Fulham - I medgang og modgang

 

[Jharn]

Buuuuuuuuuuuuuuuuuu h! 

Ej, det er selvfølgelig ærgerligt, at en kanonblog som denne bliver sat på standby. Du havde virkelig fanget mig, og jeg håber derfor, at du holder dit løfte, og vender tilbage efter sommerferien! 

Ha' en god sommer! 

[BenMusalho]

Øv.. Fantastisk blog, og hvis du fortsætter efter sommerferien så kan det blive en af sidens absolut bedste blogs.

God sommer

[Sarl]

Jo tak.

Regner bestemt med at vende tilbage. Tiden til bloggen og de rigtige omstændigheder er bare ikke til stede..

[United-styrer]

Øv :-/ Dette var en af meget få blogs, jeg fulgte med i, så jeg håber, at du genoptager den, når tiden er til det.

[Sarl]

Farvel og tak - Fulham Vs. Liverpool 1-2

Efter et nederlag indfinder der sig altid en følelse af tomhed inden i en. Men frem for alt føler man sig svigtet… For det virker ikke fair at spillerne overhovedet kan finde på at tabe, når man nu bruger hver eneste lørdag, søndag og i visse tilfælde også tirsdag eller onsdag på at støtte dem. Det kan de ikke tillade sig!

Især pokalnederlag har jeg altid haft svært ved at kapere. I ligaen har man næsten altid mulighed for at komme igen og et enkelt nederlag betyder som regel ikke enden på ens håb og drømme. Selvom der i løbet af min tid som fan har været et par af disse opgør i ligasammenhæng også. Men de tæller ikke som almindelige kampe for en ægte fan. Sådanne kampe træder ud over det.

Nederlaget på 1-2 mod Liverpool i FA Cuppens 4. runde hjemme på Craven Cottage er en af de kampe jeg gerne vil glemme. Fulham tabte 1-2 til et på dagen temmelig middelmådigt Liverpool hold. Dybt uretfærdigt i mine øjne. Det er i hvert fald hvad jeg husker det som værende. Kampen var anden kamp på ugen mod netop Liverpool. Vi havde weekenden forinden tabt med hele 1-4, hvilket ikke var særligt rart. Især med tanke på at vi ugen inden da også var blevet lammetævet af Arsenal. Aftenens nederlag mod Liverpool blev derfor tredje nederlag i træk. Jeg var knust.

Fulham kontrollerede ellers kampen og var kreative og chanceskabende, som sjældent set. Og de kom da også foran. Efter 24 minutter blev bolden sendt ind bag Reina i Liverpoolmålet og vi jublede. Men så gik Fernando Torres i gang. Med 2 mål inden pausen vendte han kampen fuldstændig og selv om mine helte på banen kæmpede for udligningen i 2. halvleg var Liverpools sejr aldrig i nærheden af at være truet.

Dermed var vi ude af begge pokalturneringer for denne sæson. Begge gange slået ud i 4. runde. Begge gange med Liverpool som vores overmand. Og med vores sikre midterplacering i baghovedet kunne man dermed konkludere, at resten af sæsonen ville blive lidet ophidsende. Der var hverken nogen form for duft af guld og storhed eller frygt for nedrykning.

Jeg forlod stadion nedtrykt. Men var selvfølgelig på plads til næste hjemmekamp igen. Og den næste igen. Og igen….

[Sarl]

Well så er jeg back in buisness efter ferien. Håber i fortsat læser med.

[Niko]

Det kan jeg lige love dig for at vi gør - velkommen tilbage håber var en god tur, læser lige updaten igennem om lidt.

[Jharn]

Endelig er du tilbage!
Jeg vil helt klart følge med igen!

