Napolis Fremtid (By JimmyGP)

 

[Highbury]

Sejrens sødme

April måned havde en ganske fin start, for ikke nok med at Barcelona blev besejret, så sikrede Napoli sig også Serie A titlen i 33. spillerunde. Kampen var dog ikke den mest flatterende for holdet, da sejren kun blev hentet takket være Sosas mål i overtiden. Nu da mesterskabet var sikret kunne Cruyff med sindsro koncentrere sig om de resterende turneringer, på trods af et hårdt slutprogram i Serie A.

Pokalturneringen

Her skulle Udinese passeres hvis det skulle blive til en finaleplads. Men Napoli havde da også allerede en 0 – 3 sejr med i bagagen fra opgøret på udebane. Så det var i realiteten blot en formsag at komme videre. Napoli avancerede da også med en samlet 4 – 0 sejr. Hermed var næste stop AC Milan i finalen. Milan var allerede blevet besejret en gang, men i finalen fik de endnu flere tæv af Napoli, for de blev besejret 4 – 2, hvoraf Edu stod for en flot hattrick i finalen.

Champions League

Barcelona blev besejret 1 – 2 på Camp Nou, så de skulle ud og præstere i returen. Men de var ikke dygtige nok for returen endte med en 2 – 1 sejr til Napoli på hjemmebane. Endnu en gang havde Napoli vist at de ikke kan slås på hjemmebane. Efter den samlede sejre på 4 – 2 over de spanske to’ere ventede der nu to gange 90 minutter imod de spanske mestre Real Madrid.

De spanske mestre lignede dog ikke et mesterhold da Napoli gæstede Santiago Bernabeu, hvor de spanske mestre blev hevet rundt i manegen efter forgodtbefindende af et velspillende Napoli hold. Udekampen blev vundet 0 – 3 og biletterne til finalen var næsten booket. For både spillerne og Cruyff havde stor tillid til at de kunne præstere godt på hjemmebanen, hvor tilskuerne ville være i Napolis favør. Og da Madrid gæstede  San Paolo fik de da heller ikke tilkæmpet sig nogen nævneværdige chancer og Edu lukkede kampen sikkert med sine to mål.

Nu kunne biletterne til Amsterdam Arena bookes, hvor De Røde Djævle ventede i finalen. United er jo altid en farlig modstander, men i denne sæson lod det til at de ikke havde været så dominerende som de plejede. For det var kun blevet til en 4. plads i Premier League, og deres vej igennem Champions League talte ”kun” hold som Roma, Sporting CP og PSG. Så muligheden for at genvinde turneringen var bestemt til stede for Napoli.

Da finalen endelig begyndte var det på et udsolgt Amsterdam Arena, men der gik ikke mange minutter før at man kun kunne høre de blåklædte tilskuere. Edu scorede det første mål i finalen efter ni minutter, og inden kampen blev fløjtet af havde han nettet endnu to gange. Kampen endte 5 – 1 til Napoli, hvor det kun var Eden Hazard der formåede at sende bolden ind bag Kameni. Hermed havde Napoli forsvaret sin Champions League titel.

Samlet overblik over sæsonen

I denne sæson hentede Napoli intet mindre end 6 pokaler hjem til klubbens trofæskab. Serie A, Pokalturneringen, Italiensk Super Cup, Europæisk Super Cup, VM for Klubhold og sidst men ikke mindst Champions League.

Edu må siges at være det bedste indkøb klubben har gjort i denne sæson. For han formåede at gå ind og tage over da Cavani først var i scoringskrise og senere blev skadet. Han formåede at score hele 37 mål for klubben, og blev vinderen af den gyldne støvle i Champions League.

Derudover tilfalder der ros til Gilmar, der gennem hele sæsonen holdte et højt niveau og Cavani skal bestemt også roses for hans målnæse der sikrede at han blev topscore både i klubben og i Serie A.

