[18] Mit AS Roma-eventyr i FM26 – La Magica lever!

 

[Broen13]

Vi savner dig!! Nu har jeg også vundet noget, så nu kan du godt komme tilbage og levere sæsonafslutning hos dig også!

[warmon]

Bevares, så skal du få det du beder om!

[warmon]

[17] Serie A – hvor jagten fandt sit bytte

Da vi forlod ulvene i Serie A, kom de direkte fra et sviende nederlag mod Napoli. Spørgsmålet lød i hele Italien:

"Var flokken stærk nok til at stå distancen?"

Svaret kom ikke i ord. Det kom i handlinger. I hyl. I blod. Og i en jagt, der kun endte ét sted:

på toppen af den italienske fodboldfødekæde!

Serie A – Kampene i opløbet:

Hellas Verona (H) – 2-0 
Fiorentina (U) – 1-0 
Juventus (H) – 3-1 
Lazio (U) – 1-0 
Torino (H) – 0-1 
Sassuolo (U) – 1-2 
Udinese (H) – 3-0 
Atalanta (U) – 0-1

Ulvene rejste sig øjeblikkeligt efter Napoli-nederlaget: En iskold og kontrolleret 2-0-sejr mod Hellas Verona satte tonen. Flokken var tilbage, og de var sultne.

Fiorentina forsøgte at slå igen, men ulvene var skarpest når knivene skulle frem.
 
Juventus blev herefter flået levende – Dovbyk gik bersærk og leverede et hattrick, der fik hele Stadio Olimpico til at ryste.

Så kom derbyet. Lazio... De drømte om hævn, men drømme hører til natten – og natten tilhører ulvene. 

Et disciplineret 1-0-hug cementerede Romas status som eneherskere i den evige stad.

Men selv de stærkeste flokke kan snuble. Torino udnyttede en off-dag og tog alle tre point. 

Sassuolo fik to skud på mål… og scorede to gange. Ulvene slap grebet, og byttet smuttede.

Hjemme mod Udinese blev der dog svaret igen med rå styrke: 3-0, ingen nåde, ren dominans.

I sidste runde ventede Atalanta. Gudinden havde tabt finalen i Coppa Italia –
men denne gang var det hendes tur til at få det sidste ord. 

Et tæt, taktisk opgør endte 1-0 til bergamascherne, der ganske enkelt var mest tændte på dagen.

Serie A – Slutstilling efter 38 runder

Roma – Mestere af Italien

Når støvet havde lagt sig, når ulvene havde slikket blodet af pelsen, kunne én sandhed ikke ignoreres:

Roma var igen mestre af Italien.

9 point ned til Inter - 21 point ned til Fiorentina - En suverænitet, der efterlod resten af Italien i ærefrygt.

Hellas Verona, Como og Pisa måtte tage turen ned – men især ét navn blev noteret i ulvenes sorte bog: 
Nico Paz, det argentinske vidunderbarn fra Como. Et navn der allerede hviskes i korridorerne

Flokken som helhed var nøglen – men nogle rejste sig over selv myterne:

• Soule – nu en verdensstjerne, ikke længere bare et talent. 
• Silvar – ligaens bedste keeper, en mur, en skygge, et mareridt for enhver angriber. 
• Dybala – darlingen, geniet, manden Totti selv hentede… Og i denne sæson nåede han et niveau, der kun er få i klubbens historie har rørt.

Og nu… Europa

Serie A-titlen giver allerede en billet til Champions League – den største af alle turneringer. 
Men ulvene stopper ikke der.

Europa League ligger foran dem som det næststørste trofæ i Europa… 
Et trofæ der, hvis det bringes hjem til Rom, åbner for noget næsten mytologisk:

En trippelsæson.

Kun Inter har gjort det før – dengang i 09/10 med Mourinho. 
Nogle vil sige deres trippel "tæller mere", fordi den kom med Champions League…

Men i Rom hænger man sig ikke i hvad "nogle" siger.

Ulvene jager... Ulvene drømmer... Og ulvene stopper ikke før hver sidste mulighed er flået til blods.

Næste kapitel: Europa League – hvor natten testede ulvene

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️

[Broen13]

Haha! Ventede du bare på at jeg fik afsluttet min sæson, så du kunne toppe den?!

[warmon]

Haha! Ventede du bare på at jeg fik afsluttet min sæson, så du kunne toppe den?!

