El mejor club del mundo

 

[Ramos 4]

Real Madrid
El mejor club del mundo

Juni 2010

Real Madrid Club de Fútbol er verdens største fodboldklub. Den blev stiftet 6. marts 1902 som Madrid FootBall Club. Den 29. juni 1920 gav kong Alfonso 13. klubben lov til at kalde sig "kongelig", og siden da har klubben heddet Real Madrid. Klubben har til huse på Estadio Santiago Bernabéu, hvor der er plads til 80.454 tilskuere.

Klubben har vundet det spanske mesterskab 31 gange og Champions League 9 gange.

Storhedstiden var især i 50'erne og 60'erne, hvor man vandt fem Europa Cups for mesterhold i træk og totalt dominerede i Europa, samt i midt 80'erne hvor man vandt fem mesterskaber i træk + to UEFA Cups. I starten af det 21 århundrede kørte man den såkaldte Zidanes y Pavones stil, hvor man blandede de største stjerner i verden (som Zidane og Figo) med egne talenter, som Paco Pavon. Det førte nogle mesterskaber og pokaler med sig, men siden da har de hvide været et stykke fra fordums styrke.

Seneste mesterskab blev vundet i 2008, og seneste triumf i Europa daterer sig helt tilbage til 2002. Det er ikke godt nok i en klub som Madrid, og derfor ryger trænerne ind og ud af klubben i hobetal. Rivalerne fra FC Barcelona har vundet to mesterskaber i træk, og desuden en CL titel, og den tendens skal stoppes for enhver pris.

I juni 2010 ansatte Real Madrid så igen en ny træner. Valget faldt på den relativt uprøvede Manuel Beltran. Florentino Perez præsenterede ham på et pressemøde på Santiago Bernabéu, og gav ham en kontrakt af 2 års varighed. Til stede ved mødet var også Alfredo di Stéfano og Emilio Butragueno.

Beltran udtalte, at han håbede at kunne føre Madrid tilbage til Spanien og Europas top, og spille underholdende og aggressiv fodbold. Præcis som klubbens værdier foreskriver det.

"For at komme på det her hold, skal man være i besiddelse af La Furia, dvs. man skal være aggressiv i sit spil, samt direkte og udfordrende. Madrid-fans har et svagt hjerte for spillere som giver sig 110 %, ligesom de også beundrer spillere, der kan flytte bolden rundt med stil og elegance. Det er den slags spillere vi skal have på holdet".

Stilen er altså lagt. Der skal vindes med manér. Modstanderen skal spilles ud af banen. Tyren skal ikke have lov at leve. Madrid skal vinde sine kampe overlegent og igen krones som Europas konger.

Hala Madrid!

[Ramos 4]

Den første tid

August 2010

Da jeg ankom i Madrid, var der allerede blevet handlet en del ind. Bl.a. havde man hentet to tyske landsholdsspilere, som havde gjort det godt under sommerens VM; Khedira og Özil. Derudover var Stjerner som Xabi Alonso, Kaka, Benzema og Ronaldo lige blevet hentet året før. Der var derfor ikke den store mulighed eller det store behov for at handle ind til truppen. Den var ret komplet. Eneste minus var at Kaka startede sæsonen med en knæskade, der ville betyde at han ikke kunne komme i kamp de første måneder.

Jeg byttede lidt rundt på nogle unge spillere, og min trup som jeg skulle indlede 2010/2011 sæsonen med, endte med at blive som følger:

Målmænd: Casillas, Dudek, Adán

Forsvar: Pepe, Carvalho, Albiol, Garay, Ramos, Arbeloa, Marcelo, Casado

Midtbane: Khedira, Alonso, Granero, Lass, Gago, Pedro Leon, Özil, Di Maria, Kaka

Angreb: Benzema, Ronaldo, Adebayor (lån), Higuain

Jeg valgte at begynde at træne mine spillere i en 4-4-1-1 formation, da jeg syntes det passede godt til det spillermateriale jeg havde til rådighed.

