AGF

 

[The Undertaker]

Har ellers en forhåbning om, at Solberg kan rykke ind i angrebet fra 3. sæson, men det kan jo være han ikke bliver god nok Men en spiller som Skhirtladze har faktisk været min bedste mand i front her i starten af første sæson (meget uventet), hvorimod Mate ikke rigtigt kommer frem til det helt store. Men føler GF truppen er meget smal i starten, så har haft flere U-19 spillere på banen. Lige så snart pengene er til det, så skal der satses på talentudvikling...

[daugaard]

http://gyazo.com/81fb84fffa528f904797d6bd4c534ed2

toooo easy

[Batigol]

Jeg er i gang med et lille hyggespil med AGF. Det er ikke så ofte at jeg får spillet på det, men efter 1. del af Superligaen er jeg på en fin 3. plads. Det startede ellers ret turbulent. Skulle helt hen til 6. runde af Superligaen for at få min første sejr, som kom med en 1-0 sejr over OB. Inden da havde jeg spillet 1-1 i Brøndby, 3-3 mod FCN, 0-0 i Haderslev, tabt 2-3 til Silkeborg og spillet uafgjort 2-2 med Esbjerg. Siden kampen mod OB er det til gengæld gået rigtig godt, med 3 sejre i de sidste 5 kampe. Først tabte jeg dog lige med 1-0 til FCK, men efterfølgende har jeg slået Randers med 3-0, FCM med 1-0, spillet 1-1 mod Horsens og så lige vundet 3-0 over AaB.

I Europa League blev det ikke til noget gruppespil. Jeg mødte Inter Turku fra Finland i 2. kvalrunde. Her tabte jeg først 3-1 i Finland, hvor Marcus Solberg ellers kom på tavlen, men hjemme rundbarberede jeg dem fuldstændig med en 4-0 sejr, hvor Frans Dhia Putros kom på tavlen. I 3. kvalrunde skulle jeg dog op mod Liverpool, hvilket blev for stor en mundfuld, selvom jeg virkelig gav dem kamp til stregen. Hjemme i Århus tabte jeg 0-1, men den kunne ligeså godt være endt uafgjort eller med en sejr til mig. Luis Suárez scorede Liverpools mål dybt inde i overtiden. Herefter spillede jeg 1-1 på Anfield Road. Jens Jønsson bragte mig foran, men Fabio Borini ødelagde drømmeresultat med et kvarters spil igen.

Hvad angår pokalen mødte jeg Thurø i 2. runde, hvor jeg vandt med 4-0. Marcus Solberg scorede hattrick. I 3. runde mødte jeg så FCN og her spillede jeg 1-1 i den ordinære spilletid. I den forlængede spilletid blev der ikke scoret, så vi skulle ud i en omgang straffespark. Her scorede Hjalte, Solberg og Devdariani på de første tre forsøg, hvor Nordsjælland brændte et enkelt, da Staff snuppede Joshua Johns spark. Så brændte Akharraz, overraskende nok, også lige, men Mark Gundelach gjorde ham kunsten efter, og så sendte Pasanen mig videre med sit spark.

Marcus Solberg har virkelig været en profil. I alt har han scoret 9 mål i 13 optrædener, hvor de 9 af dem har været fra start. I Superligaen er han sågar nummer 5 på topscorerlisten med 5 mål, hvilket Skhirtladze også har scoret. I det hele taget har jeg virkelig brugt de unge spillere meget. I den sidste kamp i 1. del af Superligaen, 3-0 sejren over AaB, var det Emil Scheel der var den helt store helt, med en scoring og en assists. Jeg har kun hentet Abdi Ibrahim fra Manchester City på en lejeaftale, samt den 20-årige nordmand Christian Landu-Landu, der så småt har sat sig på højrebacken, men han kan også både spille centerback, defensiv midt og central midt. Anders Kure har i øvrigt været sublim. 2 gange kampens spiller i sine 16 optrædener, med et gennemsnit på 7.46.

Min 3. plads i 1. del af ligaen, betyder så også at vi har fået 15 millioner, så det er jo meget fint for økonomien. Og så har Mate Vatsadze også lige brækket benet, så han er ude i 6-7 måneder. Skidt, skidt, skidt. Men så må Solberg jo bare fortsætte de gode takter.

