The Crazy Gang - A Wimbledon Love Story

 

[Fogt]

En blog der er lige til at gå til. Flot arbejde og resultater

[Gungner]

NOVEMBER 2012
Don’t Dream It’s Over

”Hey now, hey now, don’t dream it’s over
Hey now, hey now, when the world comes in
They come, to build a wall between us
We know they won’t win”
- Don’t Dream It’s Over – Crowded House

AFC Wimbledon altid nævnt først
Arlesey (H) 2-1 | Rotherham (H) 2-2 | Barnet (U) 2-2 | Wycombe (H) 2-1 | Northampton (U) 2-0 | Chesterfield (H) 1-0 | Accrington (U) 0-0 | Torquay (H) 1-0

November startede med en FA Cup kamp, hvor vi havde fået hjemmebane fordel i første runde kampen mod non-league holdet Arlesey. Jeg stillede med en del reserver, men alligevel blev jeg skuffet da Arlesey bragte sig foran efter kun 14 minutter ved Shane Blackett. En dyb stikning nåede angriberen der sparkede bolden ind bag Jaimez-Ruiz til en overraskende 1-0 føring. I pausen fik holdet en kæmpe skideballe og det så ud til at virke. Dog skulle vi helt hen til tyve minutter før tid før udligningen faldt. Det var Luke Moore der opsnappede en løs bold og bankede den ind fra femten meter ude. Det hele lignede en uafgjort og dermed en omkamp, men ét minut før tid dukkede Gary Alexander op ved bageste stolpe og dirigerede bolden i mål. Det hele endte altså med en 2-1 sejr til os, dog uden på nogen måde at være imponerende.

Fra en mindre imponerende indsats til den næste. Rotherham kom på besøg, og de var indstillet på at ende vores ubesejrede streak. De startede også bedst da den tidligere Manchester United ungdomsspiller Daniel Nardiello bragte dem i front efter tyve minutter på flot spark fra distancen. Efter et par chancer i begge ender, kunne Luke Moore udligne til 1-1 da han nåede højest på et indlæg fra Purcell. 1-1 var også stillingen ved pausen, en stilling jeg ikke var tilfreds med. Min opsang hjalp åbenbart intet, for efter tyve sekunder af anden halvleg kunne Kayode Odejayi bringe Rotherham foran med 2-1. Resten af kampen var et stort pres mod deres mål, og ti minutter før tid gav det endelig pote. Jack Midson var manden bag udligningen der sikrede os et enkelt point. Ikke imponerende, men vi må tage hvad vi kan få når vi ikke spiller godt nok.

Mod Barnet skulle vi have de tre point, men den u-imponerende række af dårlige resultater fortsatte. Igen kom vi bagud, og igen var det efter noget mindre imponerende forsvarspil. Mark Byrne blev signeret scoringen da han opfangede en svag tilbagelægning fra Balkestein, og udplacerede Seb Brown i målet. Efter en halv times spil kom udligningen så da et indlæg af Kevin Sainte-Luce blev fanget af vinden og sejlede direkte i mål. Lidt heldigt, men stillingen var altså 1-1 ved pausen. I anden halvleg kom Mark Byrne igen i fokus, da han scorede Barnet’s andet mål efter cirka 56 minutter på hovedstød. Vi pressede på, og efter 62 minutter blev Jack Midson igen redningsmand da han modtog bolden fra Ajala. To træk og et spark senere lå bolden i målet og udligningen var en kendsgerning. Mere skete der ikke, og vi fik endnu et point.

Hjemme i London tog vi denne gang imod Wycombe, men skæbnen ville at vi for fjerde kamp i træk kom bagud. Det skete allerede efter ni minutter da Gary Doherty sparkede bolden mellem benene på Seb Brown efter et flot gennemspillet angreb, og dermed kunne bringe Wycombe foran med 1-0. Resten af halvlegen bød på dominans fra gæsterne, noget jeg selvfølgelig var langt fra tilfreds med. Heldigvis kunne vi takke Seb Brown for hans flotte målmandsspil, men han var så også den eneste der kunne være sin præstation bekendt. I anden halvleg gik det dog meget bedre. Først kunne vores irske wing Tadhg Purcell smække bolden i kassen ved nærmeste stolpe, og kun otte minutter senere var det Jack Midson der afgjorde kampen med scoringen til 2-1. Vi fik de tre point i dag, men igen var jeg bestemt ikke imponeret over det.

