15. spillerunde af Bundesligaen
Hamburger SV – FC Bayern München
fra HSH-Nordbank-Arena, Hamburg Det er igen blevet tid til stormøde i Bundesligaen mellem de seneste to års mestre. Sidste sæsons mestre HSV tager imod denne sæsons suveræne førerhold fra FC Bayern i en kamp, der kan få stor betydning for, hvem der skal hæve mesterskabstrofæet efter denne sæson.
Ser vi lidt nærmere på de seneste opgør, er det HSV, der har størst grund til optimisme forud for dagens kamp. De har nemlig vundet fem af de seneste otte opgør, mens FC Bayern har taget sig af de sidste tre kampe. Det seneste opgør mellem disse to mandskaber endte i en reel massakre af FC Bayern hjemme på Allianz Arena, da HSV udspillede dem og
besejrede dem med 5-1.
OPTAKT
Taktik og styrkeforhold - Hvem er stærkest?Akinfeev er en af nøglespillerne for HSV
HSV (4-4-2) - FC Bayern (3-5-2)
Målmænd:HSV: Igor AkinfeevVurdering:
*****Bayern: Michael RensingVurdering:
*****
Igor Akinfeev er uden tvivl blandt de fem bedste målmænd i verden og han er en klasse bedre end Rensing. Det eneste minus ved Akinfeev er, at han stadig mangler at slå rigtig igennem i den tyske bundesliga efter skiftet til HSV i sommers, men jeg ser stadig en fordel til HSV på målmandsposten.
ForsvarHSV: Mathieu – Mathijsen – Huth – BoatengVurdering:
*****
Bayern: Lucio – Naldo – BeretzutskiyVurdering:
*****
Ser man på de to holds forsvar, så er fordelen her hos Bayern. De vælger til dagens kamp kun at spille med et tremands forsvar, men det er med 3 rigtig gode centrale forsvarsspillere. Lucio har i flere sæsoner været blandt de allerbedste i Bundesligaen, det samme har Naldo, mens den tidligere HSV-spiller Beretzutskiy også må betegnes, som en af de bedre på denne position.
HSV derimod mangler for det første deres normale vicekaptajn og forsvarskrumtap Arturo Vidal til dagens kamp, hvilket er en klar svækkelse og samtidig mangler den unge Boateng på højrebackpositionen også lidt klasse, hvilket giver Bayern fordelen i denne kæde.
Ribery er dynamoen på midtbanen
MidtbaneHSV: Mitea – Sahin – Didot – CastelenVurdering:
*****
Bayern: Ribery – Torbinskiy – Montolivo – Schweinsteiger – LahmVurdering:
*****
Styrkeforholdet på midtbanen er stort set lige. Bayern vælger dog at starte med 5 mand på midtbanen, hvilket kan give dem et lille overtag i selve kampen, men ser man på de forskellige spillere, er der ikke den store forskel på de to hold.
Eneste minus hos hjemmeholdet er, at man har Sahin på den offensive midtbaneplads, som er en plads han først er begyndt at spille i denne sæson, ellers er der en rigtig fin balance på HSV midtbanen.
Hos Bayern mangler der en defensiv midtbanespiller for at skabe den helt rigtige balance. Man spiller med de offensive midtbanespillere Torbinskiy, Montolivo og Schweinsteiger centralt, mens man efterlader den defensive midtbanespiller Martin Demechelis på bænken fra kampens start. Derudover har man til højrekanten valgt at starte med den tyske wingback Philipp Lahm, spørgsmålet er om han er stærk nok ren offensiv til denne position.
Jeg synes, det er en speciel sammesætning af spillere, men samtidig er det spiller for spiller, fem rigtig stærke af slagsen.
Angreb:HSV: Podolski – LoveVurdering:
*****Bayern: Toni - SobisVurdering:
*****
Det er i angrebet, at vi finder den største forskel på de to mandskaber. HSV råder i Podolski og Vagner Love over en af de to stærkeste duoer i Bundesligaen pt. Den anden duo er Klose og Schlaudraff fra Bayern, men da de begge er skadet, er det den aldrende italiener Luca Toni og brasilianeren Rafael Sobis, der skal prøve at score målene for sydtyskerne.
Toni og Sobis er så stor en svækkelse i forhold til Klose og Schlaudraff, at jeg tror, det kan ende med at koste FC Bayern sejren i dag, men nu må vi se, det er ved at være tid til kick-off på HSH-Nordbank-Arena.
Samlet vurdering
HSV: 17 af 20 * - FC Bayern: 15 af 20 *
KICK-OFF
Luca Toni var banens bedste
inden han blev skadet
15 min.: Kampen er startet i et lavt tempo og det er tydeligt, at begge mandskaber ser hinanden an. Samtidig kan man også fornemme, at HSV har mest at tabe. De har ikke vist den samme energi, de plejer på hjemmebane, men et nederlag i dag vil også sætte dem langt tilbage i topstriden.
