Tranmere Rovers

 

[patrick J]

Tranmere Rovers

Siden 2015 har der kun været to professionelle klubber fra Merseyside i det engelske ligasystem, men det ændrede sig i sommers da Tranmere vandt playoff finalen mod Boreham Wood 2-1 på Wembley, på trods af et rødt kort til Liam Ridehalgh allerede efter 1 sølle minut. Lidt glemt på den modsatte side af Merseyside floden i byen Birkenhead, holder klubben Tranmere Rovers til på Prenton Park, som kan huse hele 16.567 tilskuere. Ligesom på Anfield Road, finder man her tribunen The Kop, og så spiller Liverpools reserver endda også deres kampe på dette stadion. En masse mennesker fra Merseyside området holder endda både med Tranmere og Liverpool FC, så der er stærke bånd mellem de to klubber.

Tranmere Rovers har eksisteret siden 1884, men blev grundlagt under navnet Belmont F.C, men allerede året efter skiftede man navn til Tranmere Rovers, som klubben har heddet siden. Klubben har aldrig formået at spille sig i det helt fine selskab, og har som 4. plads i 1. division i sæsonen 92/93 som klubbens bedste resultat. Faktisk formåede man i 3 år i træk at spille sig i Playoff til Premier League, men man nåede aldrig det sidste stykke. Omkring samme periode havde klubben store økonomiske problemer, og blev i 1987 sat under administration. Under ledelse af den tidligere Liverpool - og Tranmere legende, John Aldridge, formåede man at spille sig i ligacup finalen i 2000, men tabte desværre finalen til Leicester. Dette er stadig klubbens bedste resultat den dag i dag.

I en undersøgelse mellem klubbens tilhængere, blev det vurderet at man anså Oldham United som værende klubbens største rivaler, med Everton og Liverpool på en delt 2 og 3 plads, men hvis man tager en tur på Prenton Park er det ikke usædvanligt at se fans af hjemmeholdet i en Liverpool træningsdragt eller lignende, så rivaliseringen bunder i bund og grund kun i det geografiske aspekt og der er flere venskabelige bånd imellem klubberne. Generelt holder man i Liverpool meget sammen, og det er ikke for sjov at man kalder kampen mellem Liverpool og Everton for the Friendly Derby. De kampe man helst vil vinde i Tranmere, med klubbens nuværende placering, er mod Chester, Wrexham og Southport, mens man tidligere anså Bolton som værende klubbens største rival.

I dag spiller Tranmere deres kampe i hvide trøjer, men har tidligere også optrådt i blå trøjer. I dag kender man dog klubben som "den hvide del af Merseyside".



Jeg havde selv et fantastisk spil med Tranmere Rovers i Football Manager 2018, hvor jeg førte dem hele vejen fra National League til Premier League. Det resulterede i at i en tur til Liverpool, kombinerede jeg det med en tur på Prenton Park, hvor jeg kun fik endnu mere sympati for denne lille arbejderklub. Selvom de fornylig fik stryg med hele 7-0 af Tottenham, så ligger klubben godt til i League Two, hvor man som oprykkere på nuværende tidspunkt kun er 4 point fra playoff.

[patrick J]

1. sæson

Klubben har selv taget det første skridt fra National League til League Two, hvor man som oprykkere er seedet til en 23. plads og dermed nedrykning. Det er naturligvis ikke den indstilling som jeg går ind med, og der stiler jeg efter oprykning til League One med det samme. Truppen er dog langt fra særligt god, og der er markant bedre trupper i League Two.

Første sæson blev for mit vedkommende en frygtelig rodebutik, hvor der sandt at sige ikke var styr på det helt store. Igennem hele sæsonen sejlede defensiven rundt, og endte med at indkassere hele 80 mål på 46 kampe. I den anden ende lykkedes dog dog at score 97 mål, så der var action i begge ender. Det lignede faktisk at efter 38 runder skulle man tage en direkte oprykningsplads, men så fik holdet gummiben som jeg aldrig har set før. I de sidste 8 kampe og 24 mulige point, blev der kun skrabet 5 point sammen og kun svinheldigt fik man den sidste playoff plads og dermed 7. pladsen.

Første kamp var mod Cheltenham som var blevet 4'er og på hjemmebane blev det til et helt fortjent 2-1 nederlag. Jeg vidste vitterligt ikke hvad jeg skulle gøre, så på udebane tog jeg et meget mere defensivt udgangspunkt i ren frustration over konstant at lukke en masse mål ind. For første gang i 12 kampe spillede vi til 0, og scorede selv 2 kasser og dermed skulle holdet for andet år i træk en tur på Wembley, denne gang mod Yeovil.

Det var generelt en hamrende kedelig playoff finale, muligvis pga. den defensive opstilling, for de foregangende to opgør mod Yeovil var begge endt 3-2 med en sejr til hver på hinandens hjemmebane. Kampen endte 1-0 og så var Tranmere Rovers pludselig at finde i League One, men med et hold som slet ikke er klar til League One. Der er ingen tvivl om at der venter en utroligt travl sommer, for der skal ske en masse med truppen.

Ligastillingen      Transfers

Af transfers gik Billy O'Brian ind og overtog målet efter Davies fik en lang skade, og den plads slap han ikke igen, på trods af en masse indkasserede mål, så vurderede jeg ofte at forsvaret bag skylden. Aaron Kuhl og Anton Rodgers tog sig af den centrale midtbane på skift ved siden af Ollie Banks, som var holdets bedste spiller sæsonen igennem sammen med Norwood på toppen.

Ntlhe blev købt til venstre back i frustration over Bakayogos vanvittigt lave niveau, og kunne ikke leje nogen som var bedre. Terell Thomas blev lejet for at stabilisere midterforsvaret, og selvom det hjalp en periode så var der ingen tvivl om at de begge to var kortsigtede løsninger.

Marley Marchant, Ryan Mason-Smidt og Neil Luke var tre 16 årige som min talentspejder fandt og de har alle tre et kæmpe potentiale som jeg forventer mig meget af i de kommende år.

Nu venter League One og et travlt vindue.