Diskussion om Italiens spillestil

 

[FM_Cleverest_Man]

Eftersom Italien spillede imod Danmark i Lørdags, må jeg indrømme at jeg var stærkt fascineret af Den italienske spil-filosofi og den måde Cesare Prandelli's mandskabvalgte at begribe kampen på.
Som man så valgte han at bruge en masse af spillerne fra Torinoholdet Juventus, og det har motiveret mig til at starte et spil i FM13 med Juventus. Jeg vil forsøge at få succes med en Italiensk prægest spillestil, eller lidt alá den måde de spillede på imod Danmark. Med Pirlo som den kreative i motorrummet, som spillet var bygget op omkring. Med stort brug af deres offensive backs og et godt teamwork med en flydene mentalitet på hele holdet.

Kan nogen supplerer min idé og har nogen lurede den Italienske spillestil af? Eller måske et par entusiaster kan hjælpe? Skriv gerne!  Mangler teorier til at opbygge en god Italiens formation.

[Swizz CataR]

Jeg må indrømme at jeg også lader mig fascinere af Prandellis værk på det italienske landshold. Jeg lægger dog også mærke til nogle lidt andre ting end du lige har nævnt ovenfor.

Det der især fascinerer mig, er hvordan holdet binder angreb og forsvar sammen, samt hvordan de centrale midtbanespillere bryder kæderne. Hvis vi starter med forsvaret, så er de to centrale begge fra Juventus. De er vant til at spille med et tremandsforsvar, hvilket jeg tror giver dem  mulighed for at lade Abate på højre midtbane gå mere frem i banen. De spiller med en meget smal midtbane der sideforskyder meget, altså en smal diamant, hvorfor backsne er vigtige for at holde noget bredde offensivt. Både Abate og Balzaretti er dygtige på bolden, og især Abate er også meget hurtig på fødderne.

På midtbanen er Pirlo mere en playmaker end en defensiv midtbane, trods det at han er placeret bag Marchisio og De Rossi. Begge disse er dog gode i begge ender, og udmærker sig især som enormt løbestærke og gode i boldomgangen. Hverken De Rossi eller Marchisio er tekniske vidundere, men de er dog dygtige i deres afleveringer og yderst stabile defensivt. Især Marchisio er en favorit for mig, idet at han er enormt god til at tage løbene helt op i modstanderholdets målfelt - hvilket dog er noget de begge kan.
Montolivo har en relativt fri rolle foran dem. Han hjælper i forsvaret, men er dog tiltænkt som manden angriber kan spille bolden tilbage på. Hans rolle er derfra at spille bolden ud til de spillere, der kommer stormende op forbi han bagfra. Det er derfor vigtigt at han formår ikke at smide bolden væk, men at han samtidig også kan være farlig på egen hånd.

I angrebet er begge spillere meget dygtige teknisk, og de er gode med bolden i fødderne. De opholder sig begge relativt centralt og spiller egentlig meget på samme måde, hvis man ser på dem som typer. Hvis man skal sætte dem som to forskellige typer i FM, vil jeg mene at Osvaldo er mere måljæger end Balotelli, der går lidt oftere tilbage i banen.

For mig er det især den centrale midtbane der er interessant. Den gør virkelig ondt på alle forsvar, fordi Marchisio og De Rossi tager løbene og bryder kæderne. Det overbelaster forsvaret og gør, at backsne bliver nødt til at bakke meget indad - hvilket de to angribere bl.a. også gør, og det giver så ekstra plads til de offensive backs. Jeg tror den del bliver svær at genskabe i FM, men det er dog et projekt jeg også selv håber på at kunne finde tid til at arbejde med.

