7. august 2010.
Puha, ja så er der faktisk gået 14 måneder siden i sidst har hørt fra mig, det har været et travlt, spændende, begivenhedsrigt og succesrigt år jeg og klubben har været igennm.
Lad os lige skrue tiden lidt tilbage og erindre at vi sluttede som nummer otte i sæsonen 2008/09, hvilket med hjælp fra UEFAs fairplaysystem udløste en billet til Toto-cuppen. Derudover var det også klubbens bedste slutrangering gennem tiderne.
Toto-cuppen sommeren 2009:Vi indtrådte i turneringens anden runde, hvor vi skulle møde litauiske Zalgiris. Et møde hvor vi var kæmpe favoritter, og vi vandt da også samlet med 6-0.
I næste runde skulle vi en tur til Spanien for at møde Malaga i den første kamp. Al nervøsitet om en mulig deroute mod det fortrinsvis store spanske hold blev rystet af i det første møde, da vi vandt med hele 4-0. Hjemme på Millerntor-Stadion blev det til en smal 1-0 sejr.
I semifinalen skulle vi op i mod hollandske Vitesse, og endnu en gang skulle vi starte på udebane. Vi fik en drømmestart med et mål i det første minut, men så slog Vitesse tilbage og fik scoret til såvel 1-1 som 2-1. Så efter en opsang i pausen gik spillerne til banen med en bedre motivitation og de udligner hurtigt. 2-2 holdt til de sidste minutter, hvor vi fik scoret to gange. Først Hunt i det 82. minut, og med tre minutter tilbage af kampen gjorde Guarin det til 4-2 på et straffespark.
Et fantastisk udgangspunkt til returkampen i Tyskland. Den blev tabt med 0-1, men det gjorde ikke så meget, eftersom det gav avancement til finalen, hvor Atlectico Bilbao fra Baskerlandet skulle vise sig at blive det andet finalehold.
Som sædvanligt, fristes man til at sige, startede vi på udebane, og vi spillede godt i færste halvleg og kunne gå til puasen med en 2-0 føring. Efter pausen byttede vi dog rolle med Atlectico Bilbao, som spillede strålende de sidste 45 minutter og scorede tre gange, mens vi intet producerede.
Det var derfor med en 2-3 stilling i baghovedet vi 14 dage senere gik ind til returmødet på Millerntor-Stadion. Vi gjorde dog alle kritikere til skamme ved at vinde kampen 2-0 og dermed vandt vi Toto-cuppen og kvalificerede os til UEFA-cuppen.
UEFA-cuppen 2009/2010I første runde af denne turnering trak vi Partizan Beograd. En god lodtrækning for os som useeded mandskab.
Første kampe var i Serbien og den blev vundet med 2-0. En smuk debut for os i en rigtig europæisk turnering. Hjemmekamp endte uafgjort og dermed var vi klar til gruppespillet. Her faldt lodtrækningen således ud, at vi skulle møde: Røde Stjerne, Glasgow Rangers, Feyenoord og Braga i nævnte rækkefølge.
Den første kamp mod endnu et balkanhold på udebane gik overalt forventning, ja vi var nærmest euroforiske da kampen blev fløjtet af og vi kunne se på måltavlen at vi havde vundet med 5-1.
Den næste kamp var på hjemmebane mod Glasgow Rangers og igen fik vi fuld pointudbytte, da skotterne blev sendt hjem med et 1-2 nederlag i bagagen.
Dermed syntes allerede nu et videre avancement i UEFA-cuppen som en realitet.
Den tredje kamp var på udebane i Rotterdam, og her indkasserede vi vores første nederlag i turneringen da vi tabte 1-2.
Vi sluttede dog gruppespillet af med manér, da vi hjemme slog Braga med 3-0.
Ovenstående resultater betød at vi sluttede som nummer to i gruppespillet. Lodtrækningen til første knockoutrunde i UEFA-cuppen flaskede sig således at vi skulle møde Marseille.
Vi måtte dog sande at det franske storhold var en for stor mundfuld og vi røg ud af turneringen efter to 1-2 nederlag.