Min foretrukne startopstilling så således ud: Casillas (GK), Ramos (DR), Pepe (DC), Carvalho (DC), Marcelo (DL), Khedira (DMC), Alonso (DMC), Ronaldo (RW), Di Maria (LW), Özil (AMC) & Benzema (FC)

Der skulle dog ikke gå mange træningskampe før skader og formkurver fik ændret på min opstilling. Jeg spillede tre træningskampe. 2-0 ude over Monza, Benzema og Higuain. 3-2 ude over Cadiz, Ramos, Özil og Higuain. Og 0-0 hjemme mod Santos i Tropheo Bernabeu.

Jeg syntes spillet hang nogenlunde sammen, men det var tydeligt at der stadig manglede en del arbejde. En del af spillerne var heller ikke særlig optimistiske omkring at have en så ung træner ved roret.

Som vi nærmede os sæsonstarten gjorde medierne det klart, at de havde Barcelona som favorit til at vinde titlen. Ledelsen i Madrid var dog af en anden opfattelse. De gav mig målet, at vinde ligaen. Intet andet er godt nok i Madrid. Og selv et mesterskab er ikke altid nok. Trænere er blevet fyrede efter at være blevet mestre. Man skal ikke bare vinde, man skal gøre det med stil.

Saludos Blancos

[Ramos 4]

Dagen var kommet. Jeg skulle stå i spidsen for Madrid for første gang i en officiel kamp.

Mallorca - Real Madrid: Kampen var ikke det store sus, ingen af holdene skabte det store. Vi havde dog overtaget og bolden mest, men uden at komme til de store chancer. Bedst som kampen så ud til at ende uden mål, steg Sergio Ramos til vejrs og headede et hjørnespark i kassen. 0-1, og første sejr i første kamp. Men uden at imponere. Alonso var skadet og sad derfor over i dag.
0-1

En god start på ligaen. i Champions Legue blev der trukket lod til gruppespillet, og vi havnede i gruppe F med Bayern, Tottenham og tyrkiske Bursaspor. En af de sværere grupper, men sådan er det når man kun er 2. seeded. Ikke noget Madrid er vant til.

Real Madrid - Osasuna: Min første kamp på mægtige Bernabéu. Det var med en vist ærefrygt, at jeg gik ind på det store stadion denne sensommer aften. First tusinde tilskuere var på lægterne for at se deres helte spille første hjemmekamp i 2010/2011. Vi spillede en rigtig god kamp og styrede spillet det meste af tiden. Første kasse blev scoret af verdens dyreste spiller, Cristiano Ronaldo, kort inden pausen. I anden halvleg fortsatte tendensen fra første. Gæsterne havde ikke meget at komme med, udover et par sporadiske kontraer. Indskiftede Adebayor bankede de sidste søm i kisten, og vi vandt fortjent 3-0. En helt igennem dejlig dag i solen.
3-0



Næste opgør var i Champions League, mesterholdenes turnering. Den største scene af dem alle. Vi skulle starte på Bernabéu, men til gengæld hed modstanderen Bayern München. Den formodede stærkeste konkurrent i gruppen. En stor kamp at åbne på. Specielt fordi jeg ikke følte, at holdet var godt nok sammenspillet endnu. Jeg viste ikke rigtig hvor vi stod. Vi havde spillet en okay kamp og en god kamp i ligaen, men nu stod Tysklands største hold for døren.

Real Madrid - FC Bayern: Adebayor havde fået en startplads efter sin gode præstation i seneste hjemmekamp, og det skulle vise sig at være en god idé. Efter tyve minutters spil åbnede han nemlig ballet, med sin scoring til 1-0. Tilskuerne var ellevilde. Få minutter senere var ekstasen total, da Ronaldo bankede en frisparksbold ind til 2-0. Jeg kunne dårligt tro mine egne øjne. Vi styrede spillet og holdt Bayern til at leve på kontra. Alligevel fik de kæmpet sig tilbage og fik udlignet lige før pausen.

Anden halvleg blev en lige affære, hvor vi havde bolden mest og udeholdet levede på livsfarlige kontrastød. Heldigvis fik vi scoret det forløsende mål til 3-1, da Altintop fik rettet et Ronaldo indlæg af og sendt det i eget net. Til slut lukkede indskiftede Benzema en fantastisk aften med et mål til slutresultatet 4-1. Vores effektivitet og Bayerns mangel på samme, havde gjort udslaget. Sejren var fortjent, men resultatet løj måske lidt. Fansene var dog ligeglade. De var henrykte over storsejren.
4-1



Blot tre dage efter var der kamp i ligaen igen, så vi havde ingen tid til at hvile os.

