Broken Dreams

 

[Præsidenten]

Hold da op helt utroligt godt skrevet Sjovt nok havde jeg i indledningen fuldstændig set det som nat før du nævnte solen var oppe, ved ikke hvorfor ... Men det ændrer nu ikke på at det er fantastisk skrevet hvor selve historien er blevet en lige så vigtig del som spillet

[Krile]

Hold kæft det er spændende jeg følger helt sikker med. du skriver rigtig godt og ved hvordan man fanger os. også et spændende klubvalg herfra

Mange, mange tak, det er dejligt at folk kan lide hvad man laver

Hold da op helt utroligt godt skrevet Sjovt nok havde jeg i indledningen fuldstændig set det som nat før du nævnte solen var oppe, ved ikke hvorfor ... Men det ændrer nu ikke på at det er fantastisk skrevet hvor selve historien er blevet en lige så vigtig del som spillet

Mange tak, jag er glad for, at i syntes godt om historien

[Krile]

Fotografernes dyrt indkøbte udstyr, blændende ham da han trådte ind i rummet. Det rum som dannede scene, til hans tilbagevenden. Hans længeventede tilbagevenden. Han var overrasket over menneskemængden, som havde sat sig til rette i rummet. Mens han satte sig, på den fremsatte stol, mærkede han den komme. Sveden. Den løb ned af hans kinder. Det var ubehageligt. Han rystede tanken fra sig, og rettede blikket og koncentrationen ud imod menneskehavet.

Blitz på blitz. Spørgsmål på spørgsmål, åd han sig igennem. Han hadede dette. Mere end noget andet. De glubske ulve havde taget plads, med kun en ting for øje. At få ham ned med nakken. Men han var stædig, og nægtede at tabe den indbyrdes kamp. Endelig skete det. Endelig blev han befriet, og ulvene på vej væk, med deres bugnende blokke fulde af notater. Han nød det til fulde da han kom ud af det klaustrofobiske rum, og ud i naturen.

Vejret havde forandret sig, og væk var det fantastiske og ubegribelige smukke solskinsvejr. Ind var kommet de kedelige og trælse skyer. Som en dyne lå de hen over himlen, og sørgede for at selv den mindste lille solskinsstråle, ikke kunne komme igennem, og skinne ned på det spanske landskab. Han havde forladt bygningen, hvor pressekonferencen havde foregået.Forsvundet hurtigere end han var kommet. Hurtigt og diskret. Løbet af sted. Med høj puls. Løbet væk. Væk. Så langt væk han kunne komme. Først da han nåede træningsbanen, stoppede han.

På træningsbanen lå den. Bolden. Den lå foran ham. Denne lille fascinerende ting, som havde betaget millioner i århundrede. Tyve meter længere inde, stod målet. Tyve meter. Det var hvad der var mellem ham, og målet. Han tog tilløb, og stod lidt. Dybt koncentreret, og fik vejrtrækningen under kontrol. Satte i løb. – også! Med en yndefuld, men samtidig kraftfuld berøring af bolden, fik han sendt den af sted. I de sekunder bolden fløj mod målet, virkede det som tiden stod stille. Den havde retningen, og ind fløj den. Han smilede indvendigt ved tanken. Jo han kunne endnu.

Han blev revet kraftfuldt ud af sin egen lille verden, da han hørte en stemme som han ikke kendte. Han drejede hovedet, og så en lille espanioler komme gående imod ham. Han genkendte personen med det samme, og mærkede nervøsiteten komme snigende. Ikke at han burde være nervøs, men det var han. Personen som kom gående imod ham, var den måske vigtigste spiller på holdet. En verdensstjerne. En stjerne som allerede boede der. Deroppe hvor han ville være. Deroppe hvor han burde bo.

David Villa´s stemme brød, den stilhed som havde sænket sig over banen. ”Impressive and nice shot ... Welcome. I hope we will have a good cooperation, and will win some matches. Come, and I will show you around.” Han vidste ikke hvad han skulle sige, og fulgte blot efter. Efter hans stjerne. Sammen forlod de træningsbanen, og gik ud på en omgang omkring klubben og i klubben. Pludselig kom den. Glæden. Han havde aldrig glædet sig så meget. Nu var det hans tid…

Era su oportunidad!

[LosBlancos26]

Fantastisk update Krille! 

[Krile]

Fantastisk update Krille! 

Mange tak Losblancos26

Til de interreserede, kan jeg fortælle at, der kommer en ny update i aften, eller imorgen

[PuumBaa]

mega fed blog og så gør det jo slet ikke noget, at det en en af mine yndlingsklubber ..
Men super fed sprog du bruger og super fed vinkel man ser det fra..
ville helt sikkert følge med, så længe bloggen vare ved!

[Præsidenten]

 

[LosBlancos26]

Hvaaaa Krille?? en update måske? 

[Krile]

Rystet i sin grundvold. Sådan havde han det. underlæben var for længst tabt, og lå klaskende på egetræsbordet under ham. Tallene dansede for hans øjne, da han forgæves prøvede at fatte det tal, som han havde liggende foran ham. Aldrig havde han set. Aldrig havde han forestillet sig, et så stort tal, iklædt den kedelige og triste røde farve.  Han begreb det ikke. Men alligevel prøvede han at være ovenpå. Klar til hans kamp. Klar til at vinde.