[ptrN]

MM (Buffon, De Sanctis) - Målmand (Forsvar)
HB (Abata, Maggio) - Back (Automatisk)
VB (Balzaretti, De Ceglie) - Back (Automatisk)
CBH (Barzagli, Bonucci) - Boldspillende forsvarsspiller (Forsvar)
CBV (Chiellini, Criscito) - Central forsvar (Forsvar)
DM (Pirlo, Verratti) - Dybdeliggende playmaker (Support)
MCH (De Rossi) - Felt-til-felt-midtbanespiller (Support)
MCV (Marchisio) - Central midtbanespiller (Support)
OMC (Montolivo, Giovinco) - Offensiv midtbanespiller (Angreb)
BoCH (Balotelli, Osvaldo) - Targetmand (Support)
BoCV (Di Natale, Diamanti) - Skarpretter (Angreb)

Italien spiller, foruden tiden de var i undertal i kampen i tirsdags, kontrollerende, flydende fodbold. De er ikke et hold der decideret spiller kontrafodbold, selvom deres backs hurtighed til tider kan få det til at se sådan ud. Alle ti markspillere hjælper i den defensive fase, imens forsvaret står organiseret når den offensive fase opbygges. VI så i tirsdags, at Balotelli flere gange var med nede i eget felt og cleare bolden.

Holdet spiller med en blandet afleveringsstil, som dog overvejende hælder mod den kortere afleveringsstil. Især omkring Andrea Pirlo's rolle, ses det at den korte spillestil praktiseres men, at der også forsøges lange bold frem i banen, eller i form af sideskift.

Der overlades ikke megen kreativ frihed til spillerne, bortset fra rollerne omkring førnævnte Pirlo samt Riccardo Montolivo. De to nævnte var begge i hopla mod Danmark, hvor Pirlo assisterede to gange, imens Montolivo scorede et fremragende langskudsmål. Selvsamme Montolivo havde i øvrigt hele fire af slagsen (langskud), hvilket vidner om friheden hans rolle giver ham.

Danmark var i periode overhovedet ikke presset i deres boldomgang, hvilke kan tilskrives udvisningen af Pablo Osvaldo. Italien plejer dog hverkan at praktisere et fuldblods presspil som eksempelvis ses i Barcelona, samtidigt med at de ikke står på flade fødder og venter på modstanderen selv smider bolden.

Italien forsøger så vidt muligt at forsvare vha. zoneopdækning. Vi så dog i slutningen af kampen, at Bendtner blev neutraliseret fuldstændig af hhv. Chiellini og Barzagli. Derfor kan det forsvares at sige, at disse to spillere benytter mandsopdækning.

Vi så generelt ikke mange indlæg fra Italiens side i kampen i tirsdags. Faktisk fuldførte de kun et indlæg, som desværre ramt en fremstormende Daniele De Rossi lige i panden. Da Italien ikke benytter en stor boksspiller, ala Bendtner og heller ikke slår indlæg flade ved forreste stolpe, kan denne indstilling sættes til default.

Den eneste spiller som reelt set havde bevægelsesfrihed var Montolivo, hvilket kun var til en vis grad. Vi så ham søge ned i banen, for at gøre plads til De Rossi enkelte gange, men aldrig mod kanten, hvor hhv. Ignazio Abata og Federico Balzaretti forsynede holdet med bredde.

Forsvarskæden står hverken dybt eller højt. Denne er placeret således at Pirlo har plads til at operere i, hvorfor denne indstilling kræver lidt finjustering.

Tempoet hvormed Italien spiller hælder mod at være en anelse hurtigt. Som tidliigere benævnt kan det til tider ligne at de forsøger kontraangreb, men dette skal blot ses i lyset af, at de spiller et hurtigt pasningsspil centralt på banen.

Alle afleveringerne forsøges igennem midten, da de boldstærke spillere findes her. Pirlo er eminent med bolden, men også De Rossi, Claudio Marchisio og Montolivo er ganske pasningsstærke spillere.

