home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1029 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Omklædningsrummet
| | |-+  The Football Manager’s Guide to the Galaxy
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 6 7 [8] Udprint
Forfatter Emne: The Football Manager’s Guide to the Galaxy  (Læst 62483 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #105: 21 Mar 2016, 23:38 »


Hele dit layout til bloggen og dens opsætning, det er næsten ligeså vigtigt som sproget og indholdet. For en godt opsat blog med noget godt grafik, det giver bare det ekstra. Det er dog en kunstart at gøre ordentlig. Der er et hav af faldgrupper, som vil skade din blog mere end den vil gavne. Dit layout skal hjælpe læseren på vej og give et noget behagligt til øjnene. En blog med en hulens masse lir og grafik kan hurtigt komme til at virke rodet. Så hold det sprødt og simpelt. Hold dig til max. to-tre billedere i et indlæg og her tæller et eventuelt topbanner med.

Og vi starter med topbanner, som er meget populært i FM-blogs. Ja det er næsten en tradition. Et topbanner går gerne igen fra indlæg til indlæg og det er derfor vigtigt, at det ser ordentlig ud. Her er et par eksempler på rigtig gode banners, som er fundet hos tidligere deltagere af konkurrencen. Vi starter med -LFC- som valgte et på mange måder simpelt banner til sin blog Kongekabalen men det virker. For det er simpelt og matcher bloggens titlen og resten af hans layout. Det bidrager til bloggen og en dejlig ensformighed der er rart. Læg også mærke til resten af hans opsætningen. Hvor han i mange indlæg holder det simpelt med grafikken med et enkelt højre stillet sort/hvid billede i en ramme. Han varierer dog lidt hen af vejen og nogle af hans indlæg er efter min smag lidt for farverige og med for meget lir, som forvirrer mig og tager for meget opmærksomhed fra teksten. Det er dog en smagssag og grundlæggende holder han en fin stil som jeg er helt pjattet med.

Et andet eksempel er fra Highbury som samme år af blogkonkurrencen deltog med bloggen Et Galehus?. Endnu engang en som holder det simpelt med opsætningen og holder en fast stil. Hans banner fortæller det, som det skal og reflekterer bloggens indhold. Hvilket er en god pointe at have med. Banneret repræsenterer bloggen og dens indhold. Det skulle gerne passe sammen. Læg mærke til at han takker Brodtgaard for hjælp til banner. Det sender mig videre til næste pointe.

Det er ret populært og ikke noget man ser ned på, at folk får lidt hjælp til grafikken og især topbanner. Et godt sted at spørge er her: Ønsketråd. Hvis du dog ønsker selv at prøve kræfter med det, så skal du huske følgende ting:

•   Husk at centrerer dit banner

•   Bredden må max. være omkring de 640 eller passer det ikke

•   Husk en ramme. Det er bare pænest sådan.

•   Find et billede i ordentlig kvalitet. Et fnidderet billede virker bare sjusket. Førstehåndsindtrykk et er vigtigt.

•   Det er en god ide at holde højden lavere end bredden og gerne med en 1/3. En for højt banner tager for meget plads og kommer til at forstyrrer.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #106: 23 Mar 2016, 21:10 »


Under vores guide sektion kan du finde en masse guides til hvordan du kan lave din egen grafik. Og det er et rigtig godt sted at starte. Personligt var jeg før i tiden en klovn til grafik men jeg læste disse guides og nu har jeg lidt bedre styr på. Jeg har f.eks. hjulpet et par af årets deltagere med deres topbanner og responsen var positiv. Så jeg vil klart anbefale jer at læse dem og give det et forsøg. Det er faktisk ikke så svært, når man lige er kommet i gang.



I dette indlæg vil jeg ikke komme så meget ind på det tekniske, det skal I finde i de guides men mere komme med 4 gode råd til hvordan I så bruger jeres grafik. Jeg vil dog anbefale jer, at finde et godt program til at redigerer jeres billeder med. Personligt bruger jeg PhotoScape, som kan hentes gratis på nettet. Det er simpelt og meget nemt at bruge. Det har en masse fede funktioner, som vi dødelige nemt kan bruge.

Råd nr.1 er helt klart at holde igen med grafik og ikke pynte din blog som et overmalet påskeæg. Det skaber uro for øjet og tager fokus fra det vigtigt, som er den historie, som du vil fortælle. Det er som et fedt slips eller butterfly der lige sætter prikken over i’et. Din blog behøver ikke lige en New York pimp. Less is more. Et godt eksempel på hvordan det kan gøre er her i AudereEstFacere’s blog A Champ In The Making. Et topbanner og et enkelt billede. Det er simpelt men lækkert!

