home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23340
  0 Brugere, 464 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: Kylie123
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Analyse af fodboldhold.
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Analyse af fodboldhold.  (Læst 996 gange)
KingLuke
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Analyse af fodboldhold.
« : 03 Maj 2007, 00:03 »

Denne tråd går i alt sin enkelthed ud på, at jeg længe har tænkt mig at jeg ville forsøge mig med en analysering af et fodboldhold, og hvis folk så kan lide mit indlæg kan der eventuelt komme flere. Jeg vælger at fokusere på de spillere holdet har i dag, med mindre andre opfordrer mig til noget andet med mere baggrunds historie. Der skal dog tages højde for at det første indlæg er originalt skrevet for ca. 1 år siden nu, men det er for at vise hvad det er for noget jeg mener. Jeg vil meget gerne have konstruktiv kritik og en eventuelt samlet vurdering. Men, lad os sammen tage en tur ud på informationens hovedvej.



Skrevet: 25.05.2006 18:37 - crossposted from www.xplayn.com

I denne blog vælger jeg at fokusere på et Italiensk hold. Dette hold er med i den gode ende af tabellen hvert år i den Italienske Serie A. Der er tale om storklubben, AC Milan.
AC Milan har igennem mange år, ja i mange årtier været en magtfaktor når vi snakker om spillet fodbold. Hvis vi skal komme ind på nogle af de spillere, som helt klart igennem tiderne har været med til at give AC Milan dets gode rygte, som en fodboldklub i dag, kan man nævne fremtrædende personligheder som Franco Baresi, Gunnar Nordahl, Marco Van Basten, Gianni Rivera, Frank Rijkaard og Paolo Maldini. Disse personligheder har hver i sær sat deres aftryk i den Italienske fodboldhistorie på hver deres måde.

Paolo Maldini, er som den eneste aktive i Milan endnu af de før nævnte, en af alderspræsidenterne på det Italienske storhold, med sine 37 år. Han har været i klubben hele sit liv, og har aldrig ytret en holdning eller udtalelse omkring, at han overhovedet ville skifte til et andet hold. Her kan vi virkelig tale om klubfølelse og hold ånd. Maldini er med i det der altid er blevet betegnet som ”Verdens Bedste Forsvar”, og med god grund. Forsvaret består af stærke spillere som Cafu, Jaap Stam, Alessandro Nesta og Paolo Maldini. Grunden til at ikke kun Italienere kalder dette verdens bedste og stærkeste forsvar er simpel. Hvis vi kigger på de enkelte spilleres klasse og spillefærdigheder er der ingen tvivl. Hvis vi tager spillerne en af gangen:

Cafu: En mand der løber op og ned af fløjen, som om han har to hjerter. Han er altid med oppe i et angreb, enten som manden der ligger ind over eller som en af de sikre spillestationer for Milan. Hans løbevillighed, gode fysik og kunnen med bolden er med til at sikre ham en fast plads på Milans hold, og også det Brasilianske Landshold. En sikker mand i forsvaret, som på samme tid er en farlig mand i angrebet.

Jaap Stam: Han er med sin højde og drøjde en rigtig god, meget defensiv spiller for Milan. Han kom fra Lazio til Milan, og har lige siden vist hvad han kan på en fodboldbane. Hans hovedspil er eminent og der er ikke mange der matcher det i dag. Han er manden der clearer alt i hovedspillet.

Alessandro Nesta: Nesta er en person der tænker sig om inden hvert indgreb han laver. Han bruger sin fantastiske spilforståelse med bravur, og er tit en sten i skoen på mange modstanderes mulighed for at score mål, da han altid er der til at stoppe spillet højt på banen eller til at sætte den hurtige fod ind, i det sidste øjeblik. Han synes altid til at vide modstanderens næste træk, og er en stærk forsvarer at have på holdet.

