home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Dec 2024, 22:25 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23477
  0 Brugere, 736 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: rune.saksager
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  Chelsea FC - The Big Lan Game
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Chelsea FC - The Big Lan Game  (Læst 6827 gange)
mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #15: 23 Feb 2012, 20:24 »

THE BIG LAN-GAME

SÆSON 2,
AUGUST, 2012

" IT'S LIKE HAVING A BLANKET THAT IS TOO SMALL FOR THE BED. YOU PULL THE BLANKET UP TO KEEP YOUR CHEST WARM AND YOUR FEET STICK OUT. I CANNOT BUY A BIGGER BLANKET BECAUSE THE SUPERMARKET IS CLOSED. BUT THE BLANKET IS MADE OF CASHMERE!" - José Mourinho

Sommerferien var overstået og det var tid til at tage hul på en ny sæson. Der var spænding ved Cobham træningscenteret da truppen mødtes for første gang efter pausen – hele fire nye ansigter var kommet i førsteholdstruppen og flere havde forladt klubben. Alle var enige – Chelseas hold havde aldrig været stærkere og målet for den nye sæson var sat – back-to-back titler som i de gode gamle José Mourinho dage…

Community Shield
12. august, 2-2p v Arsenal (N)

Premier League
18. august, 7-3 v Fulham (U)
25. august, 0-1 v Stoke (H)

Euro Super Cup
31. august, 7-0 v Ajax (N)

 

…Den første skalp skulle i hus mod mægtige Arsenal, der sidste år var løbet med både League Cup og FA cuppen. 90.000 tilskuere var samlet på en varm sommerdag fulde af forventning om masser af mål – og det fik de. Hele 17 af slagsen!... når man tæller straffesparkene med. Kampen var bare 9 minutter gammel da Juan Mata med et hårdt skud bragte Chelsea foran 1-0. Føringen holdt kun til det 39 minut hvor Arsenals Wonderkid, Jack Wilshire, bragte balance i tingene. Det så ud som om tingene skulle gå Chelseas vej, da Sagna fik marchordrer for en hård stempling efter 58 minutter, men det var en fejl fra Petr Cech der bragte Arsenal foran – den ellers så rutinerede målmand nærmest tabte bolden ud i fødderne på en hurtig Karim Benzema, der nemt kunne tappe bolden i mål til 2-1. Chelseas fans fik dog grund til at juble bare 10 minutter senere, da Chelseas super talent, Niang, udlignede til 2-2 med hovedet. Kampen endte således i straffespark hvor der skulle hele 9 spark fra hvert hold før det var afgjort. Sparkene blev taget i Chelseas ende, men presset blev alligevel for meget for Branislav Ivanovic der sendte bolden forbi mål – kampen om første trofæ var dermed afgjort, men desværre ikke med Chelsea som vinder.

Community Shield finalen medførte desværre også at David Luiz blev skadet og det blev starten til et dediceret skadeshelvede for Chelsea som kom til at præge hele januar – hele 5 stamspillere, Hamsik, Ryan Shawcross, Michael Essien, Fernando Torres og nyindkøbte Nani endte med at tage plads ved siden af David Luiz på tilskuer tribunerne med lange skader.

Efter Community Shield nederlaget til Arsenal var der naturlig lidt ekstra spænding på forud for første kamp i ligaen – første kamp var ude på Craven Cottage, hvor lokalrivalerne bestemt ikke havde tænkt sig at lægge sig ned. Planen fra Chelsea var klar – Fulham skulle domineres fra første fløjt og der skulle lægges højt pres. Planen lykkedes og Chelsea scorede 3 mål alene i første halvleg – men desværre var Chelseas forsvar hullet som en si, så første halvleg endte med 3 scoringer til begge hold. I 2. halvleg gik Chelsea lidt længere ned på banen og benyttede sig mere af hurtige kontraryk og dybe stikninger til de hurtige angribere – det gav pote og da dommer Kevin Friend fløjtede kampen af var stillingen hele 7-3 til Chelsea.

August måned bød også på Euro Super cuppen, hvor Chelsea som vinder af Champions League kom op mod Ajax. Det gav samtidig Ajax fansene en mulighed for et glædeligt gensyn med deres helt, Christian Eriksen, men glæden var kort da Mata efter 8 minutter bragte Chelsea foran. Kampen var på mange måder ensidig, Chelsea havde 60% af spillet, hele 5 clear cut chances, og hele 9 skud på mål. Ajax formåede kun 2 skud i hele kampen, men ingen inden for rammen. David Luiz, der var kommet tilbage fra sin skade blev Man of the Match med 2 mål og en assist, derudover blev Cavani noteret for 2 kasser, mens unge Josh McEachran og Ravel Morrison også kom på tavlen.