Først havde de foræret ham, papiret med forventningerne. Derefter det faretruende og ildevarslende regnskab, som talte sit tydelige sprog. Klubben var på vej i afgrunden! Han og han alene, skulle rede klubben. Han var deres helt. Til hjælp havde han fået et budget, som passende bedre til et bundhold. Først havde han forventet, at det var en joke. Men da han så ansigterne på de, meget alvorlige, medlemmer fra bestyrelsen, blev han overbevist. De havde forladt ham, med en bemærkning om, at de håbede han kunne opfylde målsætningen om en topplacering.

Tilbage, helt alene sad han. Som om han ventede på at vågne op fra det mareridt, han befandt sig i. Hvad havde han dog gjort? Hvad havde han dog sagt ja til? En ting var sikkert. Hvis han skulle skaffe succes, måtte han satse. Han drejede sig i stolen, mens han tænkte. Tænkte så det knagede. Han kunne ikke finde en anden udvej. Det måtte være det rigtige. Han så det som et spil skak. Han måtte tage et drastisk træk, som måske kunne overraske modstanderen, og derved vinde. Hvis ikke? Ja så måtte han se sig slået og overvundet. Overvundet af økonomi.

25 mere eller mindre smertefulde kilometer, lå forude. Han spejdede udover landskabet. Hvor vejret tidligere havde vist sig fra sin bedste side, viste Valencia her fra sin værste. Regnen slog kraftigt ned. Så kraftigt at det virkede til, at den ville slå huller i den, ellers nylagte asfalt. Vinden var ved at blæse, de få mennesker, som bevægede sig ud, af vejen og ind i de omkringliggende buske. Han begav sig med skridt, som rungede i den tomme og golde gård, over imod sin ventende bil.

Han rejste sig, i det sekund at det ringede på døren. Han satte sin laptop fra sig, og gik imod hoveddøren. henover de marmor belagte gulve, som lå overalt i huset. Væggene var rustikke og malet, med en neutral hvid. Rundt omkring hang der forskellige billeder, af hans yndlings kunstnere. Han nåede gangen, hvor trappen i den højre side, steg majestætisk op. Døren stod i ende, og så flot ud med sine udskæringer, som forestillede forskellige mønstre. Han tog fat i det, guldbelagte håndtag, og åbnede med et kraftfulgt ryk, den massive dør.

Et velkendt ansigt, viste sig på den anden side af dørtrinet. Personen var fuldstændig gennemblødt, og viste tydelige tegn på at fryse. I det fjerne kunne han høre tordenbrag. Han skyndte sig, at vise personen indenfor i hans varme stue. Manden var ligesom han huskede ham. Høj og bredskuldret, og rimelig muskuløs. Han vidste ikke hvad han skulle sige til manden, selvom det var ham som havde inviteret ham. han viste ham dog ind i stuen, hvor de satte sig omkring hans stuebord, hvor skakspillet stadig stod.

”Skal vi spille”, kom det helt uventet fra manden. Han vidste ikke hvad han skulle svare, og hvorfor han havde inviteret ham. Noget som han allerede havde fortrudt. Men han fulgte hans fornemmelse og nikkede. De satte sig på hver sin side, af bordet. Han fik de hvide brikker, mens manden tog de mørke brikker. Manden tog sig god tid, mens han uden at sige noget, placerede brikkerne på pladen med de 64´felter.

Efter en time, dybt koncentreret kom øjeblikket. Det øjeblik han havde ventet på. Hans chance. Tidspunktet hvor han skulle slå til. Han havde gennemskuet, sin modstander. Klar til at slå til. Slå til med sit satsede træk. Idet han flyttede brikken, som totalt overraskede modstanderen. Fandt han sit svar. Svaret på hvordan han skulle få succes. Han måtte satse. Satse, og være ligeglad med økonomien. Satse og vinde. Sekunder efter, væltede den sorte konge og han havde vundet.

Él estaba listo. Listo para ganar.

[Krile]

mega fed blog og så gør det jo slet ikke noget, at det en en af mine yndlingsklubber ..
Men super fed sprog du bruger og super fed vinkel man ser det fra..
ville helt sikkert følge med, så længe bloggen vare ved!

Mange tak, Håber du bliver ved med at følge med

Hvaaaa Krille?? en update måske? 

Så er der kommet en update. Jeg har nu fået sommerferie, og der kommer update mere ofte nu. Jeg havde meget travlt, men det meste er dog overstået nu. Håber du stadig vil følge med, selvom der er gået lidt langtid imellem updatene

[LosBlancos26]

Jamen jo selvfølgelig følger jeg da fortsat med! 

Super update igen..

[V-4-E]

Meget interessant sksrevet. Vil helt sikkert følge med, hvis der kommer updates regelmæssigt. Dog irriterer dine mange kommafejl mig en smule 

[Krile]

Jamen jo selvfølgelig følger jeg da fortsat med! 

Super update igen..

Lyder godt
...og tak

Meget interessant sksrevet. Vil helt sikkert følge med, hvis der kommer updates regelmæssigt. Dog irriterer dine mange kommafejl mig en smule 

Mange tak
Kan godt se det med kommafejlene i den sidste update, som jeg ikke fik rettet så meget. Det skal jeg nok rette op på, og tjekke dem mere igennem

[Krile]

Så må jeg desværre meddele, folk der følger med her (hvis der stadig er nogle ), at denne blog stopper jeg har ikke fået spillet på spillet i snart en måned og lysten er forsvundet. Derfor stopper bloggen her.

Tak til dem der fuglte med, og til interreserede kan jeg fortælle at er muligvis kommer en ny snarest