home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 650 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #7 The Adventures of Andy Townsend
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: #7 The Adventures of Andy Townsend  (Læst 2425 gange)
JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
#7 The Adventures of Andy Townsend
« : 22 Aug 2011, 17:35 »



- Om min blogbaggrund:
- Dette vil blive min tredje blog på siden, før har jeg lavet en Nottingham Forest-blog som kørte i et par sæsoner… Men selve bloggen døde. Efter den blog som egentlig blev okay, gik jeg i gang med en blog om ’’Hvepsene’’, nemlig Brønshøj Boldklub. Men denne blog kom aldrig rigtig langt, og sidenhen har jeg droppet at lave blogs… Men nu vil jeg i gang igen, denne gang mere fokuseret på én person, i stedet for én klub!

 
- Om denne blog:
- Jeg vil i denne blog fokusere på Andy Townsend, og på hans falske nyfundne karriere som manager. Andy vil forhåbentlig kunne blive manager for flere hold gennem denne blog, men vi må se hvad der sker. Jeg har planlagt hvor han skal starte, men kun dér – resten tager jeg som det kommer!  Bloggen vil fungere som en blanding af pressemeddelelser, rygter & nyhedernes kamprapportager – det er den nuværende plan, men den kan blive justeret… Spillet er ikke opdateret sønderligt meget, så nogle spillere vil stadig være at finde i deres gamle klub – men forhåbentlig bliver det ikke et stort problem.

Her kommer der så lidt om Andy; inden vi rigtig går i gang.



- Om Andy Townsend:
- Den tidligere irske landsholdsspiller Andrew David Townsend, bedre kendt som blot Andy Townsend, træder her ind i managerdelen af fodboldverdenen. Townsend, som for mange er bedre kendt som kommentator og ekspert, spillede selv fodbold på professionelt niveau i klubber som Chelsea FC, Middlesbrough & Norwich City FC, det er også blevet til 70 landskampe for Irland gennem hans karriere. I dag er han som før nævnt kommentator og ekspert for bl.a. ITV. Andy er også en mand som er kategoriseret som en leder, da manden næsten altid har været set med et anførerbånd, inklusiv for sin nation. Andys sidste klub, inden han trak sig tilbage, var West Bromwich Albion – hvor manageren i hans sidste år var Gary Megson. Andy var faktisk tæt på at blive en del af staben i WBA, men valgte at takke nej til Megsons tilbud om det.
« Seneste Redigering: 28 Aug 2011, 09:19 af JRex » Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #2 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #1: 23 Aug 2011, 15:01 »



ITV pressemeddelelse:


Vi beklager at må annoncere at vi mister én af vore mest respekterede og erfarne analytikere, eksperter og kommentatorer. Vores sportssektion har i dag en mand mindre, idet den tidligere irske anfører Andy Townsend har valgt at søge arbejde inden for en anden linje. Andy har været glad for at arbejde på stationen, men føler at det er på tide at arbejde med noget lidt mere direkte end at analysere i et studie for seere. Andy er glad for sin tid hos ITV, og takker seerne for deres hidtidige tid på kanalen. Som erstatning for sådan en kompetent herre, leder vi nu efter en anden til at tage over for Andys til tider hårde arbejde.



Andy har bedt os om at videreføre en besked til seerne og til den interesserede verden:
’’Først vil jeg lige endnu engang takke de mange seere for at have trykket over på kanalen, det har været underholdende at skulle analysere, men også svare på jeres hypoteser gennem min tid som ekspert her hos ITV. Jeg bevæger mig ikke over på en anden kanal, men vil nu forsøge at finde et arbejde indenfor fodbolden. Jeg har håb om at kunne blive træner for et hold inden den nye sæsons begyndelse. Jeg håber at I fortsat vil støtte mig, og holde øje med min karriere. Derudover håber jeg at I vil tage godt imod min erstatning, som nu forhåbentlig skal analysere mine beslutninger. Tak for denne gang!’’

Som en sidste besked her fra kanalen, kan vi fortælle at vi vil sende en speciel nyheds udsendelse i aften efter nyhederne, hvori vi kigger på hans karriere og ser hvor han kan lande i fremtiden.

- ITV Sport’s Jim Rosenthal.


« Seneste Redigering: 23 Aug 2011, 15:04 af JRex » Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #3 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #2: 23 Aug 2011, 17:10 »



[ITV] Er Townsends fremtid i Nordirland?!