Med kun 2 kampe spillet i August, befandt Chelsea sig på en utilfredsstillende 5. plads i Premier League, men dog med et Super Cup trofæ i hånden.


            PL efter 2 kampe:
    1. Liverpool
    2. Man Utd
    3. Norwich
    4. Tottenham
    5. Chelsea

    6 pts
    6 pts
    4 pts
    4 pts
    3 pts
             Øvrige turneringer:
             Community Shield:    Tabt (7-6 straffe) (v. Arsenal)
             Euro Super Cup:       Vinder (7-0) (v. Ajax)








           Indbyrdes LAN opgør:
    v. Man Utd - 3 kampe, 3 sejre
    v. Arsenal - 3 kampe, 1 sejr, 2 tabt
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #16: 28 Feb 2012, 11:17 »

Jeg synes ikke rigtig du skriver om hjemmekampen mod Stoke...? Opstemt
Logged



mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #17: 28 Feb 2012, 16:03 »

 Wink nej den smuttede nok - det var lidt skidt og alt for tidligt i sæsonen at smide point - og så på Broen  Shockeret

Det har været lidt en bekymrende start, med 3-3 ude mod Fulham ved pausen, tabt i Community Shield og så tabt første hjemmekamp i Premier League - det var ikke lige sådan jeg havde forventet sæsonen skulle starte  Smiley
Logged

mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #18: 15 Mar 2012, 19:40 »

THE BIG LAN-GAME

SÆSON 2,
SEPTEMBER + OKTOBER, 2012

" IF I WANTED TO HAVE AN EASY JOB… I WOULD HAVE STAYED AT PORTO – BEAUTIFUL BLUE CHAIR, THE UEFA CHAMPIONS LEAGUE TROPHY, GOD, AND AFTER GOD, ME." - José Mourinho

Efter den irriterende start med nederlag i Community Shield og nederlag til Swansea i sæsonens første hjemmebanekamp kom holdet ind i den sædvanlige stime fra sidste sæson – masser af mål og masser af point!

Premier League
15. september, 2-0 v Liverpool (H)
22. september, 3-0 v West Ham (H)
29. september, 5-1 v Aston Villa (U)
       6. oktober, 1-1 v Arsenal (H)
       9. oktober, 1-0 v West Brom (U)
     20. oktober, 3-5 v Man Utd (U)
     27. oktober, 6-3 v Sunderland (U)

UEFA Champions League Grp. G
19. september, 4-0 v Benfica (H)
       3. oktober, 3-0 v SK Rapid Wien (U)
     24. oktober, 2-1 v Zenit (H)

League Cup 3. og 4. runde
26. september, 4-0 v Brighton (H) 3.rd
     31. oktober, 2-1 v Aston Villa (H) 4.rd

 

Desværre bød oktober også på to indbyrdes opgør: Hjemme mod Arsenal og ude mod Manchester United. Det første opgør fandt sted 6. oktober på Stamford Bridge hvor Arsenal kom på besøg – inden kampen havde Arsenal haft krammet på Chelsea. Af de 3 gange de to hold havde mødtes havde blot 1 kamp endt med sejr til Chelsea og 2 med sejr til Arsenal. Der var således spænding op til kampstart. Selve kampen blev en tæt affære– begge hold stillede op i en offensiv 4-2-2-2 opstilling, men der var alligevel utrolig langt mellem chancerne. Det var Chelseas Fernando Torres der først kom på tavlen med et placeret skud tæt under mål – desværre holdt føringen kun kort tid da Karim Benzema udlignede på et kontra angreb. For 2. gang i sæsonen have Chelsea dermed sat point til og Arsenal havde fortsat overtaget over Chelsea i deres indbyrdes opgør: I alt 4 indbyrdes opgør, Chelsea 1 sejr, Arsenal 2 sejr, 1 uafgjort.