Ja self! Man kan vel ikke forvente mindre fra ulvene!

[warmon]

[18] Europa League – hvor natten testede ulvene

Kvartfinale – 1. kamp: Ulvene på fremmed grund

Da sidste kapitel sluttede, var ulvene på toppen af Italien. Men triumfer smager kun af mere jagt – og i Europa ventede nye skove, nye byttedyr, nye guder at vælte fra tronen.

Kvartfinalen. FC Porto. Estadio do Dragão – et sted hvor lyset flimrer, og mørket hvisker.
Og ulvene… de virkede trætte. Slørede. Udslidte af kampene i Serie A.

Porto jog dem tilbage i hulen. 0-2 ved pausen. Døren til omklædningsrummet var lukket... Men der blev brølt. Og sparket. Og slået i vægge. For i anden halvleg kom flokken ud med ild i øjnene.

Franculino – den unge, den ubarmhjertige – snittede et mål ind, som kunne vise sig skæbnesvangert.
Men nederlaget på 1-2 stod... Rejsen hjem var tung... Men ikke håbløs.

Kvartfinale – 2. kamp: Jagten vender hjem

Stadio Olimpico syede af vrede. Af tro. Af blodtørst.

De kravlede næsten ned ad tribunerne, fansene – råbte, skreg:

"Fremad! Fremad! Blod!"

Og ulvene adlød... 31 minutter... Et indlæg. Et kaos. En duel. Franculino igen. 1-0 – første bid.

Efter pausen kom det næste. Pellegrini, anføreren, sjælen, manden med Romas puls i støvlerne, sendte et langskud afsted som skar gennem virkeligheden. 2-0. En hånd om Portos strube.

Men Porto er ikke et bytte, der dør lydløst. I det 64. minut slog de tilbage: 2-1.

Duellen var nu lige så meget mental som fysisk, og ingen scorede i resten af den ordinære tid. Heller ikke i den forlængede.

Det var et spil på knive. Et dansetrin på kanten af afgrunden.

Så… i det sidste, døende minut. En bold. Et indlæg. Fran García svingede den ind.
Franculino steg op – ikke som en mand, men som en skygge, et uvejr, et rovdyr.

3-1.

Og flokken skreg mod himlen. Semifinalen var deres!

Semifinale - 1. kamp: Ulvene mod skoven

Nottingham Forest. En modstander man kendte. Et hold med kvalitet, disciplin og selvtillid.

Og et hold, der – ligesom Roma – kunne lugte finalen i horisonten.

I den evige stad blev det en kamp bundet af nerver. Man kunne mærke det i hver tackling. I hvert åndedrag.

Soule scorede for ulvene, Hudson-Odoi gjorde det samme for englænderne. 1-1.

En skygge, ikke et resultat. Et løfte om kaos i returkampen.

Semifinale - 2. kamp: Da helvede åbnede sig

På City Ground blev ulvene presset tilbage. De kæmpede ikke – de overlevede. Skoven lukkede sig om dem.
Forsvarspil, desperation, sved, blod, mudder.

Men jægerne slog først...68. minut... Dovbyk, den ukrainske hammer, slog bolden i kassen til 1-0.

Ulvene var tæt på finalen. Meget tæt på.

Men natten er lunefuld... 86. minut. Udligning. 1-1.

Ulvene vaklede. De så besejrede ud. Trætte. Knækkede.

Men én mand nægtede at dø.

Devis Vázquez.

Reservekeeperen. Manden i skyggerne. Den, ingen har sunget sange om – før nu.

Han tog ét straffe.
Så endnu ét.
Så et tredje.

3 redninger... 3 øjeblikke hvor tiden stod stille...
3 gange blev han den usandsynlige helt, der bar ulvene på sine skuldre og kastede dem ind i finalen.

Flokken knælede foran ham... Fansene sang hans navn... Og Europa hørte det.

Finalen venter…

Aston Villa.

Et hold støbt af styrke, fart og stolthed – anført af den argentinske verdensmester mellem stængerne.
En finale mellem to klubber, der begge nægter at bøje sig.

En kamp der kan blive legendarisk... En kamp for historien...En kamp for blod, for ære, for ulvenes mytologi.

Hvordan ender det?

Det finder du ud af i næste kapitel…

Roma non si discute, si ama ❤️
Roma diskuteres ikke – den elskes ❤️