home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
11 Jun 2025, 19:37 Broen13 Blogs Indsæt Titel
09 Jun 2025, 20:39 g00n Blogs Minimalistic 2020
04 Jun 2025, 18:56 simka Omklædning... Sommer opdatering
03 Jun 2025, 21:57 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23575
  0 Brugere, 771 Gæster Online.

Indlæg: 1133094 over 31389 Emner
Nyeste Bruger: datarecovee
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Kategori: Nostalgi
| | |-+  Et tysk eventyr; St. Pauli
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Er det bedst med få lange historiedele eller flere små bidder af historien?
Få store bidder
Flere små bidder
Jeg ville gerne stemme ja, men det har jeg ikke mulighed for

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 9 Udprint
Forfatter Emne: Et tysk eventyr; St. Pauli  (Læst 29307 gange)
Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #45: 04 Mar 2006, 16:05 »

10. september.

Det er hold i mere eller mindre stærkeste opstilling der i dag møder Offenbach.
Freddy Guarin er endelig kommet i kampform efter sin lange skader og går direkte ind på den defensive midtbane, hvilket betyder at Besagno rykkes tilbage i midterforsvaret, hvorfor en ellers stærkt spillende Nowotny må affinde sig med en plads på bænken.
Guzman er ny mand på den offensive midtbane, og han skal også kun bruge syv minutter til at slå sit navn fast i ligaen, for i det kampminut banker han en løs bold på kanten af feltet i mål. Det bliver desværre vores eneste mål i den kamp, og da Offenbach får scoret en gang i anden halvleg, må vi tage til takke med et point i dagens kamp, og en femteplads i ligaen.
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #46: 04 Mar 2006, 16:08 »

Jeg har også overvejet om han er ved at åbne et plejehjem dernede  funny

Ja sidder også lige nu og bander og svovler over indkøbet af Mehmet Scholl. Med en samlet årsløn på 400.000 pund har han snablet godt nede i klubkassen, og med hans aktuelle status som reserve for Guzman er det virkelig mange og dumme penge at bruge på ham. Så nu er planen at få ham solgt pr 1.1.07.
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #47: 04 Mar 2006, 16:28 »

19. september 2006

14000 ser Freddy Guarin score sit første mål i St. Pauli trøjen, det sker i vores 2-0 sejr over Rostock i pokalturnerigen. I tredje runde skal vi igen møde et hold fra 2. Bundesligaen, denne gang er det Frankfurt, som har hjemmebanefordel.

24. september.

Der er mere eller mindre fuldt hus da Karlsruhe gæster Millerntor-Stadion, de får en målløs og overvejende kedelig kamp at se. Så var der mere gang i den i sidste weekends kamp, hvor vi på udebane vandt 2-0 over Siegen, blandt andet på et mål Guzman.
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #48: 07 Mar 2006, 19:48 »

31. december 2006

Så er det første halvdel af den tyske 2. Bundesliga afviklet og jeg har trodset alle odds og ligger på en flot fjerdeplads.
Det er blevet til otte sejre, seks uafgjorte og fire nederlag i de første runder, hvilket har resulteret i 30 point, hvilket er 16 mindre end det suveræne førehold Gladbach.
Derimod kan de to andre oprykningspladser anses bedre, da der kun er fem og to point op til Frankfurt og Cottbus.
For at komme op i top tre har jeg valgt at have et tætpakket træningskampprogram i vinterpausen. Det vil i alt blive til 10 kampe over 19 dage, men hvilke 10 kampe.
Udover ligakollegaerne fra Frankfurt skal vi møde Hertha Berlin og HSV i en træningsturnering, dernæst Dortmund, Bayern og Schalke i anden turnering, før vi er involveret i en stærk internationalbasere t turnering, hvor Millerntor-Stadion får besøg af Real Madrid, Chelsea og Juventus. Endeligt runder vi af med træningsturnering, hvor Manchester United, Barcelona og Milan deltager.
Vi ser udover den sportslige udfordring frem til en overordentlig stor økonomisk gevinst, eftersom alle kampe bliver vist på DSF.

Afslutningen på et år bebuder også åbningen af et transfervindue.