Hvor Arsenal har haft krammet på Chelsea i spillet, så har Chelsea til gengæld haft krammet på Manchester United. 3 sejre i 3 kampe til Chelsea lød statistikken på inden de to hold for 4. gang mødtes – denne gang på Old Trafford den 20. oktober 2012. Denne kamp blev en noget mere målrig affære. Chelsea var ude af stand til at holde stand mod Man Utd og var på bagfoden i det meste af kampen. Uniteds angribere var her, der og alle vegne, og fra fløjene sendte Douglas Costa og Stevan Jovetic skarpe flade indlæg ind i Chelseas lille felt og skabte konstant uro. United forlod kampen som fortjent sejrsherre og der var slået hul på bylden mht. de indbyrdes opgør – et faretruende signal til Chelseas fans om at sæsonen ville blive svær…


            PL efter 9 kampe:
    1. Arsenal
    2. Man Utd
    3. Tottenham
    4. Chelsea
    5. Stoke

    22 pts
    22 pts
    21 pts
    19 pts
    18 pts
             Øvrige turneringer:
             Community Shield:    Tabt (7-6 straffe) (v. Arsenal)
             Euro Super Cup:       Vinder (7-0) (v. Ajax)








           Indbyrdes LAN opgør:
    v. Man Utd - 4 kampe, 3 sejre, 1 tabt
    v. Arsenal - 4 kampe, 1 sejr, 1 uafgjort, 2 tabt

Logged

mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #19: 15 Mar 2012, 21:16 »

THE BIG LAN-GAME

SÆSON 2,
NOVEMBER, 2012

"EVERYONE IN THE CLUB MUST FEEL WE HAVE A GOOD RELATIONSHIP BETWEEN US. IF MR ABRAMOVICH WANTS TO BE IN ON THE TRAINING SESSION THAT’S FANTASTIC. OR, IF AT THE END OF THE MATCH HE WANTS TO GO THE DRESSING ROOM, FOR ME IT’S GREAT. IT’S NEVER A PROBLEM." - José Mourinho

Efter nederlaget mod Manchester United var Chelsea nødt til at reagere. Den russiske multimilliardær er ikke kendt for sin tålmodighed og vil næppe stille sig tilfreds med en sæson uden trofæer – der var derfor ikke andet at gøre end at forstærke holdet!

Premier League
  3. november, 4-1 v Blackburn (H)
10. november, 2-0 v Norwich (H)
13. november, 1-1 v Wolves (U)
24. november, 3-0 v Everton (H)

UEFA Champions League Grp. G
  7. november, 4-0 v Zenit (U)
28. november, 7-0 v Benfica (U)

 

Neymar da Silva Santos Júnior er derfor ny mand i Chelsea fra 1. januar 2013.

Chelsea måtte til lommerne og aflevere hele £40 mio. til Santos for at fravriste den unge mand fra det brasilianske storhold. Det 19 årige wonderkid er udset som manden der skal vende Chelseas held inden sæsonen er slut. Neymar er tiltænkt en plads i angrebet på toppen og som hurtig inside forward på kanten.  Med Neymar har Chelsea nu 3 brasilianere i førsteholds truppen. Men inden den unge brasilianer ankommer til klubben er der stadig 2 måneders fodbold at spille. November betød 10 point mere på kontoen i kampen om mesterskabet og med 5 sejre ud af 5 mulige i Champions League er Chelsea nu sikker på kvalifikation til Knock-out runderne. Man Utd har til gengæld fået det fulde ud af november med 4 sejre i Premier League og har øget forspringet i toppen til nu 5 point til Chelsea - Neymar kan ikke ankomme hurtigt nok.
 


            PL efter 13 kampe:
    1. Man Utd
    2. Arsenal
    3. Tottenham
    4. Chelsea
    5. Man City

    34 pts
    32 pts
    31 pts
    29 pts
    25 pts
             Øvrige turneringer:
             Community Shield:    Tabt (7-6 straffe) (v. Arsenal)
             Euro Super Cup:       Vinder (7-0) (v. Ajax)








           Indbyrdes LAN opgør:
    v. Man Utd - 4 kampe, 3 sejre, 1 tabt
    v. Arsenal - 4 kampe, 1 sejr, 1 uafgjort, 2 tabt


Logged

mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #20: 16 Mar 2012, 21:21 »

THE BIG LAN-GAME

SÆSON 2,
DECEMBER, 2012

" THERE ARE ONLY TWO WAYS FOR ME TO LEAVE CHELSEA. ONE WAY IS IN JUNE 2010 WHEN I FINISH MY CONTRACT AND IF THE CLUB DOESN’T GIVE ME A NEW ONE. IT IS THE END OF MY CONTRACT AND I AM OUT. THE SECOND WAY IS FOR CHELSEA TO SACK ME. THE WAY OF THE MANAGER LEAVING THE CLUB BY DECIDING TO WALK AWAY, NO CHANCE! I WILL NEVER DO THIS TO CHELSEA SUPPORTERS." - José Mourinho

