EL REY DE LA SAMBAHer følger lige et kort referat af hvordan det er gået, en gennemgang af hvordan det står til rent økonomisk og et par nyheder vedrørende kontraktforlængelse
r.
Det sportsligeFørst og fremmest gik det jo pisse godt rent sportsligt. La Liga og Champions League blev hentet hjem, præcis som i 2005-2006 sæsonen. I ligaen blev det til fede 93 point, hvilket var et pænt stykke foran Zaragoza, som formåede at stjæle sølvet for næsen af Real Madrid. De endte nemlig på lige mange point, men Zaragoza var bedre indbyrdes, efter de vandt den første kamp mellem de to hold med 3-1 og så lige spillede 2-2 i sæsonens allersidste kamp, hvor Diego Milito udlignede kort før tid. Det er fandeme flabet.
I Champions League blev den store overraskelse Werder Bremen, som jeg mødte i semifinalen efter at de havde slået Manchester United ud i kvartfinalen. Kvartfinalen nåede Olympiakos også til, for de slog nemlig Arsenal ud i første knockout runde. Kvartfinalen blev, ligesom for United, også endestationen for Real Madrid, der blev slået ud af Valencia, der dog sidenhen tabte til Bayern München, som jeg så endte med at slå i finalen. Det var fandeme dejligt.
Sidst lignede det en Copa del Rey finaleplads, efter en sejr i Madrid i første opgør af semifinalerne, men et par straffespark satte en stopper for det. I finalen mødte de Sevilla, der havde smidt Celta Vigo ud af turneringen i semifinalen. I Copa del Rey var der ikke for alvor nogle store overraskelser. I kvartfinalen var der således kun La Liga hold tilbage, hvor to af holdene dog endte med at rykke ud af La Liga, nemlig Mallorca og Racing Santander. I finalen spillede Sevilla og Madrid 0-0 og i straffesparkskonkur
rencen vandt Sevilla 5-4 efter at Sergio Ramos brændte det sidste og afgørende spark.
I La Liga blev jeg kåret som Årets Manager, foran Víctor Fernández fra Zaragoza og Fabio Capello fra Madrid. Årets spiller blev, fortjent nok, Andrés Iniesta, mens Espanyols Luis García og Zaragozas Diego Milito må deles om topscorerprisen med 21 mål hver, mens Luis Garcías holdkammerat, Raúl Tamudo, var lige i hælene på dem med sine 20 mål.
Det økonomiskeRent økonomisk har det været et vanvittigt år. Jeg har tjent styrtende med penge, hvilket i sidste ende er resulteret i et kæmpe overskud på 743 millioner kroner for denne sæson. Entréindtægterne har været rasende høje og ligger på 1,02 milliarder kroner for sæsonen, hvilket udgør hele 41% af mine samlede indtægter. Dernæst har TV-indtægter sædvanligvis spillet en stor rolle. Her har jeg fået 581 millioner kroner ind, hvilket er 23% af de samlede indtægter. Den sidste store indtægtskilde er merchandise, som jeg tjente 425 millioner kroner på i løbet af sæsonen, svarende til 17% af de samlede indtægter. Alt i alt er der kommet 2,5 milliarder kroner ind.
Hvad angår udgifterne, er det næppe nogen stor overraskelse at lønningerne har været den største sektor. 37% af de samlede udgifter gik til lønninger af spillere og staben – i alt 646 millioner kroner. Det vil sige at min ’lønninger i forhold til omsætning’ ligger på utroligt sunde 26%. Dernæst har jeg også betalt en del penge i skat – 199 milioner kroner, hvilket er 11% af de samlede udgifter. I alt løber udgifterne op i 1,76 milliarder kroner. Så i løbet af ferien får jeg forhåbentlig en bonus, der er stor nok til, at jeg kan købe min egen ø i et eller andet fremmed og eksotisk land. Det har jeg i hvert fald altid haft lyst til.
ForlængelserIndtil videre er der kun to spillere der har fået forlænget deres kontrakter. Don Andrés og Javier Saviola. Don Andrés var ikke så meget en forlængelse, som det var en fornyelse, således at lønnen passede bedre til hans rolle på holdet og hans nylige præstationer. Han var nemlig vanvittig i løbet af denne sæson. Helt ustyrlig. Han ville derfor, forståeligt nok, gerne have mere i løn og det har han fået. Hans nye løn afspejler hans centrale rolle på holdet. Han er således gået fra at få 330.000 kroner om ugen, til nu at få 800.000 kroner om ugen. Det gør ham til den tredje bedst betalte spiller på holdet, kun overgået af Ronaldinho og Samuel Eto’o.
Saviolas løn har derimod fået et ordentligt nøk i den anden retning. Hans gamle kontrakt var tilbage fra dengang han var en kæmpe stjerne i ligaen og var blandt de mest scorende spillere. Det betød at han fik 720.000 om ugen på sin gamle kontrakt. Den har jeg revet over. Fire gange. På kryds. Og tværs. Nu får han 425.000 om ugen i stedet for, hvilket langt bedre afspejler hans rolle på holdet og hans niveau som fodboldspiller.
Til næste sommer er der rigtig mange kontrakter der udløber. Jeg skal have gjort op med mig selv, hvilke, hvis overhovedet nogen, af disse jeg ønsker at få forlænget. Det er nemlig spillere der så småt begynder at være oppe i alderen. Giovanni van Bronckhorst, som er 32, 30-årige Ludovic Giuly, 35-årige Lilian Thuram, Sylvinho på 33, Santi Ezquerro på 30 og 30-årige Edmílson. Som udgangspunkt regner jeg i hvert fald ikke med at forlænge med hverken Ezquerro eller Thuram. Ezquerro er ikke god nok og Thuram vil simpelthen være for gammel.
De andre er jeg mere i tvivl om. Giuly gør det godt som reserve og indhopper, van Bronckhorst er stadig en klasse venstreback, Sylvinho er en vigtig støtte og alternativerne til Edmílson hænger ikke ligefrem på træer. Helt sikkert er det dog at Thiago Mottas kontrakt skal forlænges, inden den udløber, hvilket også er til næste sommer. Sidst er der reservemålmand Jorquera, som jeg er i tvivl om. Hvis jeg kan få fat i en anden der er billigere eller ligeså billig, men yngre, vil jeg gøre det. Hvis ikke beholder jeg Jorquera.
