Matteo e K.B

 

[Broen13]

Matteo måtte knibe sig selv I armen – det kunne ikke være sandt hvad der foregik! Ikke nok med at klubben var langt fra nedrykningspladsern e, men de var ligefrem en udfordrer til at rykke op i landets bedste række, allerede efter en enkelt sæson i den næstbedste række.. Skulle dette være det helt store eventyr, hvor han fik hvad han havde gået og drømt om?!

Men… Træerne vokser ikke ofte ind i himlen, og altså heller ikke denne gang – Pro Vercelli måtte se sig slået i playoffsemifinalen mod forhåndsfavorittern e fra Cagliari, og så endda kun på en bedre målscore. Matteo stod tilbage med en tom fornemmelse, da det umiddelbart havde set ud til at blive en succeshistorie for holdet, der dominerede i begge kampe mod det kommende Serie A hold fra Cagliari – de ville desværre bare vinde kampene lidt mere.

Det var nu ellers ikke fordi der ikke var blevet gjort et ordentligt stykke arbejde i truppen. Specielt lejede Seb og Matteo havde fået et rigtig stærkt samarbejde op at stå siden januar, hvilket havde været en stor faktor i holdets slutplacering.

Nu kom det store spørgsmål så – kunne KB holde på de lejede spillere, samt alle de spillere der efterhånden var interesse for fra andre og større klubber?...

[Broen13]

Pro Vercelli skulle til denne sæson vise at de ikke blot var et ”one season wonder”, og måtte altså gøre alt hvad de kunne for at bide sig fast i toppen af Serie B. Matteo var meget opsat på at han snarest muligt skulle op og spille i den bedste række så han kunne bevise overfor Juventus, sig selv og alle omkring ham, at han hørte til i den bedste række! Det havde han fortalt ledelsen, så der SKULLE ske noget i denne sæson.

Det betød flere transfers ud og ind, men om det så var op eller ned i kvalitet måtte tiden vise – Matteo var umiddelbart ikke helt sikker på at KB evnede at sammensætte så stærkt et hold som den seneste sæson. Selvom forholdet mellem Matteo og træneren var blevet bedre i takt med oprykning, gode resultater og en ny kontrakt, så var sprogbarrieren fortsat lidt en udfordring for dem. KB havde selvfølgelig lært en del, og havde ligeledes taget et par trænerkurser, men naturlig forståelse mellem to der ikke taler det samme sprog, kommer ikke lige over et enkelt år eller to. Heldigvis var der andre på holdet der talte godt engelsk, som kunne forstå hvad KB egentlig mente, og det hjalp både holdet og Matteo meget – hvis man vurderede ud fra starten af sæsonen.

[Broen13]

Matteo måtte knibe sig selv I armen – det kunne ikke være sandt hvad der foregik! Ikke nok med at klubben var langt fra nedrykningspladsern e, men de var ligefrem en udfordrer til at rykke op i landets bedste række, allerede efter en enkelt sæson i den næstbedste række.. Skulle dette være det helt store eventyr, hvor han fik hvad han havde gået og drømt om?!

Men… Træerne vokser ikke ofte ind i himlen, og altså heller ikke denne gang – Pro Vercelli måtte se sig slået i playoffsemifinalen mod forhåndsfavorittern e fra Cagliari, og så endda kun på en bedre målscore. Matteo stod tilbage med en tom fornemmelse, da det umiddelbart havde set ud til at blive en succeshistorie for holdet, der dominerede i begge kampe mod det kommende Serie A hold fra Cagliari – de ville desværre bare vinde kampene lidt mere.

Det var nu ellers ikke fordi der ikke var blevet gjort et ordentligt stykke arbejde i truppen. Specielt lejede Seb og Matteo havde fået et rigtig stærkt samarbejde op at stå siden januar, hvilket havde været en stor faktor i holdets slutplacering.

Nu kom det store spørgsmål så – kunne KB holde på de lejede spillere, samt alle de spillere der efterhånden var interesse for fra andre og større klubber?...

[Broen13]

Den øredøvende lyd af tilskuere der råbte, jublede og fejrede den største triumf siden 1930’erne var med ét det eneste Matteo lagde mærke til nu!

