home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 1120 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2011
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Fox on the Run
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Fox on the Run  (Læst 1502 gange)
Gungner
Gæst
 
Fox on the Run
« : 13 Sep 2011, 16:53 »




Leicester City Football Club, også kendt som The Foxes er en engelsk professionel fodbold klub der spiller i den engelske første division, også kaldet The Championship efter de rykkede op fra League One som vindere i sæsonen 2008/2009. Klubbens stadion hedder King Power Stadium (Tidligere kaldet Walkers Stadium), der har plads til 32,500 tilskuere.

Klubben blev stiftet i 1884 under navnet Leicester Fosse, og spillede sine kampe på en bane nær Fosse Road. De flyttede til Filbert Street i 1891 og spillede der i 111 år før de flyttede til Walkers Stadium i 2002. Klubben blev valgt ind i Divisions-foreningen i 1894 og fik plads i 2. Division.  Klubbens højeste liga-position nogensinde kom i 1929, da man opnåede en 2. Plads i 1. Division. Klubben har seks sejre i 2. Division (før den blev kendt som The Championship), og én League One titel. Klubben har også vundet Liga-Cuppen tre gange, og har ligeledes været i FA Cup finalen fire gange (hvilket er rekord for flest finalepladser uden at have vundet).

Klubben spiller i blå trøjer og hvide bukser, og har gjort det siden sin stiftelse. Et billede af en ræv blev syet på spillertrøjen i 1948, da området Leicestershire er kendt for deres ræve og rævejagt. Leicesters øgenavn ”The Foxes” har sin oprindelse derfra. Klubbens maskot er en ræv der hedder Filbert Fox. Endnu en reference til Leicestershires rævejagt, er et horn der bræger ud over stadion når spillerne løber på banen.

Leicester Citys største rivaler er Nottingham Forrest, Derby County og Coventry City. Rivaliseringen med Coventry er blevet til da de to byer kun er 24 miles fra hinanden, og bliver kaldt The M69 Derby, da de to byer bliver forbundet af M69 motorvejen.

Er i år året hvor Leicester rykker op i Premier League? Følg med og find ud af det.
Næste update indeholder truppen, indkøbene samt venskabskampene.
Logged

Enzo
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Fox on the Run
« Svar #1: 13 Sep 2011, 17:44 »

Vil helt klart følge, da jeg selv har haft massere af erfaring med Leicester City Wink
Logged

Suarez er en af meget få mænd i denne verden som gerne må tage mig hårdt bagfra. Vil gerne føde hans børn også <3

MichaelHarlev
Gæst
 
Sv: Fox on the Run
« Svar #2: 13 Sep 2011, 17:51 »

Dejligt simpelt layout og god tekst, følger med her Smiley
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: Fox on the Run
« Svar #3: 14 Sep 2011, 16:56 »



Juli 2010

Pre-Season

Juli blev en travl måned i Leicester. 5 venskabskampe skulle spilles, 4 nye ansigter blev præsenteret i truppen og truppen blev præsenteret foran en sulten presse. Første nye ansigt i truppen blev hentet i Huddersfield, og hed Alex Smithies. Smithies er hentet ind som back up til den portugisiske landsholds-målmand Ricardo, og skal lære af ham. Smithies blev hentet for "sølle" £700,000, hvilket både fans og spillere ser som lidt af et kup. Næste mand i truppen var den syd-afrikanske landsholds angriber Katlego Mphela der kom fra den syd-afrikanske klub Sundowns. Han kostede Leicester £250,000 hvilket også ses som et kæmpe kup. Næste levende billede var også den dyreste i denne omgang. Det var nemlig Chris Eagles der kom til fra Burnley for et beløb der siges at være i nærheden af £3,5 Millioner. Eagles er udset til at spille på venstre-kanten hvor han forhåbentlig kan fodre angriberne med høje bolde. Sidste mand ind i denne omgang var Celtic's Mark Wilson, der skal agere back-up på højre backen. Det er strømmet ind med henveldelser fra Leicester fans der roser manageren for at hente et sådant navn til klubben.