Råd nr.2 er at finde billeder i høj kvalitet. Din grafik skal være tydelig og ikke sløret. Det virker sjusket og grimt. Det kommer til at virke som om, at du ikke gør dig umage. Vi vil se umage, det får os til at komme igen. Billeder i høj kvalitet er som regel ret store men du kan nemt gøre størrelsen mindre. Så start med stort og selv redigere ned.

Råd nr. 3 er at bruge rammer på dine billeder. Det giver bare det bedste indtryk. Der er tilfælde hvor man ikke skal men som regel er en ramme vigtig. Det må meget gerne være en simpel ramme, som ikke tager fokus. Rammen skal dele din tekst og grafik op, så det står stærkt og en simpel ramme virker bedst til det. Wamon’s blog Il gladiatore la passione er et godt eksempel herpå. Her bruger han den samme ramme i hvert indlæg og den er ret simpel. Den deler tekst og billede godt op og tager ikke for meget fokus.

Råd nr.4 er at siddestille din grafik eller sæt dem mellem afsnit og husk mellemrum. Det værste jeg ved hvad angår grafik, det er når grafik og tekst vælter oveni hinanden. Det virker igen sjusket.





Husk at centrerer dit topbanner. Bredden må max. være omkring de 640 ellers passer det ikke. Husk en ramme. Det er bare pænest sådan. Find et billede i ordentlig kvalitet, et fnidderet billede virker bare sjusket. Førstehåndsindtrykk et er vigtigt. Det er en god ide at holde højden lavere end bredden og gerne med en 1/3. En for højt banner tager for meget plads og kommer til at forstyrrer.
Hvad grafik angår er det vigtigt at holde igen og ikke pynte for meget. Det giver uro. Brug billeder i høj kvalitet så det ser godt ud og man kan se du gør dig umage. En ramme er ikke altid nødvendig men er som regel et godt råd og er med til at dele tekst og grafik op. Her er det en god ide at siddestille sin grafik, så den ikke vælter oveni teksten. Det virker sjusket.






Husk at centrerer dit topbanner. Bredden må max. være omkring de 640 ellers passer det ikke. Husk en ramme. Det er bare pænest sådan. Find et billede i ordentlig kvalitet, et fnidderet billede virker bare sjusket. Førstehåndsindtrykk et er vigtigt. Det er en god ide at holde højden lavere end bredden og gerne med en 1/3. En for højt banner tager for meget plads og kommer til at forstyrrer.

Hvad grafik angår er det vigtigt at holde igen og ikke pynte for meget. Det giver uro. Brug billeder i høj kvalitet så det ser godt ud og man kan se du gør dig umage. En ramme er ikke altid nødvendig men er som regel et godt råd og er med til at dele tekst og grafik op. Her er det en god ide at siddestille sin grafik, så den ikke vælter oveni teksten. Det virker sjusket.
« Seneste Redigering: 23 Mar 2016, 23:05 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #107: 23 Mar 2016, 23:31 »


Vi starter med et oplagte titlen på bloggen. Og her citerer jeg Crazy-Poul fra hans blog guide.

Citat
Din blogtitel er også vigtig. Du skal være kreativ, opfindsom og original. Personligt syntes jeg det er kedeligt hvis en blog bare hedder det samme som navnet på den klub du har valgt at styre. Læg dit hoved i blød, og find på et genialt navn som folk vil huske langt ude i fremtiden, og som de kan genkende når de returnerer til blogforaet.

En titel kan både referer til selve indholdet men også til den målsætning man har. Den må som citeret gerne være kreativ og original. Der kommer mange blogs på FmF og mange om de samme hold. Så din titel skal være genkendelig og skille sig ud fra mængden men stadig referer til bloggen og dens indhold.

Man kan vælge at sætte sin blog op på rigtig mange måder og som med grafik, så handler det om at finde en opsætningen der hjælper teksten på vej. Så Less is more er igen tanken man skal have. Et topbanner er som tidligere nævnt rigtig populært og er god til at markere indlægget start og med til at holde en god ensformighed igennem bloggen. Ensformigt lyder måske kedeligt men som læser er det rart for øjnene og så tager det ikke unødvendig fokus fra teksten. Et banner som går igen igennem bloggen bliver en del som hjernen ikke lægger mærke til men som rammer indlægget ind og giver anslaget: Her er et officielt indlæg i min blog.

Det er også en god ide at have en overskrift der markeret indlægget og hvor vi skal hen. Mange bruger kapiteltal og en overskrift. Det minder på mange måder layout til en bog. På den måde kan de også nemt sætte en indholdsfortegnelse op. En indholdsfortegnelse er med til at skabe et fint overblik for læsere og fedt, hvis man hurtigt skal finde et bestemt indlæg. Så slipper man får at gå 25 sider igennem. Indholdsfortegnelse n skal selvfølgelig være i et af de første indlæg.