Vi har ikke ligget stille i gennem den seneste måndes tid, når det kommer til af- og anskaffelse af spillere.
Efter god moden overvejelse mente sportsdirektør Holger Stanislawski og jeg i samråd, at vi måtte skille os af med Mehmet Scholl og Dennis Bergkamp. Begge herrer besidder et stadig nogle fantastiske egenskaber, men deres tårnhøje lønninger taget i betragtning har de slet ikke udrettet noget, der tilnærmelsesvis beretigger deres plads i truppen.
Begge har nemlig været ramt af et sandt skadeshelvede, hvor de hver især kun har været skades fri i samlet en måned gennem det sidste halve år. Og efter at have drænet klubkassen med godt 400.000 pund og kun været  i kamp samlet 9 gange, var det på tide at skille sig af med dem.
Derfor skifter Bergkamp i morgen til Aachen for 1000 pund, mens RW Essen betaler 26.000 pund for Mehmet Scholl.
Endeligt bliver det til en vemodig afsked med Harri Ylönen. Den aldrende finne var i sidste sæson en af vores allerbedste spillere, men med Teddy Lucics ankomst i sommer er det slet ikke blevet til en eneste optræden i år, og med Ylönens kontraktudløb 1. juli 2007 var det bedst for alle parter at han kom videre i sin karriere. Dette sker nu ved, at han skifter til Offenbach for 18.000 pund.
Spillerafgangen stopper dog ikke her da Basel for en uge siden ud af det blå kom og bød på Jacek Krzynowek. Schweizerne havde fundet den helt store kuglepen frem og var klar til at betale svimlende 2.200.000 pund for den snart 31-årig polal.
Et tilbud som en klub som St. Pauli slet ikke er i stand til at sige nej til. Derfor skifter Kryznowek, som har haft et flot efterår med såvel seks mål som seks assist den 15. januar til Basel.
Men vi kommer nu ikke til at stå svagt på midtbanens venstrekant, for udover Jörg Böhmes tilstedeværelse, vil vi i morgen blive forstærket på den position.
Det er den unge 18-årige rumæner Andrei Ionescu som vi har skrevet  en 3½ årig kontrakt med. Ionescu er en teknisk og løbestærk spiller, som snart er forhenværende i U Craioca.
Ionescu talent har allerede medført at han har optrådt 16 gange på sit lands ungdomslandhold.

Det bliver til yderligere en ungdommelig tilgang på midtbanen. Her vil den centrale midtbane Jeffrey Sarpong i morgen tiltræde, efter han er blevet købt fri af sin kontrakt med Ajax for 140.000 pund. Sarpong har udover at være fast mand på det holllandske U19 landshold også repræsenteret hollands U21 landshold.

Som tidligere nævnt vil vi i morgen også få tilgang af Stig Tøfting, som vil være i klubben i det næste halve år.

Ligesom jeg tidligere har bebudet at vi for en måned siden skrev kontrakt med den unge svenske midtbanespiller Fredrik Holster, som har været skadet siden sin ankomst.

Der vil blive foretaget forstærkninger til truppen i løbet af januar. Både for spillere som vil tiltræde med øjeblikkelig virkning, og for spillere som vil blive hentet transferfrit pr. 1. juli 2007.

Men mere om det og spillergennemgang i den kommende tid, nu vil jeg bruge min energi på at finde dem og ikke mindst spille de spændende træningskampe den nærmeste tid byder på.
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #49: 07 Mar 2006, 20:13 »

Fed udvikling i din Trup. Tøfting - så får du sikkert en del kort ...  Opstemt

Men seriøst, jeg beundrer dine handler i det her spil indtil videre.
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #50: 08 Mar 2006, 00:26 »

28. januar 2007

Inden forårsdebuten holder jeg en mindre peptalk for spillerne, hvor jeg minder dem om alt det vi har trænet og aftalt på træningsbanerne. At vi skal være bedre til at slå kontra, vi skal til at spille hurtigere, ligesom vi skal til at være mere kyniske og hårdttacklende i det bagerste led.
Alt dette skal gøre at vi kan leve op til vores nye målsætning, oprykning til 1. Bundesligaen, når de næste 18 kampe er veloverstået.
Vi fik en fantastisk start på forårssæsonen, hvor Aahlen blev sendt hjem med en øretæve på 4-0. 19587 tilskuere jublede med på tribuerne.
Det ser udmiddelbart ud til at de nye justeringer i taktikken og spilforståelsen virker.

1. februar 2007

Tiden for indkøb af spillere er slut for denne omgang, og det blev desværre til færre end jeg havde håbet. Det blev dog til en lille håndfuld i løbet af januar og for alle gør det sig gældende at det fremadadstormende teenagere.

