[11] Mit AS Roma-eventyr i FM26 – La Magica lever!

 

[BelthazorDK]

Det summer jo af flere ting jeg er vild med det her.

- Kærligheden til FM, uanset hvor perfekt eller uperfekt spillet er lige nu.
- Kærlighed til et hold, som kan holde motivationen oppe og sætte nogle milepæle op man gerne vil overgå.
- Fremtidssikring og udvikling
- Og vigtigst af alt, noget at snakke om.

Jeg er hooked, og tager hatten af for at du vælger at dele ud af dit save herinde, når en anden en kun lige til nøds kan mønstre lidt kontakt på steam

Jeg bøjer mig i støvet! Leve Warmon!

[warmon]

Det summer jo af flere ting jeg er vild med det her.

- Kærligheden til FM, uanset hvor perfekt eller uperfekt spillet er lige nu.
- Kærlighed til et hold, som kan holde motivationen oppe og sætte nogle milepæle op man gerne vil overgå.
- Fremtidssikring og udvikling
- Og vigtigst af alt, noget at snakke om.

Jeg er hooked, og tager hatten af for at du vælger at dele ud af dit save herinde, når en anden en kun lige til nøds kan mønstre lidt kontakt på steam

Jeg bøjer mig i støvet! Leve Warmon!

Nogen gange så kan det bare give lidt ekstra... Og ja de ting du nævner er jo der skaber grundlaget for alt det vi har brugt så mange timer på!

Jeg er elendig til steam, det ved du ven!

Buk nu ikke for dybt, for så misser du bare næste update

[warmon]

[6] Uden bold – når ulvene venter

I sidste afsnit handlede det om idéen – arven fra Capello og fundamentet for mit nye Roma.

Nu handler det om virkeligheden. Om hvordan vi står, tænker og bevæger os uden bolden.

For i min verden starter al dominans med tålmodighed.

Uden bold – fundamentet før alt andet

Hos Capello handlede det altid om kontrol. Ikke boldbesiddelse – men kontrol over, hvor kampen blev spillet. Det samme gælder her.

Når vi mister bolden, falder vi straks i den kompakte 5-2-2-1. Wingbackerne trækker ned, midtbanen lukker centralt, og angriberne skygger afleveringsvejene frem for at presse hovedløst.

Det er her fundamentet ligger. De tre centerbacks står som søjler i murværket. De flytter sig som en enhed – aldrig alene, altid sammen.

Den midterste tager dybden, mens de to yderstopper holder øje med kanterne og beskytter rummet bag wingbackerne.

Foran dem ligger Cristante og Kone. To forskellige typer, men sammen udgør de låsen foran forsvaret. Cristante som den rolige skærm, Kone som den, der støder frem og forstyrrer.

Når modstanderen søger gennem midten, løber de ind i et lukket rum – et område, hvor intet sker tilfældigt.

Over dem, i rummet bag midtbanen, svæver vores 10’er – Dybala eller Soulé. Han er ikke en del af kæden, men heller ikke fri.

Han er fangen, der venter på øjeblikket. Hans opgave er enkel: vær klar, når vi vinder bolden!


De to angribere arbejder foran ham i skyggepres. De lukker afleveringsveje og tvinger modstanderen ud mod siderne, hvor vores wingbacks kan skubbe frem. Det er ikke et kaotisk pres – det er et lokkemiddel. Vi vil gerne have, at de tror, de kan spille sig ud. For når de gør, slår vi til.

Aggressiviteten i genpresset handler ikke om at vinde bolden tilbage straks – den handler om at skabe fejl. Derfor forhindrer vi ikke kort spil, vi tillader det. Vi står, vi venter, og så falder fælden.

Derfor er alt sat til standard. Ingen fast preslinje, ingen fast højde. Holdet skal mærke rytmen, fornemme modstanderen og reagere ud fra kampens puls. Det her handler ikke om systempres – det handler om intelligens.

Roma skal ikke jagte bolden. Roma skal få bolden til at komme til dem.