Sociedad - Real Madrid: Altid en svær bane at spille på, og med kun få dages hvile siden seneste kamp, var jeg nervøs for hvordan vi vlle stå distancen. Det blev da også hjemmeholdet der kom foran 1-0, på et godt hug uden for feltet. Sociedad spillede deres chance, og voldte os store problemer hele kampen igenne. I anden halvleg kom vi lidt bedre med, og hvem andre end Adebayor kunne score til 1-1? Kampen så ud til at ende uafjort, hvilket jeg var godt tilfreds med. Kunne vi få e´t point med hjem ville jeg være glad. Indskiftede Pedro Leon ville det til gengæld anderledes, og hans mål kort før slutfløjtet, sikrede os en hårdt tilkæmpet 2-1 sejr. Det var på et hængende hår.
1-2

Det tætte program fortsatte. Næste kamp var hjemme på Bernabéu, hvor vi ugen forinden havde slået Bayern så flot.

Real Madrid - Espanyol: Der var blot spillet få minutter da tilskuerne første gang kom op af sæderne. Sergio Ramos steg til vejrs og scorede til 1-0. Espanyol havde bolden lige så meget som os i løbet af kampen, men på den sidste trediedel skabte vi langt mere. Gæsterne fik udlignet efter et kvarters spil, og det var reelt det sidste de havde at byde ind med. i anden ombæring scorede Madrid først til 2-1 ved Adebayor, så til 3-1 på et selvmål og til sidst blev cifrene de samme som ugen før, da Karim Benzema lukkede og slukkede festen, 4-1. Vi havde for alvor fået hul igennem og var begyndt at score mål. Dog lod den helt store stjernes magi vente på sig. Ronaldo var ikke oppe i omdrejninger på dette tidspunkt. De to nyindkøb, Özil og Khedira gjorde det til gengæld strålende. Sikker sejr på hjemmebanen.
4-1



Der var heller ikke tid til pause efter denne kamp. Turen gik hurtigt videre til Levante.

Levante - Real Madrid: Det var en hjævnbyrdig affære kampen igennem. Der blev gået til stålet, hvorfor der også blev delt en håndfuld gule kort ud. Første periode endte uden mål, så begge hold måtte gå i tænkeboks i pausen. Jeg syntes vi var inde i en god stime, og stolede på at målene nok skulle komme. Det gjorde de også. Adebayor nettede to gange på kort tid, til 0-1 og 0-2, hvorefter Pedro Leon lukkede kampen med scoring til 0-3. Hjemmeholdet fik et trøstmål, men da var matchen allerede afgjort. Madrid vandt igen. Holdet begyndte at fungere sammen.
1-3

Så blev det tid til europæisk bold igen. Denne gang i London, hvor vi skulle besøge Spurs. En svær udekamp, specielt fordi vi både kæmpede med træthed og et par skader.

Tottenham - Real Madrid: Lad det være sagt med det samme: Tottenham sad på begivenhederne. De var offensive og aggressive. Vi prøvede at sætte vores taktik efter dem, men det lykkede slet ikke. Ved pausen stod den 1-0 til dem. Det kunne have været endnu værre. Efter pause-teen fortsatte Tottenham, og intet jeg gjorde ude fra bænken hjalp noget. Kampen var tabt på forhånd. Vi var ikke rigtigt klar, vi var for ukoncentrerede. De scorede til 2-0 og der var kampen afgjort. Vi fik en reducering ved Ramos, men det hjalp intet. Englænderne scorede igen i ekstratiden og vandt 3-1.
3-1

Hvordan rejser man sig oven på et nederlag? Man vinder den næste kamp. Og jo før den skal spilles jo bedre. Alle spillerne ville op på hesten igen. Vi havde slået Bayern 4-1 og tabt til Spurs 1-3, en blandet start på Champions League. Men i ligaen var vi urørlige på dette tidpsunkt.