Vi har her på ITV måttet erstatte vores pålidelige ekspert Andy Townsend, Andy er pt. I gang med at lede efter arbejde, men ingen konkrete nyheder er kommet frem om hans person eller om hans fremtid. Så pt. Kan man kun gætte på fremtiden for Andy Townsend… Det vil vi i denne artikel forsøge at gøre, nu hvor vi bl.a. vil præsentere vores nye ekspert: Niall Quinn. Niall er tidligere Manager for Sunderland, og professionel fodboldspiller for bl.a. Arsenal & Manchester City. Quinn vil i denne artikel forsøge at give sit bud på flere fremtidige klubber for Townsend.

  Niall mener at der er få klubber på højt niveau som vil have Townsend ind, Niall kan kun nævne én klub som han ser som værende på højt plan. ’’VFL Wolfsburg er i mine øjne den eneste klub som vil kunne satse højt på Andy. Wolfsburg har en rig historie og høj status, men netop denne status kan også gøre at klubben ikke tør satse på ham. Personligt ser jeg klubber på lavere niveau, som værende mere mulige som destination for Andy Townsend. Jeg ser klubber som engelske Barnet og Brentford, nordirske Newry City og den hollandske klub VVV Venlo. Det er nok én af de 4 hold som vil tilbyde ham noget på klubplan. Men man ved aldrig om Andy tager et par år som assistent.’’ Niall har som sagt her lagt vægt på mulige klubber, men også landshold kan være mulige for Andy Townsend: ’’Andy kan også tage ud på et længere projekt, nemlig Kap Verdes landshold, som pt. Ingen træner har – men også andre landshold kan få lyst til at se Townsend som Chef for netop deres land.’’ Vi har her på ITV forsøgt at få en kommentar fra flere landsholdsorganisat ioner. Kun IFA (Den irske fodbolds association [Nordirland]) har svaret tilbage, men IFA’s præsident Jim Shaw afkræfter at Townsend vil tage over for Nigel Worthington: ’’Nigel er vores landstræner, ingen tager den plads for ham – heller ikke Andy Townsend!’’

Vi kan kun vente i spænding på hvor Andy Townsend vil være at finde!

- ITV Sport’s Jim Rosenthal & Niall Quinn.
Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

Philips
Gæst
 
Sv: #3 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #3: 23 Aug 2011, 17:31 »

God blog håber det bliver kap verde Smiley
Logged

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #3 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #4: 23 Aug 2011, 18:34 »

God blog håber det bliver kap verde Smiley

Tak Smiley

Svaret på holdet skal nok komme indenfor ikke så lang tid, men som før sagt har der været en direkte plan med det første hold.

Så... Vi må se Smiley
Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #4 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #5: 23 Aug 2011, 21:34 »



CHOK: Trapattoni fjernes af FAI!


Organisationen bag det Irske fodboldlandshold har valgt at smide landstræneren for Irland, den italienske Giovanni Trapattoni, væk fra trænerposten. FAI skal nu forsøge at finde en såkaldt ’caretaker’ for jobbet, indtil de finder en ny. Dette sker kun én uge før landskampen mod Georgien!

Der var nok en del irere som fik kaffen galt i halsen da de læste overskriften på dagens avis. Den irske befolkning mister den meget erfarne italienske træner. Ikke fordi han vil væk, for det er FAI(Football Association of Ireland [Republic of Ireland]) som har taget beslutningen! Man var ellers overbevist om at FAI var stærkt tilfredse og glade for den aldrende Manager, og ifølge FAI’s hjemmeside var det heller ikke resultaterne som resulterede i Trapattoni’s afskedigelse – på den førnævnte hjemmeside står der: ’’… den nu forhenværende Manager fik fyresedlen grundet interne problemer mellem ham og FAI…’’. FAI har valgt ikke at kommentere yderligere på situationen i dag. ITV Sport’s forhenværende ekspert, Andy Townsend, havde følgende at sige om situationen til avisen: ’’Det lyder mærkeligt, sådan som jeg har forstået det har FAI altid været glade for – og respekteret Trapattoni og hans beslutninger – så det chokerer mig selvfølgelig. Mht. Hvorfor han mon nu er blevet fyret – ja, det er enhver mands gæt. Kun Trapattoni og FAI har svaret, og noget siger mig at FAI i hvert fald ikke vil kommentere på problemer mellem deres organisation og den nu fyrede Manager…’’.
Den legendariske tidligere irske fodboldspiller, Roy Keane, har en idé: ’’Ja, vi har før hørt om problemer med landsholdets fans – problemer med at Trapattoni ikke er at se til de hjemlige klubkampe. Det kunne være en del af problemet, men vi ved også alle at folk fra nogle steder, kan agere forkert på direkte henvisninger! Personligt mener jeg at det er en meget dårlig beslutning af FAI, de mister deres erfarne Manager kun få dage inden testvenskabskampen imod Georgien – og man må håbe at de hurtigt kan finde en caretaker… Hvilket jeg tror de får meget svært ved når den fyrede Manager havde den status som han havde – man fyrer ikke bare en mand af den statur og de forholdsvis gode resultater, uden at have givet ham en meget kort snor… Men det er kun et spørgsmål om tid før vi ser hvad FAI’s næste træk er!’’. Caretakeren skal findes senest den 1. Juni, ellers bliver venskabskampen aflyst ifølge UEFA…

