Geografi:Portugal er et land på den Iberiske halvø i det sydlige Europa. Mod nord og øst grænser landet op til Spanien, mens man i vest og syd grænser op til Atlanterhavet. Landets indbyggertal ligger på omkring 11 millioner. Hovedstaden er Lissabon, der ligger på vestkysten.
Forventninger og EM-kvalifikationen:Det portugisiske folk har altid, og i år er ingen undtagelse, enorme forventninger til deres landshold. Landsholdet må altså hvert eneste år leve med det store pres. Og det er til trods for at landet de seneste år har set noget svagt ud.
Portugal har været til EM fem gange, men har kun fået medaljer en gang. EM 2004, hvor de tabte finalen til overraskelsen Grækenland. Portugal fik dermed sølv, hvilket er deres bedste placering hidtil.
I EM-kvalen var Portugal i gruppe med Danmark, Norge, Island og Cypern. En overkommelig gruppe for nr. 8 på verdensranglisten. Men det skulle vise sig at blive sværere end som så.
Portugal startede ud med gruppens vel nok svageste modstander, Cypern. Trods favoritværdigheden formåede Portugal ikke at besejre Cypern. En fuldstændig vanvittig kamp sluttede 4-4. For at det ikke skulle nok, så tabte portugiserne i Norge med 1-0 få dage senere.
Efter det begyndte tingene så at se bedre ud for portugiserne. Med sejre mod 2xIsland, 1xDanmark, 1xNorge og 1xCypern lå portugiserne igen lunt i svinget til at kvalificere sig til EM-slutrunden. Sidste kamp i gruppespillet var mod Danmark, og på daværende tidspunkt havde Portugal sikret sig minimun en play-off kamp. Vinderen af Danmark-Portugal ville altså være direkte i EM.
Danmark vandt som bekendt 2-1 efter en flot præstation. Dermed måtte Portugal lade sig takke med en play-off kamp mod Bosnien-Hercegovina.
Bosnien-Hercegovina gav Portugal kamp til stregen, i hvert fald i første opgør. Kampen endte med 0-0 i Bosnien. Returkampen i Portugal sluttede med en storsejr på 6-2 til portugiserne, og de var så videre til EM 2012.
Gruppen: Portugal er havnet i ”dødens gruppe” sammen med Danmark, Holland og Tyskland. Tyskland og Holland er blandt de absolutte topfavoritter til at snuppe titlen og er også favoritter til at gå videre fra puljen, mens Portugal må siges at være det tredjebedste hold i puljen
foran Danmark.
Kampprogram:Lørdag 9. Juni 20:45: Tyskland-Portugal i Lviv
Onsdag 13. Juni 20:45: Portugal-Danmark i Lviv
Søndag 17. Juni 20:45 Portugal-Holland i Kharkiv
Truppen: Portugals trup besidder store offensive kvaliteter, specielt på kanterne med Ronaldo og Nani. De har dog savnet en rigtig centerforward til at score målene. Indtil videre ser den udgave ud til at skulle løses af enten Hugo Almeida eller Helder Postiga. En overraskelse kunne være Benficas unge stjerneskud Nelson Oliveira. Trods den stærke offensiv ser forsvaret straks svagere ud.
Målmænd:
Rui Patricio
Eduardo
Beto
Forsvar:
Joao Pereira
Pepe
Bruno Alves
Fabio Coentrao
Rolando
Miguel Lopes
Ricardo Costa
Midtbane:
Custodio
Hugo Viana
Joao Moutinho
Miguel Veloso
Raul Meireles
Ricardo Quaresma
Ruben Micael
Angreb:
Cristiano Ronaldo
Hélder Postiga
Hugo Almeida
Nélson Oliveira
Silvestre Varela
Nani
Målmænd:Målet ser ud til at skulle vogtes at 25-årige Rui Patricio, som til daglig spiller for Sporting Lissabon. Reserverne for Patricio bliver Eduardo og Beto. Eduardo menes at skulle give Patricio kamp om pladsen, men efter et fælt drop i kvalifikationen mistede han sin plads.
