home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1384 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Kategori: Konkurrencer
| | |-+  Udfordringen - Regler
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Udfordringen - Regler  (Læst 1283 gange)
Sunbao
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Udfordringen - Regler
« : 02 Dec 2006, 23:39 »

Ja, du læste korrekt. FmFreaks.dk udfordrer jer, brugere, til kamp! Nu sidder du jo sikkert og tænker, hvad hunden vi så udfordrer jer til…

Jo, nu skal I høre. Det er jo naturligvis en FM-relateret udfordring, hvilket næppe kan overraske, da dette jo er en FM-side.

Udfordringen, som vi har valgt at kalde konceptet, går i alt sin enkelhed ud på, at vi hver søndag klokken ca. 00.00 ligger en udfordring op på siden, som I brugere så har det næste døgn til at klare.

Udfordringen kan omhandle en del forskellige FM-relaterede ting og kan derfor også tage fra en halv time til adskillige timer at fuldføre. Dette afhænger selvfølgelig af udfordringens karakter og ens tidsforbrug i spillet.

Udfordringen kører over en periode på otte uger. Der vil altså være i alt otte rundevindere, enten FmFreaks.dk eller en af vores brugere.

Den bruger med flest rundesejre vinder efter de otte runder en præmie, som fra gang til gang vil være forskellig. Her i første udgave af udfordringen sætter vi således den højaktuelle DVD Tæskeholdet - Til Nationen på højkant.

Men hvem gider nøjes? Hvorfor tage til takke med blot en præmie, når man kan drible af sted med to?

Har vinderen modet til det, kan han nemlig vælge at udfordre FmFreaks.dk til en gang kvit eller dobbelt. Vinderen kan dermed komme til enten at tabe sin ene præmie eller komme af sted med hele to præmier, hvis han vel at mærke er så heldig at vinde udfordring #2. Skulle uheldet være ude, og vinderen taber, så ryger hans præmie med i puljen til den næste heldige vinder af den udfordringen.

Et eksempel på en udfordring kunne være:

Fiorentina er i overhængende fare for nedrykning, og dit job er derfor meget kortsigtet: Du skal redde kastanjerne ud af ilden og sikre klubben overlevelse i rækken. Bestyrelsen forventer samtidig, at du råder bod på den katastrofale sæson, ved som minimum at nå i Coppa Italia-semifinalen.

Lykkes disse to mål ikke har du med sikkerhed tabt udfordringen, og derfor vil dine point for runden ikke blive talt med i rundens optælling, da du ikke har opnået minimumskravene for videre deltagelse.

Du overtager selvfølgelig Fiorentina inde midt i sæsonen (eller endnu længere henne), og der skulle derfor være rigelig med tid for at nå dette på de 23 timer og 59 minutter, som du har til rådighed.


Regler:

For at deltage i udfordringen, skal du tilmelde dig ved at sende en mail til udfordringen@fmfreaks.dk. At udfordre FmFreaks er naturligvis ikke gratis, og det koster dig derfor den nette sum af 500 FM Balance-point at deltage.

Udfordringen skal være tilendebragt senest søndag klokken 23.59. Det er meget simpelt at finde ud af, om det savegame, der afleveres, er gemt før eller efter 23.59, så det er formålsløst at forsøge at snyde. Skulle man gøre det, vil man ikke blot tabe de 500 FM Balance-point, som det koster at deltage,, man vil samtidig også blive idømt en bøde på yderligere 500 FM Balance-point.

Udfordringen skal være afleveret på udfordringen@fmfreaks.dk senest mandag kl. 12.00 for at nå med i optællingen af point.

For at udfordringen kan godtages og tages i betragtning, skal minimumskravene være opfyldt. Det vil sige, at du fx i vores ovenstående eksempel både skal have reddet Fiorentina fra nedrykning, men også have kvalificeret dem til Coppa-Italia semifinalen. Denne regel er indført, da det er håbløst, både for os og for jer, at vi skal bruge vores tid på at kigge savegames igennem, som ikke har en chance for at vinde Udfordringen.

For at slå FmFreaks.dk i udfordringen, skal du gøre det bedre, end det crewmember, der hver uge spiller med i Udfordringen på FmFreaks.dk's vegne. Formår ingen at slå dette crewmember, har FmFreaks.dk vundet denne rundes udfordring.

Skulle vi på magisk vis ende derude, hvor to eller flere brugere har fået lige mange point, sejre, uafgjorte og nederlag i runden, så går vi over til at kigge på deres pointhøst mod de fire øverst placerede hold i ligaen. Skulle det også vise sig at være endt uafgjort på denne front, bliver den deltager med det højeste gennemsnit hos en spiller udråbt til vinder.
« Seneste Redigering: 03 Dec 2006, 01:01 af Sunbao » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010