Så skete det endelig – Chelsea skulle i kraft af deres titel som regerende Champions League mestre for første gang i klubbens 107 års historie deltage ved VM for klubhold.
Premier League
  1. december, 5-1 v QPR (U)
  8. december, 2-1 v Birmingham (H)
26. december, 7-0 v Portsmouth (U)
29. december, 6-0 v Stoke (H)
31. december, 2-2 v Fulham (H)


UEFA Champions League Grp. G
  5. december, 3-0 v SK Rapid Wien (H)

League Cup kvartfinale
12. december, 3-0 v Derby (U)

Club World Championship
             Semi Finale
19. december, 2-0 v Santos Laguna (N)

                Finale
22. december, 1-2 v Santos (N)

Semifinalen mod mexicanske Club Santos Laguna gik helt som planlagt med en sejr til Chelsea. Argentinske Otamendi scorede det første mål på et hovedstød inden ”El Nino” kunne lukke kampen til 2-0. 

           En knust Terry efter Neymar sikrer Santos sejren
                                i finalen for VM for klubhold

I finalen skulle Chelsea op mod Santos og det var en chance for at se nyindkøbet Neymar i sin sidste kamp i den sort / hvid stribede trøje inden hans skifte til den engelske storklub. Der var dog ikke nogen der havde regnet med at han ville få en decideret hovedrolle…

…Det var Chelsea der sad på spillet i finalen - hele 56% af boldbesiddelsen var på engelske hænder. På trods af det var det alligevel Santos der først fik hul på bylden – på en kontra fik lynhurtige Neymar efter 35 minutter bragt Santos foran 1-0. Chelsea reagerede prompte og skiftede Cavani ind for Niang i et forsøg på at bruge de rutinerede kræfter til at lægge endnu større pres på Santos. Fra starten af 2. halvleg skruede Chelsea bissen på og Torres, Mata, Eriksen og Ivanovic blev alle noteret for et gult kort. Det fysiske pres gav bonus i det 74 minut, da Chelsea ved hjælp af et selvmål fra Léo fik udlignet. The Blues var tilbage i kampen! Føringen holdt dog kun 5 minutter før Neymar fik bragt Santos foran igen. På trods af flere chancer til begge hold blev der ikke scoret mere og kampen endte overraskende med sejr til Santos. Neymar endte som Man of the Match med en rating på 8,9. Terry blev kampens skurk med en rating på 6,0. Han havde slet ikke været i stand til at følge med den hurtige brasilianer.

Udover nederlaget i finalen for VM for klubhold blev der også smidt 2 point hjemme mod ærkerivalerne Fulham og afstanden til Manchester United er nu oppe på 11 point. Chelsea har dog spillet 2 kampe færre end Man Utd. Derudover er Chelsea klar til semifinalen i League Cuppen og til knock-out runderne i Champions League.


            PL efter 20 kampe:
    1. Man Utd
    2. Arsenal
    3. Tottenham
    4. Chelsea
    5. Aston Villa

    53 pts
    48 pts
    44 pts
    42 pts
    35 pts
             Øvrige turneringer:
             Community Shield:    Tabt (7-6 straffe) (v. Arsenal)
             Euro Super Cup:       Vinder (7-0) (v. Ajax)
             VM for klubhold:        Tabt (2-1) (v. Santos)









           Indbyrdes LAN opgør:
    v. Man Utd - 4 kampe, 3 sejre, 1 tabt
    v. Arsenal - 4 kampe, 1 sejr, 1 uafgjort, 2 tabt


Logged

RiotAct
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #21: 19 Mar 2012, 02:36 »

Rigtig fed blog og et spændende lan-spil!
Logged

mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #22: 19 Mar 2012, 06:43 »

mange tak - det er fedt at få lidt feedback  Smiley
Logged

mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #23: 19 Mar 2012, 08:14 »

Også fedt at se at der er nogen der læser lidt med en gang imellem  Thumbs Up
Logged

mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Chelsea FC - The Big Lan Game
« Svar #24: 19 Mar 2012, 21:20 »

THE BIG LAN-GAME

SÆSON 2,
JANUAR, 2013

"IF YOU HAVE AT HOME ONE BENTLEY AND ONE ASTON MARTIN, IF YOU GO ALL DAY EVERYDAY IN THE BENTLEY AND LEAVE THE ASTON MARTIN IN THE GARAGE YOU ARE A BIT STUPID." - José Mourinho