Næste kamp i en noget presset måned, bød på et udebane møde med Northampton, og for første gang i fem kampe kom vi ikke bagud. Det var topscorer Gary Alexander der sikrede os føringen, lige som første halvleg var ved at nå sin ende. Yussuff sendte en smuk stikning af sted mod Alexander der tog bolden med sig og udplacerede Northampton’s målmand. Midt i anden halvleg måtte Jack Midson lade sig udskifte, og hans erstatning, Charlie Strutton, gjorde opmærksom på sig selv med det samme. Han havde ikke været på banen i mere end tre minutter før han steg til vejrs og headede et indlæg fra Sainte-Luce i kassen. I slutminutterne pressede Northampton på, men vores forsvar holdte stand og dermed kunne vi sikre os tre vigtige point i oprykningsstriden. Spillet ser allerede bedre ud, og jeg håber vi kan holde det kørende.   

Tilbage på The Fan’s Stadium bød vi Chesterfield op til dans. De fremmødte fans fik dog ikke en fantastisk kamp at se, men mere to hold der satsede på defensiven. Af de to defensiver viste vores sig at være den stærkeste og det kunne vi igen takke målmand Seb Brown for. I den anden ende svigtede Chesterfield forsvarets koncentration i et splitsekund, og det var nok for Gary Alexander der opsnappede en løs bold og hamrede den ind bag en flagrende Chesterfield målmand. Målet faldt efter en halv times spil. Det så ganske udmærket ud da vi gik til pausen med en 1-0 føring, men anden halvleg blev noget anderledes. Chesterfield satsede offensivt og var tæt på en udligning et par gange, men Seb Brown og anfører Matt Mitchel-King fik i fællesskab afvist forsøgene, og dermed kunne Alexander kalde sig matchvinder endnu en gang.   

Derefter gik turen til Accrington, hvor vi skulle op imod rækkens bundprop. At der var 23 pladser til forskel på de to hold var dog ikke til at se, da Accrington startede bedst. De kom til mange chancer i løbet af første halvleg, hvor vi til gengæld kun formåede at afslutte et angreb én gang. Det er simpelthen ikke godt nok. Den manglende skarphed foran mål betød at vi måtte gå til pause med stillingen 0-0. Jeg ændrede en del til anden halvleg, og det kunne ses. Desværre var hele vores hold vanvittig ineffektive, men det samme kunne siges om Accrington. Hvis man ikke kendte stillingen inden kampen, ville man tro det var de to nederste hold der spillede i dag, for det var virkelig en ringe præstation af begge hold. Det hele endte 0-0, så for første gang i min Wimbledon karriere var jeg vidne til en kamp uden scoringer. Det måtte jo ske.

November blev sluttet af med et hjemmebane opgør mod Torquay, der ligesom de foregående modstandere kom med en intention om at tage alle tre point. Gæsterne fik dog ikke den bedste start, for efter elleve minutter opsnappede Peter Sweeney en returbold og hamrede den ind fladt ved nærmeste stolpe. Kun et par minutter efter kunne han være blevet dobbelt målscorer, men hans forsøg røg millimeter ved siden af stolpen. Også Alexander og Midson havde gode forsøg, men stillingen forblev 1-0 indtil pausefløjtet. I anden halvleg kom Torquay bedre med, men deres afslutninger var bare ikke gode nok til at få udlignet. Det samme kunne siges om os, for vores afslutninger var heller ikke noget at råbe hurra for. Så vi fik hevet endnu en lille 1-0 sejr hjem, og de tre point betyder at vi stadig holder fast i førstepladsen.

Ligastilling: November 2012

[Wester]

Jeg er pjattet med dit holdvalg... En af mine bedste saves har været med netop AFCW fra dengang de lå i blue square south... Førte dem frem til Premier League og var med i toppen, men så brændte min harddisk sammen

jeg er med dig hele vejen..

Jeg elsker især deres historie som fan skabt klub og hele måden klubben er bygget op på...

