Carlo Ancelotti er nok den træner der (som ung Milan tilhænger) har givet mig de største Milan-oplevelser. Efter en vigtig rolle, som spiller under Sacchi, tog han over som Cheftræner i Milan i starten af dette årtusinde. På de 8-9 år han besad denne post, førte han holdet frem til tre Champions League finaler (hvor af han vandt to) og et mesterskab. At han ikke vandt flere mesterskaber skyldes til dels Juves dominans, men så sandelig også den skade der påførtes Milan, grundet Calciopoli. Ancelotti formåede dog at skabe et af årtiets allerbedste mandskaber.
Hans største genistreg må være Andrea Pirlo - udråbt til at være den nye Baggio tiltrådte han Carlettos mandskab, men en manglende hurtighed og et lidt for roligt spil, gjorde at Ancelotti afprøvede ham på den defensive midtbane, med stor succes. Pirlos elegance og blik for spillet blev her krydret med vidunder lige dybe stikninger, efter holdets målscorere - om det så var målmaskinen Shevchenko, måltyven Inzaghi eller gud ham selv - Hernan Crespo. Med opdagelsen af Kaka var holdet komplet. Man havde minimum to kreatører i ham og Pirlo - nogengange flere, for både Seedorf, Rui Costa og Rivaldo, nåede at sætte deres præg på dette hold.
Ancelotti blev kendt for sin Juletræskonstellati
on. Altså hvor holdet er formet som et juletræ. Denne brugte han oftest til at implementerer en ekstra playmaker, hvem der ofte var den portugisiske 10'er Rui Costa. Men oftest spillede Ancelotti en 4-1-2-1-2, altså en midtbanediamand.
Juletræet:
------------------Dida------------------
---Cafu----Nesta------Stam--Maldini---
-----Gattuso-----Pirlo---Ambrosini-----
-------------Kaka-----Seedorf----------
----------------Shevchenko------------
Diamanten:
------------------Dida------------------
---Cafu----Nesta------Stam--Maldini---
------------------Pirlo------------------
---------Gattuso------Seedorf----------
-----------------Kaka------------------
----------Inzaghi----Shevchenko-------
Jeg har altid været helt væk i det her hold. Krydret med mit daværende idol: Tomasson (
), blev det mit hold. De spillede fantastisk fodbold. Der var fart på, der var lækre afleveringer, der var ekstravagance, charme og samba, men vigtigst af alt - der var der det bedste forsvar, som verden havde set siden Arrigo Sacchi. De var fantastiske, de fire nede bagved. Nesta og Jaap Stam udgjorde en sand stålmur. Med en perfekt blanding af elegance, taktisk forståelse og ren råstyrke styrede de det midterforsvar. På backerne havde man den altid muntre angrebsivrige Cafu, samt manden over dem alle - Il Capitano - Paolo Maldini. Åh hvor jeg elsker den mand. Selvom han efter hånden var blevet +35 var han stadig fantastisk. I sine unge dage var han nok mest kendt for hans vilje, arbejdsomhed, hurtighed, styrke og selvfølgelig hans trademark, den stenhårde takling. Her på hans ældre dage havde han dog mistet hurtigheden, men havde til gengæld fået en helt unik taktisk forståelse. Han læste spillet som ingen ande og det var faktisk sjældent du så ham lave en rigtig takling. Han stod som regel så godt placeret, at han kunne opsnappe boldene, uden rigtig at komme ind i en fysisk duel.
Nå. Puha. Blev vidst revet lidt med, men det er altså dette fantastiske hold jeg vil forsøge at genskabe. Formationen er på plads, men har svært ved at overføre dette til Football Managers taktiske terminologi. Hvis nogen vil forsøge at deltage i dette mindre projekt, må i rigtigt gerne deltage. Vedhæfter lige en kamp i fuld længe, samt en artikel fra Zonalmarking der gennemarbejder taktikken.
http://www.thisisanfield.com/features/redsineurope/watch-liverpool-3-3-ac-milan-2005-champions-league-final/Milan - Liverpool, CL-finale 2005
http://www.zonalmarking.net/2010/01/22/teams-of-the-decade-14-milan-2002-07/Zonalmarking, Team of The Decade - Milan 2002-07
I undre jer måske over, at jeg vælger 3-3 finalenederlaget til Liverpool, til at repræsenterer taktikken - faktum er altså at Milan spillede en fantastisk kamp på den forfærdelige aften. De spillede Liverpool ud af banen og jeg begriber stadig ikke, hvordan man kunne tabe den kamp. Liverpool score hele 3 mål på blot 6 minutter… Jeg er ikke i tvivl om at det på forhånd var fastlagt, at uanset hvor godt Milan spillede, så var den kamp Liverpools - der findes ingen anden forklaring på det.