UPDATE:
- Trapattoni’s medbragte folk på den irske landsholdsstab lader til at ville tage med den nu fyrede Manager. Dermed må Irland nok finde en mand udenfor landsholdet!

- The Independent’s Simon Hughes.
« Seneste Redigering: 23 Aug 2011, 21:36 af JRex » Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #5 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #6: 23 Aug 2011, 22:20 »



Caretaker fundet!

 
Man ånder nu lettet op i Irland, FAI har fundet Giovanni Trapattonis midlertidige erstatning i tide. Irlands nye landsholdstræner præsenteres blot få dage inden første landskamp. Kan han sætte truppen med ro i sindet og med tro på holdet? Avisens klummeskribent Roy Keane giver sin mening!

For få dage siden ’sackede’ man den aldrende Manager Giovanni Trapattoni, samtidig fik man en løftet pegefinger fra UEFA – men irerne kan nu ånde lettet op, da man har fundet Manageren, i hvert fald den midlertidige. Det er den tidligere Irske landsholdsanfører og Fodboldekspert, Andy Townsend, som er blevet præsenteret ved det seneste FAI pressemøde. Townsend lavede en kommentar kort efter fyringen af Trapattoni til denne avis, hvori han kaldte situationen for mærkelig.
Townsend træder ind i kampen mod Georgien med en trup han ikke selv har udtaget, men alligevel en trup med en værdi og styrke – noget som Townsend også kommenterede på ved pressemødet: ’’Ja, det er en trup som jeg ikke selv har sat – dermed har jeg ikke et reelt indtryk på deres form pt. Og må dermed forsøge mig frem. Det er mit første Managerjob, og jeg ville lyve hvis jeg sagde at det gjorde mig usikker med en trup sat af den dygtige Manager, Trapattoni. Men jeg er jo ikke ukendt på spillerne, der er en grund til at jeg har været ekspert på en række tv-kanaler, og en af de bedste analytikere i Nordeuropa – jeg kender til en række spillere, formationer og ved også hvordan jeg vil gå frem til denne kamp.’’. Men vores klummeskribent, Roy Keane, tvivler på Townsends chancer i Georgien-kampen, og som Caretaker: ’’Det er da rigtig fint at vi har fået en tidligere anfører som ''landstræner'', men så er det heller ikke finere. Manden går ind til sit første job… og det er som landstræner? Helt ærlig! Hvis det var fordi man bare ville have én som så de hjemlige kampe, så kunne man bare ansætte en fan af Shamrock Rovers! Jeg siger ikke at Andy ikke kan blive til noget som træner, heller ikke at han ikke kan blive til noget som Irsk landstræner – men i min mening er det da ekstremt dumt at gøre ham til Caretaker, når det endda er hans første Managerarbejde!’’. 

- The Independent’s Simon Hughes & Roy Keane.

Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #6 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #7: 24 Aug 2011, 15:04 »



Den udtagede trup, og Townsends muligheder:


Georgien giver snart plads til Irlands landshold på deres stadion, begge landshold skal teste deres trups styrke – men for ét af holdene er dette en speciel dag, nemlig for Irland som præsenterer deres Caretaker! Men hvem ved hvad hans fremtid siger? Roy Keane giver sit bud.

Irland med ’’ny træner’’ i Georgien, med en trup han ikke selv har udtaget, men også en trup som han godt kan være bekendt. Caretaker Townsend har en del muligheder.

