home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 16:21:02 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23459
  0 Brugere, 780 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  Sir Toby og Sevilla - historien bag legenden.
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Sir Toby og Sevilla - historien bag legenden.  (Læst 986 gange)
SirToby1010
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sir Toby og Sevilla - historien bag legenden.
« : 19 Feb 2009, 01:13 »

Den tidligere danske landsholdsspiller, Sir Toby, var blevet tvunget til at stoppe sin karriere alt for tidligt. Tre operationer i det højre knæ havde sat en stopper for en karriere på topplan. De seneste år havde været en lang lidelseshistorie, og Sir Toby valgte i kølvandet på dette at lægge støvlerne på hylden, mens han i stedet så fremad – måske mod trænergerningen.

Han havde kontakterne. Succesrige ophold i Manchester United og Barcelona havde gjort ham til en ombejlet herre, hvorfor det virkede som et antiklimaks, at han måtte ende sin karriere i Juventus uden på noget tidspunkt at komme i kamp, selvom han var i klubben i to år, inden han måtte give efter for sine skader.

Som tidligere landsholdsspiller og med ophold i tre europæiske storklubber, så var han ikke et glemt navn i de store europæiske klubber. Han havde selv gået rundt og leget med tanken om, at han måske skulle tage springet ud i trænergerningen, da han han stadig ikke kunne forestille sig et lidt liv helt uden fodbold. Derfor begyndte han, som 30-årig, at tage P-træneruddannelsen – dette ville kvalificere ham til at træne på højeste niveau.

2 måneder skulle der gå, hvor han arbejdede intenst på at sætte sig ind i, hvordan det er at være på den anden side af de hvide kridtstreger, hvor udfaldet af kampen og indsatsen på banen er (næsten) helt ude af hænderne på én. 2 måneder, hvor han blev tvunget til at reflektere over sine tidligere træneres metoder, og hvordan han så sig selv være, som træner. 2 måneder, og så kom muligheden endelig. Han havde været på ferie med sin kone, og deres datter, Amalie. De havde, som altid, været en tur til Spanien, hvor de begge elskede at være. De følte sig ligesom hjemme, mest af alt fordi de havde opholdt sig i Barcelona i fem rigtigt gode år, da fodboldkarrieren havde været på sit højeste. Amalie var også født her.

Sevilla havde fyret deres træner et par uger tidligere, og der havde floreret mange rygter i pressen. Michael Laudrup havde været nævnt. Sir Toby havde ikke tænkt nærmere over det – han var jo ikke klar til at tage så stort et skridt endnu. Måske en stille start i det danske var på sin plads, men han var i virkeligheden for ambitiøs til den danske liga – men man skal jo starte et sted!

Men Sevilla havde ikke ansat nogen, og som ren rutine gennemgik han sine beskeder på sin voicemail, mens han sad og zappede gennem tv-kanalerne for at finde noget andet end haveprogrammer og agurketidsnyheder. Med et halvt øre lyttede han til beskederne. Pludselig slog det ham, at det var da en besked på spansk, han lige havde hørt. Han trykkede 1 for at høre beskeden igen. Efter at have hørt den ca. 30 gange for at være sikker på, at han ikke hørte syner, så måtte han sande, at han havde hørt rigtigt allerede første gang. Det var Sevillas præsident, José Maria del Nido. Han ville gerne mødes med henblik på at snakke om den ledig stilling, som træner for klubben.

”Mette?”. ”METTE?”. Han kunne ikke overskue at rejse sig for at finde hende. Da hun kom ind i stuen til ham, sad han og stirrede blankt ud i luften. Hun troede, at der var noget galt. Men pludselig begyndte han at grine. Smilende gav han hende et knus, mens han fortalte om opkaldet. De var enige om, at det var en chance, han ikke kunne lade gå til spilde. Han ringede straks tilbage, og de aftalte, at han skulle hoppe på et fly den næste morgen.

Sevilla. ”Tjo”, tænkte han. De havde en god og bred trup, som havde et tilpas mix af unge og gamle. Unge spillere som Navas og Capel er fremtiden, mens man i målmanden, Palop, og de to måltyve, Luis Fabiano og Frederic Kanoute, har en rutineret grundstamme, som kan supplere hinanden godt. Men, men, men – én ting er en samtale, et tilbud er noget helt, helt andet. Geografisk var han også godt tilfreds med udsigterne. Sevilla er hovedstaden i den sydspanske region, Andalusien, så der var stor chance for markant bedre vejr end i Danmark. Og selvom klubben historisk ikke har haft den største succes, så har de på denne side af årtusindeskiftet været en stigende magtfaktor i spansk og europæisk fodbold. Bedst illustreret ved to UEFA Cup-titler og en tredjeplads i ligaen i 2006 og 2007.

Samtalerne med del Nido var gunstige. Han blev hentet af en limousine i lufthavnen, og det lod til, at del  Nido havde sat himmel og jord i bevægelse for, at Sir Toby skulle føle sig velkommen i Sevilla. De to snakkede om, at det havde været en skam, at Sir Tobys karriere var endt for tidligt, men at det samtidig havde åbnet en mulighed for ham og klubben, da de havde stor tiltro til, at han ville kunne sætte et positivt præg på klubben. De to parter (og Sir Tobys agent) snakkede henover de næste to dage om mange ting. Truppen, forventninger, økonomi og kontrakt. De var slående enige på de fleste punkter:

1.Sevilla skulle indenfor en tre-årig periode tage det sidste skridt op ad rangstigen. Dette indebærer, at klubben skal spille med om mesterskabet hvert år, og at man indenfor tre år skal have vundet mesterskabet og begynde at spille en rolle i Champions League.
2.Klubbens fremskridt må ikke blive på bekostning af klubbens integritet og spanske base. Unge spanske talenter skal hele tiden tilføres, og man skal gøre alt for, at der er balance i spilletruppen.
3.Spillersalg og en solid økonomi skal danne grundlag for, at man allerede fra første færd kan begynde at hente spillere ind, som forstærker holdet markant. Breddespillere er ikke førsteprioritet i sommerens transfervindue.
4.Det er vigtigt, at man forsøger at bruge offensivt spil, som drivkraften for succes. Spansk fodbold er og bliver teknisk-funderet fodbold.

Selvom begge parter var enige om retningen, så havde de fra klubbens side stadig et par forbehold omkring Sir Tobys manglende erfaring indenfor trænergerningen. Derfor var de indstillet på, at man i første omgang skrev kontrakt for et enkelt år. Men klubben havde option på at forlænge med to år, såfremt Sir Toby levede op til de forventninger, som klubben havde til hans person. 08.07.08 – underskriften var der på papiret. Det hele virkede lidt uvirkeligt, men han var alligevel mærkeligt afklaret. Han kunne mærke adrenalinet pumpe rundt i kroppen. Det var næsten som at være i gang med en storkamp, men fremover måtte han vænne sig til, at han ikke kunne ændre noget på banen – han dannede kun rammerne.

Startskuddet havde lydt. Kampen om La Liga var begyndt, og det var en dansker, der skulle forsøge at hjemføre trofæet for ét af topholdene.

Fortsættelse følger....
Logged

SirToby1010
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Sir Toby og Sevilla - historien bag legenden.
« Svar #1: 19 Feb 2009, 13:55 »

Forresten modtages hjælp til grafik m.m. også gerne, da jeg ikke er så stærk i den del. Jeg skriver vist bare - hold øje med bloggen i dag. Opdatering på vej Peace
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010