4# Spillerrolle - offensivt
Der blev engang lavet en taktisk bibel til FM. Jeg kan den på ingen måde udenad og jeg har den heller ikke liggende så jeg kan slå op i den. Jeg kan dog utrolig mange hovedpunkter og konklusioner fra rapporten, hvilket jeg har med i mine tanker hver gang jeg skal lave en taktik.
Wester findes denne rapport stadig på nettet i gratis format? Tror mange ville have glæde af, at læse denne rapport.
Tankerne
Både deffensivt og offensivt gælder det om, at lukke hullet af mellem kæderne. Defensivt gjorde vi det via en defensivmidtbane. Offensivt, kunne vi havde gjort det via en offensivt midtbane, dette har jeg dog fravalgt, da jeg hellere ser to centralt. Vi kan dog få dækket hullet af på anden vis via spillerrollerne til mine offensive spillere.
Mange vælger, at gøre dette med en angriber i support rolle, jeg vil dog gerne have min angriber langt frem, da han er vigtig når vi skal lave vores hurtige omstillinger. Så jeg må forsøge, at få dække hullet af på anden vis. Jeg har i nedenstående forsøgt at illustrere via paint.
De runde ringe er symbolet på mine balancespillere. Jeg har efterhånden fået et godt indblik i FM15 og disse er utrolig vigtige, hvis du skal have en god taktik til at fungere. Min centrale midtbane der ligger længst mod højre vil jeg gerne have har en lidt mere fri rolle og derved kan søge væk fra kæden og arbejde i det jeg kalder hullet. Nøgleordet er dog balance og omstillinger, hvorfor han gerne skulle med tilbage, hvilket gør spilleren skal arbejde rigtig hårdt.
En anden nøgle til succes i FM er spillerrollen indvendig angriber. En spiller der trækker meget ind i banen og ikke laver det store arbejde defensivt. Det sidste er især vigtigt at have for øje, da det kan give udfordringer i defensiven. Det er netop derfor jeg har valgt min centrale balancespiller skal ligge til venstre.
Min angriber skal være offensiv og ligge og lure på de hurtige omstillinger jeg vil forsøge at lave.
Spillerollerne
Min centrale balance spiller er utrolig vigtig, da han har til opgave, at være bindeleddet mellem min defensiv og offensiv. Denne spillerrolle er
Dybdeliggende playmaker - support.. Det kunne lige så godt, have været en centralmidtbane - support. Jeg kiggede på mit spillermateriale og så jeg havde Fabregas, hvorfor jeg valgte den mere boldspillende type. Der er frihed på denne position, kravet er dog det skal være en spillerrolle der skaber balance.
Manden ved siden af min balancespiller skal have langt mere frihed. Dog ikke mere frihed end, at han også kan arbejde hårdt. Hans primære opgave er, at søge op og være aktiv på banens sidste 3. del. Ligeledes må han meget gerne støtte vores angriber i feltet, såfremt han kan nå derop. Jeg har valgt denne spiller skal være en
centralmidtbane - angreb. Det vil ofte være denne spiller der fører bolden frem i vores omstillinger.
Min højrekant skal ligeledes være en balancespiller. Han skal ikke bevæge sig meget væk fra sin position, da han gerne skulle give mit spil en smule bredde. Han skal ligeledes slå tidlige indlæg, da sene indlæg vil sænke tempoet af mine omstillinger. Jeg har valgt han skal være
fløj - support.
Min venstrekant burde måske også have været en fløj - support. Jeg tror dog dette ville isolere min angriber for meget og gøre mig mindre farlig på mine omstillinger. Ligeledes er en FM taktik bare meget mere farlig når man har en
indvendig angriber - angreb. Ved dette valg mister jeg dog en smule balance, da denne spillerrolle ikke deltager særlig meget i det defensive arbejde, hvilket man skal være bevidst om, hvis man vælger at benytte denne spillerrolle. Det er også derfor jeg har valgt, at min balancespiller skal ligge i samme side og støtte.
Min angriber skal være spydspids. Han er vigtig i mine omstillinger og derfor skal han ligge højt i banene og være klar til hurtige omstillinger. Jeg har valgt en
fremskudt angriber. Han ligger højt oppe og presser modstanderens bagerste kæde. Ligesom en vigtig grund til valget er FMs beskrivelse, som egentlig siger det hele;
"Hans sekundære roller er at jagte alle upræcise stikninger eller lange bolde fra forsvaret, og lægge afleveringer eller indlæg til sine medspillere."Næste indlæg bliver 5# Holdinstruktioner