Men skal man evaluere på vores præstationer i turneringen så er den langt over godkendt.
Klubfilosofi og transferstrategi:Inden jeg tager hul på gennemgangen af sidste sæsons Bundesliga og Pokalturnering vil det være på sin plads at jeg lige fortæller, hvad jeg, Corny Littmann og sportsdirektør Holger Stanislawski besluttede os for at gøre til klubbens fremtidig indkøbspolitik og klubsidentitet.
Gennem mine første fire års ledelse af klubbens bedste fodboldhold havde jeg primært indkøbt udenlandske spillere, hvilket havde resulteret i, at der nærmest ikke var en eneste tysker blandt de elleve startende.
Som regel startede jeg med Libis Arenas eller Andersson på mål, i forsvaret blev Bruno, Huth, Tom Betram, Leighton Baines, Nik Besagno, Leon Andreassen og Timmermanns brugt. På midtbanen var Guarin, Diego, Holster, Pitta og Kroos gengangere og i angrebet var det Cavenaghi, Rence van der Wal, Pellegriti, Henri Saivet og Aaron Hunt de udvalgte.
Med andre ord havde jeg kun en lille håndfuld tyskere i truppen.
Dette skulle der laves om på fra sommeren 2009 og vi ville i fremtiden kun købe tyske spillere, og vi ville igennem denne sæson og den kommende skille os af med samtlige udenlandske spillere.
Det var noget af et projekt da det jo betød en udskiftning af hele stammen på holdet ville forsvinde, og tilbage ville kun Huth, Kroos og Hunt være.
Første spiller der fik silkesnoren var svenske Fredrik Holster, som vi solgte til Braga for 1,7 millioner pund samt 40% af en kommende transferindtægt.
Næste udlænding der forlod klubben var venstrebacken Leighton Baines som Bayern München betalte svulmende syv millioner pund for.
Flere spillere fik vi ikke solgt i transfervinduet sommeren 2009, men der skete tilgengæld meget i januarvinduet 2010.
Her blev følgende spillere solgt for det nævnte beløb i pund.
Bruno blev solgt til Gremio for 2,5 milloner..
Pellegreti blev solgt til Standard Liege for 3,3 millioner samt 20% af en kommende transfer.
Libis Arenas blev solgt til Middlesboro for 5 millioner samt 50% af en kommende transfer.
Henri Saivet blev købt af Sampdoria for 5,5 millioner.
Francois Timmermans blev solgt til Babelsberg for 400.000.
Rence van der Wal skiftede til Freiburg for 1,8 millioner.
Pitta blev solgt til Club Brugge for 100.000.
Andersson blev købt af Braunschweig for 725.000.
Dermed var der kun seks udlændinge tilbage i truppen, da vi gik ind i februar 2010.
Det drejde sig om følgende spillere; Cavenaghi, Leon Andreassen, Diego, Mikkel Andersen, Freddy Guarin og Nik Besagno. De tre førstnævnte havde jeg ikke prøvet at sælge, mens ingen havde lyst til at byde på de to spillere fra hvert sit amerikanske kontinent samt danske Mikkel Andersen.
Her i skrivende stund, hvor vi skriver den 7. august 2010 er der så reelt kun en udlænding tilbage i truppen og det er førstnævnte. Hans tilbageblivelse skyldes at vi pt ikke råder mere end en kvalificeret tysk angriber, nemlig Aaron Hunt.
Nik Besagno er også stadig i klubben, men det er bare et spørgsmål om tid før han skriver kontrakt med Aachen, som betaler 2,5 milloner pund for amerikaneren.
De andre spillere blev solgt i juli i år.
Først Leon Andreassen som Glasgow Rangers købte for 4,2 milloner pund, samt 20% af et kommende salg. Freddy Guarin blev solgt til Freiburg for 6 millioner pund. Dernæst blev Mikkel Andersen solgt til Paderborn for 85.000 pund. Endelig blev Diego også solgt, ham fik vi fantastiske 22 millioner pund for af Werder Bremen.
Salget af ham, som i sidste sæson blev kåret til årets spiller af fansene, faldt ikke i god jord hos vores trofaste fans.
