Pas på, Lamaen spytter!Jeg sidder her og funderer over hvordan jeg skal få dette til at lyde spændende. Jeg har fået til opgave af min chef, at tage til et pressemøde i Brest angående deres lokale mandskab Stade Brestois 29. De har annonceret et storstilet pressemøde, og alle er inviteret. Jeg har åbenbart trukket nitten, men det er vel det lod man har som ung journalist.
Jeg kender intet til klubben, ved kun at byen er en meget aktiv havneby, hvor handelsskibe valfarter til og fra. Jeg beslutter mig dog for lige at google holdet inden mødet, så ikke jeg er fuldstændig uforberedt. Til min store overraskelse har flere store spillere faktisk repræsenteret denne klub, og jeg kan i flæng nævne navne som Ginola, Le Guen, Makéléle og selveste Ribery. Interessant. Jeg kan så småt mærke en fornyet interesse spire i mit indre.
Ifølge klubbens hjemmeside er de ved at bygge et nyt stadion som skal have plads til hele 30,000 tilskuere, og der er i sandhed gang i de store planer i Brest. De har en særdeles målrettet ledelse som ønsker at holdet skal op i den bedste franske liga inden for tre sæsoner, samme år som deres nye hjemmebane skal stå klar. Ambitiøst tænker jeg ved første øjekast. Efter at have studeret klubben på diverse hjemmesider og haft en kort dialog med vores redaktør på avisen, Laurent, glæder jeg mig egentlig lidt til at se hvad pressemødet har at bringe.
I en kort pressemeddelselse vi har modtaget på redaktionen, står der at de vil præsentere to nye spillere samt en ny manager.
Jeg drager afsted til Brest med lyntog fra min bopæl i Paris. Turen varer blot 3 timer, og som jeg sidder der og kigger ud af vinduet, farer omgivelserne forbi. Fra metropol til landsby. Det er nærmest som at rejse tilbage i tiden, og sådan har jeg det også lidt med mit forestående møde med pressefolkene fra Brest. Til hverdag har jeg min gang på Parc Des Princes hvor jeg følger Paris' stolthed PSG, så det er noget af en omvæltning.
Jeg træder ud af det topmoderne tog og ned på en gammel perron. Måske det bare er mig der er mistroisk, men jeg har lidt samme bange anelse for mødet med den lokale fodboldklub. En klub bestående at drømmere som ikke har fulgt tidernes udvikling. Jeg skal dog blive positivt overrasket.
Pressemødet starter på sekundet, og alt i og omkring prssemødet er topproffesionelt. Vi blev modtaget af to kønne damer i ens tøj, og eskorteret til vores pladser. På en lille scene oppe forrest i lokalet, sidder klubbens bestyrelsesmand Daniel Leroux. Han er iklædt sort habit og rødt slips og man kan ikke lade være at tænke tilbage på en scene fra Martin Scorses fantastiske trilogi The Godfather. Han fortæller i korte vendinger om de mål klubben har, og om agendaen for pressemødet.
"Det glæder mig at så mange af jer er mødt frem. Dette er et vendepunkt for min klub og dens tilhængere. Vi har ansat en ny manager som ikke kan siges at have den store erfaring, men som har en kærlighed til klubben og spillet som er lige så vigtig. Han har de fineste uddannelser inden for faget, og er bestemt en habil mand der kan bringe klubben meget. Han har, lige som os i ledelsen, en dejlig offensiv tilgang til fodbolden og vil gerne spille underholdende fodbold. Nok om det, lad os præsentere den nye manager. Velkommen til Bernard Lama."
Den tidlige landsholdsmålmand kommer frem bag et lærred. Han er bestemt ikke blevet mindre siden hans aktive dage, og kendte man ham ikke, ville man strakt sige at han nok ikke er en af guds bedste børn. Han har altid være en kontroversiel person og aldrig lagt fingre imellem. Med et bistert udtryk sætter han sig ned ved Leroux's side, åbner en kildevand og tager en tår. Så taler han med en dyb stemme.
"Tak for det Daniel. Det er mig en ære at sidde her som manager for min tidligere klub Stade Brestois. Jeg har været bevist om min forestående opgave i knapt et halvt år, og har løbende været en del af klubben og dens organisation. Mit mål for klubben er at vi skal spille offensivt fodbold og det er vigtigt for mig at vores fans føler sig underholdt. Vi er ikke spået de største chancer i ligaen, men jeg har en tro på egne evner. Jeg kan godt føre dette hold frem til oprykning og når det er sket, skal vi etablere os i Ligue 1. Vi har i et stykke tid haft kig på et par spillere, og det er mig hermed en stor glæde at kunne fortælle at vi har sikret os to profiler i skikkelse af brasilianske Mauricio og sydafrikanske Morton... " Lama snakker i cirka en lille halv time, hvor efter Daniel Leroux igen tager over.
Jeg er i chok. De har hentet den tidligere landsholdsmålmand Lama som har haft en rigtig fin karriere. Aldrig havde jeg troet de kunne tiltrække et så forholdsvis stort navn, med en så flot karriere. Han er en legende for os PSG-fans, men har også repræsenteret Rennes og West Ham i England, som de mest nævneværdige. Interessant. Hans trænergerning er det ikke den mest gloværdige, og har kun repræsenteret Kenyas landshold i sølle to måneder inden han opgav ævret.
Han har bestemt ikke mistet sin tro på egne evner, og det er tydeligt at den tideligere målmand ikke er bange for at komme i klinche med sine modstandere. Svarer man ham igen, så er man garanteret et spydigt svar.
Ja, skal man være lidt fræk, kunne man sige at Lamaen ikke er bange for at spytte sin modstander lige i hovedet.
På min vej tilbage til Paris kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg havde bestemt ingen ide om hvad jeg gik ind til, og nu er mit sind fuld af hvad den næste nyhed fra Brest mon er. Jeg vil med glæde følge klubbens udvikling, og har i samme anledning allerede sikret mig de første interviews med henholdsvis Daniel Leroux og selveste Lamaen.
Jeg kan ikke vente...
