home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1299 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Klubsøgning og -erfaring
| | |-+  Wolverhampton Wanderers
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Wolverhampton Wanderers  (Læst 5082 gange)
Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Wolverhampton Wanderers
« : 11 Maj 2017, 09:19 »


WOLVERHAMPTON WANDERERS FC
INTRO

INDLEDNING: I hjertet af England ligger jern- og bilbyen Wolverhampton hvori der er omkring 255.000 indbyggere. Mange af disse er bidt af én ting – fodbold, og i særdeleshed byens største fodboldhold Wolverhampton Wanderers, som har repræsenteret byen i mere end 100 år.

Klubbens største rivaler, primært grundet geografi, er West Bromwich Albions, som ligger knap 20 kilometer fra Molineux. Derudover er Walsall rent geografisk en konkurrent, dog knap så intenst, da klubberne historisk set sjældent spiller i samme række. Sidst men ikke mindst er byen Birmingham tæt på hvor klubberne Aston Villa og Birmingham har til huse. 


BAGGRUND: Klubben blev stiftet tilbage i 1877 under det daværende navn St. Luke’s FC af de to stiftere John Baynton og John Brodie, som begge var elever på St. Luke’s Church School (deraf navnet på klubben) i Blakenhall. De havde fået en fodbold af deres rektor, og manglede en gruppe at spille med, hvilket er den grundlæggende årsag til at Wolves eksisterer den dag i dag.

I 1879 fusionerede St. Lukes med The Wanderers (en lokal cricket- og fodboldklub), og Wolverhampton Wanderers (link til den officielle hjemmeside) var herefter en realitet. Farverne på tøjet var oprindelig rød- og hvidstribede trøjer og mørkeblå shorts (St. Lukes Church School), men da klubben i 1879 ændrede navn til at repræsentere hele byen, valgte man at benytte sig af farver der repræsenterede byrådets motto ”Out of darkness cometh light”, som blev fortolket som guld og sort og har været sådan siden 1879.

Klubben blev herefter én af de 12 klubber der stiftede det engelske fodbold system i 1888, hvorfor denne klub har en stor ære i at vi i dag sidder weekend efter weekend og råber af TV’et og håber på at hvert vores favorithold vinder deres Premier League- eller Championship-kamp.

Wolves blev uofficielt det første hold der vandt VM for klubhold, efter de i 1954 vandt over det ungarske hold Budapest Honvéd i en af kampene i en række af internationale træningskampe klubben deltog i. De var ligeledes det første engelske hold til at spille i Sovjetunionen. I forbindelse med ovenstående kampe var man hermed indirekte involveret i fødslen af Europa Cup-turneringen som i dag hedder Champions League, der blev bygget på baggrund af disse venskabskampe på tværs af lande.

Wolves flyttede ind på deres nuværende stadion Molineux i 1889 og har altså været det samme sted i langt over 100 år. Stadionrekorden er 61.315 tilskuere tilbage fra 1939, men der var der kun ståpladser. Den nuværende kapacitet på stadion (under ombygning til ca. 36.000 tilskuere) er på 31.700 sæder. Navnet kommer fra Benjamin Molineux, som byggede sig et hus på grunden, som senere blev hotel. Da man valgte at bygge stadion på grunden, valgte man herefter at kalde det efter den oprindelige ejer, som havde været en succesfuld handelsmand i sin levetid.

  - Hjemmebanen Molineux -

HISTORIK: Wolves’ storhedstid ligger tilbage til 1950’erne hvor man vandt sine tre eneste trofæer fra den bedste engelske række. Startskuddet på den gode periode var sæsonen 1954, hvor man vandt ligaen samt vandt over Budapest og blev mestre af Europa. Herefter fulgte et par år uden sejre men så i 1958 og 1959 vandt Wolves endnu engang den bedste engelske række. Æraen sluttede med en FA Cup-pokal i 1960 og siden har man ikke vundet andet end ligacuppen henholdsvis i 1974 og 1980.