Det er vores håb for den kommende sæson at kunne præsentere nogen tyske angribere i truppen, så vi kan sælge Cavenaghi.
Det store salg af spillere har selvfølgelig betydet at vi har købt en stribe tyske spillere.
Som tidligere nævnt hentede vi den 1. juli 2009 Dieter Leopold i FC Bayern for 350.000 pund, en fantastisk højrewing:
Samme dato hentede vi Lucassen i Aue for 275.000. Den unge målmand er udset til at blive Timo Hildebrands afløser.
En måned efter købte vi Marcel Köhler i Freiburg for hele 2.900.000 pund. Et fyrsteligt beløb for en kun 18 årig back.
Endeligt gjorde jeg i august sidste år også alvor af mit 3 år lange flirteri med Leverkusens venstreback Stefan Person og købte ham for 875.000 pund.
Der fik hentet nye spillere til i januar i år. Det var blandt andet den 17 årige lovende forsvarer og midtbanespiller Christian Truckenbrod, som jeg købte i Augsburg for 10.000 pund
Dernæst købte jeg målmanden Max Grün i Hertha Berlin for 2.8 millioner pund, han stod så i forårssæsonen, men her i sommerpausen har jeg solgt ham videre til Leverkusen for 3 millioner pund.
Jeg solgt den stærke målmand fordi jeg i slutningen af januar købte en kun 17 årig meget lovende målmand i Wolfsburg for 75.000 pund. Han hedder Steffen Rauch, og fremtidens mand. Derudover har jeg her 1. juli købt Ron-Robert Zieler i Bayern for 240.000 pund
Derudover har jeg forstærket truppen med følgende lovende unge tyske spillere:
Sidstnævnte kostede 1.400.000 milloner pund, mens de øvrige alle blev hentet for en sjatskilling, og til sammen kun kostede 347.000 pund
Truppen i sin helhed kan du se på nedenstående screenshot:
De eneste steder jeg mangler akut forstærkning er på de to backpladser samt på midtbanens venstreside.
Her er følgende spillere i søgelyset:
Personlig anerkendelse:Inden jeg tager helt hul på gennemgangen af præstationerne i de hjemlige turneringer vil jeg fortælle om et personligt skulderklap hjemme fra lille Danmark.
Søndag den 19. juli sidste år modtog jeg et tilbud fra DBU om at afløse den pensionerede Morten Olsen som landstræner for mit fædreland.
Jeg valgte uden tøven at sige ja tak til jobbet, dermed skulle jeg stå i spidsen for de sidste kvalifikationskampe til VM i år 2010 i Sydafrika.
Jeg overtog et hold der lå på andenpladsen i sin pulje, hvor Spanien allerede havde sikret sig førstepladsen. Der resterede fire kampe mod Spanien, Ukraine, Bosnien og Azerbaijan.
Kampen på udebane mod Spanien blev som ventet tabt, værre var det derimod at den efterfølgende hjemmekamp mod Ukraine blev tabt, så de rykkede op på andenpladsen.
Men mirakuløst tabte de deres efterfølgende kamp til Azerbaijan, mens vi slog Bosnien så vi igen lå til at skulle spille en playoff-kamp. Det krævede bare en sejr over netop Azerbaijan i sidste kamp.
Vi vandt kampen, og skulle dermed møde Polen over to kampe.
Vi tabte den første kvalkamp i Polen med 1-2, men klarede alligevel skærene da vi hjemme i Parken vandt 3-0 over polakkerne.
Dermed var vi klar til VM, hvor det sidenhen viste sig, at vi kom i pulje med Zambia, Holland og Saudi Arabien.
Vi vandt den første puljekamp i suveræn stil da vi besejrede Zambia med 6-0. Herefter skulle vi møde en flok flyve hollændere, som slog os 3-1, dermed skulle vi have mindst et point mod Saudi Arabien, hvilket vi også fik. Det blev sågar til tre da vi vandt med 2-0.
Lodtrækningen ville det sådan at vi i anden runde af VM skulle møde Tyskland. En kamp hvor jeg havde følelserne i klemme.
