Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23453
1 Bruger, 1000 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
Seraphinang
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
#12 | Who says money can't buy success
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
[
2
]
Forfatter
Emne: #12 | Who says money can't buy success (Læst 16289 gange)
Zone 43
Manager
Offline
Sv: #6 | Who says money can't buy success
«
Svar #15:
23 Apr 2013, 20:36 »
Højt at flyve, dybt at falde.
Sæsonstarten har været fantastisk for det ambitiøse London hold fra QPR, der gennem den første halvdel af efterårs sæsonen har ligget
placeret i periferien af de europæiske pladser. Det har skyldtes at man har fået styr på defensiven gennem de handler af Federico Agliardi og vice anføreren, Oliver Deschacrt, der begge har leveret hvad har kunne forvente. Samtidig har Kevin Mirallas og Billy Sharp hurtigt fundet et godt samarbejde, der har kastet mange mål af sig.
Og netop de mange mål har der været et stort behov for i den anden halvdel af efterårs sæsonen. For de to rutinerede forsvars spillere, Fitz Hall og Oliver Deschacrt, har sejlet fuldstænding. Det har betydet der har været nogle udskiftninger i forsvarskæden, uden at afløserne for alvor fik vist deres værd.
Dette kunne især ses i jule-nytårsprogrammet, hvor man skulle en tur forbi The city of Manchester stadium, hvor Manchester City ventede. Man kom dertil med en form der hed 1-1-5, hvad der inkluderede et nederlag på selvsamme bane mod selvsamme hold i Carling Cup kvartfinalen. Ved den lejlighed vandt Man City med 3-1.
Denne gang blev sejren dog endnu større. Man havde kæmpet sig til pause med 0-0, men bare få sekunder efter pausen snorksov defensiven, især Oliver Deschacrt, som generelt havde en kæmpe off-day. Valeri Bojinov øgede kort tid efter Bafetimbi Gomis' scoring, og så var der dømt City opvisning. 4-0 vandt de.
Men trods ydmygelsen mod Manchester City, så var trods alt lidt positivt at spore hen ad mod nytåret. For både Fulham og West Bromwich blev nemlig begge besejret. West Bromwich i en
decideret vanvidskamp
, hvor Billy Sharp's stupide handling med at smække en albue i ansigtet på en West Brom spiller, nær havde kostet en ellers sikker sejr.
Det betyder at QPR er at finde på en 11. plads ved nytår. Tilmed en god bid vej ned til nedrykningsstregen, hvor de to oprykkere fra Stoke og Crystal Palace er at finde sammen med danskerklubben Fulham.
Logged
Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
- Daniel Agger.
Zone 43
Manager
Offline
Sv: #7 | Who says money can't buy success
«
Svar #16:
25 Apr 2013, 21:57 »
På vej mod nye tider?
Det var ikke helt som ønsket, men med en nedadgående formkurve havde man set sig nødsaget til at handle lidt ind før man solgte nogle af de reserver, der tjener en pæn hyre. Og allerede kort inde i januar var defensiven forstærket med
Billy Jones
(Birmingham) og
Kevin McCann
(Hiberian). Billy Jones kan dække samtlige plads i forsvarskæden, mens Kevin McCann er højreback.
Tilgangen af Kevin McCann betyder at Shaleum Logan vil blive omskolet til højrewing. Det skal også ses i lyset af de lange forhandlinger der var gennem den første del af januar måned mellem QPR, Portsmouth og Giles Barnes. I sidste ende endte det en handel til en værdi af ca. 165 mio. dkr. Foruden Giles Barnes er Gavin Mahon fortid, han er taget til Carlisle, mens Mark Beevers og Jake Cole begge er blevet udlejet.
Kyle Lafferty
(Rangers) og
Emmanuel Sarki
(Chelsea) blev begge hen mod transfervinduets lukning nye tilføjelser i QPR-truppen, begge er lejet med henblik på at øge bredden gennem foråret.
Den offentlige kritik af de defensive ledere samt tilgangene af Billy Jones og Kevin McCann har tydelig påvirket Oliver Deschacrt og Fitz Hall, for de har taget skeen i den anden hånd, og leverede gode, solide optrædener. Dette er bedst illustreret ved de to første kampe. Først skulle topholdet i The Championship, Wolves, gæstes i FA Cuppens tredje runde. Oliver Deschacrt scorede i den kamp et hattrick, desværre var det ene mål dog i eget net. Men det tager intet fra hans indsats. Shaleum Logan og Daryl Murphy scorede også i kampen, der endte med hele 1-4.
