home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 20:35:42 Broen13 Football M... fm25
I dag kl. 09:41:44 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
03 Feb 2025, 22:56 g00n Blogs Minimalistic 2020
26 Jan 2025, 14:30 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
24 Jan 2025, 19:17 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
21 Jan 2025, 13:54 andersnomanni Blogs SAF Challenge
14 Jan 2025, 13:54 Sirstaal Spillersøg... Spillererfaring
Antal Registrerede Brugere: 23502
  0 Brugere, 1154 Gæster Online.

Indlæg: 1133005 over 31386 Emner
Nyeste Bruger: brukens5434
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Numero uno
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 Udprint
Forfatter Emne: Numero uno  (Læst 8925 gange)
Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #15: 27 Dec 2007, 22:03 »

FCK så godt som klar til mareridtslodtræknin gen
030807
Valencia C.F.
Største Profil: David Villa
Anfører: David Albelda
Sidst mester i 2004

FC København tog i onsdags med ro i sindet imod de islandske mestre fra FH. På daværende tidspunkt regnede københavnerne det for en sand walk-over, men de skulle blive meget klogere. Det blev en meget intens affære, hvor hjemmeholdet langt fra spillede så prangende og offensivt, som den nye træner har proklameret.
Faktisk havde gæsterne de bedste forsøg før pausen, men det resulterede ikke i nogle scoringer inden pausen. Da der manglede godt tyve minutter af kampen, satte københavnernes træner Morten Nordstrand på banen til fordel for en slidt Allbäck, og det udmøntede sig i et mål godt 4 minutter senere. Den indskiftede angriber blev nedlagt klodset i feltet, og eksekverede selv det efterfølgende straffespark. Det blev ved de 1-0, men det er bestemt et resultat, som danskerne kan være tilfredse med, hvis man ser på kampens forløb.
I dag var de, og de islandske mestre så med i bowlen til 3. kvalifikationsrunde, og her skete det, der bare ikke måtte ske for de danske mestre. Storholdet Valencia blev trukket op af hatten. Et hold, som træner Nikolaj Albrectsen på forhånd havde bemærket som en af de to sværeste hold at møde, og han var da heller ikke lutter smil, da vi snakkede med ham efterfølgende: ”Det er bare så uheldigt. Men er vi gode nok til at spille os videre om 10 dage, er vi også gode nok til at tage kampen op imod Valencia. Jeg har stor respekt for den spanske klub, men vi må forsøge at overrumple dem, hvis det er os, der får æren af det,” udtrykte han sig en smule ironisk.




Tysk fløj til løverne
Daniel Adlung, 19 år
Tysker
Højre midtbane
Købspris: 400.000 kr.

FC København har netop fået fordøjet den slemme lodtrækning, og dagen derpå har de brugt på at præsentere endnu et nyt ansigt i truppen. Det drejer sig om tyske Daniel Adlung, der kommer på en 5-årig kontrakt. Tyskeren kommer fra Fürth, og er tidligere noteret for en håndfuld u-landskampe tidligere i sin karriere. Indkøbet skal ifølge træneren ses som en fremtidsinvestering, men Nikolaj Albrectsen regner med, at Daniel allerede i denne sæson skal være at finde i a-truppen og kæmpe med om pladsen som højre kant, og som central midtbane. Til at starte med må den unge tysker dog se til fra tribunen, for han er ikke spillerberettiget i Champions League. Om sit skifte siger han dette: ”Jeg kommer til en større klub, og selvfølgelig ærgrer det mig, at jeg ikke kan være med i returkampen imod FH, men jeg ser meget positivt på fremtiden, og jeg er sikker på, at det nok skal blive 5 gode år.”