Nå men tilbage til overskriften. En overskrift må ligesom titlen gerne være kreativ men den skal referer til indholdet. Det kan være en understregning af handlingen i indlægget. En bestemt begivenhed eller citat fra indlægget. Disse ting brugte jeg i min blog fra 2012 konkurrencen, The FM-Gaffer. Man kan også holde det helt simpelt og endda kombinerer titel, kapiteltal og overskrift. Se hvor simpelt men stadig lækkert Jyden gør det i sin blog Kronjylland, som er fra konkurrencen i 2011.

Så vi kommet til selve teksten og som jeg nævnet under sproget. Så er det vigtigt, at dele teksten op især hvis du har meget tekst med. En lang sammenhængen smører skræmmer læseren væk og det går det svært at læse. Så hellere dele den op i afsnit. Find den naturlige pause i teksten og lav så afsnit. Tager vi f. eks sidste års vinder af blogkonkurrencen, Le Sygnok, så har vi en mand, der tit baserer sin ting på indhold og tekst. Grafik og andet er sjældent brug. Han laver tit lange indlæg med meget tekst. Derfor deler han tingene op som i dette indlæg: Verdens førende talentfabrik. Han bruger også små overskrifter i løbet af indlægget, for at give en bedre overblik af indholdet.

Når man laver FM-blogs så er Screen Shoots (SS) fra selve spillet tit en nødvendighed og ofte grundlæggende. Hvis de bruges i en storytelling blog, så ødelægger de illusionen, hvis man poster dem direkte i indlægget. Brug dem heller som link i selve teksten. Det er med til at fastholde illusionen på den fiktive historie. Laver du til gengæld en ren FM blog, så er det ofte fedt med gode SS fra spillet med taktik, stilling mm. men som med grafik, så hold igen så du ikke ender med et fastelavsris af en blog. Du kan også give SS en bestemt plads i dine indlæg som JimmyGP gør her i sin blog Blue Vikings. Her placerer han SS sidst i indlægget. Derudover er han layout bare et skoleeksempel på hvordan det kan gøres.

Når du så poster din tekst, så hold dig til en standard font. Din overskrift mm. kan godt være kreativ men hovedteksten skal holde med en font der er til at læse. Et godt råd er at holde dig til siden normale font og ikke mindst farve. Hvis du skal bruge farvet tekst så skal du tænke dig om. Jeg brugte f. eks en rød tekst på et tidspunkt i en Man Utd blog. Ikke som hovedfarve men til overskrifter. Den brokkede læserne sig over fordi den sprang i øjnene. Så tænk dig om.

Brug gerne de forskellige funktioner i forum fra tabeller, til tekstlink og højre/venstrestillet tekst men tryk lige på prøve først for du sender teksten afsted. Sikre dig at det ser ordentlig ud og ikke mindst bidrager til bloggen. Lad vær med at have alt for meget i gang som blinkende tekst, løbende tekst, flere farver og tekst der skifter fra side til side osv. Det er støj og skader mere end de gavner.

Det sidste råd jeg vil give med på vejen omkring opsætning er, at du holder dig til max. 2-3 forskellig layout i løbet af bloggen. Find et layout som er gennemgående så man som læser ikke hele tiden skal forholde sig til nye ting. Der lyder måske kedeligt men det giver bare bedste indtryk af din blog og hjælper teksten på vej og det er det vigtige. Selvfølgelig kan du variere lidt fra indlæg til indlæg men hold et fast topbanner, ramme til grafik, ens størrelse, farve og font på overskrift samt tekst. Vi skal kunne genkende din blog når vi går ind på den. Så læg stilen allerede i indlæg 1.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #108: 24 Mar 2016, 00:30 »


Cliffhanger

Her til sidst vil jeg komme med lidt blandede råd og vejledning. Der er sikkert 100 andre ting jeg kunne ind på men jeg vil gerne videre med mine egne nørderier og blogskriverier.

Vi starter med en klassiker, nemlig Cliffhangeren, som kan bruges i både storytelling og ren FM blog. En Cliffhanger er med til at skabe drama og spænding i din historie og det lokker læseren til at komme igen. Det giver dig også mulighed for nye historier og vinkler. Så hvis du står foran en vigtig kamp måske endda en finale, så byg den op over et par indlæg. Det giver lidt mere fyld til din blog men ikke påtaget fyld. Du kan ikke bygge alle kampe op sådan, for det bliver for meget men de helt vigtige kampe. Eller for den sags skyld de private dramaer og konflikter dine hovedpersoner går igennem. Får du signet din drømmespiller? Eller er dit største talent på vej væk fordi Real Madrid står klar eller ender det med et drama som De Gea? Eller er managerens kone på vej til at skride, fordi hun ikke længere gider være alene hjemme med ungerne mens manageren er på farten med holdet?