Få dage senere skulle Liverpool og Anfield gæstes. Liverpool havde på forhånd det statistiske overtag, da de havde vundet de to forrige kampe. Samtidig var der ingen vinder da de mødtes første gang siden QPRs oprykning. Og da QPR samtidig var uden en karantæne ramt Billy Sharp, så oddsene ikke specialt gode ud på forhånd. Istedet startede Rhys Murphy på toppen, og det var en god idé, for i kampens indledning scorede han sit andet PL-mål. David Jones så hurtigt at Rhys Muprhy havde fin plads mellem Martin Skrtel og Antonio Gamberini, der udgjorde Liverpools midterforsvar. Rhys Murhy modtog bolden med ryggen til målet, fik tæmmet og lagt bolden til rette i en og samme bevægelse, hvorefter bolden blev hugget ind bag en fremstormende Pepe Reina.
Det var en af de få offensive aktioner, QPR kom frem til kampen igennem. Det skyldtes at man måtte være mere opmærksom på Liverpools midtbane, der skulle forsøge at skabe noget for Liverpool, da deres offensiv, bestående af reserverne Jermain Pennant, Yossi Benayoun og Robbie Keane, ikke fik skabt alverden. Ved pause kom Ryan Babel og Dirk Kuyt ind, og først nævnte fik skabt et par halvfarlige situationer. Heller ikke David N'Gog, der afløste en skadet Robbie Keane, kunne få hul på bylden.
Det skulle gå hen og blive starten på en lang række af flotte resultater på udebane, noget som der i lang tid har været et savn, således det ikke kun er hjemme på Loftus Road, at der bliver skabt overraskelser og flotte resultater.
(Note: Spiller SS'ene er taget efter sæsonafslutning.)
Logged
Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
- Daniel Agger.
Zone 43
Manager
Offline
Sv: #8 | Who says money can't buy success
«
Svar #17:
29 Apr 2013, 21:52 »
EUROPA!
Efter den noget overraskende, men fortjente sejr på Goodison Park mod Everton, vendte den tilbagevendende, forfærdelige
Resultater:
0-1 v. Newcastle (H)
2-3 v. Reading (U)
1-0 v. Sunderland (U)
1-1 v. Wigan (H)
0-2 v. Arsenal (U)
1-2 v. Man City (H)
2-1 v. Fulham (U)
Slutstilling.
sæsonafslutning retur. Heldigvis var der dog aldrig nogen fare på færde ift. den nedrykning, der påhånd ellers var spået (medieprognose: 19). Men tiltrods de magre resultater, så var der alligevel grund til en tro mod bedre tider.
En af de årsager, er, dødede med støvlerne på. Det kunne bl.a. ses i sejren mod Sunderland, hvor Fitz Hall blev udvist kort efter pausen. Her fik de resterende ti mand kæmpet sejren i hus trods et kæmpe overtag i spil og chancer til hjemmeholdet. Et andet eksempel er fra opgøret mod de senere mestre fra Manchester City, dem holdte man deres skudstatistik nede på seks, selvom de havde 61% boldbesiddelse.
En af dem der nydt af sæsonafslutningen er svenskeren, Jonathan Hellström. Den 21-årige svensker har fået et mindre gennembrud mod slutningen af sæsonen, hvor det er blev til startpladser i alle kampene, og fuld spilletid i de sidste fire kampe. Det blev kvitteret med to scoringer - et i ovennævnte kamp mod Manchester City, og et i 1-1 opgøret mod Wigan. Hellström fik chancen efter der kom nogle mindre skader til Daryl Murphy og Kevin Mirallas.
Men til trods for den ærgelige afslutning, der kastede 7 point af sig i 7 kampe, var der alligevel lidt grund til at have det store smil fremme. For ikke nok med at
Billy Sharp
blev topscorer i Premier League i ovenlegen stil, og at
David Jones
blev delt 1'er på assist listen, så kastede 9. pladsen også en Europa Cup plads sig! En billet som kun Arsenal også fik sig af øvrige London hold. Så fra næste sæson af står den på Intertoto Cup - noget af der kan kaste en billet af sig til UEFA Cuppen.
Logged
Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
- Daniel Agger.
Zone 43
Manager
Offline
Sv: #9 | Who says money can't buy success
«
Svar #18:
03 Maj 2013, 22:28 »
Trup, transfers og europa kvalifikation.
Med en sommer der bød på engelsk VM-guld (så har man også set det med..), så var der og lagt op til et travlt vindue i QPR, som kunne lokke med europæisk fodbold, hvor man træder ind i Intertoto Cuppens tredje og sidste kvalifikationsrunde, hvor svenske Hammarby ventede.