Paolo Maldini: Hovedmanden og manden der, selvom han tit spiller på fløjen, er med til at holde sammen på forsvaret. Han har også rollen som anfører, og den rolle er han den bedste på holdet til at besidde. Udstrålingen og viljen til at gå forrest for Milan stråler ud af den nu 37-årige Maldini, men selvom han er ved at være en ældre herre, kan man ikke se det på hans spil. Hans eminente fysik og spil er med til at hive holdet op hver gang Milan spiller.

Disse spillere giver hver især deres til, at Milans forsvar netop bliver kaldt for ”Verdens Bedste Forsvar”. Desværre for Milan har forsvaret ikke kunne holdes skadefri, for skaderne er i denne sæson haglet ned over Maldini og Cafu som de to værste tilfælde. Ingen af dem har spillet særlig meget i denne sæson for Milan, og når de endelig har spillet, har de ikke kunne finde deres vante form og spil frem. I mens disse to profiler var skadet, var Milan nødsaget til finde den bedst mulige erstatning indenfor egne rækker, og disse to erstatninger blev fundet i Alessandro Costacurta og Serginho. Costacurta blev sat ind i stedet for Maldini og Serginho kom ind i stedet for Cafu, selvom Serginho normalt spiller på midtbanen. Dog spiller han normalt som venstre fløj, så han blev bare rykket en lille tak tilbage, for at give den samme dynamik frem i spillet på venstre fløjen som Cafu gav. Serginho har virkelig vist sig som en god mand i både det defensive såvel som den offensive del, hvor Costacurta der imod ikke har vist sig som den bedste erstatning for Maldini. Dermed siger jeg ikke at han ikke har spillet hæderligt, men man mangler stadig Maldini’s spil på banen. Jeg håber selv at Maldini og Cafu snart bliver rigtig ”fit for fight” på den måde ment, at de gerne må komme op deres vante niveau, så ”Verdens Bedste Forsvar” tilnavnet atter kan komme til at lyde på San Siro.

Milan har i denne sæson ikke været nødsaget lige som mange andre til at hente stærke midtbane spillere hjem, og derfor har de kun hentet to midtbane mænd hjem. Disse mænd går under navnet Johann Vogel som blev hentet fra PSV Eindhoven, til at skulle spille for Milan i de kommende sæsoner og det samme blev Marek Jankulovski, der blev hentet til klubben fra Udinese. Grunden til at Milan kun har skulle hente to midtbane mænd dertil, er pga. deres i forvejen meget stærke og velbalancerede midterakse, som op til flere gange i denne sæson, hvor Milan til tider ikke har kørt så godt, har vist at de kan holde et højt niveau i alle 90 minutter. Den stærke midtbane består af Gennaro Ivan Gattuso, Andrea Pirlo, Clarence Seedorf og KAKA’. Disse fire udgør en rigtig god og stabil midtbane. Hvis vi tager dem en af gangen:

Gennaro Ivan Gattuso: Den lille hidsige mand, som flere nok vil kalde ham hvis de har set Gattuso spille en kamp. Hans temperament kommer til udtryk i hans vilje og beslutsomhed på banen, og han stråler med sådan en glans så man ikke kan undgå at ligge mærke til ham. Mange vil måske huske ham for hans lille batalje med Christian Poulsen i dette års Champions League, i kampen mellem Schalke 04 og Milan, hvor Gattuso udtrykte sin glæde over sejren ved at gå hen til Poulsen og råbe en form for jubelbrøl ud lige foran og op i hovedet på ham. Gattuso er en god midtbanemand, som ikke giver op i en duel før Milan har fået bolden. Energisk, arbejdsom og målrettet.

Andrea Pirlo: Den kloge spiller på midtbanen, som fordeler boldene rundt på banen med en centimeters præcise afleveringer, som er med til at gøre ham til en rigtig god spiller. Han er kendt over alt for sine præcise og tit afgørende frispark, som han tit omsætter til mål. Hans kundskaber med en bold er rigtig gode, hvilket han også viser i hans glimrende teknik.

