Orozco

 

[JonesNewfarm]

Kina - tur/retur

I en usædvanlig begivenhedsrig sommer i den madrilenske satellitby, Getafe, var der sving i døren. Den økonomisk trængte klub måtte endnu engang bytte et halvt hold ud og henfalde til lejekontrakter for at sikre en konkurrencedygtig trup frem mod den nye La Liga-sæson. Derudover gjorde Getafe-præsidenten, den benhårde forretningsmand, Àngel Torres, noget så usædvanligt som at sælge holdets succestræner, Cosmin Contra, til hovedrige Guangzhou. Contra var ikke meget for turen til Kina, men indvilligede modvilligt.

Det varede imidlertidigt ikke længe før der opstod problemer østpå, hvor den rumænske træner, nærmest som forventet, ragede uklar med den forskruede Guangzhou-ledelse, fik sin kontrakt ophævet for igen at banke på præsident-Torres dør. Her blev han ikke vel modtaget. Dels kostede den nu ugyldige kontrakt den trængte forstadsklub penge, dels var en ny træner ansat til billigere penge. Endnu et trænerskifte - eller et ikke-skifte - om man vil var for dyrt for Getafe og derfor hang de nu - lettere modvilligt - på den, efterhånden noget betuttede afløser, Santiago Belmonté Orozco. Det med en rasende Contra, en muggen præsident, en forvirret spillertrup og en flok måbende fans på sidelinjen.

[JonesNewfarm]

Det skrevne ords magt

Santiago sidder og piller ved sin kuglepind, mens han prøver, at lægge de sidste par uger bag. De havde ikke været sjove for den ydmyge argentiner.

Oven på Contras brok i pressen virkede en del af spillertruppen, ledelsen og specielt fansene en del kritiske. Forståeligt nok. Den madrilenske presse har brugt uvant meget spalteplads  på at kritisere den lille forstadsklub, og specielt den nye, og uprøvede, træner. Santiago sukker og hiver et par spillerstatistikker frem. Ikke fordi han ikke kender dem. De fleste af dem har han selv lavet.

Santiago Orozco blev hentet til det verdensberømte Barcelona-akademi, La Masia, fra hjemlandets Newells i en alder af 18 år. Det blot få år før en vis troldmand. Samme område, samme klub. Santiago slog dog ikke til og kom via Espanyol til Getafe, hvor karrieren for alvor tog fart. I en periode på tre et halvt år var argentineren en implementeret del af forstadsklubbens forsvar. En skade satte dog en stopper for, hvad der ellers så ud til at blive en hæderlig karriere.

Sidenhen var Santiago forbi flere mindre spanske klubber, inden skader tvang ham til at stoppe karrieren. Så gik turen ellers tilbage til Madrid og Getafe, hvor han i de seneste fem år havde indtaget forskellig trænerroller på diverse hold.

Santiago parker statistikkerne væk og lukker øjnene. På nethinderne kører et par af avisoverskrifterne. "Nødløsningen." "Billig vikar." "Andetvalg." Der var ikke blevet lagt fingre imellem. Den nye Getafe-træner rejser sig fra sin kontorstol. De 34-årige ben værker efter hårde prøvelser. Santiago klør sig i hovedet og griber efter dørhåndtaget. I den kommende tid ville det være her prøvelserne skulle overvindes.

[JonesNewfarm]

Et stille vift

"Jeg vil tilbyde noget, jeg aldrig havde troet jeg skulle sige."Getafe-præsidenten, Àngel Torres, ser op fra den avis han i det indtil videre ti minutter lange møde har siddet og kigget i. Han svarer tøvende.
"Nåh, og hvad er det så?"
"Jeg vil tilbyde at trække mig som træner," siger Santiago med bævrende stemme. Præsidenten tager sig tid til at tænde en cigaret før han besvarer denne chokerende melding.
"Ikke tale om," svarer han så tørt og tager et inderligt sug. "Ved du, hvad det vil koste at ophæve din kontrakt?"
"Jeg vil rive den over kvit og frit," bryder Santiago ind lidt for hurtigt. "Jeg vil med glæde returnere til mit gamle job. Jeg føler ikke, jeg er klar til en lederstilling som den her." Præsidenten ser overrasket ud. Det hørte til sjældenhederne, at han blev afbrudt.
"Nu skal du høre her Orozco. Jeg lader ikke pressen eller nogen anden diktere, hvordan jeg driver min forretning." Santiago hæfter sig ved ordet "forretning," hvor han nok selv havde foretrukket "klub." Præsidenten tager en indånding og fortsætter.
"Jeg har hverken råd eller lyst til at erstatte dig." Her hæfter Santiago sig ved det tryk den midaldrende mand overfor ligger på "råd" frem for "lyst."
"Jeg føler bare, at der må ske noget," forsøger argentineren sig med henvisning til den stadig negative mediediskurs.
"Jeg er ligeglad med, hvad du føler Orozco. Du er lederen for den her forretning, og det er du indtil jeg fortæller dig noget andet." Præsidentens blik borer sig ind i Santiagos øjne. Der er stille et øjeblik og også lidt længere. Så laver præsidenten en bevægelse med hånden. Han skulle gå nu. Santiago rejser sig og går mod døren. Velvidende at hans mentalitet slet ikke passer til det her job. Det var en fejl at sige 'ja'. Da han når døren stopper præsidenten ham med en brummen.
"Du skuffer mig Orozco."