GOALKEEPERS:

Shay Given
Paddy Kenny
Keiren Westwood

DEFENDERS:
Sean St. Ledger
John O’Shea
Steven Reid
Stephen Ward – mulig debutant.
Ciaran Clark – mulig debutant.
Andy O’Brien
Richard Dunne
Marc Wilson – Mulig debutant.
Steve Finnan – er uden klub.
Kevin Foley
Seamus Coleman – mulig debutant.
Greg Cunningham

MIDFIELDERS:

James McCarthy
Lee Carsley
Jonathan Walters – mulig debutant.
Keith Fahey
Darron Gibson
Damien Duff
Aiden McGeady
Daryl Murphy

ATTACKERS:
Kevin Doyle
Robbie Keane
Leon Best
Townsend har fortalt avisen at han vil forsøge at spille en 4-4-2 som vil variere i aggressiviteten kampen ud. Townsend fortæller også at der kan blive debut til en række af de udtagede spillere, da Townsend vil se deres niveau. Townsend skal være træner i denne kamp og indtil juli, det  er den nuværende plan for Irland – derefter skal de finde en permanent træner for landsholdet. Men Townsend får mulighed for at bringe sin egen stab ind, mens han er her. Noget han allerede har gjort. Marco Tardelli den nu tidligere assisterende manager, og hjælpetræner Fausto Rossi skulle erstattes – og det er de blevet, påstår Townsend.
 Rygterne siger at det er irske trænere denne gang, men intet officielt er sluppet ud fra lejren. Townsend glæder sig over at have fået et Caretaker-job og at have muligheden for at kunne se disse spillere an inden han bevæger sig ud på et eventyr, men at han ikke ville sige nej til et permanent job for Irland – Roy Keane tror på dette!: ’’Townsend kan sende sig i hjerterne på den irske befolkning med flot spil på banen, han kan ikke nå at gøre meget med holdet – men det i sig selv er i min mening et flot stykke arbejde. Jeg tror på at hvis han agerer ordentligt overfor FAI & spillerne, og at han kommer igennem Georgien-kampen med et godt resultat, så vil han blive tilbudt et permanent job. Hvilket måske ikke er så dumt hvis han brænder for at blive træner. Jeg ønsker ham held og lykke, men han skal passe på – Det kan hurtigt blive en meget dårlig aften for irsk fodbold, og hvis det går galt i kampen – så bliver det spændende om han kan sætte sig i respekt og få holdet frem på banen ordentligt! Lige meget hvad bliver det en stor udfordring for det irske landshold, og dets caretaker - de står overfor et hold som gennem det hele vil forsøge at slå de aldrende midterforsvarere, John O'Shea & Richard Dunne. Det bliver spændende om Townsend kan lukke helt ned for Georgiens offensive muligheder, samt at holde et offensivt niveau. Derudover vil det også blive en udfordring at få sat holdet, Townsend kan tage den lette beslutning - nemlig at starte med de erfarne stjerner, og dermed sælge sig selv som en mand uden indblik på landsholdet; eller om han vil forsøge at sætte sit helt eget hold, et hold muligvis med unge, uerfarne - men talentfulde spillere. Valg som klubløse Steve Finnan eller Evertons Seamus Coleman kan vise denne caretakers statur! Bolden er ved dine fødder, Andy, hvis hvad du kan!’’.

- The Independent’s Simon Hughes & Roy Keane.

Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #7 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #8: 28 Aug 2011, 09:23 »



Kampgennemgang:
Georgien vs. Irland


Det var en spændende dag for de irske fans – ligesom det også var en speciel dag for både Andy Townsend & FAI. FAI skulle kigge på deres Caretaker, Andy Townsend, og derudover også se om de skulle anskaffe sig en anden permanent Manager, eller om Caretakeren skulle få omstruktureret sin kontrakt. Townsend skulle netop forsøge at få jobbet på permanent basis, noget der kunne blive svært – men bestemt ikke umuligt for den tidligere fodboldspiller. Inden kampen var det klart, Irland skulle stå stærkt defensivt og samtidig score mål. Opgaven så sikker ud med Richard Dunne & John O’Shea nede bagi og folk som McGeady & Doyle oppe foran. Nu skulle Manageren guide sit hold igennem denne svære test.