Det kan være, der sker lidt nu. Mitea forsøg at bryde igennem på venstrekanten, men Lahm tackler ham med det samme, dette kan give en kontrachance til FC Bayern. Montolivo har den midt på banen, han spiller bolden frem til Toni, som ser Sobis i dybden
... Sobis skyder....... men Akinfeev redder forsøget. Uden tvivl kampens største mulighed indtil videre.
20 min.: Luca Toni ligger skadet på banen og må lade sige udskifte med den unge Mats Hummels. Dette sker bare minuttet efter, at Toni endnu en gang spillede Sobis fri til en stor chance, men Akinfeev var igen på plads i målet. Et stort slag for Bayern, men heldigt for HSV, da Toni har været kampens bedste spiller frem til dette tidspunkt.
30. min.: Så har vi rundet den halve time og det har været et skuffende topopgør indtil videre. HSV virker lamslået og har ikke fået rigig gang i det fremadrettede spil endnu. Hver gang de har forsøgt, har Bayern spillerne siddet tæt i markeringerne og fået stoppet et muligt angreb. Det er et meget disciplineret Bayern hold, vi ser i dag og de har indtil nu holdt HSV til nogle enkelte langskudsforsøg.
45. min.: Dommer Michael Kempter fløjter til halvleg og med det samme udbryder der en kæmpe pibekoncert. Det er ikke kønt, det HSV har budt på indtil videre og det kan kun blive bedre i de sidste 45 minutter. De har fået sendt nogle få afslutninger af sted mod Michael Rensing i Bayern målet, men de har været alt for harmløse til at kunne true det sydtyske mål.
Bayern har været mere nærgående i deres forsøg, men de er heller ikke kommet frem til meget. De sidste 45 minutter kan vist kun blive bedre!
PAUSE
48 min.: HSV er kommet ud til anden halvleg med mere energi. De har hjørnespark nu og vi ved, at spillere som Huth og Mathijsen er farlige i disse standardsituationer
. Castelen sender bolden indover, men det bliver fladt til forreste stolpe, bolden lander for fødderne af Love,
han er helt fri foran Rensing....... men Rensing får pareret afslutningen af HSVs brasilianske topscorer, endelig et godt forsøg fra hjemmeholdet og temperaturen stiger med det samme blandt publikummet på Arenaen.
Kan det være startskuddet til en offensiv fra HSV, nu hvor de er gået tilbage i deres foretrukne 4-2-3-1 formation?
HSV var bedst i anden halvleg
60 min.: Offensiven er ikke slået igennem fra HSV og kampen er stille og rolig faldet tilbage i det jævne tempo som kendetegnede første halvleg. Jerome Boateng tager indkast i højreside. Han kaster bolden frem til Castelen, der sætter Hummels af og skyder mod mål...., men afslutningen volder igen ikke Rensing problemer.
70 min.: Dobbelt udskiftning hos HSV, Det unge tyske midtbanetalent Marko Marin kommer ind for Podolski, mens Aogo skal ind for Sahin, der løber rundt med en advarsel. Bayern bruger samtidig deres sidste udskiftning. Her er det Altintop, der kommer ind i stedet for Ribery. Det bliver spændende at se, om de friske kræfter kan sørge for en afgørelse af denne tætte kamp.
80 min.: Sidste udskiftning hos HSV. En skuffende Vagner Love bliver pillet ud til fordel for franske David Gigliotti. Mens der bliver skiftet ud kan man se HSVs danske manager Jesper Nissen stå og råbe fremad, fremad til hans spillere. Han vil tydeligvis have de tre points og forsøger, at sende hans folk endnu længere frem på banen.
90. min.: Vi har så småt taget hul på de 4 minutters overtid som dommer Kempter har beordret. Der er ikke rigtig nogen tegn på, at der kommer en scoring inden slutfløjtet. HSV har frispark nede ved deres eget felt. Huth spiller Aogo, der spiller tilbage til Mathijsen, som kigger op og sender en lang bold frem mod Castelen i højre side, Castelen har plads,
han er fri..... han lægger an til skud....., men skuddet bliver sendt over mål. Det kan meget vel være kampens sidste afslutning og dermed sidste mulighed for en scoring i dette opgør.
94 min.: Kampen er færdig og pibekoncerten starter op igen. Hjemmepublikummet er tydeligvis skuffet over, at det ikke lykkedes for HSV, at påføre FC Bayern holdet sæsonens første nederlag i Bundesligaen, men det skal siges, at HSV spillerne forsøgte mere i anden halvleg.
Med dette resultat er der
status quo i toppen af Budesligaen og sydtyskerne ser nu for alvor ud til at styre mod endnu et tysk mesterskab.
Skulle kampen have haft et vinderhold, så vil jeg pege på HSV. Set over især de sidste 45 minutter, så får de presset Bayern længere tilbage på banen og kommer også til flere afslutninger, som desværre mangler den sidste skarphed til at blive rigtig farlige.
Samtidig skal det nævnes, at Bayern spillerne især i første halvleg var rigtig gode til at ødelægge HSV opspillet, så slutresultatet på 0-0 kan udmærket forsvares som et fair resultat efter et forholdsvis tamt topopgør på HSH-Nordbank-Arena i Hamburg.
Christian Müller, Hamburger Zeitung