Det kommer ikke bag på nogen at playmakeren på holdet er Pirlo. Balotelli benyttes som targetmand, men ikke i den forstand vi kender fra eksempelvis England. I klubber som eksempelvis Stoke, slås bolden højt og langt efter en stor stærk boksspiller som er overladt til sig selv. Måden hvorpå Balotelli fungerer i rollen, er at han, som vi så mod Danmark, søger ned i banen og lægger den af til Montolivo eller en af de andre midtbanespillere med en førstegangsberøring . Dermed er han allerede i bevægelse igen og søger ind i feltet. Boldene bliver serveret til hans fødder, eftersom Italien forsøger at holde bolden ved jorden.

Af nævneværdige spillerindstillinge r er det helt centralt af kigge på rollen omkring Pirlo. For at gøre denne så virkelighedstro som muligt, er han sat til at "løbe i hullerne". Dette er med til at gøre, at han søger bolden. Der foruden er hans pasningsstil sat til at være kort. For at emulere at han i virkeligheden til tider forsøger lange sideskift har han som en af de få på holdet, fået en del "kreativ frihed".

Jeg har forsøgt mig med en taktik ud fra ovenstående grundtanker. Dette resulterede i en 2-1 sejr over Spanien i en venskabskamp.



Pirlo brækkede armen op til kampen, hvorfor Marce Verratti overtog hans plads. Dette gjorde han udemærket, med hele 68 afleveringsforsøg i kampen. Generelt var vi Spanien overlegne på midtbane afleveringsmæssigt. Desuden havde vi 51% af spillet. Alonso, Busquets og Iniesta stod for sammenlagt 71 afleveringer, imens Verratti, De Rossi og Marchisio stod for hele 161, altså over dobbelt så mange.

Taktikken kan findes nedenfor, og kan eventuelt bruges til inspiration.

http://peecee.dk/upload/view/387923

[Gemma]

Nu vil jeg ikke komme med et stort fængende indlæg, da jeg ikke har set nok kampe til at udtale mig, men at kigge på ZonalMarking.com er aldrig en dårlig idé, hvis man vil "skabe" en taktik, som minder om virkeligheden.

Jeg fandt denne omkring Italien under EM og jeg tvivler på, at grundtanken har ændret sig meget:
http://www.zonalmarking.net/2012/06/06/euro-2012-preview-italy/

Håber, at det kan hjælpe dig.

[T.Iglemose]

MM (Buffon, De Sanctis) - Målmand (Forsvar)
HB (Abata, Maggio) - Back (Automatisk)
VB (Balzaretti, De Ceglie) - Back (Automatisk)
CBH (Barzagli, Bonucci) - Boldspillende forsvarsspiller (Forsvar)
CBV (Chiellini, Criscito) - Central forsvar (Forsvar)
DM (Pirlo, Verratti) - Dybdeliggende playmaker (Support)
MCH (De Rossi) - Felt-til-felt-midtbanespiller (Support)
MCV (Marchisio) - Central midtbanespiller (Support)
OMC (Montolivo, Giovinco) - Offensiv midtbanespiller (Angreb)
BoCH (Balotelli, Osvaldo) - Targetmand (Support)
BoCV (Di Natale, Diamanti) - Skarpretter (Angreb)

Italien spiller, foruden tiden de var i undertal i kampen i tirsdags, kontrollerende, flydende fodbold. De er ikke et hold der decideret spiller kontrafodbold, selvom deres backs hurtighed til tider kan få det til at se sådan ud. Alle ti markspillere hjælper i den defensive fase, imens forsvaret står organiseret når den offensive fase opbygges. VI så i tirsdags, at Balotelli flere gange var med nede i eget felt og cleare bolden.

Holdet spiller med en blandet afleveringsstil, som dog overvejende hælder mod den kortere afleveringsstil. Især omkring Andrea Pirlo's rolle, ses det at den korte spillestil praktiseres men, at der også forsøges lange bold frem i banen, eller i form af sideskift.