1. Halvleg:
De georgiske fans havde varmet stærkt op gennem hele deres tid på stadion, og de irske ditto udenfor stadion – det var blevet rapporteret. Efter 5 min kom den første reelle chance i kampen, det var Georgien som, efter at have forsøgt at kontrollere spillet, kom højest på en dødbold og sendte bolden mod mål, men Siradze’s hovedstød kom ikke forbi den erfarne målmand, Shay Given, som reddede bolden flot. Men efter 8 min fik Georgien bolden i nettet. Det var Iashvili som headede bolden i nettet efter et flot Salukvadze-indlæg… Irland var bagud! Det var en tydeligt frustreret Caretaker som dirigerede tropperne frem på banen, og ville have dem i et højere tempo. Efter 11 min kom Irland flot frem på banen og Georgien blev tvunget til at lave frispark – det kom til at koste! Det var debutanten Stephen Ward som sendte bolden direkte ind på frisparket! Men den nu offensive indstilling gav bagslag! Efter 21 minutter fik Georgien ordentligt fat i bolden lavede et flot kontraangreb, og det var Siradze som sendte bolden flot ind i nettet til stillingen 2-1 til Georgien… Men det var ikke slut med de irske scoringer! Efter 40 minutter kunne Leon Best sende bolden ind til Darron Gibson som midlertidigt gjorde stillingen til 2-2. I første halvlegs tillægstid kom Irland endelig foran, det var Kevin Doyle som sendte bolden ind i nettet efter et straffespark begået af Salukvadze, Irland kunne nu gå til halvleg med stillingen 2-3, Caretakerens hold var foran!

2. Halvleg:
De offensive irske spillere kunne gå ind til anden halvleg med hovedet holdt højt, de havde formået at score 3 gange her på udebane – medens Townsend’s firebackkæde anført af Richard Dunne nok havde fået en skideballe! Der skulle gå lang tid inden det næste mål i Georgien, men kampens 6. Mål kom i det 67. Minut da John O’Shea headede bolden ind efter et flot hjørnespark. Irland havde indtil nu kontrolleret anden halvleg fuldstændig, men den irske defensiv var ikke færdig med at lukke mål ind! Det var Iashvili som efter ca 70 minutter kunne give Georgiens fans noget at juble over, han loppede bolden indover Shay Given og gjorde stillingen til 3-4. Kampens sidste mål blev scoret efter 85 minutter. Ciaran Clark headede bolden ind i nettet efter et flot hjørnespark, debutanten Clark gjorde stillingen til 3-5, som også blev kampens resultat.

Offensiv debutantshow i defensiv skuffelse:
Kampen blev i høj grad karakteriseret af de mange debutanter som kom på banen, og som også scorede! Ward, Coleman, Walters & Ciaran Clark kunne alle kalde sig for irske landsholdsspillere efter en flot præstation. Der var også en række scoringer som var den første for den givende spiller, det skete for spillerne Darron Gibson, Ciaran Clark & Stephen Ward. Men måske den mest interessante debut var af Caretakeren og hans medbragte del af staben. Tony Gorman(Assisterende Manager), Trevor Croly(Hjælpetræner) & Andy Townsend(Caretaker-Manager) var alle inde til deres første kamp i denne rolle – og sidstnævnte gjorde et godt arbejde. Efter at have set en langsom og skuffende defensiv, rettede Townsend på tropperne – og derefter gik det fremad. Caretakeren viste at han havde forstand på sit arbejde og kunne gå glad hjem fra kamp.

- The Independent’s Simon Hughes.

Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JRex
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #7 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #9: 29 Aug 2011, 15:09 »

Kan I lide bloggen? Tager gerne imod feedback som jeg også har gjort på mine tidligere blogs. 
Logged

''Other players have great talent - Ronaldinho, Kaka, Andrei Shevchenko - but I wouldn't swap Lampard for any of them'' - José Mourinho

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #7 The Adventures of Andy Townsend
« Svar #10: 09 Sep 2011, 07:35 »

Ja det ser da meget lovende ud.. Jeg kunne måske godt tænkte mig; når det nu er en landsholdsblog at du måske gør lidt ud af hvorfor du udtager den enkelte... du behøver selvf. ikke gøre det ved alle spillere, men måske dine debutanter eller spillere, man kan undre sig over er med.. eller hvorfor Given er valgt fremfor Westwood, mens Kenny er på tribunerne.. sådan noget måske..  Wink Thumbs Up Ellers lovende start og tilykke med sejren Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010