I forsvaret er vi blevet forstærket med en brasiliansk spiller fra Manchester United. Det er den unge Rincon som er købt hos englænderne for 925.000 pund. Der er tale om en forsvarsspiller med gode defensive færdigheder, ligesom hans fysiske kunnen allerede nu er imponerende.
Rincon er en udpræget højrebackspiller, men kan også sagtens spille centralt.
Tiltrods for Rincon allerede som 15-årig blev købt af Manchester United har han aldrig trænet for klubben, da han har været lejet ud til Sao Paulo, hvor han i sin tid blev købt fra af Manchester United.

Det er også en meget stor glæde for mig, at jeg kan præsentere et af Tysklands største midtbanetalenter som St. Pauli-spiller.
Toni Kroos er navnet på den tidligere Rostock-spiller, som efter han fyldte 17 år fik tilbudt en stribe kontrakter fra klubber fra 1. og 2. Bundesligaen. Derfor var glæden stor da han valgte os frem for fx Rostock, Frankfurt, Duisburg og  Aue.
Vi måtte også ty til lommerne og betale 325.000 i kompensation til klubben ved østersøen, nu har vi også fået fat i en spiller, som magter at spille samtlige pladser på midtbanen.

Det er blevet til to forstærkninger til angrebskæden.
Her er den kun 16-årige Rence van der Wal blevet købt i Go Ahead for 28.000. Rence ser meget lovede ud og har også allerede optrådt for det hollandske U21 landshold.
En af hans konkurrenter de næste mange år kan meget vel være den 17 årige italienske angriber Enrico Pellegriti, som blev købt i belgiske Genk for 35.000.
Pellegriti har allerede spillet 45 førsteholdskampe for Genk, hvor det er blevet til 15 mål

Rence van der Wal i fuld fart forbi en tacklende modspiller.

Endeligt forlod to spillere klubben.
Det blev til et kort bekendtskab med Stig Tøfting, som efter kun 29 dage i klubben fik sin kontrakt ophævet, da han løb ind i en skade til træning, hvor hans ledbånd i knæet blev overrevede, hvorfor han ikke ville kunne nå at komme i kamp for klubben inden hans kontrakt udløb.
Omvendt måtte den løntunge Jens Nowotny se sig solgt til vores konkurrenter fra Freiburg. Med den fremgang vores unge forsvarer har gennemgået den seneste tid, var Nowotny gledet ned som fjerdevalg, og så var det farvel og tak til en spiller, som oppebar en ugeløn på 7750 pund.

Som nævnt tidligere havde vi en stribe spændende træningskampe i den foregangne måned.
Det lykkedes os desværre ikke at vinde nogen af kampene, men det blev til tre hæderlige uafgjorte resultater mod HSV, Chelsea og Juventus.

Som håbet blev det tilgengæld en økonomisk succes.
Billetindtægterne for de mange kampe løb op i 1,2 millioner pund, mens vi indkasserede 2,2 millioner pund i tv-rettigheder samtidigt med vi alt solgte for 200.000 pund is, øl, sodavand, pølser, trøjer, halsterklæder osv. Så den samlede indtægt sneg i sig op på 3,6 millioner pund.
Udgifterne der var forbundet med at afholde turneringerne og cuppen løb op 1,7 millioner pund, så den samlede fortjeneste på løjerne blev 1,9 millioner pund.
Det beløb samt den store indtægt fra salget af Krzynowek gør at vi nu har en positiv pengebeholdning i klubben, der er nu 3,2 millioner pund i kassen.

Jeg vil nu gennemgå truppen for foråret.



Til målmandsposten er Libis Arenas det naturlige valg. Han er i konstant fremgang på træningsbanen, og går en lys fremtid i møde.
I Frank Dröge har vi en yderst kompentent reserve, en rolle det ser ud til at den 27-årige Dröge har affundet sig med.
En investering i en ung målmand i næste sæson som tredjevalg vil givetvis blive en realitet, hvis vi rykker op i 1. Bundesligaen.