Der overlades ikke megen kreativ frihed til spillerne, bortset fra rollerne omkring førnævnte Pirlo samt Riccardo Montolivo. De to nævnte var begge i hopla mod Danmark, hvor Pirlo assisterede to gange, imens Montolivo scorede et fremragende langskudsmål. Selvsamme Montolivo havde i øvrigt hele fire af slagsen (langskud), hvilket vidner om friheden hans rolle giver ham.

Danmark var i periode overhovedet ikke presset i deres boldomgang, hvilke kan tilskrives udvisningen af Pablo Osvaldo. Italien plejer dog hverkan at praktisere et fuldblods presspil som eksempelvis ses i Barcelona, samtidigt med at de ikke står på flade fødder og venter på modstanderen selv smider bolden.

Italien forsøger så vidt muligt at forsvare vha. zoneopdækning. Vi så dog i slutningen af kampen, at Bendtner blev neutraliseret fuldstændig af hhv. Chiellini og Barzagli. Derfor kan det forsvares at sige, at disse to spillere benytter mandsopdækning.

Vi så generelt ikke mange indlæg fra Italiens side i kampen i tirsdags. Faktisk fuldførte de kun et indlæg, som desværre ramt en fremstormende Daniele De Rossi lige i panden. Da Italien ikke benytter en stor boksspiller, ala Bendtner og heller ikke slår indlæg flade ved forreste stolpe, kan denne indstilling sættes til default.

Den eneste spiller som reelt set havde bevægelsesfrihed var Montolivo, hvilket kun var til en vis grad. Vi så ham søge ned i banen, for at gøre plads til De Rossi enkelte gange, men aldrig mod kanten, hvor hhv. Ignazio Abata og Federico Balzaretti forsynede holdet med bredde.

Forsvarskæden står hverken dybt eller højt. Denne er placeret således at Pirlo har plads til at operere i, hvorfor denne indstilling kræver lidt finjustering.

Tempoet hvormed Italien spiller hælder mod at være en anelse hurtigt. Som tidliigere benævnt kan det til tider ligne at de forsøger kontraangreb, men dette skal blot ses i lyset af, at de spiller et hurtigt pasningsspil centralt på banen.

Alle afleveringerne forsøges igennem midten, da de boldstærke spillere findes her. Pirlo er eminent med bolden, men også De Rossi, Claudio Marchisio og Montolivo er ganske pasningsstærke spillere.

Det kommer ikke bag på nogen at playmakeren på holdet er Pirlo. Balotelli benyttes som targetmand, men ikke i den forstand vi kender fra eksempelvis England. I klubber som eksempelvis Stoke, slås bolden højt og langt efter en stor stærk boksspiller som er overladt til sig selv. Måden hvorpå Balotelli fungerer i rollen, er at han, som vi så mod Danmark, søger ned i banen og lægger den af til Montolivo eller en af de andre midtbanespillere med en førstegangsberøring . Dermed er han allerede i bevægelse igen og søger ind i feltet. Boldene bliver serveret til hans fødder, eftersom Italien forsøger at holde bolden ved jorden.

Af nævneværdige spillerindstillinge r er det helt centralt af kigge på rollen omkring Pirlo. For at gøre denne så virkelighedstro som muligt, er han sat til at "løbe i hullerne". Dette er med til at gøre, at han søger bolden. Der foruden er hans pasningsstil sat til at være kort. For at emulere at han i virkeligheden til tider forsøger lange sideskift har han som en af de få på holdet, fået en del "kreativ frihed".

Jeg har forsøgt mig med en taktik ud fra ovenstående grundtanker. Dette resulterede i en 2-1 sejr over Spanien i en venskabskamp.