Hjemturen med bussen fra Lecce havde været mærkværdig - på samme tid antiklimatisk og voldsomt fed. Der var kun 63 tilskuere fra Pro Vercelli der havde taget turen med holdet, og de var derfor ellevilde da kampen blev fløjtet af. Men det fyldte bare ikke så meget på et stadion med 21.500 tilskuere der holdt med det andet hold…

Hvad der ikke var af folk til kampen, var der så til gengæld da bussen ankom til Vercelli! Byens gader var fulde af tiljublende fans, der alle ville vise sin begejstring over at byen endelig havde et hold tilbage i den bedste italienske række – og så endda helt sikret med fire kampe tilbage, og med 9 point ned til nummer to, som man netop havde tævet 3-0 på udebane! Denne oplevelse satte sig i hele klubben, lige fra spillere til de frivillige på stadion. Der blev holdt fest på Silvio Piola den aften, og ingen havde lyst til at gå hjem.

Selv det italienske fodboldforbund havde fået øjnene op for den lille klub, hvorfor de med rette tildelte flere priser denne vej, herunder årets træner til KB – måske Matteo alligevel var ved at være overbevist om at han var den rette mand til jobbet!..

Pro Vercelli skulle spille Serie A i næste sæson!..

[Broen13]

Serie A = mere disponering, mere pres, mere omtale og flere kritikere! Matteo elskede og frygtede det hele!.. Det var dette han havde drømt om hele livet. Langt om længe skulle frugterne af det hårde arbejde høstes – han skulle være en stor stjerne!

KB havde mange planer for holdet, herunder endnu en opgradering af spillere og snarest mulig skulle faciliteterne også have en omgang. Der var snart gode penge til det, og det var vigtigt at få mest muligt ud af dem så klubben kunne fortsætte den flotte udvikling – og hvem ved – måske med en fremtidig Serie A titel, som klubben ikke har set skyggen af siden 1930’erne?

Ledelsen var allerede kommet i forkøbet med faciliteterne, og KB havde fået følgende besked (ikke at den kunne bruges til ret meget…):

Heldigvis var der lidt mere specifikke spillerhandler:

Det blev blandt andet til et nyt rekordindkøb af Yehor Yarmoliuk, som var blevet utilfreds i Brentford over manglende spilletid, samt en ny venstreback til januartransfervindu et i Liberato Cacace, efter rekordsalget Arthur Zagré havde fået stjernenykker. Så måtte tiden vise om de to kunne løfte holdet tilstrækkeligt til at undgå at blive HELT til grin i Italien i denne sæson…

[Broen13]

At gå ind på et fyldt Silvio Piola til lyden af Serie A hymnen og klubbens fans der sang og jublede, var en lille drøm der gik i opfyldelse for mange af spillerne, og ikke mindst for Matteo. Pro Vercelli skulle i første kamp møde lokalrivalerne fra Torino – den klub Matteo altid havde lært at hade allermest, qua den fodboldmæssige opvækst i Juventus, og ydermere havde KB valgt at Matteo var den nye anfører. Der var ingen tvivl om at dette var en stor dag for alle i og omkring klubben og Matteo var helt sikkert ikke nogen undtagelse!

Efter at have været bagud i to omgange, fik ”Løverne” kæmpet sig tilbage, og endte med at få et enkelt point og to mål i den første kamp i den bedste række. Ikke tre point, men om ikke andet var man på tavlen på alle måder. Pro Vercelli havde endda haft bolden mest, men havde altså ikke helt kunne omsætte overtaget til flere mål end modstanderen.

Over hele sæsonen blev det til 18 hjemmekampe med fuldt hus (og en enkelt hvor der manglede 15 tilskuere for at være det), så behovet for et nyt stadion er voldsomt – det tyder på at kærligheden til det lokale hold så småt var begyndt at blomstre igen, efter mange årtier med mindre imponerende opbakning!

[Broen13]

Efter den sidste kamp var spillet, var det afgjort. Pro Vercelli havde tabt de sidste to kampe. Det var ikke kønt og på kanten af forfærdeligt ringe, og meget få kunne være tilfredse med den indsats der var blevet lagt for dagen. Kun Borrelli burde kunne se sig selv i øjnene og være stolt over de seneste præstationer, hvor han med fem mål i de sidste tre kampe havde gjort hvad han kunne for point på kontoen, men desværre var det kun blevet til tre point… Men på en eller anden måde havde de klaret det! Pro Vercelli havde - mod alle odds – vundet de rigtige kampe, og havde skrabet 34 point sammen, hvilket var tre mere end Genoa, som endte med at rykke ned som nummer 18!

Set over en hel sæson, kunne Matteo dog være meget stolt! Han havde bevist overfor sig selv og alle andre, at han kunne være med på dette niveau, og med 14 assists slog han alle andre på det parameter.