[Highbury]

Sidste slutrunde som italiensk landstræner

Cruyff startede jo som landstræner for Italien før han blev manager for Napoli. Det havde dog indtil videre ikke været noget problem at dele tiden op til begge dele, da alle store turneringer lå i sommerpausen. Men nu havde Napoli skudt et nyt stort fremtids projekt i gang, og igennem den seneste sæson har der været behov for mere tid til at sikre Napoli, end som landstræner. Så inden EM-slutrunden begyndte havde Cruyff allerede besluttet sig for at dette blev den sidste som landstræner denne gang. Men som forsvarende mestre skulle Italien selvfølgelig gøre en god figur, og helst vinde.

Turneringen forløb da også ganske nemt. Alle kampe i gruppespillet blev vundet uden besvær, da modstanderne kun talte hold som Norge, Wales og Tjekkiet. Herefter fulgte først Albanien, så Tyskland, så Holland for til sidst at møde Frankrig i finalen. Fælles for alle kampe var at Italien sluttede med rent bur hver eneste gang. Det skete selvom spillet var skubbet langt op på modstandernes halvdel. Så til denne slutrunde blev Italien mestre med en samlet målscore på 17 – 0.

Cruyff var stolt af sine udvalgte på landsholdet, da de i fællesskab løftede pokalen. Han var sikker på at de sagtens kunne holde det høje niveau, selvom at han overlod posten til en anden manager. Men det var først nogle dage efter at Cruyff indgav sit ønske om at stoppe som landstræner. Trods det store tab, fik Cruyff dog mange rosende ord med på vejen, for han havde været en af de mest succesfulde landstrænere, foruden at han har været en stabil manager i de seks år han havde bestridt posten.

Slutrunden

[JimmyGP]

Det er så smukt.. synes det er underligt at du ikke får nok credit.. Super fedt save du har gang i og selvf. også suoer fed blog KIU

[Highbury]

To halvdele, giver en hel…

Dette beskrev meget vel sammensætningen af Napolis trup, for der var en ung halvdel af holdet, fyldt med energi og mod på at lære det stolte håndværk, som fodbolden er i Napoli. Den anden halvdel blev udgjort af de erfarne spillere, der kunne trylle med læderet. I Napoli blev denne trup sammensætning brugt på bedste vis, da alle de unge talenter fik lært en masse kneb af de erfarne.

I sommerpausen blev holdet igen forstærket, og fremtidssikret, da spillere som Cortese, Hevia og Marquinhos blev hentet til klubben. Hurtigt fik Cruyff kørt disse spillere i stilling til at blive de fremtidige kræfter der skulle bære holdet, og derfor var han da heller ikke sen til at prøve dem af i ligaen. Alle tre vidste de at det nu var deres øjeblik, og Hevia der til start kun var ankommet på et lejeophold, imponerede så meget at Cruyff fik forhandlet hans transfer fra Real Madrid til Napoli i en fart.

De etablerede startere på holdet formåede igen i denne sæson at vise hvorfor de fik lov til at starte inde. Kvartetten i front, bestående af Cavani, Edu, Suarez og Neymar scorede mål på samlebånd, hvilket gav holdet et godt udgangspunkt. Et lille "men" i denne sammenhæng var dog at den meget offensive indstilling gjorde at defensiven lukkede mål ind, på nogle ikke altid for heldige tidspunkter. Selvom der dog ofte kun var tale om et lille skår i glæden ved endnu en sejr.

Napoli sikrede sig allerede i sæsonens første kampe to trofæer, nemlig den italienske- og den europæiske supercup. Derudover endte klubben i en tilpas nem gruppe i Champions League, hvor Valencia som forventet var den sværeste modstander. Napolis overståede kampprogram kunne nemt beskrives som en et-sporet autobahn mod sejren i de respektive turneringer.

Sidst men ikke mindst så blev julefreden i Napoli i sikret med en flot indsats i VM for klubhold, hvor endnu en pokal blev hentet til klubben. Kun en kamp overgik disse, og det var tidligere på sæsonen hvor Napoli, reduceret til 10 mand, besejrede Partizan 7 – 0.

Den aldrende Cruyff måtte sande at han i sandhed var stolt af knægtene på banen, for på trods af de seneste sæsoners mange sejre, så var spillerne lige så sultne som altid. Og ungdommen var snart klar til at afløse de aldrende spillere i klubben, klubbens fremtid så lys ud, og snart var målet om fremtidssikring, af den tidligere så hårdt prøvede klub, indfriet.

