Nomade - Livet i en kuffert

 

[jskovc]

-Livet i en kuffert, afrejsedagen, 14. juni 2011


Hvornår skal cirklen sluttes? Det nyudstedte pas siger 35, status siger ingen kone, ingen børn, tre af de fire bedsteforældre er bortgangne, mens den sidste med sine 97 somre, er godt på vej mod de hundrede, og jeg selv er kun fem år fra midtvejskrisen, så hvis noget stort skal realiseres, så skal det være nu. Derfor besluttede jeg for et lille halvt år siden at opgradere trænerlicensen, for at kunne træne på højeste niveau. Til trods for at den tidligere trænererfaring, ikke statuerer noget højere end førsteholdet i DGI klubben Horsens Freja, er den verdensomspændende Interrail billet kommet med posten for få dage siden, og jeg er klar til at drage ud i verden, uden nogen anden back-up end hvad der befinder sig i min kuffert, klar til selv at opstøve eventyret, klar til at gribe momentet, og se hvad det vil bringe.

Det sidste besøg hos mor er nu gjort, arvtageren i firmaet er fundet og sat ind i tingene, og den startende kapital er gjort, efter mit besøg hos ejendomsmægler Bent i mandags, hvor underskriften til salget af min lejlighed blev sat. Nu sidder jeg i bussen på vej mod Horsens banegård, og afgangen med Eurocity-toget E5078 mod Hamburg. Fra Hamburg, bliver kursen sat mod Bulgarien, hvor der efter sidste sæson blev fyret intet mindre end tre trænere i den næstbedste række. Et af disse jobs skal blive mine, koste hvad det vil, og hvis det ikke bliver en realitet, ligger der muligvis et eventyr og venter længere mod øst, nærmere betegnet Singapore. Eventyret ligger klar for mine fødder.

[jskovc]

Denne blog er blevet en realitet, efter et smugkig i tråden The Lutz Pfannenstiel Challenge. Her begyndte jeg virkeligt at brænde for tanken om at leve et nomadeliv i FM. Dog er der nogle regler ved den challenge jeg ikke kan forene med mit save. Her tænker jeg især på reglen om at man skal skifte klub hvis man bliver tilbudt et job i en anden klub. Dette synes jeg virker helt absurd, hvis jeg ikke føler for det, og brænder for den klub jeg er i. Derfor vil det ikke nødvendigvis blive tilfældet her i klubben, men det bliver heller ikke sådan at jeg bliver i den samme klub i 80 år, og gør den til verdens bedste, for det er på ingen måde realistisk i min optik. Derimod bliver hovedmålet 100% at gå fra en lille sølle klub, til en af de største klubber i verden, ligesom man ser det ske rundt om i verden. De andre delmål vil være som følger, men kan sagtens ændre sig hvis spillet udvikler sig i en anden retning:

- At vinde en national turnering på alle kontinenter (frataget Oceanien da jeg ikke har Australien med).
- At vinde en interkontinental turnering på minimum to kontinenter.
- At vinde minimum en Landholdsturnering på et kontinent (EM, Africa Nations Cup eller lignende).
- At have rykket et land minimum 10 pladser op på konficient listen.
- At have solgt en spiller for minimum 100 mio dkr.
- At ligge nummer 1 på manager-hall of fame.

Disse ligaer er med i spillet: Sydafrika (1. division), Hong Kong (1.division), Indien (nationale liga), Singapore (øverste liga), Mexico (1. division), Østrig (øverste), Hviderusland (øverste), Bulgarien (gruppe B), Tjekkiet (1. division), Danmark (2. division), England (Npower Championship), Island (øverste), Italien (Serie C2) Nordirland (1. division), Irland (1. division), Slovenien (1. division), Spanien (Adelante), Wales (Øverste), Brasilien (2. division), Chile (1. division B), Peru (1. division).

[ScottLind]

Det lyder meget spændende, og det er helt sikkert en blog jeg vil følge med i. Og er helt enig med reglen om at skifte klub, du nævner.

[jskovc]

Denne blog er blevet en realitet, efter et smugkig i tråden The Lutz Pfannenstiel Challenge. Her begyndte jeg virkeligt at brænde for tanken om at leve et nomadeliv i FM. Dog er der nogle regler ved den challenge jeg ikke kan forene med mit save. Her tænker jeg især på reglen om at man skal skifte klub hvis man bliver tilbudt et job i en anden klub. Dette synes jeg virker helt absurd, hvis jeg ikke føler for det, og brænder for den klub jeg er i. Derfor vil det ikke nødvendigvis blive tilfældet her i klubben, men det bliver heller ikke sådan at jeg bliver i den samme klub i 80 år, og gør den til verdens bedste, for det er på ingen måde realistisk i min optik. Derimod bliver hovedmålet 100% at gå fra en lille sølle klub, til en af de største klubber i verden, ligesom man ser det ske rundt om i verden. De andre delmål vil være som følger, men kan sagtens ændre sig hvis spillet udvikler sig i en anden retning:

- At vinde en national turnering på alle kontinenter (frataget Oceanien da jeg ikke har Australien med).
- At vinde en interkontinental turnering på minimum to kontinenter.
- At vinde minimum en Landholdsturnering på et kontinent (EM, Africa Nations Cup eller lignende).
- At have rykket et land minimum 10 pladser op på konficient listen.
- At have solgt en spiller for minimum 100 mio dkr.
- At ligge nummer 1 på manager-hall of fame.