WOLVES I FM: Der er rigtig mange gode spillere i truppen, og derfor bør det også være muligt at føre klubben opad i tabellen, og kæmpe med om oprykning (bestyrelsen forventer at slutte i den øverste halvdel af tabellen). Der er en solid fordeling af spillere på de fleste positioner, hvorfor der heller ikke er akutte behov for tilførsel af nye spillere, men hvis man alligevel skal gøre dette vil jeg pege på målmandsposten som den første der bør findes kvalitet på. Carl Ikeme er klart den bedste målmand i truppen (det siger ikke så meget) og sikkert kort på holdkortet, men derefter er der kvalitetsmæssigt bare for langt til nummer to – Andy Lonergan (32), som har set sine bedste dage mellem stængerne. Derudover er der talentet Jack Ruddy, men han er ikke i nærheden af en startplads på nuværende tidspunkt.

Derudover har man enkelte problemer med flere langtidsskader fra starten af sæsonen, men på de pågældende pladser er man godt dækket ind i min optik. Jeg selv er meget begejstret for den rigtig solide bagkæde som har to gode spillere på alle pladser, hvor anfører Danny Batth også huserer. Dette giver fundament til et rigtig stærkt hold med plads til både hold- og boldspillere, hvor specielt kanterne Ivan Cavaleiro og Helder Costa har mere frie tøjler end resten af holdet.

I front har man ligeledes et par rigtig gode angribere, der på hver sin måde kan bidrage med noget konstruktivt på banen – Jon Dadi Bodvarsson er en stor og stærk targetman, som kan tage bolden til sig i pressede situationer indtil resten af holdet er på plads, hvorimod Bright Enobakhare er en lille stærk angriber med næse for mål, så alt efter hvad man ønsker, så har man spillere til det meste. Jeg har valgt sidstnævnte, da jeg har lidt fidus til, at Bright kan blive en rigtig dygtig målscorer i løbet af relativ kort tid.

Ikeme
Silvio – Stearman – Batth – Borthwick-Jackson
Saiss
D. Edwards – Coady
Cavaleiro -                    - Helder Costa
Enobakhare


Målmand (Forsvar)
Back (support) – Boldspillende forsvarer (forsvar) – Defensiv forsvarer (forsvar) – Back (support)
Dybdeliggende playmaker (forsvar)
Fremskudt playmaker (support) – Boldvindende midtbane (support)
Fløjspiller (angreb) -                    - Fløjspiller (angreb)
Fremskudt angriber (angreb)

Jeg har personligt valgt en offensiv tilgang, men man kan helt sikkert også have held med øvrige mentaliteter.

Rent facilitetsmæssigt er klubben rigtig godt med, hvorfor der er grobund for en solid ungdomsudvikling. Derudover starter man med et fornuftigt setup i forhold til økonomi, hvor man starter med et lønbudget hvor der resterer ca. 1 mio. kr. og et transferbudget på 35 mio. kr., så der er mulighed for at gøre holdet til dit eget. Det største talent i klubben fra start vil jeg vurdere er angriberen Niall Ennis (17 år), som gør sig i angrebet. Derudover er spillere som Dominic Iorfa og Kortney Hause selvskrevne på det fremtidige Wolves-hold – måske allerede efter et år eller to.

HVORFOR VÆLGE WOLVES: Der er så mange ting der gør at Wolverhampton Wanderers er en fed klub at spille med – klubbens historie, fodboldens historie, farver, byens charme – som alting betyder at motivationen, for at få dem tilbage hvor de hører til, er i top når man første gang træder ind på det virtuelle Molineux.

For mit eget vedkommende startede romancen med denne klub så sent som i 2014 i min allerførste blog nogen steder, og denne kærlighed har hængt ved lige siden, hvor jeg ikke har spillet en version af FM uden at være omkring Wolverhampton på den ene eller anden måde. Jeg kan ikke udtrykke mig klart nok, hvor fantastisk et save med denne klub er, og hvor glad man bliver hver gang de orange og sorte farver blinker på skift. Uanset hvor skidt det har stået til i Wolves, så er ethvert save i FM en chance for at føre dem tilbage hvor de hører til – så der er bare noget om det oprindelige motto –
 


Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #1: 11 Maj 2017, 10:10 »

Wolverhampton er klubben!!!! Smiley Dejligt!
Mit første spil i FM er altid med dem, og ender som oftes med at prøve dem efter vinteropdateringen også Smiley

Håber du kommer til at kører med klatten.

Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

champione
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #2: 11 Maj 2017, 11:40 »

Det er af en eller anden grund (har ikke samme tilhørsforhold til dem ;-)) det første spil jeg havde i FM17.

Røg op i første omgang - endte midt i rækken i anden, og blev 3'er i tredje sæson og deltager i CHL i fjerde sæson.
Holdet er selvfølgelig anderledes i fjerde sæson - men har købt ungt og fået super gode faciliteter i klubben opbygget.

Jeg havde super god succes med 4-3-3, og med hurtig og direkte spil og sats endelig på dødbolde pga. den enorme fysik.
Jeg brugte Iorfa på HB, og Silvio på venstre - og Hause i center (for at fokusere på egne spillere og bruge de lejede som reserver).
Iorfa og Hause bliver rigtig rigtig gode med spilletid.

Der er meget kvalitet i truppen fra start - og selv i fjerde sæson er Price (som jeg nok også ville bruge på CM), Hause, Caveleiro en del af min trup.
Jeg har dog ikke spillet på spillet et stykke tid. ;-)

GL til Jer :-)

Edit: Iorfa havde jeg meget gerne beholdt - men han ville væk og vi blev uvenner som påvirkede harmonien i truppen.
Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #3: 11 Maj 2017, 16:06 »

Jeg vil helt sikkert også holde på både Iorfa, Hause og Price, jeg mener dog der er bedre spillere i truppen fra start, hvorfor jeg ikke starter med at bruge dem - jeg er HELT enig i at Iorfa er fremtiden på HB men Hause hører til på VB efter min mening. Jeg forsøger at omskole Price til CB da jeg har en ide til en opstilling til næste sæson men det kommer, når jeg nærmer mig lidt mere. Smiley

Som eneste indkøb der har spillet en rolle har jeg hentet Andre Dozzell fra Ipswich - han bliver et monster hvis man bruger ham fornuftigt fra starten! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Bubbles
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #4: 11 Maj 2017, 18:06 »

Stærkt oplæg/præsentation Broen  Thumbs Up Smiley

Logged

"My idea of sports science was to tackle the wall in the gym, nut the door and throw a few f**** about before going out to play!" Billy Bonds.

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #5: 12 Maj 2017, 09:22 »

Stærkt oplæg/præsentation Broen  Thumbs Up Smiley



Tak skal du have! Smiley Jeg synes det er lidt fedt at man gør lidt ud af de her klubindlæg, og det er nok heller ikke gået mange forbi at jeg rigtig godt kan lide Månedens anbefaling, så tænkte jeg skulle bidrage lidt i den stil. Peace

Til orientering er sæsonen ved at være færdig - for mit vedkommende ihvertfald - det blev til en fjerdeplads og exit fra playoff-kampene mod Newcastle, som ligner en oprykker i mine øjne (de skal møde Reading). Enobakhare er et bæst som blev topscorer fra hans position som fremskudt angriber - 22 mål var nok - i øvrigt det samme som Tomer Hemed fra Brighton. Smiley

Jeg er tilfreds med placeringen men går efter direkte oprykning i næste sæson. Derfor har jeg lagt taktikken om til den nye sæson, men mere om det senere når sæsonen er færdig og jeg har tid til at skrive lidt mere! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Bubbles
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #6: 12 Maj 2017, 11:16 »

Tak skal du have! Smiley Jeg synes det er lidt fedt at man gør lidt ud af de her klubindlæg, og det er nok heller ikke gået mange forbi at jeg rigtig godt kan lide Månedens anbefaling, så tænkte jeg skulle bidrage lidt i den stil. Peace

Du var lige ved at få mig til at starte med Wolves og kom til at tænke på da de havde Robbie Keane i stalden  Opstemt
Logged

"My idea of sports science was to tackle the wall in the gym, nut the door and throw a few f**** about before going out to play!" Billy Bonds.

