SUCCESHISTORIEN MARTÍNEZNår man taler om en succeshistorie vedrørende en fodboldspiller med navnet Martínez, tænker de fleste, for ikke at sige alle, der går en anelse op i fodbold, nok på Bayern Münchens Javi Martínez. Og med rette, for den ranglede basker har skam været en fantastisk historie at følge. Det er dog ikke den forsvarende europa- og verdensmester vi skal snakke om her. Der er dog adskillige fælles træk, udover at de altså deler efternavn. De er næsten lige høje og deler samme ranglede kropsbygning, mens de sågar er født i to byer der blot ligger en halv times kørsel fra hinanden.
Men slår man den Martínez, vi skal se på her, op på den engelske udgave af Wikipedia, står der nærmest fornærmende lidt om ham. At der er skrevet adskillige afsnit mere om Martin Bernburg, viser meget fint hvor meget, eller nok rettere sagt hvor lidt, opmærksomhed der bliver rettet mod ’min’ Martínez. Derfor forsøger jeg mig ad med at fortælle historien om ’min’ Martínez.
DE FØRSTE SPÆDE SKRIDTCarlos Martínez Díez blev født den 9. april 1986 i Lodosa. En lille flække af en by i regionen Navarra, ikke langt fra grænsen til La Rioja, beliggende ved floden Ebro. En by der bedst er kendt for sin helt egen variation af chilipeberen. Pimiento del piquillo. En sød, knapt så stærk udgave af den frugt Christopher Colombus bragte med sig tilbage til Europa i slutningen af 1400-tallet. En chilivariation der er ganske populær på et lille stykke brød, serveret som en af de mange såkaldte pintxos, baskernes helt egen pendant til den udbredte spanske tapas. Lodosa er dog også en by med alt andet end prangende faciliter hvad angår fodbold, så Carlos måtte søge udenbys.
Han fandt sig til rette i Club Deportivo Izarra. En klub fra byen Estella, godt og vel 42 kilometer nord for Lodosa. En af Real Sociedads samarbejdsklubber, hvor Javi Martínez sørme også har spillet. Her viste Carlos lovende takter som kantspiller. Fødderne var hurtige og talentet var åbenlyst. Derfor gik turen som 13-årig til San Sebastián, hvor han havde fået en plads på Real Sociedads cadete hold.
OMSKOLING OG DEBUTI takt med at Carlos voksede sig højere, blev han flyttet tilbage på banen. Jonas Borring kan måske slippe afsted med at være kantspiller herhjemme, men i Spanien skal kantspillerne gerne være hurtige, adrætte og vævre. Det levede Carlos ikke rigtigt op til, da han fortsatte med at vokse godt og vel over de 185 centimeter, så i stedet blev han så småt omskolet til at spille på højrebacken.
Seniordebuten kom i 2004. Dengang havde UPV, Baskerlandets store offentlige universitet, et samarbejde med Real Sociedad og her fik Carlos Martínez lov til som 18-årig at få sin første kamp som seniorspiller, i Regional Preferente de Guipúzcoa – en række på det 6. bedste niveau i Spanien. Ikke længe efter kom debuten på Real Sociedads B-hold også. Et hold der spillede på et noget højere niveau end UPV, nemlig Segunda División B, den 3. bedste række. Her fik Carlos Martínez de efterfølgende 2 sæsoner til at gå, hvor han virkelig spillede sig ind på holdet og imponerede.
IND PÅ FØRSTEHOLDET2007 var et frygteligt år for Real Sociedad. Klubben, der en håndfuld år forinden havde kæmpet med om mesterskabet, måtte se sig selv rykke ned i den næstbedste spanske række. Det betød også at klubben måtte sige farvel til en række af dens allerstørste profiler, blandt andet Aitor López Rekarte, der ellers havde besat højreback i de forgangne 10 år. López Rekarte ønskede ikke at tilbringe sine sidste dage som professionel fodboldspiller i den næstbedste række, så han sagde farvel til barndomsklubben og drog til Almería. Det var dog held i uheld for Carlos Martínez.