Lysten driver værket

Det lyder måske banalt men gang på gang ser vi blogs gå i gang og dø hurtigt ud. Mange lader sig rive med af en stemning og giver efter for det hurtige fix. Det kan være en kamp på tv med Leicester der stormer frem og så tænker man. Jeg skal da spille et Leicester save og lave en fed blog om det. Det virker sjældent og den hurtige ide dør ud dagen efter. Jeg siger ikke at den form for inspiration ikke kan virke men gør dig selv en tjeneste. Skriv nogle indlæg i word først, kom godt i gang med savegamet og mærk så efter. Er dette et holdbart projekt? Eller var det bare en lidt for hurtigt indskydelse.

Udholdenhed er en dyd

Som nævnt i afsnittet før så skal du vide, at dit projekt er holdbart i længden, inden du går i gang. Den nemmeste måde at miste læsere på og aldrig få en læserskare, det er at starte den ene blog efter den anden som hurtig dør ud. Det ender med folk slet ikke trykker sig ind på din blog til sidst.

Skulle du ende med at miste lysten eller få skriveblokade, så tag en pause fra bloggen og spil lidt videre på savegamet. Så kommer lysten måske igen og lav så et tidsspring i din blog, det gør ikke noget. FM er jo det der tit driver lysten.

Er du i sidste ende gået død, så lad for gud skyld vær med at bruge en eller anden dødssyg undskyldning som savegame crash eller andet i den stil, ja med mindre det selvfølgelig er sandt. Jeg har oplevet nogen som har brugt den undskyldning flere gange og til sidst giver man bare op og holder sig væk som læser. Vær ærlig og sig det som det er. Vi kender alle det at gå død i et savegame eller en blog. Det er ikke nogen dødsynd men er du først i gang, så gør dig selv og læseren en tjeneste og giv det et forsøg.

Tag imod kritik og mist ikke modet

Det kan måske være træls med kritik og er folk håbløs ondskabsfulde, så luk ørene men ofte kommer kritikken for at hjælpe. Vi fleste vil dig det godt og håber du laver en god blog. Så lyt til de råd der kommer og bed om hjælp, hvis der er noget der ikke fungerer. Og mist for gud skyld ikke modet, hvis der ikke kommer en masse respons i starten.

Folk er tit lidt tilbageholdene før de kommer med lidt respons. De vil gerne se hvor tingene bær hen. Du oplever måske at nogen får respons med det samme men det er ofte blogskribenter der har en fast læserskare og som har opbygget den igennem flere år. Os der har været på scenen i mange år er også lidt indspiste og klapper hinanden på skylderen. Sådan er det også med venner ude i det virkelige liv. Du er måske ham den nye i klassen, så giv os tid til at se dig an. Og lad nu vær med at tigge om vores respons. Jeg citerer Cecs:

Citat
Folk vælger at bedømme din blog, når de vil, og ikke når du vil have det. Du skal ikke kræve en bedømmelse, og slet ikke en afstemning. Afstemninger, hvor man kan stemme fra 1-5 hvor god ens blog er, er til grin. Dette er billigere end billigt at få en bedømmelse på, og dem som gør det, ved det godt selv. Man skal ikke kræve bedømmelse af folk, for levende væsener kommer altid med bedst respons, når man selv vælger det.

Tænk hvis en eksamen skulle foregå, når man selv havde lyst. Tror I så ikke at eleverne var kommet ud med et bedre gennemsnit? Hvis man selv vælger, hvornår man skal bedømme, bliver det en bedre kommentar, som forfatteren kan bruge til mere.

FMF og FMD har brug for dig

Som afrunding til mit afsnit om blog, så vil jeg gerne understrege et par pointer, som jeg har sagt flere gange. Vi bider ikke og vi vil dig det bedste. Så hvis du har en blogskribent i maven, så kom ud af skabet. Vi hjælper gerne til og lover at behandle dig godt. Ikke ukritiske men i hvert fald respektfuld. Det eneste vi forlanger er, at du gør dig umage også selvom dit umage resultat er langt fra nogle af de bedste. Ironisk nok er blogskriverier ikke en konkurrence, det er kun i april men her er det også ok ”bare” at være med. Dit bidrag er næsten ligegyldigt niveau guld værd, da det er med til at gøre den danske FM scene til et mere levende sted også selvom det ikke vælter ind med ros og du vinder blogkonkurrencen.

Vi har brug for deltagere og nørder der gider lege med. For deltager folk ikke i de tiltag FMD og FMF kommer med, så dør det hele langsomt ud. Det vil være synd og skam. Jeg ville personligt blive skide træt af det. Så kom og leg med og hvis ikke i blogkonkurrencen, så i noget af alt det andet de danske sider byder på.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: 1 ... 6 7 [8] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010