Fremragende indsats af FCK
160807
Målscoren Aílton

FC København spillede i aftes en fremragende kamp i Valencia og skabte sig et ganske udmærket udgangspunkt for returkampen i København om 14 dage. Træner Nikolaj Albrectsen havde til kampen valgt at stille op i sin vanlige 4-4-2, mens hjemmeholdet fra Valencia stillede op i noget der lignede en 4-3-3. Fra starten af virkede københavnerne meget stærke, og efter blot 5 minutters spil chokkede holdets brasilianske frontløber, Aílton, de spanske fans, da han sendte et indlæg fra Libor Sionko i mål. Valencia virkede meget rådvilde, og føringen var mod halvlegens slutning tæt på at blive udbygget, men stolpen stod i vejen.
Efter pausen kom hjemmeholdet bedre med, og med et drøn af et langskud udlignede Joaquin efter en times spil. Danskerne trak sig længere tilbage imod slutningen af kampen, og det lignede længe et ønskeresultat, men med to minutter igen formåede indskiftede Arizmendi at udplacere en meget velspillende Jesper Christiansen noget heldigt.
Efter nederlaget var der tydelig skuffelse i den danske lejr, men der var samtidig en stolthed at spore: ”Vi har spillet lige op med et hold som Valencia, og selvom vi taber kampen, står vi med gode chancer for at gå videre. Jeg er veltilfreds,” kommenterede holdets træner.

Logged

Niko
Gæst
 
Sv: Numero uno
« Svar #16: 28 Dec 2007, 00:04 »

Flot flot skrevet. Du formår at fange mig rigtig godt.

Det er også et plus at titlen, er et Suspekt nummer. Smiley

Flot blog. KUTGW!
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #17: 29 Dec 2007, 13:54 »


København er hævntørstige
nyheder - 01.09.07.

De to første måneder af Nikolaj Albrectsens karriere er overstået, og det har udartet sig ganske fint for den urutinerede manager.
De to første måneder har været meget hektiske for københavnerne, og derfor har indkørselsperioden været minimal for den unge træner. Han har dog kunne rense ud i truppen, og har hentet en del spillere til klubben, men ingen af dem har indtil videre markeret sig markant for de danske mestre, der har spillet ikke færre end 12 kampe. Til at starte med tabte man Super Cup finalen til OB, men i de andre turneringer har de danske mestre haft større succes.
Kampe i SAS-ligaen:
3-1 vs. Randers(u)
3-1 vs. FCN(h)
3-1 vs. Viborg(u)
3-0 vs. Esbjerg(h)
2-1 vs. AGF(u)
1-0 vs. Brøndby(h)
2-2 vs. FCM(u)

I SAS-ligaen er der spillet 7 kampe, og det er startet stabilt for FCK. 6 sejre ud af 7 mulige er facit efter en start, der har budt på en meget skarp svensker, skader til nyankomne, og en dejlig derbysejr.
Marcus Allbäck har været københavnernes bedste med hvert tredje af holdets mål i de 7 kampe. Han lagde fremragende ud i sæsonpremieren i Randers med en enkelt pind og to fornemme oplæg til henholdsvis Aílton og Sionko. Siden hen er det gået slag i slag for den svenske veteran, der kan notere sig for 6 mål i de to første måneder af sæsonen. Fremtiden er dog stadig usikker for frontløberen, der endnu ikke har afklaret med sig selv, om han ønsker at fortsætte i København efter denne sæson.
Den indeværende sæson har dog stort set kun budt på liv og glade dage i SAS-ligaen for holdets vedkommende, og særligt 6. runde-sejren over rivalerne fra Brøndby, har gjort underværker. Her gjorde en af de nyankomne, Kikín Fonseca, det onde ved vestegnens spillere, da han i sin debut scorede kampens enlige mål. Det eneste pointtab kom på heden, da ulvene fra Midtjylland formåede at udligne i de døende minutter. En skarp Dennis Flinta satte vristen på et smukt indlæg, og dermed var sejrsstimen brudt.

Kampe i ChL:
1-0 vs. FH(h)
2-1 vs. FH(h)
1-2 vs. Valencia(u)
1-1 vs. Valencia(h)

I Champions League spillede københavnerne som bekendt sig videre fra 2. kvalifikationsrunde, da FH blev slået samlet med 3-1. I mellem tredje og fjerde halvleg af disse opgør var stillingen dog 1-1, og derfor var der enorm nervøsitet at spore hos danskerne. Den sidste halvleg viste dog klasseforskellen, og med to mål spillede københavnerne sig videre til to opgør mod Valencia. Efter det smalle nederlag i Spanien var der lagt op til enormt spændende returkamp i København. Det blev også spændende. Helt vildt spændende. FCK pressede nemlig spanierne intenst og var meget nærgående. Efter 28 minutter gav det bonus, da Aílton igen bragte københavnerne i front efter et flot, gennemspillet angreb. Det holdt indtil tyve minutter før tid, hvor David Villa udnyttede sin speed, kom fri og scorede flot. Efter et hårdt pres, og en afsluttende chance til Brede Hangeland, måtte hjemmeholdet give fortabt, og lade sig slå ud.
Trøstepræmien kom dog i form af Uefa Cuppen, hvor FCK i den kommende måned skal stå overfor Bordeaux to gange for at spille sig i gruppespillet – hverken en ubetinget god eller dårlig lodtrækning ifølge danskernes træner. FCK spiller første opgør i Frankrig d. 19. september.
Indkøb:
Nicolae Dicã
Daniel Adlund
Kikín Fonseca
Grétar Steinsson
Dominique Kivuvu
Gabriel Torje