[Gungner]

DECEMBER 2012
Everytime

“Everytime I try to fly I fall without my wings
I feel so small, I guess I need you baby
Everytime I see you in my dreams, I see your face
It’s haunting me, I guess I need you baby”
- Everytime – Britney Spears

AFC Wimbledon altid nævnt først
Hereford (H) 1-0 | Torquay (U) 1-0 | Gillingham (H) 2-1 | Cheltenham (H) 1-1 | Fleetwood (U) 4-2 |
Oxford (U) 1-1 | Rochdale (U) 4-1

I 2. Runde af FA Cup’en skulle vi møde Hereford der ligger en række under os, altså i Blue Square Premier. Jeg spillede med et halvt reservehold i dag, blandet med lidt erfaring. Jeg regnede med at vi kunne hive en sejr hjem alligevel, og det gjorde vi da også men det var på ingen måde imponerende. Hereford gik uimponeret til værks, men deres afslutninger var decideret elendige. Efter et kvarters spil kunne Jack Midson så bringe os foran da han fik kæmpet sig imellem to forsvarere og kom først til et indlæg fra Sweeney. Bolden ramte ham i panden og fløj ind bag målmanden, der måske nok skulle have holdt den ude. Efter en halv time blev udeholdet reduceret til ti mand, da Pete Burton fik direkte rødt kort for at sparke Luke Moore ned midt på banen. Vi formåede dog ikke at udnytte vores overtal, så 1-0 føringen holdte til pausen. Anden halvleg var ikke meget bedre end første, og det betød at den endte uden scoringer. Med 1-0 er vi videre til tredje runde, hvor Premier League mandskaber træder ind i turneringen.

Næste kamp var et nyt møde mod Torquay, denne gang var det syd-regionens Kvartfinale i Johnstone’s Paint Trophy. Vi startede som lyn og torden, og kom hurtigt foran ved Rashid Yussuff der efter et flot opspil kunne sætte inderside på bolden og dirigere den i mål til 1-0. Efter scoringen pressede Torquay på, men Seb Brown diskede op med flere flotte redninger. Gad vide hvor længe vi kan holde på ham? Vores chancer blev heller ikke udnyttet, og derfor var stillingen stadig 1-0 da vi gik til pause. I anden halvleg blev der gået til stålet, og det betød flere frispark og et enkelt straffespark til Torquay. Men hjemmeholdets straffesparks skytte formåede ikke at udnytte den gyldne mulighed og sparkede bolden over mål. Efter flere chancer i begge ender ikke blev udnyttet, kunne Yussuff til sidst kalde sig matchvinder. Vi formåer ikke at score mange mål for tiden, og slet ikke fire til syv mål i samme kamp. Det er noget vi skal blive bedre til snart, men med 1-0 er vi videre til syd-regionens semifinale i Johnstone’s Paint Trophy.

Tilbage i London kom Gillingham på besøg, og de var ude efter alle tre point. Det var da også dem der slog til først, da Deon Burton kunne bringe dem foran lige før pause-fløjtet. Efter et flot gennemspillet angreb, havnede bolden hos Burton der sparkede til den første gang, hvorefter den ramte stolpen og fløj i mål. Det satte punktum på en ellers ekstrem kedelig første halvleg. Alt hvad første halvleg ikke var, det var anden halvleg. Først fik vi udlignet, da anfører Mat Mitchel-King headede bolden i nettet efter et hjørnespark og kort tid derefter blev Gillingham reduceret til ti mand. Det var angriberen Junior Agogo der fik sit andet gule kort for at forsøge at filme sig til et straffespark. Med en mand i overtal beordrede jeg til angreb, og sejrsmålet kom da også, men vi skulle tre minutter ind i overtiden før scoringen faldt. Det var liga topscorer Gary Alexander der sendte en kanonkugle afsted mod Gillingham’s mål. Bolden sejlede op i fjerneste hjørne, uden chance for målmanden. Dermed kunne vi tage tre vigtige point og forblive i toppen af rækken.

London var også stedet for næste kamp hvor Cheltenham besøgte The Fan’s Stadium. Vores fans fik dog ikke meget at juble over den første halve time, da vi misbrugte flere oplagte muligheder og derefter kom bagud på hvad der reelt var Cheltenham’s første chance i kampen. Paul Benson stod på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og kunne derfor sætte indersiden på et fladt indlæg og sende bolden i målet til Cheltenham føring 1-0. Efter scoringen kom der noget mere gang i os, og tog os kun syv minutter før vi havde udlignet. Jack Midson snød offside fælden på en stikning fra Peter Sweeney, og efter at have rundet keeperen, kunne han stille og roligt trille bolden over stregen til udligning 1-1. Anden halvleg foregik i et noget langsommere tempo, og begge hold kom ikke til de store chancer. Efter en noget tam præstation af begge hold, fløjtede dommeren af og vi måtte altså tage til takke med et enkelt point.

