Jeg havde begge spil tilbage i 2010, men har så både før og efter valgt at holde mig til Fifa
Jeg synes Fifa er det mest gennemførte spil. Fifa har uden tvivl mangler og fejl, men når man spiller PES synes jeg hurtigt man rammes af, at man har så få ligaer med. Der er kun 5 ligaer, hvoraf man fx ikke engang kan spille i Tyskland (i hvert fald ikke dengang). Jeg synes at PES har en fed tilgang til tingene på banen, men alt uden for banen ligner noget, der ikke har rykket sig siden 1995. Jeg var også tilhænger af deres spillemåde, men Fifa har oppet sig meget de senere år på den front. Derfor er Fifa efter min mening også foran her efterhånden - det er dog en smagssag.
Hvis der var en ting, som jeg gerne så Fifa gjorde på samme måde som PES, så er det Be a Pro. Denne spilmode er elendig i Fifa sammenlignet med PES' Become a Legend. I PES er det meget mere realistisk, måden hvorpå du også bliver skiftet ud, sidder på bænken og generelt tager lang tid om at stige i graderne. I Fifa kan du blive anfører halvvejs i første sæson...
Så alt i alt; Mine grunde til hvorfor Fifa er det bedste valg er, at spillet er mere gennemført. Interfacet et langt bedre, og selve spilmotoren er rigtig god. Samtidig har du masser af spillere, klubber osv., hvilket bestemt er manglen i PES. Hvis blot PES havde de samme rettigheder som Fifa, og samtidig også havde et interface på højde med et normalt nutidigt spil, så ville valget være langt sværere IMO. Men indtil videre, så er Fifa foran