Clarence Seedorf: Af samme type som Pirlo. Han tænker sig om inden han gør sit træk eller indgreb og er rigtig god til at komme bryde ind igennem midten, for enten at aflevere videre eller afslutte selv. En af de bedste spillere på Milans hold efter min mening.

KAKA’: Den såkaldte ”tryllekunstner” på Milans hold. Han kan en masse på egen hånd, hvilket der har været brug for mere end en gang i denne sæson. Hans elegante teknik har flere gange ført til en mulighed for mål. Rykkene op af banen bliver tit mål givende for Milan, da hans ryk er energiske og sprængfyldte, som en bombe der pludselig springes. En rigtig god spiller for Milan, som skal blive spændende at følge fremover.

Fire spillere med en masse kaliber, hvilket der har gjort dem til en rigtig god midtbane. Men ligesom Milans forsvar i år, har det ikke rigtig kørt godt for de enkelte spillere på midtbanen. De er der imod ikke blevet ramt af så mange skader, men spillet har manglet. Dem der normalt har været med til at styrke den gode midtbane, spillere som Pirlo og Seedorf, har vist svingende præstationer igennem sæsonen. Pirlo har ikke rigtig kunne finde spillet i år, og det ser ud til at gå igennem hele midtbanen. Seedorf har også i år vist ustabilitet hvor man mere er vant til at se ham som en god fremadrettet spiller, der også er med til at sikre midtbanen bagude. Disse to spilleres ustabile præstationer i gennem sæsonen, har bredt sig ud til Gattuso og KAKA’ hvilket har fået den ellers så stærke midtbane, til at miste lidt af sin ellers så stærke glans på fodboldbanen.

Dette bringer os videre til det som i nok havde gættet, nemlig Angrebet for AC Milan. I denne sæson valgte Carlo Ancelotti at sikre sig den tidligere så målfarlige Marcio Amoroso til Italiener klubben. Amoroso kommer til Milan fra den mindre klub San Paolo, og han er købt til klubben for at afløse en af de tre andre angribere på holdet, hvis de pludselig skulle blive skadet. Jeg håber selv på at få lov til at se Amoroso i aktion, og se om han stadig har ”dynamit i støvlerne” som han havde førhen, hvor han nærmest bankede mål ind på stribe. Som jeg før nævnte er der tre andre angribere i klubben ud over Amoroso, og lige meget hvilken kombination de sætter ind i form af et to mands angreb, bliver det en farlig fornøjelse for modstanderholdet. Disse tre andre angribere er kendt over hele verden som konsekvente måltørstige spillere, som ikke er sen for at skyde på målet hvor den oftest ender inde i nettet. Angriberne der er tale om, ud over Amoroso, er de tre stærke Filippo Inzaghi, Alberto Gilardino og Andriy Shevchenko. Hvis vi endnu engang tager spiller en af gangen, og ser på deres efter min mening fantastiske kunnen:

Filippo Inzaghi: En mand der ikke rigtig spillede det første af sæsonen, da han var meget skadet. Men hvad han ikke har kunnet spillet og scoret på i den første halvdel af sæsonen, har han virkelig indhentet i den del hvor han har spillet. Efter at næsten være gået i glemmebogen for nogle fans, er han atter kommet tilbage, og med hvilken energi og glans. Han viser hvorfor han allerede tidligt i sin karriere var kendt som en farlig mand i angrebet, og hvordan hans næse for mål ikke er taget fra ham. I dette års Champions League var Inzaghi, eller Pippo som han blive kaldt, med til at sikre Milan avancement fra kvartfinalen og videre til Semifinalen med en sen scoring, som han sikkert vil blive husket for længe. Han er en fantastisk man at have tilbage, og har spillet rigtig godt i denne sæson.