Nu var tiden til at opruste igen, så den gode udvikling kunne fortsætte og klubben kunne blande sig endnu højere oppe i tabellen!

[Broen13]

Så mange havde forladt klubben, og kun halvdelen var blevet hentet ind – kunne det virkelig passe at KB ikke ønskede mere end dette?! I forvejen virkede truppen tynd i forhold til at man nu skulle spille med i pokalen samtidig med at kampen om at undgå nedrykning skulle foregå… Mange undrede sig, men det virkede til at KB havde en plan med det. Ind var kommet spillere der kunne forbedre førsteholdstruppen, og ud var gået rigtig meget spillermateriale, der ikke ville komme i betragtning til Serie A på noget tidspunkt. Mest af alt handlede dette formentlig om økonomi i form af færre lønninger, alt imens velkendte navne kom til klubben igen (Ranocchia og Seb).

Matteo var ikke sikker på hvad planen var, men havde han lært noget af de seneste par sæsoner, så var det at KB aldrig var tilfreds med stilstand – klubben skulle hele tiden bevæge sig fremad for at blive den bedste version af sig selv, og fans, ledelse og spillere åd den tilgang rådt!

Det gik da også meget godt: faciliteter blev opgraderet og transfer- og lønbudgetter blev hele tiden opjusteret i takt med de større krav der kom til holdet. Eneste minus var fortsat at stadion kun kunne rumme 5.500 tilskuere, og de 5.000 af disse var sæsonkortholdere…

[Broen13]

”Tabellen lyver aldrig” er der mange der siger, så det måtte betyde at Pro Vercelli nu officielt var at betragte som en klub i fremgang og et hold man skulle forholde sig til uanset om man var bundhold, eller i den absolutte top af Serie A!

Igennem hele sæsonen viste holdet høj moral og prøver på den ærgerrighed, som havde fået klubben hertil. Ingen kunne vide sig sikker, bedst illustreret ved hjemmesejre som 4-1 over Inter og 3-0 over Juventus. Der var fortsat et stort arbejde foran holdet, før man kunne nå Europa og de helt sjove pladser, men med den nuværende præstationskurve, så varede det ikke mere end en enkelt sæson eller to, før Pro Vercelli for første gang nogensinde skulle prøve kræfter med Europæiske topkampe!

Der var point- og spillemæssigt aldrig tvivl om at ”Løverne” kunne undgå nedrykning, på trods af at medierne endte med at kalde holdet for sæsonens overraskelse. Det så endda længe ud til at man kunne nå den placering som nummer 8, der endte med at give adgang til Conference League, men grundet et mindre formdyk i sidste tredjedel af sæsonen, måtte man ”tage til takke” med en i øvrigt flot placering som nummer 11 med hele 30 point til nedrykning.

Pro Vercelli var for alvor ankommet til det sjove selskab, og nu var der formentlig ingen grænser for hvor langt KB kunne tage klubben! Matteo troede i hvert fald fuldt ud på ham nu, på trods af det – til tider – lidt anstrengte forhold. 

[Broen13]

MATTEO DELLA MORTE
Enden er nær (på savet)

Personinfo (in-game – August 2027): Matteo Della Morte er efterhånden blevet klubbens største stjerne, samt ældste spiller i truppen med sine 27 år. Derfor er det også naturligt at han er anfører for holdet. Han har flere gange sat rekorder – oftest i forhold til assists, og med dette i mente også præsteret relativt godt uanset hvilket niveau han har spillet på.

Han har igennem savet udviklet sig fornuftigt, og er blevet en rimelig allround spiller i forhold til hans egenskaber, men ret skal være ret – havde han ikke været historiens midtpunkt, havde jeg nok solgt ham efter første sæson i Serie A, da han ikke helt har de spidskompetencer jeg gerne ser i holdets primære playmaker. Når det så er sagt, så er det jo egentlig ret flot at han alligevel er klubbens bedste målt på assists år efter år!

Hans mentale egenskaber er nok det der bærer ham igennem Serie A med den lethed som han trods alt har klaret sig med, når man kigger på konkurrenterne på hans plads – både i Pro Vercelli og resten af Serie A. Han har meget få ting der taler imod ham, og ret mange ting der gør ham til en relativt fornuftig backupspiller som minimum, herunder at han nyder de store kampe (skjult i nedenstående billede – alt kunne ikke komme med).