Kampe
Serie A
Champions League Gruppespil

[JimmyGP]

Napoli's fremtid

En råkold vind blæste ind over den mørke by og den spredte kulde, hvor end den kom frem. Mørket bredte sig ligeledes hen over byen med hastige skridt og byens lygtepæle arbejdede på højtryk for at holde fast i det mindste lys på denne mørke aften blot få timer før det blev lillejuleaftensdag. På et kontor et øde sted i byen nåede mørket ham og han sank sammen hen over skrivebordet, mens kaffen væltede, telefonen ringede og skakbrikkerne røg af pommern til. Han mærkede et voldsomt tryk for brystet og det kneb i den ene arm, mens sekunderne blev til minutter, som blev til timer, dage, uger, måneder og år. Livløs fandt de ham på gulvet på sit kontor og ligeså livløs fik de ham ind i ambulancen. Han blev kørt til det nærmeste hospital, hvor lægerne gjorde alt hvad de havde lært for at holde ham inde i livet; inde i kampen. Kampen var tæt på at blive fløjtet af, men hans vindermentalitet gav ikke op og legenden kæmpede sig indædt tilbage til livet. Han kunne høre dem snakke omkring sig og han snakkede igen, men de hørte ham ikke og det var faktisk som de ignorerede ham. Hans skytsengel havde holdt hånden over ham, som så mange gange før og nu ønskede ham bare at komme ud af stilheden og tilbage til livet.

Han vågnede med et gisp og mærkede at skytsenglen kyssede ham på den svedige pande. ”Tak gode gud” tænkte han for sig selv, mens han mærkede rundt på kroppen og fandt ledninger og drop. ”Hvor er jeg?” tænkte han alene og forladt i en stor hospitalsseng i det indre Napoli. Han havde banket på helvedes porte, men han var ikke blevet lukket ind og Sankt Peter ville heller ikke vide af ham. Han var herefter vågnet i et stort lyst rum uden lyd og han havde mærket flere stød for brystet, der havde sat gang i hans hjerte og i hans blodomløb. Herefter havde Cruyff kæmpet sig tilbage til livet, men hvilket liv ville han vende tilbage til?

Velkommen til Napolis Fremtid…

[JimmyGP]

Napoli's fremtid

Napoli, 23. december 2016
Chokket over Johan Cruyffs tilstand har bredt sig som en steppebrand i det sydlige Italien og det startede i Napolis gader. Nu har steppebranden bredt sig til hele Italien og det er så småt ved at gå op for resten af verden, at Johan Cruyff er blevet alvorlig syg. Julefreden burde være sænket sig over det ganske land, men i fodboldverden har uroligheden omkring Cruyffs helbred bredt sig. Fire mesterskaber på striber er sikret under folkehelten Cruyff, men der er ikke meget, der tyder på at den 69-årige hollænder vender tilbage til sit job hos Napoli og laver fem på stribe. Napoli har efter alt og dømme mistet af klubbens største profiler i nyere tid til noget så banalt som et hjertetilfælde.

Napoli, 26. december 2016
”Det er yderst beklagelig, at jeg skal offentliggøre at Johan Cruyff ikke vender tilbage til SSC Napoli grundet helbredsgrunde. Johan har ene og alene truffet beslutningen om at træde tilbage efter at han har modtaget lægernes dom og vi har valgt at imødekomme hans ønske. Johan kan dog ikke slippe fodboldens verden og vender hjem til Ajax Amsterdam, hvor han skal være rådgiver for klubbens sportslige ledelse. Efter Johans ønske har vi ligeledes valgt at ansætte en ny træner hurtigst muligt, så Napoli står godt rustet til januars transfervindue.

En enstemmig bestyrelse har valgt at pege på Gianfranco Zola, som vores nye træner og Gianfranco har accepteret vores tilbud. Han tiltræder per dags dato på en toårig kontrakt og han har bestyrelsens fulde opbakning til at videreudvikle klubben til verdens bedste klub. Vi siger derfor ”Arrivederci Cruyff – Ciao Zola””

Aurelio De Laurentiis - Napolis præsident