I forsvaret ser det rigtigt godt og ungt ud.
Eneste sted hvor alderen trykker er i venstre side, hvor Lucic umiddelbart er en eneste dækning. Men tiltrods for dette har jeg valgt at bruge Brinkmann i forsvarets venstreside, og så lade Lucic være reserve sæsonen ud, og så lade svenskeren smutte efter sidste kamp, hvor hans kontrakt udløber.
Årsagen til rokeringen af Brinkmann skal ses i lyset af Rincons ankomst, den ambiøise lovende back skal have spilletid på sin favoritplads i forsvarets højre side.
Til de to centrale forsvarspladser har jeg 4 rigtigt stærke unge spillere.
Besagno har igennem den seneste måned gennemgået en kollosal udvikling, hvilket har fået ham til at stråle langt over de andre tre, og han er nu  udover at være naturligt førstevalg i midterforsvaret også gjort til anfører.
Som makker til Besagno ligger det pt til at blive Tom Bertram. Han har været fast mand på holdet det seneste 1½ år, men han er gået lidt i stå udviklingsmæssigt, og fortsætterSergio Hellings sin nuværende udvikling vil han formegentlig blive makker til Besagno når sæsonen går på hæld.
Som fjerdevalgt har vi den unge Jordy Buijs

Til den defensive midtbane er Freddy Guarin det helt naturlige førstevalg, og han stråler gang på gang når han spiller. Som erstatning for ham ved skader og karantæner bruges Besagno eller Erich Jongeling efter behag.
Som højrewing har Lucas Oppermann været førstevalg på bekostning af Becker gennem hele efterårssæsonen, og med Oppermanns otte assists ser intet ud til at ændre på dette for foråret.
Dog ligger det fast for begges vedkommender at de skal oppe sig gevaldigt, hvis de skal gøre sig forhåbentningen om at være en del af holdet, hvis den står på 1. Bundesliga fra næste sæson. di Canio kan være en løsning til denne plads i foråret eller næste år, hvis de nye angribere bider sig fast.
Som offensiv midtbane giver pladsen igen sig selv. Guzman har haft et fantastisk efterår med 10 mål og to målgivende afleveringer i sine 17 kampe.
Spillet om hvem der skal erstatte ham ved skader og karantæner er mere åbent, men pt ligger Toni Kroos med en lille fordel fremfor Jeffrey Sarpong, Luigi Bruins, Fredrik Holster og di Canio i nævnte rækkefølge.
Til venstrekanten var Böhme udset en fast plads, men han er skadet frem til maj, så nu ligger det til at Kroos skal spille der fast. Dog vil han ved skader på midtbanens højrekant eller offensive del blive flyttet derover, hvorfor der bliver banet vej for Ionescu som venstrekantspiller.
I angrebet er Freddy Bobic med seks mål i 13 kampe og di Canio med 9 mål i 19 kampe selskrevne, mens de nye unge spillere Rence van der Wal og Pellegriti kæmper om rollen som tredjevalg, mens den lejede Nicklas Bendter ligner taberen i det spil.

Med denne gennemgang vil jeg koncentrerer mig om de næste syv kampe og så vende tilbage i slutningen af april og fortælle hvordan det er gået, og komme med mere nyt om klubben.


Logged

Bademesteren
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #51: 08 Mar 2006, 08:51 »

Fed udvikling i din Trup. Tøfting - så får du sikkert en del kort ...  Opstemt

Men seriøst, jeg beundrer dine handler i det her spil indtil videre.

Ja, der er kommet nogle superspillere til Tysklands 2.bedste række.  Thumbs Up
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #52: 08 Mar 2006, 11:06 »

30. marts 2007

Så er yderligere syv af forårets 18 kampe spillet og det er blevet til en pointhøst på 12 point.
Det blev først til et dejligt point ude mod Frankfurt, hvorefter det blev til to pligtsejre over Burghausen og Offenbach. Herefter er filmen knækket lidt og det til to skidt uafgjorte kampe mod Siegen og Karlsruhe, hvorefter det blev til en opmuntring med en smal sejr over Cottbus, hvorefter elendigheden til sidst blev udstillet mod Saarbrücken, som besejrede os 1-0.
Det eneste der pt er at glæde sig over, er, at de andre tophold også spiller pauvert, så vi kun er droslet ned på femtepladsen med to point op til den forjættede tredjeplads.
Vi er desværre blevet ramt af et par skader hos nogen vigtige spillere.
Bobic og di Canio har været skadet den sidste måned, hvilket har resulteret i en sand måltørke, eftersom Rence van der Wal og Pellegriti i angrebet ikke har kunne magte at score gennem hele marts måned.
På den offensive midtbane er vi også hårdt ramt. Fornyligt er såvel Guzman som Kroos blevet skadede og de vil være hensat til sidelinien frem til maj.
Det betyder at Jongeling det næste stykke tid vil spille som offensiv midtbane, eventuelt supplerende med Ionescu.
Det har nemlig vist sig at jeg sad i en ordentlig weissbierbrandert, da jeg vurderede Ionescu og hentede ham til klubben. Jeg troede han var en udpræget venstrewing, det har dog ved hans ankomst til klubben vist sig, at han er offensiv midtbanespiller. Ikke ligefrem den mest elegante præstation jeg har foretaget mig i min karriere.
April byder på fem kampe mod en stribe midterhold, så tiltrods for skaderne er der god grobund for håbet om 10-12 point.
 