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️

[warmon]

[7] Strukturen med bold – det kontrollerede kaos

I sidste indlæg handlede det om strukturen uden bold Nu bevæger vi os frem på banen. Det er her, Roma folder sig ud. Når bolden ruller, bliver roen til rytme, og strukturen til bevægelse.

Fra struktur til rytme

Når Roma har bolden, ligner det et kaos af bevægelse og mod – men det er et kontrolleret kaos. Et system bygget på rytme, balance og gensidig forståelse. Alt bevæger sig, men intet er tilfældigt.

Cristante står som ankeret midt i bevægelsen – den, der holder rytmen, når resten af orkestret spiller frit. Han er ikke dirigenten, men stabilisatoren. Ham, der sørger for, at der stadig er en puls, når de andre slipper sig løs.

Systemet glider fra en kompakt 5-2-2-1 uden bold til en skæv 3-4-1-2 i opspillet. Det er skævt, fordi højresiden bærer tempoet, mens venstre side giver rytmen.

Kone tager de offensive løb, driver spillet frem og søger mellemrummet – et bindeled mellem midtbane og angreb.

På modsatte side starter den venstre angriber bredt i udgangspunktet, men bevæger sig centralt, når bolden kommer i gang. Han bliver dermed den naturlige spejling af Kone: endnu en link-up spiller, der samler trådene i overgangene.

Dirigenten i rummet

Højresiden er der, hvor det eksploderer. Wesley er den klassiske moderne wingback – lynhurtig, frygtløs og med blik for rummet foran sig. Når han sætter fart, følger Kone efter, og pludselig har Roma overtal. Det er dér, modstanderen begynder at vakle.

På venstre side spiller Angeliño med mere omtanke, men stadig med gennembrud i tankerne. Han er ikke bare pasningsspiller – han vælger sine øjeblikke, og når han går, så går han for at skabe ubalance.

Og i rummet bag angriberne ligger Dybala eller Soulé – som dirigenten. Det er ham, der styrer rytmen, sætter tempoet, og finder sprækken i modstanderens struktur.
Foran ham venter Dovbyk eller Ferguson, klar til at slås i boksen, holde på bolden og skabe plads til resten.

Alt i alt handler det her system ikke om at have bolden for enhver pris – men om at vide hvad man vil gøre med den. Det er balancen mellem kontrol og kaos, mellem tålmodighed og eksplosivitet, der gør forskellen.

Roma styrer kampen ikke gennem dominans, men gennem rytme og fornemmelse.

Og når øjeblikket er der — når øjeblikket opstår — så angriber ulven. Hurtigt. Præcist. Uundgåeligt.

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️

[warmon]

[8] Dødboldene – Romas skjulte våben

Der er mange måder at vinde kampe på – men kun få måder at knække et hold på. For mig starter det med noget så simpelt som et hjørnespark. Et dybt frispark. En duel, der bliver vundet med vilje og ikke tilfældighed.

I Roma er dødboldene ikke bare detaljer. De er våben. Vi arbejder med disciplin, rytme og tro på, at hver bold i feltet kan ændre kampen.

Vi har fire, nogle gange fem trusler i luften – tre centerbacks, en midtbanemand, og vores frontmand. Det gør, at vi ikke bare kan true – vi kan dominere.

Offensivt: når luften bliver vores slagmark

På hjørnespark og frispark fra siderne sender vi de tunge drenge frem. Mancini, N’Dicka og Hermoso står klar som søjler. Cristante bevæger sig i andenbølge – ikke for show, men for at samle de løse bolde op, for at genvinde og holde presset i live.

Det handler ikke om at være flest – men om at være først på bolden. At sætte sig fysisk igennem, at vinde duellen, og at skabe frygt. Når bolden rammer feltet, skal modstanderen mærke det. De skal vide, at Roma ikke bare spiller bold – vi slår til.

Frispark, indkast og variation

Frispark i skudafstand overlades naturligt til vores teknikere – Dybala, Soule eller Angeliño.
De ved, hvornår det er tid til magi. Men vi ved også, hvornår der skal sparkes ind i kaos.

På de dybe og brede frispark arbejder vi med mønstre – løb der krydser, blokerer og frigør rum. Indkast tager vi kort for at bevare rytmen, men når vi jagter, så kaster vi langt. Vi sender alt frem. Det bliver vores kampplads – stedet hvor vi føler os hjemme.

Roma på dødbolde – et mindset

For os handler det ikke om tilfældigheder. Det handler om kontrol og vilje. Vi er ikke bange for at forsvare dødbolde – vi inviterer dem. For i det øjeblik bolden bliver sendt ind, ved vi, at det er os, der sætter dagsordenen.

Her skal kampene vindes. Her skal sjælen vises. Roma’s dødbolde er ikke blot taktik – de er identitet.



Og netop identiteten... Den findes ikke kun i formationer eller dødbolde – den findes i menneskerne, i de spillere der vælger at bære trøjen.

I næste indlæg handler det ikke om systemer – men om struktur. Om kontrakter, transfers og loyalitet.
Om hvordan Roma bygges – ikke bare spilles.

Eller rettere, det skulle det have gjort. For kaos er centralt i klubben, og også i bloggen her! Det bliver i stedet et kort kig på optakten til sæsonstart først! For det kommer til at have stor påvirkning!

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️

[Broen13]

Du har et talent for at skrive med indlevelse, på trods af at det blot handler om et indkast midt på banen - jeg glæder mig til at se om denne passion ender med de ønskede resultater på banen!

[warmon]

Du har et talent for at skrive med indlevelse, på trods af at det blot handler om et indkast midt på banen - jeg glæder mig til at se om denne passion ender med de ønskede resultater på banen!

Det er en anden stil end jeg tidligere har lagt for dagen, når jeg har skrevet. Men jeg befinder mig faktisk ret godt i det!
Det er jo lige præcis det som det handler om i FM! Indlevelse! Og det er overraskende nemt at formidle lige pt. Så må vi se om det varer ved... Jeg lover intet, kun at dø med støvlerne på i forsøget på opnå hæder for La Magica!

[HulkOmaniA]

God læsning Warmon! jeg glæder mig til at følge med 

[Broen13]

Det er en anden stil end jeg tidligere har lagt for dagen, når jeg har skrevet. Men jeg befinder mig faktisk ret godt i det!
Det er jo lige præcis det som det handler om i FM! Indlevelse! Og det er overraskende nemt at formidle lige pt. Så må vi se om det varer ved... Jeg lover intet, kun at dø med støvlerne på i forsøget på opnå hæder for La Magica!

Det er fedt - bliv endelig ved - og så håber jeg selvfølgelig at du møder bump på vejen, så du ikke bare dominerer Serie A fra begyndelsen af - det er sjovere at læse om, men selvfølgelig ikke så sjovt for dig, hvis ikke der fremgang at spore!..

[warmon]

Det er fedt - bliv endelig ved - og så håber jeg selvfølgelig at du møder bump på vejen, så du ikke bare dominerer Serie A fra begyndelsen af - det er sjovere at læse om, men selvfølgelig ikke så sjovt for dig, hvis ikke der fremgang at spore!..

Nu er Roma jo typisk mit go-to når jeg skal starte FM, eller går død i det... Jeg kender bare klubben og spillerne, så jeg ved hvad der, på et teoretisk plan, fungerer.

Om det giver ubetinget succes, eller om der bliver et, måske to bump, eller ligefrem noget endnu værre... Ja det må tiden vise...

Jeg kan tease så meget at træningskampene kunne give en indikation...

[warmon]

[9] Når bolden endelig ruller – Romas opstartskampe

Efter uger med struktur, disciplin og dødbolde kom den første virkelige prøve: kampene på græsset.
Her skulle teorien blive til rytme – og rytmen til resultater. Fire opgør, hvor både styrker og svagheder blev blotlagt.

Træningskampe:
Persiraja Banda Aceh (u) 6–0
PSMS Medan (u) 5–0
Sevilla (u) 1–1
Bologna (u) 0–3

Mod de indonesiske modstandere flød spillet frit – leg, tempo og overskud.
Det var et Roma, der smilede igen. Kampen mod Sevilla var tæt og taktisk; en duel mellem to hold, der forstod hinanden.

Men da Bologna satte foden på bolden, faldt illusionen kort. Et klart nederlag – og en vigtig påmindelse: arbejdet er langt fra færdigt.

Er det systemet, der endnu ikke sidder? Er det spillerne, der stadig finder deres roller? Måske begge dele...

Men som enhver genfødsel kræver, må man først vakle, før man står.

Nu venter kulissen på Stadio Olimpico. Publikum, der vil se svar.

Og et transfermarked, der sitrer i horisonten.

Genopbygningen begynder – når gamle ulve forlader og nye ulve træder frem.

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️

[warmon]

[10] Roma – Genopbygningen begynder

Et hold er ikke bare taktik. Det er mennesker, beslutninger – og modet til at give slip på det, der var, for at skabe det, der skal blive.

Efter dødboldene, strukturen og disciplinen kom den svære del: oprydningen. En ny æra kræver et nyt fundament.

Farvel til fortiden

Hele 13 spillere har forladt klubben. Ikke af mangel på kærlighed, men af nødvendighed.
Zeki Çelik og den altid loyale El Shaarawy – “Faraoen” – måtte lade sig ofre for helheden.
Roma skulle genskabe balancen. Lønomkostningerne var tårnhøje, bonusserne tunge, og det var tid til at tage kontrollen tilbage.

Med salg, bonusnedslag og renselse i truppen kom der ca. 600 millioner i kassen – og et månedligt råderum på 8 millioner.
Det var ikke bare en økonomisk sejr. Det var en moralsk én.

Dybala og Soule – tro og loyalitet

I en tid hvor pengeklubberne fra Emiraterne banker på, kræver det rygrad at sige nej. Paulo Dybala gjorde netop det. Han forlænger til 2027 – og går to millioner ned i løn om måneden.

Ikke fordi han skal, men fordi han vil. Han er blevet klubbens sjæl – den der vælger kærligheden frem for guldet.

Ved siden af ham har Matías Soulé forlænget til 2030. En kontrakt, der binder Romas fremtid sammen. Han får lidt mere i løn – men giver langt mere igen på banen.

To magikere, to tidsaldre – samme tro: Roma over alt.

Nye gladiatore i Colosseum

Ud er gået erfaring, ind er kommet sult. De nye navne er ikke bare spillere – de er investeringer i en idé:

Indkøb:
-    Joane Gadou, 160 mio (Red Bull Salzburg)
-   Diego Mascardi, 7 mio (Spezia)
-   Lorenzo Insigne, fri transfer
-   Lucas Stassin, 100 mio (Saint-Etienne)
-   Alex Kouto Horio Pisano, 20 mio (Nagoya Grampus)
-   Franck Kessie, 72,5 mio (Al-Ahli)
-   Franculino, 135 mio (FC Midtjylland)
-   Fran Garcia, 85 mio (Real Madrid)

Salg:
-   Zeki Celik, 90 mio (Atalanta)
-   Stephan El Shaarawy, 50 mio (Torino)

Joane Gadou, Diego Mascardi, Lorenzo Insigne, Lucas Stassin, Alex Kouto Houri, Franck Kessié, Franculino og Fran García.

De bringer fart, fysik, og fremtid. Kessié bliver den nye akse i maskinrummet, Insigne tilføjer erfaring, og Gadou – en af de unge løver – står klar til at bide sig fast.

De hjemsendte lejesvende Ferguson og Tsimikas er væk – men de efterlades ikke som huller. De er erstattet med nye gladiatore.

På papiret er budgettet steget fra 18,56 mio/uge til 20,04 mio/uge.

Vi bruger flere penge på løn end før, men det anser jeg som et nødvendigt onde. Nogle gange må man tage den mulighed, der bliver præsenteret for én – og gribe den, før nogen anden gør det.

Roma har brugt pengene klogt – på profiler, potentiale og passion.

En klub i balance

Det handler ikke kun om at købe og sælge. Det handler om at forme en helhed. For hver spiller, der forlader, skal en ny forstå, hvad det betyder at trække trøjen over hovedet.

Roma’s budget er stærkere. Lønsummen er højere – men værdien er større. Moralen er løftet.

Vi har bygget et hold, der kan kæmpe, tænke – og vokse. Et hold, der ikke jager overskrifter, men øjeblikke.

Vi er ikke færdige. Vi er begyndt på noget nyt.

Vindene har skiftet over Rom. De gamle ulve har forladt flokken, og nye stemmer blander sig i natten.
Man kan mærke det – i omklædningsrummet, på træningsbanen, i blikkene. Flokken er samlet, men hierarkiet er endnu ikke fastlagt.



Hvem leder? Hvem følger?

Hvem er klar til at bløde for Roma – og hvem skal endnu bevise sit værd?

I næste indlæg løfter vi sløret for flokken. Fra målmændene, der vogter porten, til forsvarerne, der står som mure af stål.

Ulvene er samlet. Nu skal vi se, hvem der hyler højest, når kampen begynder.

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️

[warmon]

[11] Ulvene vejes og vurderes - del 1

Genopbygningen er i gang. Gamle ulve er draget videre, nye er trådt frem – men før flokken kan jage, må den kendes. 

Hvem bærer styrken? Hvem vokser i skyggerne? Hvem vil ofre sig, når natten bliver kold og kampen hård? 

Nu skal Roma måles – ikke på ord, men på blod, mod og sammenhold.

Målmændene

 
Mile Svilar ★★★★☆ 
Pierluigi Gollini ★★☆☆☆ 
Devis Vasquez ★★☆☆☆ 

Mile Svilar. Fra usikker reserve til en af Serie A’s mest pålidelige vogtere. Hans hænder er faste som sten, hans ro nærmest stoisk.

Maignan fra Milan står stadig øverst, men forskellen er svindende.
 
Bag ham: Gollini og Vasquez – loyale, solide, men ikke skabt til rampelyset. Og i kulissen: Alex – den unge japaner med gnisten i blikket, der måske en dag vil tage faklen videre.

Backs 

Wesley ★★☆☆☆ 
Devyne Rensch ★★☆☆☆ 
Buba Sangare ★☆☆☆☆ 
Fran Garcia ★★★☆☆ 
Angelino ★★★☆☆ 

På kanterne findes farten – og fremtiden. Wesley, jagtet af Europas største, valgte Rom. Et modigt valg, et ulvehjertevalg. 
Rensch har alt til at blive noget særligt, men mangler endnu at bryde igennem muren. Sangare er ren råhed, uformet kraft – en skygge af, hvad der kan blive en fremtidig stjerne. 

Til venstre hersker duellen. Garcia og Angelino, to spillere med samme ild, men forskellig glød. Den ene dynamisk og direkte, den anden rutineret og kølig. 

Dimarco i Inter og Di Lorenzo i Napoli er stadig målestokken – men ulvene haler ind, bid for bid.

Centrale forsvarsspillere

Joane Gadou ★★☆☆☆ 
Jan Ziolkowski ★★☆☆☆ 
Gianluca Mancini ★★★★☆ 
Evan N'Dicka ★★★★☆ 
Mario Hermoso ★★★☆☆ 

I midten af forsvaret står Roma stærkest. Mancini og N'Dicka – to ulve i fuldt flor. Den ene rå, kompromisløs, med hjertet uden på trøjen. Den anden kold, elegant, som om intet kan røre ham. Hermoso er balancen mellem dem – erfaring, ro og intelligens i bevægelse. 

Bag trioen står Gadou og Ziolkowski – unge, modige og lærevillige. Deres tid kommer. 
For nu står de i skyggen, og lytter til de ældres hylen.


Flokken er ved at tage form. De første konturer af en ny æra kan anes –  styrken, som før var spredt, er nu samlet igen. Men historien skrives ikke kun i forsvaret. Den skrives også på midten og i front – hvor blodet pulserer hurtigst, og hvor Roma skal finde sin sande identitet.

Næste gang dykker vi ned i midtbanen og angrebet – hjertet og tænderne i denne nye ulveflok.

Roma non si discute, si ama ❤️ 
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️