Pirlo brækkede armen op til kampen, hvorfor Marce Verratti overtog hans plads. Dette gjorde han udemærket, med hele 68 afleveringsforsøg i kampen. Generelt var vi Spanien overlegne på midtbane afleveringsmæssigt. Desuden havde vi 51% af spillet. Alonso, Busquets og Iniesta stod for sammenlagt 71 afleveringer, imens Verratti, De Rossi og Marchisio stod for hele 161, altså over dobbelt så mange.

Taktikken kan findes nedenfor, og kan eventuelt bruges til inspiration.

http://peecee.dk/upload/view/387923

Glimrende analyse, men vil lige kommentere på din targetman og playmaker analyse.
Mener ikke Pirlo rykker i hullerne; han søger automatisk væk fra modstanderen via hans "off the ball" og holder hans position på den defensive midtbane, som en dybdeliggende playmaker altid gør - ellers er han en avancered playmaker.
Balotelli er jeg lidt mere i tvivl om, men mener ikke han havde target man-rollen, da han - præcis som du skriver - søger ned i banen for at modtage bolden (roam), som en target man ikke skal gøre, da han er stationær. I kraft af sin fysik, ser jeg ham mere som dybdeliggende angriber, der holder på bolden, spiller den videre og søger fremad i feltet, hvor han kan være farlig. Dog har han ikke stikningerne på ofte.
Slutteligt mener jeg ikke man kan spille med BÅDE playmaker og targetman! Enten vælger man diktatoren, der skal lede og fordele spillet på midtbanen eller targetmanden, som man sigter efter hele tiden med enten bolde i hovedet, til fødderne eller i dybden. Dog kan man godt fokusere på at spille Balotelli i fødderne, men det er stadig Pirlo, der er omdrejningspunktet med stort O

[ptrN]

Glimrende analyse, men vil lige kommentere på din targetman og playmaker analyse.
Mener ikke Pirlo rykker i hullerne; han søger automatisk væk fra modstanderen via hans "off the ball" og holder hans position på den defensive midtbane, som en dybdeliggende playmaker altid gør - ellers er han en avancered playmaker.
Balotelli er jeg lidt mere i tvivl om, men mener ikke han havde target man-rollen, da han - præcis som du skriver - søger ned i banen for at modtage bolden (roam), som en target man ikke skal gøre, da han er stationær. I kraft af sin fysik, ser jeg ham mere som dybdeliggende angriber, der holder på bolden, spiller den videre og søger fremad i feltet, hvor han kan være farlig. Dog har han ikke stikningerne på ofte.
Slutteligt mener jeg ikke man kan spille med BÅDE playmaker og targetman! Enten vælger man diktatoren, der skal lede og fordele spillet på midtbanen eller targetmanden, som man sigter efter hele tiden med enten bolde i hovedet, til fødderne eller i dybden. Dog kan man godt fokusere på at spille Balotelli i fødderne, men det er stadig Pirlo, der er omdrejningspunktet med stort O

Jeg værdsætter dine kommentare og jeg er helt enig. Problemet er bare, at måden hvorpå man får Pirlo til at "søge væk fra modstanderen" og ville have bolden, er ved at sætte ham til at løbe i hullerne. Dermed sikrer jeg også at han ikke kommer til at stå nede foran forsvaret uden at være med i spillet, hvilket sker hvis han ikke har den indstilling. Prøv det selv. Vi er enige, men det er nu engang sådan man implementerer det i spillet.

Ang. Balotelli står der ordret i beskrivelse af en targetmand i spillet, at hvis han har indstillingen support, vil han søge ned i banen. Det var vel det du undrede dig over der.

Du kan sagtens spille med en playmaker og en targetmand. Jeg er enig i, at Pirlo er omdrejningspunktet, men det er i det opbyggende spil. Det er ham de søger at aflevere til, men når spillet kommet op på den sidste del af banen og angrebet skal afsluttes, vil Balotelli i en højere grad komme til sin ret.