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #53: 08 Mar 2006, 12:46 »

Fed blog, Bune  Thumbs Up

Kanon godt skrevet, jeg kan godt lide at du samler sammen og fortæller om de forskellige kampe og at du går i dybden med dine transfers, det er helt perfekt.

Jeg håber naturligvis du ryger i Bundesligaen og napper Magath og hans slæng!!!

Jeg har selv spillet et par gange i Bundesligaen med HSV og Werder, jeg har endnu ikke præsteret at slå Bayern i kampen om mesterskabet. (det er måske mine egenskaber som manager der ikke slår til)  Wink
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #54: 08 Mar 2006, 19:24 »

Fredag den 13. april 2007

Dagen i dag går for at bringe uheld, og lad os ikke håbe det gør sig gældende for vores kamp hertil aften mod Rostock.
Vi er nemlig inde i en god stime i denne måned som jeg nødig ser brudt. Først på måneden blev  det til en 2-0 sejr over Erfurt og for et par dage siden blev det til en ren udradering af Augsburg, hvor Rence van der Wal endelig kom på måltavlen, sågar to gange, og endvidere lagde han op til Jongelings to mål i kampen, mens Guarin sørgede for det sidste af vores i alt fem mål i den kamp.
Kampen i dag viser sig dog at være fuldstænding blottet for højdepunkter, så alle uheld udebliver og vi kan tage hjem til Hamborg med et point i bagagen efter en kedelig 0-0 affære.

Søndag 22. april 2007

Vi ligger på en fjerdeplads inden dagens kamp mod lokalrivalerne fra Braunschweig.
På andenpladsen ligger Freiburg med fire points forspring til os, mens Frankfurt på tredjepladsen har et hul på tre point ned til os.
Helt suveræne er Gladbach, som allerede her med fem kampe igen har sikret sig førstepladsen i ligaen. Generelt set må man også sige Gladbach har taget en røvtur på førsteklasse, og formået at gøre det med stil.
Ingen nævneværdige spillere er blevet solgt siden sidste års nedrykning, kun Wesley Sonck er blevet lejet ud, og med et samlet ugentligt lønforbrug på 400.000 pund, må man sige de ligger niveauer over os andre i ligaen.
Men tilbage til dagens kamp, som der ligesom i forrige weekend ikke er meget at fortælle om, da begge hold spiller inspirationsforladt, så det hele ender uden mål.
Af os tre oprykningsbejlere klarer Frankfurt sig bedst denne weekend, da de ubesværet vinder deres kamp over Augsburg, mens Freiburg slår ud og taber hele 1-4 til Aachen.

29. april 2007.

I dag er det min fødselsdag og mit højeste ønske her på min 28 årsfødselsdag er en sejr over Aachen. Jeg fik dog en stor gave allerede i går af Frankfurt, da de tabte til Rostock.
Mine spillere er da også topmotiverede fra start, og især Jongeling glimrer. Han er i Guzmans fravær virkelig trådt i karakter, og er igen på pletten i denne runde. Det bliver til et flot hattrick fra hollænderens fødder. Freddy Guarin viser igen sin farlighed fra kanten af feltet og scorer det sidste af vores fire mål. Aachen får bolden i nettet to gange.
Freiburg bevarer også fatningen og vinder deres kamp over Bielefeld.
Dermed har Freiburg 59 point, Frankfurt 58 point og vi har skrabet 56 point sammen.
På den måde kan der blive lagt op til en regulær gyser i den sidste runde af 2. Bundesligaen, hvor vi tørner sammen med Freiburg, som har udebanefordel. Tilgengæld har vi den langt bedste målscorer.

Søndag 6. maj 2007.