FCK’erne bemærkede sig også gevaldigt på transfermarkedet. Efter de tidlige indkøb af Nicolae Dicã og Daniel Adlung forventede man ikke særligt mange indkøb, men staben i FCK overraskede med flere spillere. Først blev den nye topangriber, Kikín Fonseca, hentet til klubben. Uheldigvis for mexicaneren blev han skadet efter blot en uge i det københavnske, men fik som skrevet scoret i sin debut imod Brøndby, og blev sådan meget populær hos fansene. En anden spiller, der allerede har vundet fansenes hjerter, er, Grétar Steinsson, der kommer fra AZ. Han har koster ca. 3 millioner kroner mere end Fonseca og har altså en købspris på omkring 20 mio. kr. Ligeledes blev holdets træner nødsaget til at hente en midtbanegeneral i Dominique Kivuvu. Han erstatter Atiba Hutchinson, der forlod klubben for godt 50 millioner kroner, og trækker nu i Wigans trøje. Sidst, men ikke mindst, ankom endnu en rumæner til klubben. Unge Gabriel Torje er endnu et produkt af kontakterne imod øst, og den unge spiller ventes der meget af i fremtiden.
« Seneste Redigering: 26 Aug 2008, 11:50 af Hafiz » Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Numero uno
« Svar #18: 29 Dec 2007, 13:57 »

Et syn for guder. Suværent skrevet.

Gode indkøb btw, især Kikin Fonseca - sublim angriber. I det hele taget fornuftige handler!

Rigtig flot banner du også har fisket op, men husk at bruge denne kode, så den får den originale størrelse:

Kode:
[img ]DIT LINK[/img]
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Numero uno
« Svar #19: 29 Dec 2007, 13:58 »

Spændende indkøb og flotte resultater.. KIU!!
Logged

- Veni, vidi, vici -

Niko
Gæst
 
Sv: Numero uno
« Svar #20: 29 Dec 2007, 14:01 »

Meget gode indkøb. Smiley
Havde selv Kikin i min FCK-blog.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #21: 29 Dec 2007, 14:07 »

Et syn for guder. Suværent skrevet.

Gode indkøb btw, især Kikin Fonseca - sublim angriber. I det hele taget fornuftige handler!

Rigtig flot banner du også har fisket op, men husk at bruge denne kode, så den får den originale størrelse:

Kode:
[img ]DIT LINK[/img]
Mange tak, utroligt hvad et lille mellemrum kan betyde Smiley

Ja, er også meget tilfreds med indkøbene.

Banneret er hook999's værk. Det er jeg meget taknemmelig for.

også tak til jimmygp og cesc. håber i vil følge med hele vejen.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #22: 29 Dec 2007, 18:26 »

Til de uopmærksomme kan jeg fortælle, at indlæg nr. 2 nu indeholder en opdateret spillertrup.

Det indlæg vil blive en form for opdateringsbase, så hvis I har nogle idéer til ting og sager, der skal figurere der, så sig endelig til.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Numero uno
« Svar #23: 29 Dec 2007, 18:37 »

Til de uopmærksomme kan jeg fortælle, at indlæg nr. 2 nu indeholder en opdateret spillertrup.

Det indlæg vil blive en form for opdateringsbase, så hvis I har nogle idéer til ting og sager, der skal figurere der, så sig endelig til.

Jeg synes, det ville være fint hvis du også samlede dine handler (indkøb- og salg) og bedrifter i det indlæg, på samme måde som du har stillet din trup op på.

