Køge mod toppen

 

[Don J]

At starte i FC København skulle imidlertid vise sig være en udfordring af de større! Klubbens seneste trænere havde på det nærmeste kørt klubben i sænk - siden sæsonen 2004-05 var holdet ikke sluttet blandt de fem første i Superligaen, og kun en enkelt gang var det lykkedes - via en sjetteplads - at komme i Toto-cuppen!

Holdet var på det nærmeste profilløst - Bajram Fetai huserede som eneste angriber med kvalitet, mens spillere som Allbäck, Alvaro, Møller, Ijeh og Lasse Qvist alle var væk. Tidligere havde man haft Freddy Adu på lønningslisten, men af en eller anden grund, lod man stortalentet spilde sin tid med kampe på KBs hold i 2. division! Kontrakten blev ikke forlænget, og herefter drog Adu til Sevilla for at blive fast mand.

På mål havde klubben den uruguayanske landsholdsmålmand Canini?, som var en af holdets største og eneste profiler  - bevares, i forsvaret havde man da stadig den aldrende, men stadig gode Michael Gravgaard, som jeg fortsat ville bruge som fast mand. På venstre back spillede Fernando Vega, som FCK havde lånt fra Køge, da jeg var træner der. På højrebacken spillede Lars Kristian Eriksen som FCK inden min tid havde hentet i norske Lyn.

På midtbanen var man uden de store profiler - Danny Olsen (AB), Martin Bergvold, og Michael Silberbauer er da alle gode spillere, men bare ikke gode nok, hvis FCK ville tilbage i toppen af rækken.

I angrebet var som bekendt en rimelig god spiller - nemlig Bajram Fetai, som tidligere havde gjort livet så svært for mig i AaB, da han scorede fire gange i FCKs 4-2 sejr i min AaB-tid. Det var tid til at sikre sig nye spillere!

På det tyske landshold havde jeg, efter kvalifikationen til VM i Sydafrika, valgt en stil med kun en enkelt træningskamp, inden VM-slutrunden - kampen på Rose Bowl i USA blev vundet med 1-0 på mål af Lukas Podolski, der senere skulle få stor betydning for mig i VM-sammenhæng.

VM startede, og Tysklands første modstander var upåagtede Elfenbenskysten - en sløv første halvleg blev erstattet af skideballe i pausen, og langt bedre indstilling til tingene - Podolski, Ballack og Mike Hanke, der i øvrigt spillede sin første landskamp i min regeringstid, scorede hver en enkelt gang i løbet af 2. halvleg, og 3-0 sejren var en realitet! Med kommende kampe mod Saudi-Arabien og Bosnien lignede det videre deltagelse i VM-turneringen.

Saudierne blev besejret med smalle 2-1 på scoringer af Bastian Scweinsteiger og Podolski - desværre måtte Schweinsteiger forlade banen med en skade, kort efter sit flotte frisparksmål! Skaden skulle vise sig at være meget alvorlig, og VM var slut for hans vedkommende!

Slut var VM også for David Odonkor - han løb ind i en skade i samme kamp, og derfor var der nu hårdt brug for at ny kræfter trådte i karakter på venstrekanten.

Den sidste puljekamp blev brugt til at spare enkelte spillere - den videre kvalifikation var sikret, så derfor røg Ballack, Podolski og Lahm på bænken - Tyskland kom bagud med 2-0, men i slutningen af 2. halvleg kom de to førstnævnte på banen, sammen med Mike Hanke - Podolski og Hanke scorede hver et mål inden for kampens sidste kvarter, og Tyskland var nu klar til 1/8-finalen mod USA.

Jeg havde få uger inden slået netop USA i en træningskamp, så troen på sejr var stor - selvom bookmakerne mente noget andet! Det gjorde Kevin Kuranyi også, og en ny 1-0 sejr banede vejen videre til kvartfinalen, hvor Portugal var modstanderen - også den kamp blev vundet med 1-0 (Podolski), og semifinalen og Holland stod for døren!

En ny smal 1-0 sejr baseret blev en stenhård italiensk defensiv blev kørt hjem - målscorer var selvfølgelig turneringstopscorer Podolski - nu ventede skrækmodstanderen fra Frankrig - et stjernebesat hold, der ikke havde vist nogen form for nåde hidtil i turneringen hvor hold som Spanien, Brasilien og Mexico alle var blevet besejret.

Jeg stillede til kampen op i samme opstilling som jeg havde brugt det meste af turneringen - kampen var meget velspillet, med Frankrig som det mest boldbesiddene og chanceskabende hold - kun storspil af den tyske keeper og i det tyske midterforsvar sikrede 0-0 indtil der ekstratiden.