Truppen:
Federico Agliardi
Asmir Begovic
Cristian Sapunaru
Kevin McCann
Olivier Deschacrt
Ryan Bertrand
Shaleum Logan
Jan Vertonghen
Lewin Nyatanga
Billy Jones
Mark Beervers
Didier Digard
David Jones
James Wesolowski
Adam Bolder
Jake Livermore
Kevin Mirallas
Diego Biseswar
Jonathan Hellström
Daryl Murphy
Koen van de Laak
Billy Sharp
Andy Carroll
Der skete dog ingen større ændringer i QPR-truppen, hvor man vuderede at Radek Cerny og Fitz Hall ikke skulle indgå i fremtidsplanerne. Cerny har efterhånden nået de 35 somre, og dermed sidste salgsdato, mens Hall ikke har leveret helt op til den store løncheck han tjener, samt anførerbindet. Anførerbindet er røget videre til Didier Digard, der de sidste to sæsoner har leveret på en højt og stabilt niveau. Ingen af de to kunne man dog få skibbet videre i dette vindue, det samme med de øvrige reserver - pånær Damien Delaney, som oprykkerne fra Sheffield Wednesday smed lidt penge efter. Samtidig har ti reserver haft kontraktudløb med Dexter Blackstock og Jake Cole som de mest prominente navne.
Endvidere har Matthew Connoly formodentlig spillet sin sidste kamp. Han har gennem nogen tid offentlig brokket sig over mangel på spilletid, selvom der vuderes at han ikke har imponeret nok i kampene eller helt har de ønskede kvaliteter til en startplads. Mark Beervers har dermed overhalet ham i hierkiet.
Afløserne for Cerny og Hall blev fundet i dagene op til vinduets åbning.
Jan Vertonghen
og
Asmir Begovic
rendte begge rundt på hhv. Ajaxs og Portsmouths reservehold. Vertonghen har man holdt øje med i nogen tid, mens Begovic blev vuderet til at være den bedste og billigste til reservetjansen. Der udover blev en gammel kending i form af
Andy Carroll
hentet til, efter han har haft problemer med at slå til i Newcastle.
Herefter blev der ledt efter en mand til at øge bredde på den centrale midtbane, samt på højrekanten, efter at Shaleum Logan nok engang skal omskoles. Denne gang til venstreback, hvor han skal kæmpe med Olivier Deschacrt om pladsen efter Ryan Bertrand blev langtidsskadet mod slutningen af transvinduet. Manchester City reserven Stephan Ireland var udset til at ny mand, da han kan dække begge pladser, men trods lange forhandlinger med City, så ønskede Ireland ikke et skifte. Istedet kunne
Jake Livermore
(Wigan) og
Diego Biseswar
(Feyenoord) præsenteres som nye mand.
Livermore er en fin breddespiller, men Biseswar har kvaliteterne til reelt at kunne udfordre Kevin Mirallas på højrekanten. Til nøds kan han også dække venstrekanten, det bliver nok ikke nødvendigt med tre mand til pladsen.
Som nævnt har den stået på europæisk bold, hvor Hammarby var første stop mod UEFA Cuppens gruppespil. Svenskerne havde hjemmebane fordelen i det første opgør, og det kunne de have udnyttet til fulde. De fik i hvert fald en drømme efter Tobias Erikssons scoring godt et kvarter inde i opgøret. Det så længe ud til at være slutfacit, men mod kampens slutning udlignede Shaleum Logan til 1-1. I returopgøret var det jævnbyrdigt fordelt på spil og chancer, men en mand skulle ændre på den samlede score. Adam Bolder. Midtbanereserven havde fået chancen, og det kvitterede han med et hattrick. Dermed kom han halvvejs igennem til udligne sin mest målrige sæson til dato. Den havde han i 2002-03 sæsonen, hvor han spillede for Derby.
Med samlet 5-1 over Hammarby, var man klar til UEFA Cuppens 2. kvalifikationsrunde, hvor upåagtede Skonto Riga ventede. Letterne fik annulleret en tidlig scoring, mens havde ellers intet at byde på i de to opgør. Jonathan Hellström scorede begge mål i Riga, mens Cristian Sapunaru, Jake Livermore og Andy Carroll lukkede og slukkede i returopgøret. Herefter ventede en noget sværere modstander, i UEFA Cuppens første runde - den sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet, i form af Young Boys fra Schweiz.
