– MÅNEDENS CHALLENGE -
JOURNEYMAN – INTRO - De fleste FM-gamere kender til konceptet Journeyman, og derfor skal vi også have gang i sådan en omgang i FM22.
Der findes rigtig mange måder at spille denne type save på og derfor vil jeg her definere hvordan JEG synes det bør spilles, med lidt forskellige mål alt efter hvad man er til - det er vigtigt at sige at nedenstående er INSPIRATION - du bestemmer selv hvordan du spiller.
Nedenstående er tyvstjålet fra en tråd fra sidste år af NAsMaR (fordi jeg er doven og i øvrigt helt enig i måden at spille på):
Opsætning af saveStart et spil op med så mange ligaer som overhovedet muligt - f.eks. samtlige nationer og ligaer (Det medfører selvfølgelig at spillet går langsomt, men det er en del af charmen) - man skal mindst have to rækker (hvor muligt) med fra hvert land.
Database-størrelsen er irrelevant i og med at man har så mange ligaer med, så small DB er fint.
Den eneste editorændring der er acceptabel er at gøre diverse landshold spilbare.
- Check "Deaktiver spilleregenskaber"
- Check "Forhindre styring af hold, hvor der allerede er managere"
- Check "Forhindre brug af Live Spil-Editor"
Opsætning af avatarMan skal være arbejdsløs fra starten af og man må ikke have trænerlicens og have lavest mulig erfaring.
Ens nationalitet skal være tilfældig, så her skal du have brug i random.org. Først random test er om du skal have to nationaliteter eller ej. Så her får du blot siden til at vælge mellem 1 og 2. Dernæst, får du siden til at vælge mellem 1 og 26/29, alt afhængig af hvilket sprog du kører med. Dette markerer det første bogstav af dét land, du skal være fra. Dernæst er du nødt til at gå ind og tælle hvor mange nationer der starter med det bogstav, og af det antal skal du igen få siden til at vælge et tal for dig. For eksempel, hvis jeg skulle have et land med A og hvis siden dernæst valgte tallet 15 til mig, så ville jeg vide at jeg skulle være fra Azerbadijan.
Ledelsesstil findes ved at tage 1-7 på random.org.
Regler om jobsDerefter er det blot at gå på ferie og indstille det således at man søger alle jobs. Man skal acceptere et af de første 5 tilbud man får. Grunden til denne ændring er at man ellers nok ender med at få et specifikt hold (alternativt kan man simulere en-tre måneder inden man begynder at søge jobs).
Når du har fået en klub, så kan det anbefales at gå ind i "Manage Subscriptions" da man ellers vil få cirka en milliard nyheder hele tiden.
Det står en frit for at sige op i en klub, men det vil være dårlig stil at sige op i en klub uden at give det en chance, så en 10-15 kampe bør være absolut minimum.
LLM-reglerDen store forskel fra FM12 er tilføjelsen af "Staff Responsibilites/Ansvarlig for staben". Dette er med til at forøge realismen markant, da der næppe er mange managers der har som deres ansvarsområde at bestemme hvor ens talentspejdere skal søge efter nye spillere henne osv. Selvfølgelig gør det dit arbejde, som manager, markant sværere, da du nu vil være meget mere afhængig af andre personer. Men sådan ser virkeligheden i den store fodbold-verden også ud. Derfor skal alle parametrene inde i "Staff Responsibilities/Ansvarlig for staben" været sat til at blive styret af en anden person end dig selv, med undtagelse af "Hires/fires all other staff/Ansætter/Afskediger al andet personale".
Alle spillere man tilføjer til ens ønskeliste skal enten være scoutet af ens talentspejdere eller tilbudt en af agenter. Spillerne som kan scoutes kan findes på følgende måder (Player Search funktionen er FORBUDT land til enhver tid!):
- Igennem scouting assignments
- Modstandere
- Rygter (hvis pressen kæder dig sammen med en spiller)
- Nyheder omkring fritstillede spillere (her er det vigtigt at notere at det ikke er tilladt at subscribe til alle ligaer i spillet da man derfor får alt for mange nyheder omkring dette.
Man skal basere sine taktikker ud fra den samling standard-taktikker der er i spillet fra starten af og så lave ændringer ud fra dem. Det samme gør sig gældende for træningsprogrammer.
Træningskampe skal arrangeres af en assistent.
Specifikt vedr. de forskellige typer journeymanLutz Pfannenstiel - Det er en del af konceptet at man flakker meget rundt i ens karriere, så når man får et jobtilbud mens man er ansat i en klub allerede, så skal det accepteres. Dette er egentligt hovedprincippet i challengen. Hvis det ikke følges, så kan spillet ikke karakterises som en del af denne challenge.
Pentagon - vind Champions League på alle kontinenter, altså Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika og Europa - i den rækkefølge som jeg foretrækker dem.
Journeyman for the money - Bliv den manager der får mest i løn/ligger nummer ét i den verdensomspændende Hall of Fame
Journeyman for at spille så mange forskellige steder som muligt - hyggespil der går ud på at komme så meget rundt i verden som muligt!
God fornøjelse!