[T.Iglemose]

Jeg værdsætter dine kommentare og jeg er helt enig. Problemet er bare, at måden hvorpå man får Pirlo til at "søge væk fra modstanderen" og ville have bolden, er ved at sætte ham til at løbe i hullerne. Dermed sikrer jeg også at han ikke kommer til at stå nede foran forsvaret uden at være med i spillet, hvilket sker hvis han ikke har den indstilling. Prøv det selv. Vi er enige, men det er nu engang sådan man implementerer det i spillet.

Ang. Balotelli står der ordret i beskrivelse af en targetmand i spillet, at hvis han har indstillingen support, vil han søge ned i banen. Det var vel det du undrede dig over der.

Du kan sagtens spille med en playmaker og en targetmand. Jeg er enig i, at Pirlo er omdrejningspunktet, men det er i det opbyggende spil. Det er ham de søger at aflevere til, men når spillet kommet op på den sidste del af banen og angrebet skal afsluttes, vil Balotelli i en højere grad komme til sin ret.

Har aldrig selv prøvet det og spiller ofte med en dybdeliggende playmaker, der som regel er på den centrale midtbane. Dog lyder det interessant - min første tanke er måske resten af taktikken ikke passer til strategien? Som playmaker vil holdkammeraterne søge ham oftere end de øvrige spillere, hvis han er spilbar og han er dygtig uden bold.
Ved godt man i FM-regi kan spille med både target man og playmaker samtidig, men idéen forsvinder, da playmakeren er omdrejningspunktet og den kreative del på midtbanen, som skal iscenesætte de øvrige spillere. Hvis du kun spiller med en target man, så vil holdet forsøge at ramme ham hele tiden, ofte i luften med lange, høje bolde. Forstår du hvor jeg vil hen?
Det skal lige siges jeg tit har brugt samme konstellation, men også fjerner fluebenet til tider i én af de 2

[ptrN]

Har aldrig selv prøvet det og spiller ofte med en dybdeliggende playmaker, der som regel er på den centrale midtbane. Dog lyder det interessant - min første tanke er måske resten af taktikken ikke passer til strategien? Som playmaker vil holdkammeraterne søge ham oftere end de øvrige spillere, hvis han er spilbar og han er dygtig uden bold.
Ved godt man i FM-regi kan spille med både target man og playmaker samtidig, men idéen forsvinder, da playmakeren er omdrejningspunktet og den kreative del på midtbanen, som skal iscenesætte de øvrige spillere. Hvis du kun spiller med en target man, så vil holdet forsøge at ramme ham hele tiden, ofte i luften med lange, høje bolde. Forstår du hvor jeg vil hen?
Det skal lige siges jeg tit har brugt samme konstellation, men også fjerner fluebenet til tider i én af de 2

Jeg forstår dig. Men nu lægger landet jo sådan, at Italien ikke bare losser bolde op på targetmanden. Du bliver jo nødt til at se det mine ideer ift. hvad jeg vil opnå. Holdet spiller bolden rundt, uden og feltet, indtil der sættes en stikning igang til enten Di Natale eller Balotelli, og hvis ikke dette sker forsøger Giovinco sig med et langskud. Og i de hurtigt overståede angreb, trækker Balotelli dybt ned i banen, og skaber plads til et dybdeløb fra Di Natale.

[T.Iglemose]

Jeg forstår dig. Men nu lægger landet jo sådan, at Italien ikke bare losser bolde op på targetmanden. Du bliver jo nødt til at se det mine ideer ift. hvad jeg vil opnå. Holdet spiller bolden rundt, uden og feltet, indtil der sættes en stikning igang til enten Di Natale eller Balotelli, og hvis ikke dette sker forsøger Giovinco sig med et langskud. Og i de hurtigt overståede angreb, trækker Balotelli dybt ned i banen, og skaber plads til et dybdeløb fra Di Natale.

Præcis, også derfor jeg antyder Balotelli ikke er target man Vi bliver næppe enige(det behøver vi heller ikke), men flot analyse btw