Her var der på forhånd udvist respekt for modstanderen, men den frygt der måtte have været forinden, var der ingen grund til at have. For Jan Vertonghen og Lewin Nyatanga sørgede ikke blot for at holde gæsterne fra chancer, de scorede også to af målene i 3-0 sejren hjemme på Loftus Road, hvor David Jones i kampens slutfase bankede et vigtigt langskud ind bag den schweiziske keeper. I returopgøret blev der taget et noget mere defensivt udgangspunkt, og med en tidlig scoring af Billy Sharp, var kampen hurtigt lukket og slukket.
Dermed står den på den gruppespil i UEFA Cuppen. Her venter der nogle halvsvære modstandere, da man endte i samme gruppe som
AS Roma
,
Betis
,
Hannover 96
og
Wisla Krakow
.
Logged
Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
- Daniel Agger.
Zone 43
Manager
Offline
Sv: #10 | Who says money can't buy success
«
Svar #19:
05 Maj 2013, 15:22 »
UEFA Cup gruppespillet.
Efter at have været oversidder i første runde, skulle QPR indlede deres jagt for en billet videre i gruppespillet på Manuel Ruiz de Lopera, hvor Betis ventede. Betis fik noget overraskende 3-3 i deres første kamp på udebane mod Roma - i øvrigt efter at have ført 0-3 ved pause.
Selvom Betis rykkede ned i sidste sæson havde de formodet at beholde mange af deres profiler, her i blandt Mariano Pavone. Han stod for af målene i det nævnte opgør mod Roma, og i kampens indleding fik han også hjemmeholdet foran, efter han fik for meget tid og plads i feltet.
Betis havde overtaget det meste af kampen igennem, men de tillod også fra tid til anden at give nogle store chancer væk. Chancer som bl.a. Billy Sharp ikke formodede at udnytte. Så efter 90 minutters intens fighten kunne hjemmeholdet trække hænderne over hovedet efter en 1-0 sejr.
Det lagde et pres på det unge QPR hold, der efterfølgende skulle møde et Hannover mandskab, der har skuffet indtil videre i sæsonen. Det kunne også ses på banen, hvor QPR lagde et stort pres på de tyske gæster, og også midtvejs i første halvleg var foran med 2-0 efter Jonathan Hellströms og Lewin Nyatangas scoringer. Mauro Boselli gave dog gæsterne et håb kort før pause med sin reducering til 2-1. En af tyskernes bedste i sæsonen, Jan Schlaudraff, fik til størstedelen af de næsten 24.000 fremmødtes store fortrydning udligning med godt 20 minutter igen. Mod slutningen blev der satset da James Wesolowski blev afløst af Andy Carroll. Både han og Jan Vertonghen havde kæmpe muligheder i overtiden, men begge forsøg gik snert forbi træværket.
Hvis der var ikke var pres på før, så var der det nu, i den fjerde gruppespilsrunde, hvor man skulle en tur til polske Krakow, hvor Wisla ventede. Og det store pres kunne tydeligvis ses påvirket på de to mandskaber, der begge skulle bruge en sejr for at gøre håb om at sikre en billet videre til knock-out fasen. Kønt eller effektivt blev det aldrig, men med tyve minutter skulle Jan Vertonghen gøre sig en helten med sin scoring efter et hjørne - et kombination der har vist sig meget effektiv gennem efteråret.
Efter den scoring blev de to offensive kanter, Koen van de Laak og Kevin Mirallas pillet ud og afløst af Diego Biseswar og Shaleum Logan - nu skulle føringen bare holdes hjem. Og det gjorde den også.
Dermed var der lagt op til en
drabelig finale
i London, hvor Roma skulle forbi. Ikke just en ønske modstander i så vigtig en kamp. Luciano Spallettis tropper satte sig straks på kampen, som de kontrollerede igennem alle 90 minutter. Ingen af holdene formodede dog at få skabt alverden, da der også blev kæmpet om bolden midt på banen. Men på næsten bedst italiensk manér fik gæsterne bragt sig foran kort før pause, da Fabio Quagliarella udnyttede en blunder hos Lewin Nyatanga.
Anden halvleg forløb på stort set samme måde. Men som kampen skred frem skulle der satses mere og mere for QPR, hvad de også gjorde. Det betød at der kom lidt flere huller i defensiven, og med en 12 minutter igen ødelagde Daniele de Rossi QPRs europæiske drømme med scoringen til 0-2, hvad kampen også blev.
Med 2-0 sejren satte Roma sig på første pladsen i gruppen med 8 point, en plads de sikrede sig grundet en bedre målscore end Betis, der ligeledes endte med 8 point. Hannover, der ligesom Roma og Betis, gik igennem gruppespillet uden at tabe(!) tog tredjepladsen med 6 point. QPR måtte nøjes med fire point, mens Wisla ikke fik nogle point.