Udekampen mod Fleetwood startede som lyn og torden, og bød på vel nok sæsonens flotteste scoring indtil videre. Efter kun to minutter kunne Gary Alexander tage bolden ned med venstre fod, før han vendte rundt og i samme bevægelse hamrede bolden ind bag en flagrende keeper med højre foden. Efter denne scoring måtte selv hjemmeholdets fans klappe af Alexander. Der gik dog kun tyve minutter før stillingen var lige igen. Det var Paul McKenna der headede et indlæg i mål ved nærmeste stolpe, og dermed kunne vi gå i omklædningen med stillingen 1-1. Efter pausen tog Jack Midson over og scorede et fantastisk hattrick, og med ti minutter igen af kampen var vi altså foran 4-1. Første mål af Midson var et typisk forward mål, da han kæmpede sig igennem forsvaret. Det andet mål var efter et hjørnespark, og det sidste var et flot spark fra distancen. Med tre minutter igen, kunne hjemmeholdets David Ball reducere da han alene med Seb Brown fik bolden i mål. Mere blev det ikke til, og vi kunne tage derfra med en rigtig flot 4-2 sejr.

Endnu en udekamp stod på programmet, og denne gang gik turen til Oxford. Det er svært at stille hold hvis alle ens spillere er trætte eller har brug for et hvil på grund at det pressede kampprogram, så jeg regnede ikke med noget stort resultat i dag. Dog kommer vi foran efter kun seks minutter, da forsvarsklippen Pim Balkestein når højest efter et hjørnespark og sætter panden på bolden. Den havner i kassen efter en tur på stolpen først, men et mål er et mål som man siger. Det er ikke mange af de normale startere vi spiller med, men vi formår da at holde føringen til pausen. I anden halvleg får Oxford så udnyttet vores trætte forsvar da James Constable vinder en løbeduel mod Will Antwi og udplacerer Seb Brown i målet. Resten af kampen er et stort Oxford pres, men heldigvis er de ikke ret skarpe foran mål. Vi formåer at holde stand, og kampen slutter 1-1, et resultat jeg ikke er helt tilfreds, men det betyder dog at vi fortsat ligger nummer et.

Udekamp nummer tre i træk stod på programmet, og denne gang skulle vi en tur til Rochdale. Der skulle ikke gå lang tid før vi tog føringen takket være Stacy Long. Efter lidt tumult i feltet, blev bolden spillet tilbage og Long tog chancen og sparkede den ind ved fjerneste hjørne til en 1-0 føring. Lige før pause-fløjtet fik Rochdale så udlignet, da Ashley Grimes fik prikket bolden ind fra en nærmest umulig vinkel. Efter pausen stod der så Wimbledon på det hele, og vi kunne bringe os foran efter 57 minutter da Rashid Yussuff dukkede op ved bageste stolpe efter et hjørnespark og kunne sætte indersiden på. Ti minutter senere fik vi så et nyt hjørnespark, og denne gang nåede Pim Balkestein højest og headede bolden i mål til en 3-1 føring. Derefter trak vi os tilbage på banen, og det gav Rochdale et par chancer. Men efter en misbrugt mulighed slog vi kontra, og kunne bringe os foran 4-1 ved topscorer Gary Alexander. Med en 4-1 sejr kunne vi fejre nytår på en flot førsteplads, noget ikke mange havde spået os til inden sæsonen gik i gang.   

Ligastilling: December 2012

[Magn]

God blog og rigtig flotte resultater.

[Gungner]

Tak til jer alle sammen for at følge med og komme med et par kommentarer
Næste update bliver Januar 2013, med et par signings i vente og en god måned at se frem til.

[JimmyGP]

Jeg var egentligt ude i at ville skrive at det er nogen lange updates du har dig, men da jeg læste det i det synes jeg faktisk at det er helt fint.. Det er jo lige ud og af landevejen, hvilket passer mig fint og så er det jo bare ekstra bonus at "The Crazy Gang" er på mod oprykning Fortsæt endelig det gode arbejde