Vi spiller først i morgen, derfor kan vi følge vores nærmeste konkurrenters kampe denne første søndag i maj, som er yderst solfyldt.
Frankfurt har en svær udebanekamp mod nummer fem Braunschweig, men frankfurterne viser igen klassen, og vinder med 2-0 og ligner mere og mere et sikkert bud på et oprykningshold.
Freiburg har en endnu sværere udebanekamp, da de gæster topholdet Gladbach. Gæsterne kommer dog bedst fra start og er hurtigt foran 1-0, men værterne svarer igen kort efter. Freiburg scorer så igen efter 39 minutters spil, men i dommerens tillægstid får Gladbach udlignet til pausestillingen 2-2.
I anden halvleg kommer Freiburg igen hurtigt foran, men i det 64. og 67. minut scorer værterne, så de fører 4-3. Den stilling holder i fem minutter da Freiburg udligner. Kort før tid kan vi dog ånde lettet op da Gladbach scorer sejrsmålet til 5-4.

Mandag 7. maj 2007.

Vi skal i dag møde Bielefeld, som er inde i en god stime. Den er vi dog hurtige til at bryde, da Jongeling med to hurtige mål bringer os foran 2-0. Den stilling holder til kort før tid, hvor Bielefeld får reduceret. Det bliver dog kun til det ene mål, og vi rykker dermed op på den forjættede tredjeplads i ligaen.
Stillingen er nu:
1. Gladbach 79 point
2. Frankfurt 61 point
3. St. Pauli 59 point
4. Freiburg 59 point
5. Braunschweig 48 point

Søndag 13. maj 2007

Vi lægger i dag græs til en kamp mellem os og det suveræne tophold Gladbach. Selvom man selvfølgelig altid skal tro på sig selv og tre point, så trøster vi os med, at vi kan leve med et nederlag, da vi med en sejr i næste kamp over Freiburg selv kan sikre os oprykningen.
Millerntor-Stadion er så godt som proppet til randen med folk, da hele 20507 personer har fundet frem til stadionet.
De får en krampagtigt første halvleg at se, som ikke byder på mange chancer, og da slet ikke til os. Men Gladbach er kyniske på en af deres tre skudforsøg, og kan derfor gå til pausetheen med en 1-0 føring.
Anden halvleg fortsætter som første halvleg sluttede, så det er småt med chancerne, men kort før slutfløjtet lykkes det først gæsterne at score yderligere, mens vi til allersidst får pyntet på resultatet.
Det betyder at de mange tilskuere slukørede må forlade stadion med et kampur, som viser det for os triste facit.


Vores fans fik ikke meget mere at glæde sig over, da resultaterne fra Frankfurts og Freiburgs kampe indløb.
Frankfurt sikrede sig nemlig med en scoring i deres kamp alle tre point, hvilket sikrede dem en oprykning til 1. Bundesligaen. Værre var det at Freiburg som ventet fik point mod Trier, dog kun et enkelt, men nok til at en sejr mod dem på søndag er påkrævet.

20. maj 2007

Op til dagens kamp mod Freiburg havde jeg i medierne angrebet deres manager Michael Skibbe, som dog havde svaret igen med, at tiden ikke var til ordgeil i pressen.
Men min bredside mod Freiburgs spillere havde haft en positiv effekt på mine spillere, som ville gøre deres til at vi ville drage hjem med tre point og en oprykning. Det var såvel Guarin som Besagno fremme og sige i pressen.
Der var absolut heller ikke andet der tydede på det fra kampens start.
Allerede i det tredje minut kommer vi foran, da Tom Bertram opsnapper en nedfaldsbold efter et hjørnespark og losser os foran 1-0.
To minutter senere er det den tilbagevendte Guzman, som bringer os foran efter et formiddabelt rush ned af venstrekanten, hvor han i dag startede.
Herefter døede kampen ligeså stille i intensitet eftersom Freiburgs spillere blev mere og mere opgivede, da de konstant så Libis Arenas hive den ene pragt redning frem efter den anden.
I det 61. minut lukker og slukker vi totalt kampen da Jongeling kroner et flot forår med holdets tredje scoring i kampen og sit eget 11. mål i foråret.
Da kampens sidste fløjt lyder bryder der igen et kaos løs, ikke det som værtene havde håbet, men lige nøjagtigt det som vores mange medrejsende fans havde drømt om mig.
Det er nu en realitet at vi fra næste sæson skal spille 1. Bundesliga.
Besytrelsen, Corny Littmann, Holger Stanislawski og fansene var i de efterfølgende timer ellevilde med min indsats igennem den seneste sæson, som de havde regnet med skulle blive en lang kamp for at undgå nedrykning.
En enkelt journalist bruger dog sin taletid på at forhøre mig, hvordan jeg anser holdets chancer og formåen i landets bedste række. Jeg er mere direkte i mit svar denne gang end sidste år, da jeg siger at vi bestemt har et godt hold, men vi uden tvivl skal forstærke os med adskillige spillere henover sommeren.
Men lad ikke den bemærkning ødelægge den gode stemning, så nu vil jeg sammen med spillerne, fansene og ledelsen drage tilbage til Hamburgs festlige bydel Reberbahn og fejre oprykningen med manér.
 