Et par velvalgte udskiftninger pausen af den forlængede spilletid gav Tyskland nyt håb, og for første gang i kampen, blev et lille pres etableret mod det franske mål - et indlæg fra indskiftede Deisler endte efter 119 minutter i hovedet på Michael Ballack, som - noget ufortjent - sendte bolden i nettet til stor jubel hos tyskerne - kort efter blev der fløjtet af, og Tyskland kunne derfor fejre sig selv og ønske sig selv tillykke med verdensmesterskabet - en utrolig præstation af det unge hold som Jesper Nybo havde valgt at tage med sig til Sydafrika - ingen havde regnet med det - men inderst havde gik alle med et lille betinget håb om, at denne gang skulle det være - og det skulle det så!

[Don J]

Efter VM-slutrunden skulle jeg igang med min første hele sæson som manager i FC København - bestyrelsen meldte med det samme ud at den ønskede et mesterskab - supporterne ville i Europa - mens både undertegnede og Carsten V. Jensen begge kunne se, at mandskabet langt fra var stærkt nok til toppen af rækken.

Der blev hentet en god håndfuld forstærkninger ind - specielt Milan og Roma måtte afgive et par talenter til FC København, mens også Clayton, Clarence Seedorf og Fernando Morientes skrev under med FC København - ingen af de tre skulle dog komme til at have den store indflydelse på hvordan sæsonen skulle forløbe. Morientes var således den af de tre spillere der fik flest kampe i sæsonen - fem blev det til - og fire scoringer!

I starten af sæsonen havde jeg svært ved at få rettet op på tingene i den falmende storklub - de mange nye ansigter skulle spilles sammen, og det tog lidt længere tid end planlagt - derfor skulle vi da også helt hen til mod slutningen af efteråret, før at FCK for første gang spillede sig op i Top 6 i Superligaen.

Bestyrelsen var rasende, jeg var skuffet over spillernes svingene præstationer, og så handlede jeg igen - Danni Avdic og Ole Berg - begge fra min tid i AaB blev hentet til klubben. Berg scorede i foråret 13 mål, og havde stor betydning for mit hold. Desværre gik det knap så godt for resten af holdet - vinterpauseplacerin gen som nummer 6 blev skiftet ud med en placering som nummer 9, og tre runder før sidste spillerunde sagde Flemming Østergaard farvel, og Jesper Nybo blev fyret.

Jeg var nu en færdig mand i min fjerde klub i dansk fodbold - tidligere var jeg blevet fyret i Frem for kommentarer om at jeg gerne ville træner FC København. Jeg havde sagt op i Køge til fordel for et job i AaB, hvor jeg blev fyret og siden hentet til FCK. Nu var jeg så også færdig der - og på jagt efter et nyt sted at få en klub tilbage på ret køl.

Og man kan selvfølgelig diskutere om jeg fik AaB og FC København på ret køl, men faktum er, at AaB ikke hentede en eneste forstærkning i sæsonen efter jeg røg ud - klubben holdt sig til de spillere som jeg havde signet på en fri transfer, og holdet endte faktisk på medaljepladserne i rækken.

I AGF havde den tidligere mestertræner Søren Åkeby problemer - det gik ikke helt så godt som tidligere for klubben der i 2005/06 rykkede ned i 1. division, for med det samme at vende tilbage og sikre sig et mesterskab - midterplaceringen truede og Åkeby rygtedes i farezonen.

I FCM, der også tidligere havde vundet det danske mesterskab var stemningen heller ikke høj -  Erik Rasmussen fik sparket cirka samme tid som jeg røg ud i FC København - og jeg lagde selvfølgelig billet ind på jobbet - ligesom jeg også nævnte at jeg ville være interesseret i AGF som ny arbejdsgiver.

I AGF så man mig som en ideel afløser for Åkeby, det meldte klubben i hvert fald ud i pressen, og alt tydede nu på at Åkeby var færdig i AGF - det skulle dog ikke være AGF som endte med undertegnedes underskrift - FCM kom først med et rigtig godt tilbud - 50 mio kr. til indkøb af nye spillere, og en i forvejen meget interessant spillertrup - det var et tilbud jeg selvfølgelig ikke kunne sige nej til, og Jens Ørgaard virkede også yderst tilfreds med at jeg valgte at skrive under - for som ham sagde: "Vi er stolte over at kunne præsentere en verdensklassetræner".

Store ord - om jeg kan leve op til dem må tiden vise - først skal der handles ind - mange nye, talentfulde spillere er på vej!