For set med St. Pauli øjne ønskede jeg det tyske landshold stor succes, da vi var repræsenteret med hele fem spillere i den tyske landsholdstrup.
Vi fik en fantastisk start på kampen og Jon Dahl var i den grad i målhumør og havde efter 17 minutter lavet hattrick.
Vores 3-0 føring holdt til en times spil, hvor Huth fik reduceret. Herefter fik Bastian yderligere reduceret og Toni Kroos fik sidenhed udlignet. Helt galt gik det for mit mandskab i det 87. minut, hvor Bastian fik bragt tyskerne foran med 4-3, hvilket blev kampens slutresultat.
Det blev samtidigt min sidste kamp i spidsen for det danske landshold, da jeg ikke rigtigt havde motivationen til at stå i spidsen for holdet.
Men såvel DBU som mine landsmænd havde været tilfredse med mine gerninger i de foregående 11 måneder.
Bundesligaen 2009/2010:Så er det blevet tid til at berette om den hjemlige liga sidste år.
Den startede langt fra som den sluttede. Vi lagde nemlig ud med at tabe til Bayern München og Dortmund. Herefter blev det til ni kampe uden nederlag inden vi i 12. runde tabte til Werder Bremen. Det betød at vi røg ned fra en tredjeplads til en stadig tilfredsstillende sjetteplads.
En af kampene blev vundet over Freiburg. Det tiltrods for at vi spillede elendigt i første halvleg og var bagud med 0-2. Men efter pausen og en peptalk fra mig vandt vi med 3-2, hvilket fik unge Köhler til at udtale følgende:
Herefter resterede der fem kampe i kalenderåret 2009, og de fire blev vundet, mens den sidste blev til tabt til Wolfsburg.
Det betød at vi kunne overvintre i Bundesligaen på en meget flot andenplads.
Vi lagde ud i 2010 som vi startede sæsonen, nemlig med et nederlag til Dortmund, men mod Bayern viste vi styrke og vilje og vandt med 3-1. Godt hjulpet af Lucio, som blev vist ud efter en halv times spil.
Herefter fulgte otte kampe med bemærkelsværdige resultater. Blandt andet en 5-0 sejr over Frankfurt, en storsejr på 6-3 over Leverkusen samt en lussinguddeling til Schalke 04 på 5-1.
Disse strålende resultater sendte os op på en førsteplads i ligaen. Den mistede vi desværre i den 28. runde til HSV, da de slog os med 2-1 på Millerntor-Stadion.
Vi vandt dog førstepladsen tilbage i de sidste seks spillerunder, da vi vandt fem af kampene og tabte den ene. HSV tabte nemlig to af deres sidste kampe.
Dermed kunne jublen bryde løs på Millerntor-Stadion den 15. maj 2010 da vi med en 1-0 sejr sikrede os det tyske mesterskab for første gang i klubbens histiorie.
Fans, formand Corny Littmann samt den tidligere spillere Fredi Bobic var himmelrykte over mine træneregenskaber.
Den tyske Pokalturnering 2009/2010:Som tidligere nævnt så er mine ambitioner for klubben at vi nu her på tredje år i landets bedste række snart til at spille med om de tyske trofæer, og her er den tyske pokalturnering et passende og ofte "let" sted at være med, da mange sekundahold tit overrasker mod storklubberne. Dermed minimeres vores risiko for at skulle møde hold som Bayern, Dortmund, HSV og Werder Bremen.
Vi skulle dog selv passe på ikke at blive et af de hold, som blev kanøflet af et de små hold.
Det skete også langt fra i første runde, da vi besejrede sekundaholdet Lohfelden med voldsomme 15-0. Aldrig før har jeg været med til noget lignende. Det var et sandt powerplay mod værternes mål:
I anden runde tørnede vi ud mod førerholdet fra 2. Bundesligaen Hansa Rostock. Det var meget tæt på at blive et kæmpe antiklimaks efter den famøse kamp i forrige runde.
Først i det 84. minut lykkedes os det at få reduceret den føring Rostock havde skabt sig i første halvleg.
