INTROSelvom flere af jer måske får inspiration til et nyt spil fra de mange, fine blogs, som deltager i blogkonkurrencen i denne måned, skal I ikke snydes for en ny udgave af Månedens anbefaling. I denne måned skal vi til Serbien og Beograd, hvor vi stiller skarpt på Røde Stjerne. Klubben har hjemme på Red Star Stadium, men byggeriet, der har plads til 55.000 tilskuere, kaldes uofficielt Marakana efter det berømte stadion fra Brasilien.
Klubbens klart største triumf kom i 1991, hvor man vandt Mesterholdenes turnering, som vi i dag kender som Champions League. Sejren kom i hus efter en finalesejr over franske Marseille på Stadio San Nicola i Bari. Herudover har Røde Stjerne vundet 24 serbiske mesterskaber og 21 pokaltitler, hvilket er flere end alle andre serbiske klubber.
Det var dog i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, at klubben havde sin absolutte storhedstid, og selvom man fortsat er en del af toppen i serbisk fodbold, har man ikke vundet mesterskabet siden 2007. Ligeledes var man senest med i Champions i 2007/08-sæsonen, hvor man dog blev slået ud i tredje kvalifikationsrunde til skotske Glasgow Rangers. Derfor har man en stor opgave foran sig, hvis man vil føre klubben tilbage til toppen af europæisk fodbold, for spillermaterialet og økonomien er slet ikke den samme, som det har været.
RØDE STJERNE I DEN VIRKELIGE VERDENUnder 2. verdenskrig, i februar 1945, besluttede en gruppe studerende på universitet i Beograd sig for at danne Youth Physical Culture Society, som dog blev til Røde Stjerne Beograd allerede den 4. marts samme år. Og eftersom en række klubber, som blev stiftet inden krigen, blev stemplet som kollaboratører af Marshal Titos kommunistiske styre, blev klubben et symbol på Jugoslavien og Serbien. Røde Stjerne blev tildelt Jugoslaviens nationalstadion, kontorer, spillere og endda de røde og hvide farver på spilledragten. Navnet Røde Stjerne kom herefter på plads efter en længere diskussion, og det var de to daværende vicepræsidenter, Zoran ujović og Slobodan Ćosić, der skrev under på den endelige aftale om navnet. Historien betyder, at klubben i dag er landet mest populære.
Røde Stjerne hentede det første mesterskab allerede i 1953, hvor spillere som Vladimir Beara, Vladimir Durković, Branko Stanković, Vladica Popović, Rajko Mitić og Bora Kostić var blandt profilerne. Både for Røde Stjerne og for det jugoslaviske landshold. Disse profiler formåede at føre enten mesterskabet eller pokaltitlen til klubben i fire år i træk fra 1956-1960. Klubbens første deltagelse i Europa kom i 1957/58-sæsonen efter mesterskabet i 1957, og her nåede man til kvartfinalen, hvor Matt Busbys Manchester United-hold blev endestationen efter to mindeværdige kampe, som endte 5-4 samlet til United. Den anden kamp i Serbien huskes dog bedst, da det var den sidste for "the Busby Babes," som styrtede med flyet i München på hjemturen den efterfølgende dag, hvor 23 folk, inklusiv otte United-spillere, omkom.
Efter mesterskabet i 1960 gik klubben ind i en svær tid. Man vandt blot mesterskabet og pokalen en gang, i 1964, og derfor tog klubbens øverste konsekvens af problemerne, og man fyrede manageren og ansatte Milijan Milijanić, som havde været i klubben som spiller i 1950'erne. Milijanić blev dog først alvor kendt efter sin tid som manager i klubben. I sin første sæson skiftede han næsten hele truppen ud, og man endte blot på femtepladsen, men en ny æra var nu indledt, og sammen med Dragan Dajić, som officielt er den bedste serbiske spiller nogensinde, satte man for alvor sit præg på jugoslavisk og serbisk fodbold. Man vandt fem mesterskaber og tre pokaltitler på seks år, inden Milijanić stoppede som manager i klubben i 1974.
Efter Milijanić' afgang og de efterfølgende 12 år skiftede klubben manager seks gange. Alligevel havde klubben fortsat en vis succes, og udover fire mesterskaber og en pokaltitel, var det i 1979, at man for første gang fik succes i en stor, international turnering. Røde Stjerne nåede finalen i det, vi i dag kender som Europa League i 1979, men Borussia Mönchengladbach besejrede klubben med samlet 2-1. Dengang spillede man også to kampe i finalen.
I 1986 skete der store ændringer i klubben. Man ansatte Velibor Vasović, og han hentede en række store talenter, heriblandt Dragan Stojković og Borislav Cvetković, til klubben. Sammen med Dragan Dajić og Vladimir Cvetković var de med til at danne grobund for et stærkt mandskab, som skulle få stor succes de efterfølgende år, selvom klubben ofte skiftede manageren ud. Fra 1986 til 1999 havde klubben haft 13 forskellige mænd på trænerbænken. Man vandt mesterskabet i 1988, 1990, 1991 og i 1992 og pokaltitlen hentede man også til klubben i 1990. I samme periode var det, at den berømte sejr i Mesterholdenes turnering kom. I turnerings første runde havde man vundet med samlet 5-2 over schweiziske Grasshoppers, inden Glasgow Rangers blev sendt ud med 4-1 i anden runde. Nu var man nået til kvartfinalen, og her blev Dynamo Dresden kørt over med 6-0, inden man med nød og næppe vandt 4-3 over Bayern München i semifinalen. I finalen var modstanderen så fransk, og det var denne gang Marseille, der måtte se sig slået af Røde Stjerne. Den ordinære kamp endte 0-0, men serberne vandt straffesparkskonkur
rencen med 5-3.
Efter sejren blev adskillige af klubbens stjerner solgt til andre europæiske klubber, og krigen i Jugoslavien hjalp bestemt ikke Røde Stjerne på vej. Faktisk kunne klubben blot fejre en titel på "Marakana" fra 1992 til 2000. Efter årtusindeskiftet var klubben dog tilbage på mesterskabskurs, og fra 2001-2007 vandt man fire nationale mesterskaber, mens man også vandt tre pokaltitler.
Siden da har ligaen dog været domineret af Røde Stjernes store rivaler, Partizan Beograd. Partizan har vundet mesterskabet seks år i træk, mens det dog i denne periode er blevet til tre pokaltitler for Røde Stjerne. Derbyet mellem de to klubber kaldes "Det Evige Derby," og der er altid en hadsk stemning på stadion, når klubbernes to fangruppper mødes - Røde Stjernes supportere kaldes "Deljie", og Partizan-supporterne kaldes "the Grobari." Det intense derby blev i 2009 rangeret som det fjerde vildeste derby af Daily Mail, og derbyets tilskuerrekord lyder på 108.000 tilskuere.
RØDE STJERNE I FMSelvom klubben har været overladt til sekundære placeringer i ligaen over de seneste år, kan man forvente at vinde en del kampe. Derfor skal man nok ikke tage udfordringen op, hvis man er vild med bund- eller midterhold. Bestyrelsen forventer, at man
kæmper med om mesterskabet - og heldigvis har man en trup, der har kvaliteterne til det. For som man kan se i ovenstående screenshot, har man blot 2,2 millioner til transfers, og dem vil jeg endda anbefale jer at overføre til lønbudgettet. Det er rimelig trængt, og det vil nok være smartere at få styr på den halvdårlige økonomi, end at bruge et par millioner på en spiller, som nok ikke engang kan blive en profil.
Klubben er nemlig værdsat til knap 135 millioner danske kroner, mens gælden ligger på knap 210 millioner danske kroner - altså er gælden i omegnen af 64 % større end selve klubbens værdi. Årsagen skal sandsynligvis findes i de manglende mesterskaber og den manglende deltagelse i Champions League, for klubben har ikke oplevet noget specifikt, som har ramt dem økonomisk.
Alligevel er det muligt at finde et par unge, transferfrie spillere, som man vil kunne få glæde af i fremtiden. Jeg har eksempelvis fået fat på Filip Mladenović, som klubben ellers selv havde afvist at underskrive en kontraktforlængelse med. Han kan blive en god backup på venstrebacken, hvor man kun er i besiddelse af én god spiller. Samtidig er han blot 22 år, og han har potentialet til at blive fast mand på backen.
Til at starte med er han dog i hård konkurrence med
Nikola Mijailovic, som desuden er en af Røde Stjernes store profiler. Mijailovic har været på kontrakt i flere forskellige russiske og polske klubber og i 2008 fik han endda også otte kampe for Røde Stjerne. I 2013 vendte han så tilbage til klubben efter to år i Amkar Perm. Klubbens helt store profil er dog
Milos Ninkovic, som er kendt for sine mange år i ukrainske Dynamo Kiev. Ninkovic var udlejet til Evian i sidste sæson, og tog til Røde Stjerne i sommers. Ninkovic slår sine folder på den offensive midtbane.
En anden er profil er
Nenad Milijas, som også er klubbens kaptajn. Milijas spillede også i Røde Stjerne fra 2006-2009, men han er formentlig mest kendt blandt os danskere for sit ophold i engelske Wolverhampton Wanderes, hvor han spillede fra 2009-2012. I 2012 vendte han dog tilbage til Serbien og slå igen sine folder på den centrale midtbane i Røde Stjerne.
Klubbens største udenlandske profil er fløjspilleren,
Nejc Pecnik, som er født og opvokset i Slovenien. Pecnik har været på kontrakt i både tjekkiske Sparta Prag, portugisiske Nacional og russiske Krylia Sovetov, inden han sidste år spillede ti kampe for Sheffield Wednesday. Nu er han tilbage i Røde Stjerne, og han huserer egentlig på højrekanten. Jeg har dog valgt at benytte ham på den offensive midtbane, hvor han også er ganske stærk, da jeg har valgt at stille med en
4-2-1-2-1-formation, da jeg synes den passer bedre til de resterende spillere.
Og sådan kom vi igennem Månedens anbefaling for april. Anbefalingen i denne måned henvender sig derfor til jer, der ønsker et spil, som kan blive en udfordring på længere sigt, hvis man ikke får hentet de rigtige spillere, til de rigtige priser. Kvaliteten i truppen er dog så stor ved starten af spillet, at man burde kunne kæmpe med om mesterskabet og deltage i gruppespillet i Europa League eller måske endda komme i Champions League-gruppespillet i anden sæson, hvis man har lidt held med sig.
Skrevet af Roche