Karriere i FM: Efterhånden som savet kom længere og længere frem, gik det op for mig, at jeg havde valgt den helt rigtige spiller at fokusere på. Igennem alle fem sæsoner jeg nåede at spille, har Matteo præsteret på et relativt godt niveau, og hver sæson pånær en enkelt (15 styk) sørget for involvering i 20 eller flere mål – for en spiller med hans egenskaber synes jeg egentlig det er ret flot med tanke på at den ene af disse altså er i Serie A. Det er i alt til og med sæsonen 2026/27 blevet til 49 mål og 69 assists i 251 ligakampe for Pro Vercelli, hvilket gør ham til den spiller der er tættest på at nå Pro Vercellis all-time rekordholdere i antal kampe (313 – klublegende Mario Ardissone) og mål (106 – klubikon Carlo Rampini). Det kræver ikke meget at regne ud at det blot er et spørgsmål om tid før kampene bliver nået, målene kan være mere tvivlsomt om han når, med et snit på 10 mål per sæson og med tanke på hans nuværende alder og niveau.

Han var i alle fem sæsoner en eftertragtet herre, og senest har jeg måtte forlænge hans kontrakt endnu engang, da selveste AS Roma var ude efter hans signatur. Det betyder dermed at han nu er på en kontrakt på minimum 765.000 kr. om måneden med mulighed for mere igennem bonusser. Ret godt for en spiller i den klub med laveste transfer- og lønbudget i Serie A!

Det er ikke sikkert Matteo Della Morte nogensinde bliver et navn der vil klinge ret meget hos nogen af jer der læser med her, men for mit vedkommende kommer jeg helt sikkert til at følge med i hvad han går og laver, og hvordan hans karriere kommer til at udforme sig!

[Broen13]

Dette bliver det sidste indlæg fra min side, grundet en barnedåb i Norge her i weekenden – så ved jeg bare at der ikke bliver mulighed for at gøre en helt masse i blogmæssig forstand, men jeg føler alligevel lige for at afrunde min blog på en eller anden måde, så her kommer mine tanker – råt for usødet!

Jeg bestemte mig egentlig allerede før jul at jeg ville skrive om Pro Vercelli i dette års blogkonkurrence, og besluttede dengang at holdets bedste spiller - Matteo - skulle være mit udgangspunkt for historien. De overvejelser bundede i bund og grund i, at jeg synes det var et fedt save jeg havde gang i, og jeg virkelig synes det kunne være fedt at berette om det, og måske inspirere jer til at vælge nogle lidt mere atypiske saves end flere af jer ellers normalt ville vælge.

Pro Vercelli er en fed klub med en fed geografisk placering, og muligheder for nogle vilde lokalderbyer med Torino og Juventus, hvis man da kan holde gang i savet så længe. Jeg er slet ikke i tvivl om at der er grobund for nogle store resultater i fremtiden, og jeg er da heller ikke i nærheden af at være færdig med ”Løverne” fra Vercelli. Man kan virkelig flytte klubben langt – fra Serie C og plads til 5.500 tilskuere på stadion, til Champions League, nyt større stadion, langt bedre faciliteter, samt den legendestatus der absolut må følge med den udvikling (jeg er indtil nu fortsat kun regnet som favoritpersonale sammen med Matteo, Saco, Borrelli, og min oprindelige topscorer Comi).

Som nævnt i indlægget om klubben, så er Matteos trøje allerede hængt op på væggen i herreværelset, som et minde omkring dette save, og som jeg også skrev, så har det bare været et vanvittigt fedt save hele vejen igennem – jeg kan KUN anbefale et skud med Pro Vercelli til andre som mangler en sjov udfordring!

Igennem hele april måned har det været fedt at se så mange gode blogs (flere end jeg personligt havde regnet med at skulle konkurrere imod), som stort set alle er blevet opdateret minimum en gang om dagen igennem hele perioden. Niveauet har været højt i dem alle, og jeg ved jeg ikke kan konkurrere med den tid flere lægger i layoutet i deres indlæg, men det er også lige meget – det er bare vildt fedt at se at sitet - om ikke andet så denne ene måned om året – bliver brugt så meget som det gør!

Uanset hvem der render med årets blogmesterskab, så stort tillykke til den person – det er helt sikkert fuldt fortjent, hvad enten det er Wrexham, Pro Vercelli eller Manchester United der bliver blogget omkring (selvom Wester vel snart har udtømt mulighederne for at vinde med vores fælles yndlingsklub! )!

[Wester]

Top 3 

får i hvert fald en stemme af mig..