Dermed røg vi ud i en forlænget spilletid, som endte målløs. Dermed gik vi over til straffespark, hvor vi trak det længste strå i lotteriet og dermed kom videre i pokalturneringen.
I tredje runde skulle vi op i mod Schalke 04 på udebane. Langtfra en ønskelodtrækning, men vi var opsatte på at vise vores værd.
Så efter 12 minutter kom vi foran ved Diego, Lukas Podolski fik dog udlignet for værterne, inden Cavenaghi i det 31. minut igen bragte os foran. Aaron Hunt scorede for os efter en times spil, så vi førte 3-1 og dermed syntes alt at ligne sikker sejr.
Men Schalke ville det anderledes og først fik de reducert og i overtiden fik de sågar udlignet.
Dermed røg vi endnu en gang ud i forlænget spilletid. Modsat forrige runde faldt der et mål i den extra spilletid, og til vores store glæde var det Aaron Hunt, som scorede det enlige mål så vi kunne forlade Gelsenkirchen med en 4-3 sejr.
Ved lodtrækningen til kvartfinalerne havde vi så det held som vi manglede i forrige runde. Vi trak nemlig Dortmund. Deres andethold vel at mærke. Og det skulle vise sig at blive endnu en målrig affære, da vi vandt med hele 7-0.
I semifinalen skulle vi møde Kaiserslautern som vi let og ubesværet slog 4-1.
Dermed havde vi spillet os frem til pokalfinalen for første gang i klubbens historie.
I finalen skulle vi møde Gladbach som vi gennem de sidste fem år har haft store vanskeligheder ved at besejre. Hele ni gange havde vi mødt dem før, og kun to af gangene havde vi vundet over dem, mens de havde besejret os fem gange.
Så statistikken talte ikke for en pokaltriumf. Men det skulle vise sig at nu'et ville det anderledes. For vi dominerede totalt kampen. Tiltrods for at Gladbach kom foran efter bare otte minutter, så lod vi os ikke kyse, og med to rappe mål i det 21. og 27. minut gik vi til pausen med en 2-1 føring, og den blev cementeret i det 52. minut af Cavenaghi, som scorede til kampens slutresultat 3-1.
Sådan! Endnu en titel til vores trofæskab. Hvem havde regnet med at landet to mest eftertragtede fodboldklenodier skulle havne i vores glasmontre.
Die Meisterschale Der DFB-Pokal
Afrundningen på sæsonen 2009/2010:Nedenstående kan du se screenshots af min trup pr 10. juni 2009, samt kåringen af årets spiller, årets ungspiller, årets træner, årets topscorer og årets hold:
Her kan du se hvad jeg personligt opnåede i sidste sæson.
Sæson 2010/2011:Nu står vi så og skal til at tage hul på første kamp i Bundesligaen i dag. Det bliver spændende at se, om vi kan leve op til sidste sæsons meritter, hvor vi helt fantastisk blev såvel mestre som pokalvindere.
Med salget af Diego bliver det svært, hans 39 mål samt 14 assists bliver sikkert savnet, men vi håber alle, at Toni Kroos vil bevise sit værd som ny fast mand på den centrale offensive midtbane.
Mit helt store mål for i år, er, at komme langt i Champions League. Jeg går efter at vi kan komme mindst til kvartfinalerne.
Derudover så er det hjemlige mål at få en medalje, samt nå langt i pokalturneringen.
Mine fans og bestyrelsen mener derimod at vi skal blive mestre for andet år i træk, hvilket jeg dog tvivler lidt på vil ske.
Vi er af bookmakerne regnet for at blive nummer to i ligaen, mens Bayern er suveræne favoritter.
Derudover har vi taget lidt hul på sæsonen, da vi har spillet i Ligapokalturnering. Her blev det til én kamp, da vi i semifinalen tabte 0-2 til Dortmund.
Jeg krydser alt, hvad jeg har at krydse for en succesrig sæson, og vil nu tage hul på det.
Jeg vender tilbage med nyt i slutningen af måneden.
Afstemning