Disse ligaer er med i spillet: Sydafrika (1. division), Hong Kong (1.division), Indien (nationale liga), Singapore (øverste liga), Mexico (1. division), Østrig (øverste), Hviderusland (øverste), Bulgarien (gruppe B), Tjekkiet (1. division), Danmark (2. division), England (Npower Championship), Island (øverste), Italien (Serie C2) Nordirland (1. division), Irland (1. division), Slovenien (1. division), Spanien (Adelante), Wales (Øverste), Brasilien (2. division), Chile (1. division B), Peru (1. division).

INTRO - Afrejsedagen
UPDATE 1 - Ankomst til Sofia

[jskovc]

-Livet i en kuffert, ankomst til Sofia, 16. juni 2011

Endeligt rullede det store tunge bulgarske tog, de sidste spæde meter ind på perronen. Det havde taget en evighed at komme afsted fra den albanske grænse, da det yderst strikse politi, havde haft en meget tung mistanke hængende over flere af mine medpassagerer, der mest af alt lignede en flok rumænske bondeknolde. Men til trods for deres bøvede udseende, fandt jeg hurtigt ud af at det var nogle af de lokale fra Sofia, hvoraf et par stykker af dem var meget interesserede i fodbold. Og selvom deres engelske kunnen ikke var noget at prale af, fandt jeg ud af at stillingen i Akademica Sofia, som jeg var på vej efter stadigt var ledig, efter en miserabel sæson, fra den tidligere manager. Men til trods for mit store engagement omkring sagen, var der ikke meget respekt at hente, da jeg fortalte dem at det var den stilling jeg var på jagt efter. En dansker i Bulgarien? Nej det ville aldrig komme til at gå.

Men nu står jeg her. På det store gedemarked, bedre kendt som Sofia Interrail Station. Det vrimlede rundt med folk, nogle så vigtige og travle ud, andre skulede efter folk der kom ud af togene, for at spotte netop deres bekendte, og på små kasser af træ, sad de letgenkendelige skopudsere og sank ned for de velståendes blanke sko, så de kunne tjene til dagen og vejen. Og midt i al virakken stod jeg, nordeuropæeren der ikke umiddelbart havde sin plads i al spetaklet, manden der ikke passede ind, men bare stod og prøvede at tyde de mange skilte der hang rundt omkring, på et sprog der lå ham så fjernt. Men da han spottede skiltet der var påtrykt "TAXA", kom han igen til live, og begyndte at vandre i retning mod pilen, i retningen mod en mulig fremtid.

[V-4-E]

Det lyder spændende
Keep going

[jskovc]

-Livet i en kuffert, Farvel Sofia, 16. juni 2011


Et grinende ansigt var alt hvad jeg fik. "EN DANSKER I SOFIA?!", det er tilsyneladende en ren parodi den rejse jeg har begivet mig ud på. Men der er ikke plads til at drage afsted med bøjet nakke, for et job ligger muligvis klar et andet sted i Bulgarien. Nærmere betegnet i Etropole. Så efter en god solid bulgarsk frokost med kål knödl, og hvad der hører til, påsteg jeg toget på vej mod den noget mindre by i det vestlige Bulgarien, klar til at gøre endnu et forsøg på at gribe skæbnen...

Efter syv timers togtur, ankommer vi langsomt men sikkert til Etropole. Hvem der dog bare havde råd til at rejse med fly! Med sine blot 12000 indbyggere, er byen ikke noget overvældende syn, men godt nok til mig hvis det kan bane vejen for min nye karriere. På vej mod klubben Chavdar's hovedkvarter, gør jeg stop ved en fin gammel telefonboks, for at give det første kald på turen til familien derhjemme. Selvom jeg egentligt har telefonen med i lommen, kan det med den bulgarske inflation i baghovedet, langt bedre betale sig at bruge mønttelefonen. Helt som forventet var alt som det plejer at være derhjemme, og med den tryghed i baghovedet, kunne jeg gøre min ankomst hos Chavdar. Efter 3 timers ventetid, fik jeg endeligt giraffen at se. En aldrende herre i farverigt træningstøj, stod klar i døren til at tage imod. Min første tanke om manden var "Bulgarien i en nødeskal". For selvom han virkede sympatisk, kunne en moderne vesteuropæisk fodbolddirektør aldrig finde på at klæde sig sådan. Påklædningen til trods var det en benhård forretningsmand jeg havde med at gøre, og først efter timelange forhandlinger fik jeg manden overbevist. "Målet er oprykning!". "Du får tre måneder, og hvis du ikke er i nærheden af målet der, så er det ud af vagten, for jeg har andre kandidater på spring".

Det fremgik tydeligt af mandens attitude, at det var en noget nær umulig opgave han sendte mig på. Men til trods for at medieprognosen kun sagde en sjeteplads, ud af ti mulige hold, så er jeg klar til at se døden i øjnene for at få et job på mit CV. Så med den baggrund er min ansættelse i Chavdar (Etropole) i hus, og det andet opkald til familien skulle gøres.