[Sarl]

Storsejr - Fulham Vs. Wolves 6-1

På trods af nedtryktheden over Cup-exiten og resten af sæsonens kampes tilsyneladende ligegyldighed, blev ugerne efter en af de bedste perioder jeg havde haft som fan indtil da. Jeg kunne med begejstring foran fjernsynet se hvordan mine helte vandt en flot kamp med 4-2 ude mod Bolton. Ugen efter tabte vi godt nok til Manchester City med 0-2, men jeg nåede knapt at være nedtrykt før holdet gav mig en af de mest suveræne kampe jeg nogensinde havde set.

Modstanderen hed Wolves og var bestemt en overkommelig af slagsen. De var oprykkere og selvom de havde haft en god sæson og blot lå få pladser under mit hold i tabellen, skulle de slås! Så det var med forventningen om en sejr at jeg sammen med godt 26.000 andre mennesker indtog mit sæde på stadion.

Fodbold har i mange tilfælde været en ensom beskæftigelse for mig. I de første mange år som fan fulgtes jeg sjældent med andre til kampene. Der var som sagt ingen fra min skole der holdt med Fulham og min far havde hverken tid eller - mistænker jeg ham for – lyst til at sidde, eller rettere sagt stå, sammen med mig på tribunen weekend efter weekend i alt slags vejr. Mange ville måske lade sig slå ud af at skulle gå alene på stadion uge efter uge, men sandheden er at når bolden ruller på Craven Cottage er jeg tabt for omverdenen. Kampen er alt hvad der betyder noget og når jeg en sjælden gang har haft andre med mig til kampene, har det som regel endt som en skuffelse. For den ulyksalige person jeg tog med vel at mærke. Og når man står blandt de andre fans under kampene er der alligevel ikke behov for at have venner eller familie med. I de 90 minutter kampen varer er din sidemand din bedste ven og alle os tilhængere én stor familie. Det er fantastisk.

Grunden til al denne snak om ledsagere til bold er noget så ubetydeligt, som det faktum at min far for en gangs skyld var med mig inde og se bold. Han husker næppe kampen den dag i dag, men det gør jeg. En magtdemonstration fra Fulham førte til en knusende 6-1 sejr over opkomlingene fra Wolverhampton. Godt hjulpet på vej af et straffespark og en medfølgende udvisning i det 9. minut skal det nævnes. Men ikke desto mindre en fantastisk velspillet og elegant storsejr, som jeg husker den dag i dag. Jeg svævede efter kampen.

Og min glæde blev bestemt ikke mindre i løbet af de følgende uger der bød på 3 sejre over Q.P.R, Newcastle og sidst, men ikke mindst Chelsea inden stimen blev brudt af et 1-2 nederlag mod Aston Villa.

[Sarl]

Så er afstemningen slut med blandede resultater. Overvægten af stemmerne lå på at folk ikke ville udelukke et Fulhammesterskab, men heller ikke troede helt på det. Derfor stillede en del sig tvivlende og sagde at alt kunne ske, mens en del andre sagde at vores fan vil blive gammel før det sker.

Andre var mere ubarmhjertige. 1 spåede nedrykning frem for mesterskaber, mens 3 personer mente at klubben aldrig vil blive større end den er nu og vil forblive et midterhold. Og så var der sidst, men ikke mindst var der hele 4 personer, som mener at de dårlige tider snart vil være ovre.

Vil vores Fulhamven nogensinde opleve et mesterskab til hans klub?

Ja. De dårlige tider er snart ovre - 4 stemmer (15,4%)

Nej. Fulham bliver aldrig mere end et midterhold – 3 stemmer (11,5%)

Fulham vil nærmere rykke ned end vinde mesterskaber – 1 stemme (3,8%)

Ved ikke. Men bolden er rund så alt kan ske –  9 stemmer (34,6%)

Ja når han er en gammel mand – 9 stemmer (34,5%)

[Jharn]

Fed 'Wolves-update'!!
Jeg vil mene, at det er den bedste update hidtil i denne blog!

Fantastisk!

[BenMusalho]

Super den er tilbage.
Glæder mig til at høre mere.

KIU