[Batigol]

Nå, efter at have skrevet indlægget her i forgårs, blev jeg sgu fanget af spillet igen, så jeg blev nødt til at spille sæsonen færdig. Det gik rigtig godt - og så alligevel ikke. Resten af efteråret gik kanon godt. Jeg tabte kun 1 af ud af de 9 kampe jeg spillede i resten af 2012. Det blev blandt andet til en 3-0 sejr over Brøndby, en 3-1 sejr over Nordsjælland, en 3-1 sejr over OB og en 2-0 sejr over FCK der bragte mig ind i kampen om guldet. I pokalturneringen gik det også godt i løbet af efteråret. I 4. runde slog jeg B 93 med 2-5 på Østerbro, og herefter slog jeg Silkeborg med 0-1 i Silkeborg. Silkeborg som ellers var det eneste hold som jeg havde tabt begge kamp mod indtil videre.

I foråret startede jeg stærkt ud med at vinde 6 ud af de første 7 kampe, hvor jeg endelig fik slået Silkeborg i ligaen med en 0-3 sejr på Mascot Park. Herefter tabte jeg dog først mesterskabet, med et 2-1 nederlag i Parken, og derefter var jeg lige ved at smide sølvmedaljerne væk også, ved at tabe 4 ud af de sidste 5 kampe. Hvem der skulle have sølv skulle dog bestemmes i den allersidste kamp, hvor jeg mødte Horsens, som nu pludselig var 2 point foran mig, efter ellers at have været 11 point bagud for ganske få kampe siden. Her vandt jeg 2-0 hjemme i Århus, så sølvet var mit. Foråret bød også på en finale. I semifinalerne af pokalen skulle jeg op mod FC Fredericia. Her blev det først til et 1-1 resultat i Fredericia og hjemme i Århus vandt jeg så 1-0. I finalen ventede Horsens. Jeg kom foran 2-0 i løbet af første halvleg, men Horsens spillede lige tilpas beskidt til at skade hele 4 spillere inden der var spillet 55 minutter, da Kasper Povlsen, Stephan Petersen, Marcus Solberg og Søren Larsen måtte udgå. Solberg og Larsen havde i øvrigt scoret målene. Det betød at jeg spillede de sidste 35 minutter med en mand i undertal og her fik Horsens udlignet. Det endte i en omgang straffespark, hvor Horsens vandt 2-4, efter at Hjalte Nørregaard og Davit Skhirtladze brændte.

Skhirtladze var dog sæsonens helt store profil. Det blev til i alt 21 mål, 19 af dem i ligaen, hvor Henrik Toft dog scorede et mere, samt 9 assists. Marcus Solberg tog andenpladsen på min interne topscorerliste, med i alt 13 mål og 6 assists, mens Devdariani scorede 8 og lagde op til 5. Min sidste georgiske spiller, Vatsadze, tegnede sig for 5 scoringer, men han var som bekendt også ude i en stor del af sæsonen. Stephan Petersen stod for flest oplæg, med i alt 11.

Økonomisk ser det rigtig godt ud. Jeg lå på en andenplads ved afslutningen af både 2. og 3. del af Superligaen, så her blev jeg tildelt 15,66 millioner kroner begge gang. Derudover blev jeg nødt til at sige farvel til Casper Sloth, da han ville videre. Ligesom daugaard her i tråden, har jeg valgt at Brian Steen tager sig af det meste, så det var ham der skulle finde en ny klub til Sloth. Desværre formåede BSN kun at presse 10 millioner kroner ud af Sloth, samt 25% af fortjenesten af næste salg. Og så røg Sloth ellers til Sparta Prag. Det betyder dog at der er sorte tal på bundlinjen. Med et projekteret overskud for sæsonen på i alt 34,14 millioner kroner, har jeg fået klubkassen op på den rigtige side af 0. Balancen er således pt. på 25,71 millioner kroner, hvilket selvfølgelig er super positivt, men jeg er meget afhængig af præmiepengene, som udgjorde 35% af de samlede indtæger i løbet af sæsonen. Med andre ord er totalt økonomien afhængig af at jeg præsterer rent sportsligt.