Leicester- Hibernian 3-0 - Dunfermline- Leicester 0-6 - Ross County- Leicester 1-2 - Forrest Green- Leicester 0-4 - Glentoran- Leicester 0-3


Første opgave bød på modstand fra den skotske premier league, men det blev overraskende nemt for Leicester der kunne trække sig sejrsrigt ud med en 3-0 sejr. Lejesvenden fra Everton, Yakubu, dukkede efter 15 minutter op og scorede til 1-0, hvilket også holdte til pausen. Kun var kampen næsten lige startet efter pausen da Jack Hobbs nåede højest på et hjørnespark og headede Leicester på 2-0. Hibernian pressede det bedste de havde lært, men indskiftede Darius Vassell kunne score til 3-0 på et flot gennemspillet kontra-angreb.

Næste modstander var også skotsk, nemlig Dunfermline, og her blev det endnu nemmere for The Foxes. Efter en halv time havde Yakubu scoret to gange og bragt Leicester på 2-0. Derefter blev det pinligt for Dunfermline's midterforsvarer Smith, der to gange headede bolden ind bag sin egen keeper, hvilket gjorde at Leicester kunne gå til pause foran 4-0. Efter pausen scorede King og Vassell en gang hver til slut-resultatet 6-0.

Ross County bød op til dans næst, og de bød på overraskende stor modstand. Leicester scorede dog først, da Yakubu efter ti minutter sparkede et straffespark i kassen, efter Mphela var blevet nedlagt af målmanden. Fire minutter senere scorede Mphela til 2-0 efter et flot langskud. Ireland reducerede for Ross County lige inden pausen til 1-2, og den stilling holdt hele anden halvleg, selvom Ross County var tæt på et par gange.

Næste modstander skulle findes langt nede i de engelske rækker, da Forrest Green tog imod. Andy King bragte The Foxes foran efter kun fire minutter, og Lloyd Dyer fordoblede føringen efter et kvarters spil. Efter scoringen slappede Leicester noget af, og kunne sikkert score til 3-0, da Yakubu scorede på straffespark. Den portugisiske lejesvend Miguel Vitor scorede til 4-0 efter han headede et hjørnespark i kassen i dommeren's tillægstid. En sikker sejr over en noget svag modstander.

Sidste test inden det for alvor gik løs var mod Nordirske Glentoran. Det blev 1-0 til The Foxes, da den japanske midtbanemand Yuki Abe bragede et langskud i kassen efter små ni minutter. Fletcher fik dog udlignet for Glentoran efter Leicester forsvaret tog sig en blunder. Men knap var bolden givet op før Mphela bragede endnu et langskud i kassen til 2-1 føring efter en halv time. 3-1 scoringen faldt først i dommerens tillægstid da Jack Hobbs kunne sætte panden på et hjørnespark og heade bolden i kassen.

Truppen:


Målmænd

01 Chris Weale - 12 Alex Smithies - 35 Ricardo

Forsvaret

02 Robbie Neilson - 03 Aleksandar Tunchev - 04 Patrick Van Aanholt - 05 Miguel Vítor - 15 Bruno Berner - 16 Kyle Naughton - 20 Michael Lamey - 25 Jack Hobbs - 30 Mark Wilson - 34 Sol Bamba

Midtbanen

06 Moreno - 07 Paul Gallagher - 08 Matt Oakley - 10 Andy King - 11 Lloyd Dyer - 14 Martyn Waghorn - 18 Chris Eagles - 19 Richie Wellens - 22 Yuki Abe - 23 Franck Moussa

Angrebet

09 Steve Howard - 17 Katlego Mphela - 24 Yakubu - 37 Darius Vassell


Det var så Juli måned. Følg med i næste update, hvor vi tager hul på August, The Championship og Carling Cup'en.
« Seneste Redigering: 14 Sep 2011, 17:12 af Gungner » Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: Fox on the Run
« Svar #4: 16 Sep 2011, 17:40 »



August 2010

'On a hot summer night'

Sæsonen blev sparket igang, og Leicester skuffede ikke. Både i ligaen og i Carling Cup'en viste man stor styrke. Kun én kamp blev ikke vundet, og det var noget der kunne mærkes på moralen. Eftersom dagene gik, blev spillerne fyldt med mere og mere selvtillid, hvilket jo kun var en god ting. På trods af den gode start fra The Foxes, var flere af modstandernes managere ude og påstå at Leicester slet ikke var gode nok til at rykke op og at man nok skulle vente flere år. Dette gav selvfølgelig bare spillerne en trods-reaktion, hvilket kunne ses på spillet.