Alberto Gilardino: Gilardino er en mand med mål i støvlen. Han bytter meget med Inzaghi i angrebet og de to supplerer godt den tredje mand i angrebet, nemlig Shevchenko. Gilardino er en fantastisk ung spiller som der helt klart skal satses på i fremtiden, og han har allerede vist sig som en rigtig god spiller, med dynamit i støvlerne. Gilardino kom fra Parma i sin tid og har lige siden vist sig som en vigtig og god spiller for Milan. Hvis man skal beskrive ham, så vil jeg sige at han er en klog spiller, energisk og velovervejende i sit spil som ikke er bange for at trykke af ude fra. En god mand i angrebet.

Andriy Shevchenko: Han er en fantastisk spiller for Milan, og virkelig en unik spiller som er ekstrem målfarlig. Hans stærke afslutninger udefra er med til at gøre ham en frygtet spiller over alt hvor han kommer, og han er utrolig besværlig for en modstander at dække op og have med at gøre. Shevchenko er altid mand for et mål eller to, fordi han for det meste en er en stensikker afslutter foran målet. Disse ting er med til at gøre ham til en af de mest velsete og bedst kendte angribere på en fodboldbane i dag, hvilket også gør ham til en af verdens bedste angribere.

Inzaghi har virkelig lyst op i denne sæson som tidligere nævnt, og har virkelig vist sig som den fantastiske spiller han er og altid vil blive husket for at være. Shevchenko har i denne sæson og vist sig som en rigtig god spiller, og har efter min mening kun haft en benævnelses værdig kamp hvor han ikke har spillet særlig god. At sige at han ikke spillede særlig godt er måske hårde ord, men han var i den første kamp imod Barcelona i Champions League, hvor både Shevchenko og Gilardino ikke rigtig kunne få prikket bolden det sidste stykke over målstregen. Alt i alt har Milans angreb fungeret rigtig godt i år, men når spillerne skulle vise deres værd i de afgørende kampe, har det knebet med den sidste koldblodighed inde foran den firkantede kasse.

Målmandspladsen på Milans hold har længe set stærk ud, dog har sikkerheden i mellem stængerne ikke været så positiv i denne sæson, som den har været i andre sæsoner. Den faste målmand på Milans hold og også på Brasiliens Landshold er den altid stærke Dida. Hvis vi kigger lidt på ham:

Dida: En meget sikker mand i målet, der tit har reddet Milan fra at tabe en kamp. Han spiller rigtig godt, og deltager meget aktiv i spillet. Han er så absolut med til at klare skærene for Milan, og er god til at komme ud til diverse indlæg eller redde skuddene udefra. Hans reaktionsevne er eminent, hvilket også gør ham til en af verdens bedste målmænd.

Som jeg før nævnte, så har Dida ikke set så sikker ud som han i forgangne sæsoner har været. Hans til tider svingende præstationer i denne sæson, har været i sten i skoen for Milan, hvor han nogle gange har lavet nogle mærkelige ting inde på stregen. Dog har han også, i vigtige situationer vist sig som en god mand i målet, hvor han virkelig har vist sig som en fantastisk målmand. Men så igen, så har hans sæson været præget at svingninger, som til tider har været meget skidt, men andre gange også har været rigtig godt. Jeg synes umiddelbart at Dida er en solid mand som, selvom han ikke har haft den bedste sæson.

Hvis vi skal lave en konklusion på analysen, og på hvordan deres sæson er gået i år, vil jeg sige at den er gået udmærket. De har vist det spil de gerne ville også selvom de ikke kom til Finalen i Champions League. Deres sæson i den Italienske Serie A har også været ”Ok”, selvom det ser ud til at ærkerivalerne fra Juventus render med mesterskabstitlen i år. Noget der så har været med til at sætte tankerne i gang, når man snakker om Italiensk fodbold, er de spekulationer og teorier der foregår lige nu omkring Dommer situationen. Milan bliver undersøgt lige nu, sammen med masser af andre hold, men den hovedmistænkte i sagen er lige netop nu Den Gamle Dame, Juventus. Konsekvensen af dette kan være for Juventus, at de ender med at ryge ned i Serie B eller i værste fald Serie C. Hvis dette sker, vil AC Milan stå til at vinde titlen, men det er ikke sådan, tror jeg selv, at Milan vil vinde titlen, med derimod ved selv at vinde den med kamp og fejde, ved selv at have spillet sig til den og vundet den selv.