 



Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #55: 08 Mar 2006, 19:48 »

23. maj 2007

Min udtalelelse til pressen om at jeg ser det som en nødvendighed at vi forstærker truppen til næste sæson, har selvfølgelig fanget mine spillere interesse.
Heldigvis har de taget godt i mod mit budskab, og en hel gruppe spillere er indstillet på at vise i optaktsperioden, at de er værd at satse på i næste sæson. Blandt disse er Libis Arenas, Tom Bertram, Nick Besagno, Freddy Guarin og Fredi Bobic.

Det er i dag også dagen, hvor diverse priser uddeles i 2. Bundesligaen.
Jeg bliver nummer tre i kampen om titlen som årets træner.

Freddy Guarin får tildelt æren af, at have scoret det næstbedste mål i ligaen i sæsonen.

Vi er bedre repræsenteret når det kommer til årets hold i 2. Bundesligaen, hvor Tom Bertram og Besagno har fundet vej blandt de 11 bedste, mens Guarin må nøjes med en plads på bænken.


Jeg vil nu screendumpe en stribe statistikker fra 2. Bundesligaen og nederst vil en samlet oversigt over den enkelte spillers præstation være at finde:









« Seneste Redigering: 08 Mar 2006, 19:50 af Bune » Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #56: 08 Mar 2006, 20:04 »

27. maj 2007

I dag blev den tyske pokalvinder fundet. Det skete efter et finaleopgør på det Olympiske Stadion i Berlin. Der var meget langt fra fuldt hus i det kun 27.000 havde fundet vej frem til kampen.
Det skyldes måske at Bayern München var det ene finalehold. Javel, tænker man nok, det er da en klub med mange fans. Ja det er det, men når det er klubbens amatør, som har spillet sig frem til finalen så er fremmødet mindre.
At modstanderen så var vores ligakollegaere fra Frankfurt gjorde ikke interessen større for den menige tysker.
Bayerns Amatører vandt 2-0 over Frankfurt. Frankfurt var netop det hold, som slog os ud af pokalturneringen i dens tredje runde. Efterfølgende besejrede Frankfurt Erfurts andethold og 2. Bundesligaholdet Cottbus på deres vej frem til finalen. En overordentlig overkommelig modstand, så vi i St. Pauli kan nu sidde og ærgre os over det ikke var os, som vandt den 3. runde kamp tilbage i november 2006.
Bayern Münchens amatører leverede derimod en stor og hård indsats for at nå frem til finalen. I første runde blev HSV elimineret, 2. Bundesligaholdet Ahlen blev sendt ud i anden runde, runden efter var det igen et hold fra den bedste række, der måtte bøje sig for amatørerne; denne gang Kaiserslautern. I kvartfinalen var det storholdet Werder Bremen der måtte sande at de heller ikke magtede at slå en flok amatører. På det sidste stop inden finalen måtte 1. Bundesligaholdet Mainz lide den tort at tabe til Bayerns amatører.
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #57: 08 Mar 2006, 20:20 »

5. juni 2006.

Jeg har aflyst alt hvad der hedder sommerferie for i år, og indstillet mig på en lang sommer, hvor der skal findes forstærkninger til og omkring truppen.
De første to er allerede faldet på plads.
På trænersiden er den italienske verdensklasse træner Gianpiero Ventrone tiltrådt som assistentmanager, hvilket har betydet at hans landsmand Angelo Antenucci nu fungerer som træner.
På spillersiden er det blevet til en meget kærkommen forstærkning pr. 1. juli 2007, hvor Leighton Baines tiltræder transfrit fra Wigan.
Baines vil være i klubben de næste tre år og vil blive aflønnet med 9500 pund ugentligt. Dermed er det store hold på venstrebackpladsen dækket, eftersom Teddy Lucics kontrakt udløber til sommer, og eksperimentet med Brinkmann som venstreback ikke vil være bæredygtigt i Bundesligaen.
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #58: 08 Mar 2006, 20:53 »

Yay!