Smiley
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #24: 29 Dec 2007, 18:57 »

Det er super forslag, begge er nu noteret i indlæg nr. 2. Der vil selvfølgelig komme udvidelser, som mine ideer bliver bedre.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Numero uno
« Svar #25: 29 Dec 2007, 19:03 »

med dit forholdsvist flotte topbanner, burde du kunne lave noget god grafik som kunne pifte det en smule op..

ellers en virkelig virkelig fed blog, jeg skal nok følge den. (:
Logged

Don Abramovich
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #26: 29 Dec 2007, 19:13 »

med dit forholdsvist flotte topbanner, burde du kunne lave noget god grafik som kunne pifte det en smule op..

ellers en virkelig virkelig fed blog, jeg skal nok følge den. (:
Han har ikke selv lavet banneret. Det er Hook999 fra FMD Smiley
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #27: 29 Dec 2007, 19:20 »

med dit forholdsvist flotte topbanner, burde du kunne lave noget god grafik som kunne pifte det en smule op..

ellers en virkelig virkelig fed blog, jeg skal nok følge den. (:

Som don abramovich siger, så er det hook999, der har lavet det.

Men vil flere billeder være vejen frem for at forbedre læselysten?

Og mange tak.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Numero uno
« Svar #28: 29 Dec 2007, 22:34 »


Forfærdelige Frankrig
September ’07
011007
Hvad der kunne ligne et fremragende europæisk eventyr for FCK, blev så godt som afsluttet i Frankrig. Holdet kollapsede på en halvleg, og står i returkampen med en stort set umulig opgave. Det blev dog septembers eneste nederlag, og med titlen som stadig ubesejret i SAS-ligaen, ligger FCK på en sikker 1. plads med 5 point ned til AaB.

Kampe i september:
1-1 vs. OB(h)
1-0 vs. Horsens(u)
0-3 vs. Bordeaux(u)
4-2 vs. Lyngby(h)
2-0 vs. Vejle(u)
2-1 vs.AaB(u)

I SAS-ligaen gik det som sagt fremragende for FCK i september måned. Den første kamp vil dog ikke blive husket for meget positivt. Det var kampen derpå efter det ærgerlige exit i Champions League, og spillerne havde tydelige motivationsprobleme r. Det betød, at Bengt Sæternes kunne sparke gæsterne i front, men med et flot mål af unge Torje, der blev indskiftet til sin debut, fik FCK det ene point.
I resten af de hjemlige opgør var der dog ingen problemer for københavnerne. Mest bemærkelsesværdigt var det, at holdets nye goal-getter, Fonseca, kom godt fra start, og fortsatte målscoringerne. Marcus Allbäck har også gjort det godt i front, og derfor er Aílton og Morten Nordstrand for en stund placeret på bænken. Det var dog netop Aílton, der afgjorde månedens sidste kamp, da han køligt udplacerede Karim Zaza i AaB-målet.

Kølighed var der dog ikke meget af, da holdet gæstede Bordeaux. Uefa Cuppen var en udmærket trøstepræmie for FCK, men det lod spillerne ikke til at synes. For mellem det 20.- og det 40. minut havde hjemmeholdet scoret 3 mål. Det resultat sendte FCK hjem til en presse, der i den grad revsede dem, og man regner ikke returkampen for særligt vigtig, anden end at mestrene kan få reddet en smule af æren. De er dog stadig med i Pokalturneringen, da Viasatsport divisionsholdet Vejle blev slået med 2-0. Det var et hold bestående af a-trupsreserver og meget unge folk som Mads Laudrup, Mathias Zanka og Lasse Qvist.
Af de nye indkøb har Steinsson og Fonseca markeret sig bedst med faste optrædener på førsteholdet. Derimod har Adlung og Torje ikke spillet meget, mens Dicã har været ude hele måneden og Kivuvu først midt i måneden kom sig over en skade. Næste måned byder på mere SAS-liga fodbold og, formodentlig, den sidste europæiske optræden i denne sæson.

« Seneste Redigering: 30 Dec 2007, 10:06 af Hafiz » Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Numero uno
« Svar #29: 29 Dec 2007, 22:39 »

Igen, igen høj klasse.
Trist nederlag til Bordeaux, men ellers ser det ret fornuftigt ud.
Skal 2-1 cifrene mod AAB ikke have en grøn farve?

Super update og jeg venter spændt på noget nyt fra dine taster.
Logged

Sider: 1 [2] 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010