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #7: 12 Maj 2017, 12:03 »

Haha! Opstemt Det er vel også det sådan en tråd også skal bruges til - inspiration. Smiley Ja det var tider, men jeg synes nu de stadig har personligheder i truppen - jeg selv er helt vild med Coady og som tidligere nævnt Enobakhare! Opstemt
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #8: 13 Maj 2017, 12:25 »

Så er jeg blevet helt færdig med sæsonen og som forventet blev det Newcastle der rykkede op sammen med de direkte oprykkere Norwich og QPR. Modsvarende rykkede Swansea, Sunderland og Middlesbrough ned fra PL, så modstanden er ikke blevet mindre til den kommende sæson.

Som nævnt blev Enobakhare topcorer i ligaen med 22 sæsontræffere, og jeg forventer mig at han bliver ved i den kommende sæson. Jeg har dog sat mig for at prøve at spille med tre forsvarsspillere i den nye sæson, hvilket er et forsøg jeg aldrig før har gjort i England.

Målmand er nu Raffaele Di Gennaro hentet i Inter og Jeppe Højbjerg fra Esbjerg er hentet som andetvalg.

Det bliver tre centrale forsvarsspillere (Coady og Saiss er omskolet, og Batth tager den sidste plads) - så vidt muligt boldspillende, men jeg ved det ikke nødvendigvis er muligt i Wolves. Det er to wingbacks (Silvio, Doherty, Iorfa - omskolet, og Hause - omskolet, deles om disse to pladser) samt en defensiv midtbane (boldvindende - Jack Price eller Rani Khedira) til at forsvare for dem, samt en fremskudt playmaker (Andre Dozzell eller Callum McGregor fra Celtic) på midten. Derudover er det en indvendig angriber (i dette tilfælde i venstre side, da Cavaleiro er højrebenet, ellers Richairo Zivkovic lejet i Ajax), en skyggeangriber (Enobakhares bedste plads, John McGinn eller McGregor spiller ligeledes her hvis nødvendigt), samt en dybdeliggende angriber (Abraham lejet fra Chelsea, eller Chuba Akpom lejet fra Arsenal), som jeg føler er det bedste match til min skyggeangriber.

Det hedder vel en 3-3-1-2-1 hvis man skal tage det reelle billede på taktiktavlen. Jeg kører stadig med offensiv mentalitet - nu må vi se om det fungerer i the Championship.

Der er skiftet noget ud i truppen - Costa fik udløst sin minimumsklausul på 80 mio.kr. før jeg fik givet ham en ny kontrakt, og Bodvarsson er sendt væk, da jeg ikke føler jeg kan få det optimale ud af ham. Til gengæld har jeg hentet Lord Bendtner - bare fordi jeg kunne! Opstemt Han er ikke optimal til positionen, men kunne ikke lade være. Peace
« Seneste Redigering: 13 Maj 2017, 16:18 af Broen13 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wolverhampton Wanderers
« Svar #9: 16 Maj 2017, 11:39 »

Halvvejs igennem sæsonen og jeg ville lige gøre lidt status:

Vi ligger nummer 1 og har gjort det igennem hele sæsonen! Der gik lang tid før vi mistede reelle point, og det er helt sikkert en af grundene til at vi ligger som vi gør. På det sidste har det været noget mere svingende med resultaterne, og Fulham er kommet væsentlig tættere på os, men indtil videre holder vi stand.

Konstelationen med en indvendig angriber, en skyggeangriber og en dybdeliggende angriber fungerer rigtig godt, og de tre veksler meget imellem hvem der scorer, hvilket også er medvirkende til at vi ikke har en spiller i top 3 på topscorerlisten.

Bendtner er kommet godt i gang, og er begyndt at score fornuftigt med mål og ligge op til også. Enobakhare scorer fortsat men er også begyndt at lave flere asssits end han gjorde i sidste sæson. Cavaleiro har været utilfreds fordi jeg ikke ville lade ham skifte, hvilket var medvirkende til et par kampe på bænken, men efter at han er blevet tilfreds med tilværelsen igen, er han kommet stærkere tilbage, og scorer flere mål end tidligere, så jeg er indtil videre rigtig godt tilfreds med mit taktikskifte! Smiley

More to come når sæsonen er slut, og vi forhåbentlig kan rykke op i Premier League hvor de store hold spiller! Opstemt
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010