Da kalenderåret skiftede fra 2012 til 13 var det samtidig startskuddet til sæsonens 2. transfervindue – Chelsea havde allerede en måned tidligere sikret sig det brasilianske Wonderkid, Neymar. Med Neymar i stalden er Chelsea holdet forstærket med 3 forsvarsspillere, 1 offensiv wing og 1 angriber. Samtidig har en del spillere forladt klubben for at få budgettet til at balancere:
Premier League
  9. januar, 5-2 v Man City (H)
12. januar, 2-2 v Swansea (U)
19. januar, 7-0 v West Brom (H)
23. januar, 4-1 v Tottenham (U)
26. januar, 2-2 v Liverpool (U)


FA Cup 3. runde
  5. januar, 6-0 v Coventry (U)

League Cup Semi Finale
             Leg 1
16. januar, 3-1 v Blackburn (H)
             Leg 2
30. januar, 2-2 v Blackburn (U)
        Chelsea samlet videre 5-3

Der er blevet købt 5 spillere til klubben i sæson 2 (Ifølge vores LAN regler må man maksimalt signe 5 spillere (inkl. spillere på fri) pr. sæson – alle skal betales lige på – dvs. det er ikke tilladt at betale over tid).

Hele 9 spillere er blevet solgt fra – blandt dem flere af Chelseas aldrende stjerner.


Transfers ind:
Nicolás Otamendi, £13 mio.
Ryan Shawcross, £11 mio.
Nani, £25 mio.
Domenico Criscito, £17½ mio.
Neymar £40 mio.





Total: £107 mio.
Transfers ud:
José Bosingwa, £8 mio. (Man City)
Alex, £15 mio. (A.C. Milan)
Raúl Meireles, £20 mio. (Inter)
Ben Gordon, £0,4 mio. (Watford)
Matej Delac, £0,25 mio. (Valladolid)
Ashley Cole, £18 mio. (Liverpool)
Ross Turnbull, £2 mio. (Liverpool)
Romelu Lukaku, £24 mio. (Man City)
Salomon Kalou, £11 mio. (Roma)

Total: £99 mio.

Det er lykkedes næsten at få budgettet til at balancere med kun et begrænset transferunderskud på £8 mio. Flere af spillersalgene passer godt ind i Chelseas overordnede mål om at reducere lønningerne og forynge holdet – José Bosingwa var blevet 29, Ashley Cole og Raúl Meireles begge over 30. Der er dog også blevet solgt nogle yngre spillere fra – mest bemærkelsesværdigt er nok Romelu Lukaku, der er skiftet til Manchester City – frasalget af det unge talent skyldes at der ikke vil være nok spilletid til at fortsætte hans udvikling på tilfredsstillende vis – Chelsea råder allerede over 5 angribere i Torres, Cavani, Neymar, Sturridge og Niang og i sidste ende blev Niang foretrukket over Lukaku. Chelsea ønsker Lukaku alt muligt held og lykke i Man City.

Der var også et par andre big-money signings i transfervinduet. Arsenal har forstærket sig med franske Lilles venstrekant, Eden Hazard (£36½ mio.) og Man City har fravristet Luka Modric fra Tottenham (£32 mio.). Arsenal har samtidig solgt Nicklas Bendtner til A.C. Milan for £9,25 mio.
Man City var holdet der brugte flest penge i januar transfervinduet med en total på £72 mio.

I januar fik Chelsea indhentet de to kampe i Premier League holdet var bagud i forhold til Man Utd og Arsenal – desværre var der ikke lutter sejre i januar – ud af de 5 kampe, blev hele 2 spillet uafgjort og det er tydeligt at Chelsea skal have kigget på deres defensiv – som det mest scorende hold i Premier League (80 vs. 71 Man Utd og 63 Arsenal) er det ikke noget problem at score, men de sejre som blev hevet hjem på stærkt forsvar i 1. sæson er udeblevet i 2. sæson og det kommer til at koste mesterskabet hvis det fortsætter sådan. Chelsea er til gengæld klar til finalen i League Cuppen, hvor Man Utd venter og så er FA cuppen kommet i gang.


            PL efter 23 kampe:
    1. Man Utd
    2. Arsenal
    3. Chelsea
    4. Tottenham
    5. Aston Villa

    62 pts
    55 pts
    53 pts
    50 pts
    41 pts
             Øvrige turneringer:
             Community Shield:    Tabt (7-6 straffe) (v. Arsenal)
             Euro Super Cup:       Vinder (7-0) (v. Ajax)
             VM for klubhold:       Tabt (2-1) (v. Santos)









           Indbyrdes LAN opgør:
    v. Man Utd - 4 kampe, 3 sejre, 1 tabt
    v. Arsenal - 4 kampe, 1 sejr, 1 uafgjort, 2 tabt


« Seneste Redigering: 20 Mar 2012, 11:22 af mama99ai » Logged

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010