Nottingham Forrest- Leicester 1-2 | Accrington- Leicester 0-2 (CC) | Leicester- Norwich 2-2 | Leicester- Preston 2-0 | Norwich- Leicester 0-2 (CC) | Millwall- Leicester 1-4 | Leicester- Swansea 2-0



Sæsonen åbnede på udebane mod rivalerne fra Nottingham Forrest. Der gik ikke længe før den første scoring kom, og det var lejesvenden Yakubu der kunne bringe Leicester foran med 1-0 efter små to minutter. Et flot gennemspillet angreb endte hos Nigerianeren der kunne sætte indersiden på og score. Katlego Mphela fik en debut der kunne huskes, da han kun syv minutter efter bragte The Foxes på 2-0 med et smukt langskud. Det hjalp ikke Forrest meget at de reducerede ved Tudgay to minutter i dommerens tillægstid. Leicester vandt 2-1 og fik en god start på sæsonen.

Carling Cup'en bød på et opgør mod Accrington fra League Two. Flere spillere blev sparet, men det betød ikke det helt store. Dog skulle vi helt hen til fem minutter før slutfløjtet før den første scoring faldt. Yuki Abe sparkede en nedfaldsbold i mål og spillerne drog et lettelsens suk. I overtiden kunne Jack Hobbs nå først på et hjørnespark og heade 2-0 målet i kassen. Det udløste dog et større slagsmål, hvilket kostede et rødt kort til både Accrington's Bateson og Leicester's Vassell.

Næste kamp så Norwich komme på besøg. Grant Holt bragte gæsterne i front efter seks minutter på en misforståelse mellem målmand Ricardo og Hobbs. Samme Hobbs fik dog udlignet efter ti minutter, da igen kom først på en hjørnesparksbold. Han er et godt våben at have på hjørnespark. Andy King driblede sig igennem forsvaret og bragte Leicester på 2-1 efter et kvarters spil, men Ormerod udlignede lige inden pausen til 2-2. Denne stilling holdte hele anden halvleg, og så måtte holdene dele point.

Næste opgør var også hjemme, og denne gang kom Preston på besøg. Mphela bragte The Foxes foran med 1-0 efter ti minutter og den stilling holdte til pausen på trods af et massivt Leicester stormløb. Anden halvleg begyndte som første sluttede, og det blev 2-0 da midterforsvaren Sol Bamba dukkede op ved forreste stolpe og headede bolden i kassen efter et hjørnespark. Preston pressede på til sidst, men ind ville bolden ikke, og så kunne The Foxes tage alle tre point i en god kamp.

I anden runde af Carling Cup'en havde Leicester trukket Norwich. Ikke en ønskemodstander, eftersom man kun fik uafgjort hjemme mod dem, og denne gang skulle man spille ude. Men frygten viste sig at være ubegrundet, da Norwich ikke rigtig magtede at følge mød. Anfører Oakley bragte Leicester på 1-0 efter en times spil, mens Chris Eagles med sit første Leicester mål bragte The Foxes på 2-0 inde i overtiden og sendte de blå videre.

Derefter bød Millwall op til dans, men de blev hurtigt sat på plads igen. Hobbs var endnu engang først på et hjørnespark og bragte Leicester på 1-0 efter elleve minutter. Mphela gjorde til 2-0 og hvilken aften han skulle få. Laird reducerede for Millwall lige inden pausen, men knap var bolden givet op igen før Mphela med sit andet mål kunne score til 3-1 efter 58 minutter. Sydafrikaneren fuldendte sit hattrick da han dukkede op foran mål og scorede til 4-1 da der manglede små fem minutter af kampen. Ikke overraskende blev Mphela kampens spiller.

August blev rundet af da svanerne fra Swansea besøgte rævene fra Leicester. Efter tyve minutters spil blev Mphela nedlagt i feltet, og det gav et straffespark. Yakubu vekslede muligheden til en 1-0 føring og det holdte til pausen. Efter en times spil var det Andy King der blev væltet omkuld i det lille felt, og endnu et straffespark blev dømt. Yakubu scorede igen fra pletten og gjorde det til 2-0. Swansea kunne ikke svare igen, så den stilling holdte kampen ud, og Leicester fik de tre point.

Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010