Fedt gået med 2 gange oprykning. Alt for fedt!  Thumbs Up
Logged

Bune
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Et tysk eventyr; St. Pauli
« Svar #59: 08 Mar 2006, 21:24 »

19. juni 2007

Sæson 2006/07 går nu på hæld og det er derfor passende at foretage en gennemgang og vurdering af sidste sæsons aktiver.
Lad mig starte med de økonomiske.
Vores indtægter for denne sæson, og for den sags skyld også sidste, ser således ud:


Billetindtægterne er steget med 100%, men den væsentligste oversag til dette skal findes ved afholdelsen af de mange træningsturneringer, hvor storhold har deltaget. Alene disse private kampe har kastet i omegnen af to millioner pund af sig.
Ser man bort fra det, er, posten altså steget med cirka en million pund siden sidste sæson, hvor der ellers var to flere hjemmebanekampe. Men tilskuergennemsnitt et er også steget med små 7000 fra sidste sæson til denne. Gennemsnittet per hjemmekamp var 18903 mod 12101 året før.
Den store tilskuerstigning kommer også til udtryk ved indtægtet af sæsonkortsalg, som er steget med 162%.
Salget af tv-rettighederne er også eksploderet voldsomt i denne sæson i forhold til sidste sæson. Ud af de fem millioner pund kom de 1,6 millioner fra ligaen, mens resten, og dermed størstedelen, fra de private turneringer.
Tiltrods for den massive tilskuerinteresse for holdet må vi sande at merchandisesalget i år har været identisk med
salget da vi lå i Regionalligaen. Men et boom må forventes med oprykningen til Bundesligaen.
Posten der dækker over spillersalg er steget gevaldigt, primært på grund af salget af Krzynowek for 2,2 milloner pund til Basel. Den sidste million dækker over salget af en stribe spillere til små beløb samt salget af Meggle for den betydelig sum af 775.000 pund.
Indtægten ved præmiepenge er fastsat af DFB og er naturligvis steget i takt med vi er avanceret i rækkerne.
Salget af pølser, is, øl og så videre på kampdagene er steget med 62% og sammenligner man det med en tilskuerstigning i denne sæson i forhold til sidste på 56% er det faktisk en acceptabel stigning, selvom beløbet ikke er voldsomt stort.

Vores udgifter har fordelt sig over følgende poster:

Lønnen har udgjort en stor del af de samlede udgifter, og tager man i betragtning at 5-6 spillere samlet har tjent de to millioner af 4,1 millioner pund, kan man nok godt sige, man har fejlet på denne post. Især eftersom der er tale om spillere som Mehmet Scholl, Jörg Böhme, Teddy Lucic, Dennis Bergkamp og Jens Nowotny; spillere for hvem det gælder de ikke fik den afgørende rolle for holdet, som det var håbet.
Der er blevet udbetalt sign on fees for godt en halv million pund, hvoraf langt størstedelen er gået i Guzmans og Rincons lommer.
Vedligeholdelsen af Millerntor-Stadion ligger stabilt sammenlignet med sidste sæson.
Vores skattebillet er steget som følge af vi har generet en større indtægt, så der er der ikke meget at skrive hjem om.
Posten øvrige er steget markant, men det skyldes de honorarer storklubberne har modtaget for at stille op til de private træningsturneringer .
Udgifterne ved at afvikle kampene på Millerntor-Stadion er steget, men det er kun naturligt eftersom der er flere tilskuere, hvilket kræver mere og bedre uddannet personale.

Summasumarum har det medført at vores økonomi er trængt, og de løbende poster mere eller mindre balancerer. Indtægtsposten for TV-rettighederne Bundesligaen vil dog stige med otte millioner pund, som følge af vi skal spille 1. Bundesligafodbold næste år, og de vil blive budgeteret i regnskabsåret 2006/07.
En udvidelse af Millerntor-Stadion vil formegentlig blive vedtaget af bestyrelsen og den post vil ligeledes blive skrevet ind i regnskabet for sæson 2006/07.
Som en yderligere information kan det nævnes at vi igen har arrangeret en stribe private turneringer hen over sommeren, så de poster, der får indvirkning af dette, vil få tilsvarende udgifter og indtægter i næste års regnskab. Tre turneringer er arrangeret og alle vil blive TV-transmitteret.

Vi har et lille råderum, hvilket ses her:
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 9 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010