Hvis jeg skal slutte denne analyse af med at give en karakter til AC Milan, vil jeg give dem karakteren: 10.
Denne karakter får de for en stabil sæson, der mest var præget af stribevis af skader, hvor de alligevel viser deres gode spil. Carlo Ancelotti har fået holdet stablet godt sammen i denne sæson, selv pga. skaderne, hvilket også viser hans overblik, og spillernes vilje til at arbejde for sagen. Derfor får de denne karakter.

Jeg håber at det har været godt læsestof for de fodboldinteressered e, og modtager meget gerne opfordringer eller konstruktiv kritik for min blog. Tak for jeres tid Smiley

Kilder:
http://www.acmilan.com/en/default.aspx
http://www.onsidedk.com/main/
http://www.chl.onside.dk/
« Seneste Redigering: 03 Maj 2007, 00:13 af KingLuke » Logged


Chris
Gæst
 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #1: 03 Maj 2007, 00:05 »

... Sheva?!
Logged

KingLuke
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #2: 03 Maj 2007, 00:13 »

... Sheva?!
Jeg tror du skal læse oppe i toppen, for at finde ud af hvorfor han er med i denne analyse Smiley
Logged


Chris
Gæst
 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #3: 03 Maj 2007, 00:13 »

Aha! Datoen var hoppet forbi mine øjne.
Logged

Sorensen
Gæst
 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #4: 05 Maj 2007, 16:53 »

Dida har sgu aldrig været en af verdens bedste målmænd, ej heller en af de 30-40 bedste. Brasiliens landstræner må da snart kunne se, at Julio Cesar er meget bedre.
Logged

KingLuke
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #5: 05 Maj 2007, 17:00 »

Dida har sgu aldrig været en af verdens bedste målmænd, ej heller en af de 30-40 bedste. Brasiliens landstræner må da snart kunne se, at Julio Cesar er meget bedre.
Og hvad er det så der i dine øjne gør, at han ikke er en af verdens bedste målmænd? Begrundelse fremfor påstand, tak Smiley
Logged


Kaas
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #6: 05 Maj 2007, 17:01 »

Dida har sgu aldrig været en af verdens bedste målmænd, ej heller en af de 30-40 bedste. Brasiliens landstræner må da snart kunne se, at Julio Cesar er meget bedre.


Det har han da ihvertfald. Han er en klasse målmand og har da helt sikkværet mellem de 30-40 bedste. Højere rangeret end det, vil jeg mene...  Cool
Er Enig KingLuke = begrund..
Logged

Sorensen
Gæst
 
Sv: Analyse af fodboldhold.
« Svar #7: 05 Maj 2007, 17:19 »

Hans teknik er elendig, og han er alt for tung. Selv på langskud, der er en meget lille del af målmandsspillet (men desværre den som der bliver lagt mest vægt på), hvor alle professionelle målmænd plejer at være fantastisk dygtige, er han ikke særlig god, og i på trods af at han har højden til det er han for dårlig i luften. Det seneste eksempel kom i første kamp mod Manchester United.

Kombineret med at han laver mange fejl i forhold til virkelige topkeepere (Buffon, Cech, Casillas, Hahnemann, Friedel, Thomas Sørensen, Weaver, Foster, Robinson, Green, Lehmann, Boruc, Gordon, Isaksson, Jaaskelainen, Valdes, Rensing, Neuer og selv Kahn og Canizares - som jeg ikke rater højt ift. deres klubhold) plus 15-20 mere). Det er hovedsageligt på grund af dette, at forsvaret har svært ved at være sikre på ham (= stole på ham), men også fordi han er meget svingende mht. hvilke bolde han har i feltet.
« Seneste Redigering: 05 Maj 2007, 17:31 af Sorensen » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010