Real Madrid - Deportivo: Cristiano Ronaldo havde ikke spillet nogen stor sæson indtil dette punkt, hvis man ser bort fra få glimt at godt spil. Dette skulle dog blive et vendepunkt. Han åbnede ballet med sit mål til 1-0, og spillede generelt en god kamp. Deportivo havde ikke meget at komme med. Hvilket også er svært på Bernabéu. Især fordi vi var ved at finde vores spil, finde hinanden, finde selvtilliden. Kampen fra midtugen var glemt, og vi styrede begivenhederne fint. Adebayor, hvem ellers, afgjorde kampen med sit mål til 2-0. Sjette ligasejr på stribe. En rigtig god start. Overraskende god. Og vi indtog ligaen førsteplads, foran Barcelona og Villarreal. Ramos spillede endnu en god kamp i øvrigt.
2-0

Malaga - Real Madrid: Udekamp mod nyrige Malaga. Ronaldo var blevet varm og det fik værterne at føle. 0-1 føringen stod han for. Malaga fik dog udlignet inden pausen, og det skal siges at de spillede en god kamp. Dog var vi lige en tand bedre, og Ronaldo kunne fortjent sende os hjem med sejren, da han ti minutter før tid nettede for anden gang. 1-2. Det blev også en kamp med mange kort. Til begge sider.
1-2

Vi lå nu nummer 1 i ligaen, med 21 point, mens nr. 2 havde 19.

[Ramos 4]

Opdatering

Det er ikke blevet til mange spilminutter for Gonzalo Higuain denne sæson. En skade har holdt ham ude af spillet siden første kamp mod Mallorca. Nu er det dog ved at lysne for den argentinske forward. Han er tilbage på træningsbanen, og træner sammen med sine holdkammerater. Hvornår han er 100% klar vides endnu ikke. Om han kan skubbe Adebayor ud af startopstillingen er også uvist. Den høje lejesvend har nemlig gjort det rigtig godt indtil videre. Også Benzema spiller godt, når han bliver skiftet ind.

På skadeslisten finder vi også stadig brasilienske Kaka, der endnu ikke er kommet sig oven på sin knæskade. Lægestaben vurderer, at han nok er ude af spillet i minimum en måned endnu.

Champions League stod endnu engang for døren. Modstanderen hed Bursaspor. En på papiret overkommelig modstander. Men presset var højt, eftersom vi kun havde 3 point for 2 kampe.

Real Madrid - Bursaspor: Iker Casillas fik en stille dag på kontoret, lad det være sagt med det samme. Der stor Real Madrid på det hele denne aften. Sidst vi spillede CL på denne bane vandt vi 4-1, der skulle blive scoret endnu flere mål denne gang. Europas måske mest målfarlige forsvarer, Sergio Ramos, åbnede målscoringen efter tyve minutter. Kort efter scorede Mezut Özil sit første mål i kongeklubben, 2-0. Inden pausen blev det også 3-0, da Adebayor scorede. I anden halvleg fortsate udklasseringen. 4-0 på et flot skud af Granero. 5-0 af indskiftede Arbeloa og slutteligt 6-0 af Ronaldo. Storsejr i en kamp hvor skudstatistikken hed 31-1. En fortjent sejr og en masse selvtillid ind på kontoen. Champions League drømmen lever endnu. I den anden kamp slog Bayern Tottenham, hvilket sender os alle tre op på 6 point i gruppe F.
6-0

Næste kamp var i ligaen, hjemme mod Santander, der på dette tidspunkt lå på en flot 6. plads.

Real Madrid - Santander: Racing havde ikke lært meget af at se vores kamp mod Bursaspor. De kunne hvertfald intet stille op over for vores kombinationsspil. Vi sad på det hele fra start til slut. Et efterhånden velkendt billede på Bernabéu denne sæson. Benzema fik chancen fra start, og han kvitterede med to kasser, til 1-0 og 2-0. Der var chancer til flere scoringer, men tilskuerne måtte nøjes med at se deres helte vinde 3-0. Sidste kasse sat ind af Cristiano Ronaldo.
3-0

Vi havde stadig vundet alle ligakampe og førte stadig med 2 point ned til Barca. Det hele begyndte at se godt ud.