JULI – AUGUST 2018
Hvad der skulle have været en varm sommer aften, var i stedet en regnvåd dag på Edgar Street. Fra bænken kunne han med to minutter igen se Jack Robinson glide gennem det regnvåde græstæppe og prikke bolden ind til slutresultatet 3-1 mod
Hereford. Hvad der var foregået før det, mindede mest af alt om en regulær krig. Efter to scoringer af Maguire og Dale efter henholdsvis tyve og tredive minutter, måtte han se Louis Lang prikke bolden i eget net efter femoghalvfjers minutters spil. Resten af kampen blev spillet i meget nervøst tempo, og der var slet ikke sikkerhed at spore i hans attitude. Men heldigvis blev kampen altså afgjort after de otteogfirs minutter. En kamp der derudover bød på hele ni gule kort.
Kun tre dage senere blev Croft Park taget i brug da
Bradford Park Avenue var på besøg. Gæsterne var udråbt som suveræne favoritter, men han kunne drage et lettelsens suk da Dan Maguire nåede først til en bold bagerst i feltet og kunne heade de undertippede foran. Føringen holdt indtil der var spillet en time, hvor Nicky Wroe kunne udligne for de besøgende. Med tyve minutter igen tog Dan Maguire sagen i egen hånd, og tog en dribletur ind i feltet og sparkede koldt bolden ind bag Bradfords' keeper. Lige da jublen skulle tid at bryde ud blandt de små 800 mennesker på Croft Park, kunne Alex Hurst udligne to minutter inde i overtiden. Skuffelsen var enorm, og de fik både spillerne og en vandflaske at føle.
Den tredje kamp på en uge fandt igen sted på et regnvådt Croft Park, der denne gang havde tiltrukket lidt over tusinde mennesker og et par hunde. Gæsterne var
Chester FC, der oplevede en chokstart da Sean Reid med dejligt langskud kunne bringe Spartans foran efter kun toogtyve sekunders spil. Spillet bølgede frem og tilbage og det kom derfor ikke som nogen overraskelse da Luke Jordan kunne udligne for Chester efter cirka femten minutter. Resten af kampen kunne kun beskrives som ren overlevelsen for Blyth, og de var heldige at der ikke blev scoret mere imod dem. Og det vidste han. Peter Jameson var uden tvivl kampens spiller i Spartans' mål. En småkedelig kamp endte 1-1.
Endnu en kedelig kamp fulgte ude mod
Darlington på Blackwell Meadows. Her formåede Spartans ikke at score, men det gjorde Darlington til gengæld. Uheldigvis for dem var det i eget net efter cirka en times spil, da Dominic Collins kom først på et indlæg fra Rivers og dirigerede det i eget net. Kampen var dog ikke kun enhjørninger og regnbuer for Blyth, da Lewis Horner måtte lade sig udskifte med en skade. En skade der holder ham ude i de næste fire ugers tid. Om den smalle sejr var fortjent kan altid diskuteres. Spartans havde bolden mere, men de gjorde ikke særlig meget med den. Darlington gjorde til gengæld hvad de kunne når de endelig havde den, men i sidste ende var det altså Spartans der vandt kampen.
Alfreton Town fulgte tre dage senere på North Street i en ikke særlig seværdig kamp. Første halvleg kan der nærmest ikke skrives om, da der rent bogstaveligt ikke skete noget som helst. Han lagde ikke skjul på at det ikke var godt nok. Spartans tog åbenbart ordene til sig, og anfører Robert Dale gik forrest og sparkede bolden fladt ind bag Alfretons keeper efter enoghalvtreds minutter. Desværre kan der ikke skrives ret meget mere, for resten af kampen blev nærmest en kopi af første halvleg, og de næsten 650 tilskuere må have fortrudt at de tog hjemmefra. Spartans kunne trække sig sejrrigt ud af en meget lidet begivenhedsrig kamp, og igen fik spillerne at vide at spillet på banen bare ikke var godt nok.
Om det var opsangen de sidste par kampe der gjorde det, skal ikke kunne siges, men det et nærmest forvandlet Blyth Spartans hold der bød
Chorley FC op til dans på Croft Park. Næsten tusinde tilskuere kunne se Robbie Dale heade deres helte foran efter cirka ti minutter, kun for at komme ned på jorden igen da Louis Almond fik udlignet efter en halv times spil, og ovenkøbet se Elliot Newby sparke gæsterne i front lige før pause teen. En skideballe sendte et forvandlet Spartans hold ud til anden halvleg hvor Rivers og Reid kunne vende kampen på hovedet efter kun ti minutters spil. Chorley begyndte derefter at spille mere defensivt, og det gav huller bagude hvilket tillod Robert Dale at blive dobbelt målscorer to minutter inde i overtiden og cementere Spartans' sejr på 4-2.
Måneden blev sluttet af på udebane mod
York City på Bootham Crescent, og alt hvad den foregående kamp var, kunne ikke siges om denne. York lagde hårdt ud med et godt gedigent pres, og kunne gå til pause med en 2-0 føring på kasser af Heslop og Burrow. York startede anden halvleg på præcis samme måde som første, men deres offensive spil led til flere kontrachancer til Spartans, der udnyttede en af dem til at reducere føringen. Maguire afsluttede et flot opstillet angreb og kunne prikke et fladt indlæg ind bag målmanden til 1-2. Derefter bølgede kampen frem og tilbage med Spartans der mest fik deres chancer på kontrangreb. Men til sidst var det Moke der kunne slå det sidste søm i kisten og bringe York foran 3-1 i det sidste minut af ordinær spilletid. Så selvom det er en godkendt måned, sluttede den altså ikke af på bedst mulige måde.
Stillingen: August 2018