Nu satsede man nemlig benhårdt på talenterne. Klubben var ikke i nogen specielt god stand rent økonomisk, så i stedet for at hente spillere ind udefra, begyndte man at forfremme ungdoms- og B-holdsspillerne til førsteholdet. Carlos Martínez debuterede samme sommer for Sociedads førstehold, i holdets allerførste kamp i sæsonen. Den første sæson var dog en noget turbulent en af slagsen for Martínez, som startede med at være fast mand på højrebacken, men blev sat af i løbet af sæsonen.
FAST MAND OG OPRYKNINGDe efterfølgende sæsoner steg Carlos Martínez så småt i graderne hos Sociedad. Det blev til mere og mere spilletid. I hans første sæson var det blevet til 15 sporadiske optrædener, men i anden og tredje sæson blev det til henholdsvis 22 og 23 kampe for den ranglede back. Han imponerede med sin hårdtarbejdende og vedvarende indsats og Sociedad imponerede ligeså. I 2010 blev oprykningen tilbage til La Liga nemlig endelig en realitet.
Efter tre år i Segunda División var man endelig tilbage i det fineste selskab. Carlos Martínez blev belønnet for sit trofaste arbejde med en kontraktforlængelse, således at han havde kontrakt i hele den første sæson i La Liga. Her greb han chancen og spillede 25 kampe for et Sociedad-mandskab, der klarede frisag i allersidste spillerunde, ved at spille 1-1 mod Getafe, i en kamp hvor Carlos Martínez var en af de bedste på banen. På trods af sine energiske og dynamiske optrædener på højrebacken, blev han dog overset af de fleste, inklusive undertegnede.
DET ENDELIGE GENNEMBRUDHans klub havde dog ikke overset ham, for allerede få måneder inde i sæsonen forlængede Carlos Martínez sin kontrakt frem til juni 2014. I sin anden sæson i La Liga, viste både Real Sociedad og Carlos Martínez tegn på forbedring. En 15. plads blev skiftet ud med en 11. plads, og selvom der kun var 2 points forskel på de to sæsoner, var det et markant stærkere Real Sociedad hold og en markant bedre Carlos Martínez.
Og så kom det helt store gennembrud. Fra de dårlige baner i Lodosa, over universitetsbold i den 6. bedste række, til La Liga. Carlos Martínez havde taget hele turen gennem systemet og nu, i denne sæson, nyder han en enorm succes. Både som individualist og som kollektivist. Carlos Martínez bliver rost til skyerne af flere af de spanske medier, og hvis de flotte takter fortsætter i de kommende måneder, kan et opkald fra Vicente del Bosque givetvis være lige om hjørnet. Alt imens at Real Sociedad har gang i en fantastisk flot sæson, hvor de i skrivende stund ligger på en 5. plads – altså en plads der vil sende baskerne en tur ud i Europa.
DER SKAL SNART SKE NOGETMen pludselig er Carlos Martínez altså også gået hen og blevet 26 år gammel, og han bliver 27 om mindre end en måned. For 2 uger siden forlængede han sin kontrakt frem til 2018. Hvis Martínez vil videre, skal det til at være snart. Hvis Martínez bliver i Sociedad til kontrakten udløber, vil han være 33 år gammel. Everton har efter sigende haft ham i kikkerten, men hvorfor der ikke er flere store hold, der er meldt interesserede forstår jeg ikke. Martínez har nemlig forbedret sig enormt på nærmest alle parametre de sidste 3 år.
Han rører bolden oftere, han afleverer bolden oftere og med langt større succes. Hans indlæg finder sin rette modtager langt oftere end det tidligere var tilfældet. Han er blevet god for flotte sideskift og gode lange bolde frem i banen. Han erobrer en masse bolde og vinder nærmest alle sine hovedstødsdueller – og så mister han næsten aldrig bolden.
Kontraktforlængelse
n kan naturligvis være et forsøg på at presse prisen på Martínez op, men det kan heller ikke afvises at Martínez elsker sin barndomsklub så meget at han ikke ønsker at flytte derfra, og hvis næste sæson byder på Europa League, kan han ikke få andet end flere penge ud af at flytte til en klub som Everton. Om Carlos Martínez kommer videre end Real Sociedad vil kun fremtiden vise. Indtil da vil han dog blot være succeshistorien fra Lodosa.
PS. Jeg har opdateret det første indlæg i tråden, og skrevet et par linjer om, hvad fanden i helvede meningen med det her egentlig lige er, og om hvordan præmissen for bloggen her er noget anderledes nu.