Forsvaret:Forsvaret er Portugals akilleshæl. I mange af de seneste kampe har forsvaret haltet og set usammenhængende ud. Paulo Bento har forsøgt forskellige konstellationer, men intet ser umiddelbart ud til at virke. Førstevalgene i det centrale forsvar er blandt de sikreste på holdkortet. Pepe og Bruno Alves er dem, der skal løfte arven efter Ricardo Carvalho. På backpladserne er der flere forskellige alternativer. Real Madrids Coentrao og Joao Pereira fra Sporting må anses som værende førstevalgene.
Midtbane:Den hårdtarbejdende løbestærke tremands-midtbane består af Raul Meireles, der huserer i Premier League for Champions League-finalisterne fra Chelsea, samt Miguel Veloso og João Moutinho, som spiller i den hjemlige turnering for henholdsvis Sporting og Porto. En solid midtbane, men den mangler nok lidt kreativitet og offensiv kvalitet. Man savner lidt Zenit-stjernen Danny.
Angreb:De to kanter er repræsenteret ved verdensklassespille
re som Cristiano Ronaldo fra Real Madrid og Nani, som dog har haft en middelmådig sæson i Manchester United.
Boksspilleren, som må beskrives som det svage led sammenlignet med den kvalitet, som er ved siden af ham, bliver sandsynligvis Hélder Postiga fra spanske Zaragoza. Hugo Almeida fra tyrkiske Besiktas er naturligvis også en klar mulighed. En af de store overrsaskelser i Paulo Bentos EM-trup er talentet Nelson Oliveira, som dog i 12 kampe for Benfica i denne sæson overhovedet ikke har formået at score, hvorfor han må regnes som en outsider.
Forventet startopstilling:Patricio-Pereira, Pepe, Alves, Coentrao-Veloso, Meireles, Moutinho-Nani-Postiga-Ronaldo
Portugals opstilling er en 4-3-3, med tre arbejdsivrige midtbanespillere. De hurtige, tekniske fløje skal skabe det offensive. Holdet mangler nok en offensiv midtbane til at fodre Ronaldo og Nani med lækre pasninger, og en målfarlig boksspiller ville også gøre godt på det portugisiske landshold.
Profiler:Cristiano Ronaldo: Man kan ikke komme uden om ham. Han var måske verdens bedste fodboldspiller i foråret. Cristiano Ronaldo er om nogen manden, der kan føre Portugal til tops. Det er ham, der skal skabe chancerne, score målene. Kort sagt: Det er ham, der skal gå forrest. Måske EM-slutrundens største profil.
Nani: På den anden kant finder man Nani, som på mange måder minder om Ronaldo. Hans niveau kan dog ikke måle sig med Cristiano, men Nani plejer at være skarp for landsholdet, og er derfor også værd at holde øje med. Nanis teknik er formidabel og han besidder også et fremragende spark. Nanis sæson i Manchester United har dog på nogen måder været middelmådig.
Pepe: Real Madrids forsvarsspiller er den tredje og sidste profil, jeg vil sætte et lille fokus på. Portugals forsvar har set svage ud i defensiven, men spiller for spiller er det ikke et dårligt forsvar. Pepe får rollen som kaptajnen over forsvaret, han skal holde styr på det dernede, når det bliver for angrebsivrigt blandt mange af Portugals egoer. Pepe skal passe på, at han ikke ramler ind i en af hans kortslutninger, da det meget nemt, ville kunne koste Portugal succes ved EM.
Opsummering: Portugal skal spille et par gode kampe for overhovedet at komme videre fra gruppen. Der ligger et enormt pres på Cristiano Ronaldo og co's skuldre. Defensiven skal også op i omdrejninger for ikke at blive overspillet af Hollands, Tysklands og for den sags skyld også Danmarks angreb.
Tak til mathiasnh!