Tottenham Hotspur - Newcastle United
To af holdene, som er udset som største konkurrenter til de fire hold, som nærmest har monopol på Premier League, mødes i dag. Tottenham tager imod Newcastle. De to hold har begge fået otte point for deres fire kampe hidtil i Premier League, hvilket betyder, at det er helt åbent i dag.
VERSUS
Skader:Tottenham Hotspur:Stephen Kelly
Paul Stalteri
Newcastle United:Craig Moore
Alan Shearer
Titus Bramble
Steven Taylor
Opstillinger:Tottenham Hotspur:
Stephen Taylor blev som bekendt skadet i holdets seneste kamp, og da førstereserven, Paul Stalteri, samtidig er skadet, må Ledley King, som netop er vendt tilbage efter sin skade, indtage pladsen som højre back. Med undtagelse af det er alt som forventet, hvilket giver denne opstilling:
Paul Robinson
Ledley King - Michael Dawson - Leandro Gioda - Lee Young-Pyo
Michael Carrick
Aaron Lennon Daniel Carvalho
Jermaine Jenas
Jermain Defoe - Robbie Keane
Newcastle United:
Skaderne i angrebet har medført, at Newcastle må bruge nyindkøbte Tamás Priskin, som blot er 18 år gammel. Holdet ser således ud:
Shay Given
Stephen Carr - Jean-Alain Boumsong - Robbie Elliot - Celestine Babayaro
Kieron Dyer - Scott Parker - Belözoglu Emre - Albert Luque
Michael Owen - Tamás Priskin
Profiler:
Profilen hos Tottenham er utvivlsomt Jermain Defoe, der med sine syv mål på fire kampe allerede på forhånd skræmmer ethvert forsvar.
Belözoglu Emre, Newcastles playmaker, har evnerne til at styre spillet og åbne et forsvar fra midtbanen. Kan blive Tottenhams værste mareridt i dag. Managernes forventninger:Vi fangede begge holds trænere kort inden kampen, for at høre, hvad deres forventninger til kampen er.
Det bliver tæt, og en svær kamp, men jeg stoler på mine spillere, og vil mene, at vi er svage favoritter. Jeg tror på en spinkel sejr til os - Mike Ricey, Tottenham.
Det er en stærk hjemmebane, vi kommer til, og Spurs er et godt hold. Uafgjort ville ikke være tosset, nu hvor vi er på udebane, men jeg håber, vi lige kan snuppe sejren - Claudio Ranieri, Newcastle.
Pressens forventninger:De fleste bookmakere har meget lige odds, men der er dog et svagt overtal til Tottenham, som har hjemmebanefordelen, og har spillet flot indtil nu.
Kampstart
White Hart Lane klædt på få minutter før spillerne indtog banenEfter ti minutter uden chancer, måtte Tottenhams målmand, Paul Robinson, forlade banen. Han blev erstattet af tjekkiske Radek Cerny. Kampen var meget intens i starten, og der skulle gå hele tyve minutter før kampens første afslutning kom. Robbie Keane fik bolden i venstre side, og fik lidt heldigt sendt bolden videre til Daniel Carvalho. Han stormede mod mål, men blev, kort inden han kom på skudhold, tacklet. Bolden røg hen til Jermaine Jenas, som afsluttede på kanten af feltet, men skuddet røg over mål. Kort efter havde Tottenham mere held i sprøjten. Daniel Carvalho sendte et hjørnespark ind i feltet, Robbie Keane steg til vejrs og udførte et hovedstød mod mål. Shay Given reddede, men i stedet fik Belözoglu Emre, som på forhånd var udnævnt som Newcastles profil, sendt bolden i eget net i et forsøg på at sparke den til endnu et hjørne. 1-0 blev det til Tottenham.
To minutter efter fik Newcastle deres første chance. Celestine Babayaro lagde et farligt indlæg til en helt fri Priskin, men den unge angriber timede sit hovedstød helt forkert, så det gik langt forbi. Umiddelbart efter var der igen gavebod i Newcastles forsvar, da samme Babayaro forærede bolden til Robbie Keane, som nemt kunne lobbe den over Shay Given, som var kommet ud af sit mål, og dermed stod det 2-0 til hjemmeholdet.
Efter en god halv time fik Daniel Carvalho en advarsel, og derudover skete der ikke mere i første halvleg.
Der blev ikke foretaget udskiftninger i pausen fra nogen af holdene.
Fem minutter efter pausen blev kampen definitivt lukket. Cerny sendte en lang bold frem, som Aaron Lennon forlængede til Defoe. Han fandt en fri Jenas på midten, som bragte sit hold på 3-0.
Resten af kampen blev totalt kontrolleret af hjemmeholdet, og hvert hold fik blot en chance. Jermain Defoe brændte for hjemmeholdet, mens Michael Owen gjorde det samme for gæsterne. Kampen endte 3-0.
Tottenham Hotspur 3 - 0 Newcastle United
Målscorere1-0: Belözoglu Emre (selvmål) (23)
2-0: Robbie Keane (28)
3-0: Jermaine Jenas (51)
Statistik:Afslutninger: Tottenham Hotspur 7 - 5 Newcastle United
Afslutninger inden for målet: Tottenham Hotspur 5 - 2 Newcastle United
Boldbesiddelse: Tottenham Hotspur 52 % - 48 % Newcastle United
Kampens bedste spiller:Hele Tottenhams hold gjorde en god figur, men en spiller var bare en tand bedre end resten. Målscoreren til 2-0, Robbie Keane, modtog prisen.
"Ja, det var sgu fedt i dag. Vi spiller en god kamp, og jeg scorer selv, så det kunne ikke være bedre" - udtalte han efter kampen. Trænernes vurderinger:Begge trænere blev efter kampen adspurgt, hvad der gjorde udslaget, og de svarede som følger:
Det så ud til, at vi ganske enkelt er et bedre hold i dag. Vi var bedst gennem hele kampen, og så har vi de individualister, som kan afgøre kampene, samt vi også havde heldet på vores side. Det var herligt - Mike Ricey, Tottenham.
Vi havde ikke lige marginalerne i dag. Det er et utroligt ærgelig selvmål, Emre laver, og det slår os lidt ud. Specielt når Robbie Keane så kort tid efter gør det til 2-0, der var filmen knækket. Det er lidt ærgeligt, men trods alt cadeau til Tottenham, som var bedre end os på dagen - Claudio Ranieri, Newcastle.
Paul Robinsons skade:Det så ikke alt for godt ud for Paul Robinson, og han vil sidde ude i tre-fire uger.
Stillingen i Premier League: