Langsomt slentrede jeg mig hen over parkeringspladsen foran Brøndby Stadion, og hen til min gamle skrotbunke af en bil. Jeg åbnede bildøren og kastede min sportstaske ind på bagsædet. Selv satte jeg mig ind på forsædet, og startede bilen. Den var dårligt nået at tænde før motoren satte ud. Igen drejede jeg nøglen, men med samme resultat. "Forbandede møg spand," tænkte jeg for mig selv, mens jeg drejede nøglen endnu en gang. Denne gang lykkedes det at få gang i motoren, og jeg trillede lige så stille og roligt ud på vejen.
Mens jeg kørte sad jeg og tænkte på dagens resultat. Et 2-0 nederlag var det blevet til. Et resultat der bestemt ikke gjorde mig glad. Drengene skulle bestemt have en opsang til mandagstræningen.
Hele min såkaldte "træner karriere" startede for snart ti år siden, da jeg fik mit første job som assistent træner for nogle 15-årige drenge. Siden da har jeg været vidt omkring. I en alder af 30 år vil jeg sige at jeg har prøvet lidt af vært med junior spillerne.
Jeg har altid selv været fascineret af fodbold, og startede som mange andre i en tidlig alder. Selv synes jeg at jeg var rimelig god, og det var også hvad folk fortalte mig. Jeg blev da også hurtigt hentet til Brøndbys ungdomshold. Dengang var holdet styret af den nuværende Brøndby manager, Tom Køhlert. Jeg var faktisk så god at jeg flere gange var blevet spået en stor karriere. Jeg blev i en alder af 16 år udtaget til ungdomslandsholdet. Jeg nåede dog kun at spille tre kampe før min karriere blev ødelagt for altid. I en kamp mod Rumænien driblede jeg mig forbi en stor forsvarsspiller, der efterfølgende lavede en eftertackling af den groveste slags. Taklingen resulterede i en længerevarende knæskade. Jeg blev opereret flere gange, men lige lidt hjalp det. Hver gang jeg så småt begyndte med fodbolden, sprang skaden op igen. Jeg nåede aldrig det samme niveau, og i en alder af 20 år fik jeg forbud mod at spille fodbold. Det var så her jeg begyndte min træner karriere.
Jeg sad så opslugt i mine tanker, så det var lige før jeg fik kørt en cyklist ned. Jeg rullede vinduet ned og lod den varme sommerbrise trænge ind i bilen. Jeg gad egentlig ikke lave mad, så jeg satte kursen mod det lokale pizzeria. Jeg er efterhånden ved at være en stamkunde. De ved hvem jeg er og jeg ved hvem de er. Pizzeriaet var som altid næsten øde. For det meste var det kun håndværkere der spiste der, hvilket også var tilfældet i dag. Jeg bestilte min mad, og satte mig hen ved et af bordene for at vente. Som sædvanlig lå der diverse aviser og flød. Jeg tog fat i B.T, og kiggede rundt i sportssektionen. Det var egentlig min hensigt at se hvordan det var gået rundt omkring i Europa, men en anden artikel fik min interesse. I overskriften stod der at Tom Køhlert havde trukket sig som Brøndby manager, grunden den manglende succes fra sidste sæson. Med kun to uger til sæson start kunne det næsten ikke være et dårligere tidspunkt. Jeg sad helt mundlam og læste artiklen igennem flere gange. Ekspedienten kaldte på mig flere gange uden jeg ænsede det. Først da han kaldte for femte gang gik det op for mig at det var til mig. Jeg hentede min mad, og betalte. Før jeg gik kastede jeg endnu et blik på artiklen. Nederst på siden stod der en linje der virkelig fangede min interesse. Brøndby ledelsen søgte en ny træner, og de var åbne for de fleste ansøgninger. Jeg skyndte mig ud i bilen, og kørte hjem til min lille lejlighed.
Jeg spiste hurtigt min mad, og tændte der efter for fjernsynet. Jeg slog over på tekst tv, og ganske rigtigt der stod det. Tom Køhlert forlader Brøndby.
Det kunne kun gå for hurtigt med at tænde computeren. Det føltes som en evighed før den var klar. Jeg klikkede mig hurtigt ind på Brøndbys hjemmeside og fandt hurtigt frem til Per Bjerregaards mail adresse. Jeg begyndte at skrive, men slettede hurtigt det hele igen.
Jeg var sikker på at det var det jeg ville, men hvad fanden skriver man i sådan en ansøgning? Det er jo ikke bare hvilken som helst virksomhed, men en af Danmarks største fodboldklubber. Jeg prøvede mig frem flere gange, men med samme resultat. Jeg sad længe og fortvivlet over hvad jeg skulle skrive.