Logged
Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
- Daniel Agger.
Zone 43
Manager
Offline
Sv: #11 | Who says money can't buy success
«
Svar #20:
09 Maj 2013, 17:59 »
Efteråret i PL.
Er der noget som kan beskrive QPRs tid i Premier League, så er det ustabilitet i spil og resultater. Sådan har det også været gennem efteråret. Sæsonens indledning var naturligvis præget en smule af at man nu også havde europæiske kampe at forholde sig til, sammenholdt med et svært problem, hvor man bl.a. skulle møde Liverpool, Manchester United og Tottenham i de første fem runder.
Allerede i første runde kunne man tydeligt fornemme ustabiliteten. Her skulle man en tur forbi Villa Park, hvor Aston Villa ventede. Indbyrdes har der altid været kamp til stregen mellem de to hold, således har hjemmeholdet i de to foregående sæsoner hentet en et målssejr. Sådan gik det ikke helt denne gang. Billy Sharp indledte sæsonen med en scoring allerede efter syv minutters minutters spil. Det var bare startskuddet på hvad der kan betegnes som en kandidat til sæsonens kamp!
Aston Villa kæmpede sig tilbage i kampen, og ved pause var de også foran med 3-1. Sekunder efter pausen blev det også til 4-1, da Gabriel Agbonlahor kom igennem til en 1-mod-1, og kunne dermed sikkert score sit andet mål. Men det var så langt fra slut. I pausen kom bl.a. Jonathan Hellström ind, og han fortsatte hvor han slap fra sidste sæson. For med to assist var han medvirkende til et comeback af de helt store. For på bare 13 minutter havde Billy Sharp udlignet hjemmeholdets føring.
4-4 endte det, og så er man ligesom i gang med sæsonen. I den efterfølgende kamp tabte man dog som forventet til Manchester United. Ligesom i sidste sæsons møde på Old Trafford måtte hjemmeholdet dog kæmpe til sidste for at hive de tre point hjem, efter at Jonathan Hellström kort efter pausen fik udlignet Wayne Rooneys føringsmål. Darren Gibson blev dog den helt store helt, da han efter en times tid blev matchvinder.
Ovenpå to kampe på fremmed græs skulle sæsonen indledes hjemme på Loftus Road, hvor Liverpool kom forbi. Gæsterne havde alt under kontrol i første halvleg, og kunne fortjent gå til pause med en 0-1 føring på Fernando Torres' mål. I pausen kom dog en opsang af de helt store, og det kunne ses på banen. Liverpool blev presset langt tilbage på banen, og den nyudnævnte anfører Didier Digard og Cristian Sapunaru, som begge ellers er kommet skidt fra start, fik betalt tilbage med deres scoringer. Digard med to langskud og Sapunaru med et hovedstød efter et frispark. En flot 3-1 sejr blev det vendt til.
Herefter gik tingene som det typisk har set ud - gode resultater hjemme, blandede resultater ude. Dette kan fint kan aflæses i en periode midtvejs i efteråret. Her tabte man til Reading og West Bromwich på deres baner, især 2-1 nederlag til Reading skal man være glad for ikke blev større, da man havde en decideret offday. Samtidig havde man ingen større problemer med Chelsea og Everton på eget græs, og som sammenlagt blev slået med 8-0!
Hen mod slutningen af efteråret begyndte man så småt at kunne se, at de mange kampe havde sat sit præg på den relativt smalle trup. Man gav sig dog 100% hver gang, men det var dog ikke altid nok. I udekampene mod Newcastle og Arsenal kunne man med lidt mere held have stået med fire point - istedet endte man med nul. Michael Owen blev helten for Newcastle med sin scoring til 4-3 i det 84. minut. Imod Arsenal var igennem flere perioder af kampen presset langt tilbage på egen halvdel, men efter pausen fik man vendt 1-0 til 1-2. Det stod den også da uret rundede de 87. minutter. Nicklas Bendtner fik udlignet kort før overtiden, og i det 94. minut sikrede Philippe Senderos Arsenal alle tre point.
Stillingen pr. 5.1
- to kampe inde i forårssæsonen
Edit:
Glemte at nævne at vi røg ud af Carling Cuppen i 3. Runde, efter et 0-2 nederlag hjemme til Southampton.
«
Seneste Redigering: 09 Maj 2013, 18:01 af Zone 43
»
Logged
Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
- Daniel Agger.
Sider:
1
[
2
]
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »