Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
I dag
kl. 17:14:28
NAsMaR
Blogs
Minimalistic 2020
29 Aug 2025, 20:48
NAsMaR
Blogs
Lutz Pfannenstiel FM22...
20 Jul 2025, 23:41
Balslev
Pro Cyclin...
Cycling Career - Kan d...
15 Jul 2025, 21:03
Nodiem
Blogs
Indsæt Titel 3
15 Maj 2025, 21:08
szukizek
Blogkonkur...
Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37
Eraticator
Omklædnin...
Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
Antal Registrerede Brugere:
23606
0 Brugere, 692 Gæster Online.
Indlæg: 1133141 over 31388 Emner
Nyeste Bruger:
Brendansow
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2010
Kategori: Blogs FM2010
[Stoppet] 23' Only One The Blues
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
[
2
]
Forfatter
Emne: [Stoppet] 23' Only One The Blues (Læst 13094 gange)
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 12' Only One The Blues
«
Svar #15:
08 Jun 2010, 23:13 »
VINTER OVERBLIK
Chelsea udbygger forspringet trods svingende form
PL kampe
09/01 |
Stoke (U) 0-1
16/01 |
Wolves (H) 0-0
27/01 |
Blackburn (U) 3-2
30/01 |
Bolton (H) 2-0
06/02 |
Man City (U) 3-1
09/02 |
Everton (H) 1-0
21/02 |
Aston Villa (U) 0-2
27/02 |
Portsmouth (H) 2-0
14/03 |
Arsenal (H) 0-1
20/03 |
Sunderland (U) 1-1
27/03 |
Hull (H) 2-0
PL stilling
Topscorerlisten
2010 startede skidt med et lidt halvpinligt 1-0 nederlag på udebane til Stoke. I øvrigt det første i sæsonen. Ryan Shawcross satte bolden i kassen, da der kun resterede 2 min og det var en hård pille at sluge for Thurams ambitiøse mandskab.
Derefter fulgte en mindst ligeså skuffende uafgjort hjemme mod oprykkerne fra Wolverhampton. På trods af masser af chancer og en storspillende Marek Hamsik lykkedes det ikke at hive sejren hjem.
Grundet African Nations Cup manglede Drogba, Kalou, Essien og Mikel. Desuden blev både Anelka, Lampard, Terry og Carvalho alle skadet i januar, hvilket gjorde at Thuram måtte undvære de normale første- og andenvalg.
Næste opgør var mod Blackburn på udebane. Chelsea bragte sig planmæssigt foran i første halvleg ved Joe Cole, men den føring blev udlignet midt i anden halvleg. Endnu et mål til hvert hold fulgte inden Paul Robinson var så uheldig at lave selvmål 5 min før tid. En meget vigtigt sejr var i hus.
Den sejr blev indledningen på en god stime for Chelsea og yderlige 3 sejre i Premier League fulgte. Først mod Bolton hjemme på Stamford Bridge, der blev skudt i sænk i en 4-0 - ydmygelse. Lampard, Bosingwa, Drogba og Malouda stod for scoringerne.
Dernæst var det tid til en svær kamp i Manchester mod et City, der spiller med helt i toppen i denne sæson. Det viste de dog ikke i denne kamp, da Chelsea allerede havde afgjort kampen i første halvleg med en 3-0 føring. Joe Cole stod for 2 af målene, mens Florent Malouda satte det tredje ind på straffespark.
På trods af en reducering 2 min inde i anden halvleg af Adebayor, blev de tre points hevet med hjem til London.
Everton var næste hold, der skulle forsøge at stoppe Chelseas gode form. Dette lykkedes ikke, da en tilbagevendende Didier Drogba sørgede for en sejr i London.
To nederlag i tre kampe presser Thurams mandskab
Herefter fulgte en kedelig periode, hvor Aston Villa sendte Chelsea hjem med deres blot andet nederlag i Premier League. John Carew og Ashley Young afgjorde kampen i anden halvleg.
Det blev dog til en sejr mod bundholdet Portsmouth, men man måtte helt frem til et kvarter før tid før den første scoring indtraf, da Anelka bragte Chelsea i front til stor jubel hos tilskuerne, der efterhånden frygtede at sæsonen var ved at ende i ingenting. Blot 3 min senere gjorde Drogba det til 2-0 – forspringet til konkurrenterne var nu større.
Sejren skulle efter en landsholdpause forsøges følges op hjemme mod Arsenal. Chelsea stillede i stærkeste opstilling, så der var lagt op til et brag af et lokalopgør. Det startede med en kæmpechance til Van Persie, der dog brændte alene med Cech. Arsenal skulle dog komme i front, da Fabregas lidt før pausen modtog bolden udenfor feltet og hamrede den ind uden chance for Petr Cech.
Chelsea formåede først at svarer igen, da Drogba efter et kontraangreb midt i anden halvleg blev revet ned af Alexander Song. De normale straffesparksskytte
r Frank Lampard og Marek Hamsik havde overladt tjansen til Michael Essien, hvilket Thuram nok fortrød, da hans spark blev reddet af Almunia helt ude ved stolpen.
Chelsea formåede aldrig at få overtag i spillet og der faldt ligeledes ingen store chancer til nogle af holdene i den del af kampen. Dermed var det, det andet nederlag på hjemmebane på blot to måneder.
Efter at have været vært for franskmændene fra Marseilles i Champions League, var det tid til en kamp ude mod Sunderland. Her sendte Lampard hurtigt Chelsea på sejerskurs. Men bare få min efter hans føringsmål udlignede Darren Bent for Sunderland. Der blev ikke scoret yderligere, selvom Darren Bent havde chancen for at blive dobbelt målscorer, da han skulle sparke fra 11-meter pletten.
Herefter fulgte en kamp mod Hull, der sikkert blev vundet med 2-0 på mål af først Joe Cole og dernæst af en fremragende Frank Lampard.
Chelsea videre i CL efter to uafgjorte
Cup kampe
02/01 | FA |
Fulham (H) 2-0
06/01 | LC |
Aston Villa (H) 2-0
20/01 | LC |
Aston Villa (U) 0-2
23/01 | FA |
West Ham (H) 0-2
24/02 | CL |
Marseilles (U) 1-1
17/03 | CL |
Marseilles (H) 0-0
CL 1/8-delsfinaler
CL Kvartfinaler
Kort efter indgangen til det nye årti skulle Chelsea møde Fulham i FA Cuppens 3. runde. Det blev en kamp, hvor det tog lang tid før Chelsea fik puttet en bold i kassen. Først scorede Carvalho på straffe og til sidst i kampen sikrede Joe Cole videre avancement.
I en anden cupturnering var Chelsea også med. Nemlig i den noget mindre prestigefyldte Liga Cup. Her var modstanderen i to omgange Aston Villa idet man havde nået semi-finalen. Den første kamp blev spillet hjemme på Stamford Bridge, og Chelsea startede bedst ud. Der kom dog ingen mål i en ellers chancerig første halvleg. Det kom der derimod i anden halvleg, da først Malouda og senere Ballack sørgede for et godt udgangspunkt før den omvendte kamp.
Chelsea skulle dog få det svært, da spillerne betrådte græsset på Villa Park. I en uskøn kamp, kom der skader til både Anelka og John Terry. Inden nogle af dem måtte forlade banen nåede de at overvære James Milner scorer til 1-0 i starten af anden halvleg. Dybt, dybt inde i overtiden fik Emile Heskey tilkæmpet sig plads nok til at prikke den afgørende scoring ind.
Drogbas gamle klub Marseilles måtte lade livet i CL
Dermed gik kampen i forlængelse, hvor der ikke blev fundet en afgørelse. De trætte spillere skulle derfor i gang med en straffekonkurrence, hvor Villa trak det længste strå. Marek Hamsik startede overraskende med at brænde det første spark, og da de resterende spillere scorede var Chelsea ude.
Chelsea havde trukket Marseilles i Champions Leagues 1/8-delsfinaler. Den første kamp skulle spilles ude, idet de engelske vicemestre var endt som nr. 1 i deres gruppe efter en imponerende 4-0 sejr i Italien over Inter.
Det blev en halvkedelig affærer, hvor franskmændene startede bedst. Cheyrou bragte nemlig hjemmeholdet i front efter blot 8 min, noget der dog ikke chokerede favoritterne. Drogba skulle kun bruge godt tyve minutters tid før han også kom på tavlen mod sin tidligere klub. Derefter trak Chelsea sig tilbage og spillede kontrafodbold. Det kom der ingen store chancer ud af og kampen endte med et mål til hver.
Den omvendte kamp tre uger efter endte med en kedelig 0-0 kamp, hvor ingen af holdene gik efter sejren. Chelsea gik dermed videre på en lidt billig baggrund, men der var dog aldrig rigtig tvivl om udfaldet.
I FA Cuppen ventede der endnu et lokalopgør, da Chelsea havde trukket West Ham i en kamp der blev spillet på Stamford Bridge. Thurams tropper var uden de skadede Anelka, Drogba og John Terry og Essien, der stadig deltog i African Nations Cup. Det blev afgørende, da Chelsea ikke kunne mønstrer nogle gode angreb og heller ikke havde den stabilitet i forsvaret, som havde kendetegnet holdet gennem sæsonen.
Det var fortjent, da Jonathan Spector bragte udeholdet foran midt i første halvleg, fordi spil og chancer havde været i West Hams favør.
I anden halvleg var der heller intet flow over spillet og forsvaret blev igen udspillet, da Jack Collison bragte gæsterne yderligere foran efter 51 min.
Der kom ingen store chancer ud af det amputerede Chelsea-angreb og dermed gik supporterne hjem med en bitter smag i munden.
Øvrige nyheder
Champions Leagues kvartfinaler gentager sidste års dramatiske semi-finale
I den schweiziske by Nyon, var der lodtrækning til kvartfinalerne i Europas fornemste klubturnering – Champions League. Med i bowlen var England repræsenteret af London-klubberne Arsenal og Chelsea. Man Udt havde sammen med Liverpool måttet lade livet, da de mødte henholdsvis Barcelona og Inter.
Spanien havde i øvrigt hele tre hold med, da både Real Madrid, Sevilla og altså Uniteds banemænd fra den catalonske hovedstad havde fundet vej til kvartfinalerne.
Essiens drømmehug fra sidst de to hold mødtes
Første hold oppe af bowlen var Sevilla, der skulle få fornøjelsen af de tyske giganter Bayern München. En god lodtrækning for Bayern.
Næste to hold var Porto og Inter. José Mourinho vender dermed endnu engang tilbage til sin gamle hjemmebanen, med hvem han fejrede sin hidtil eneste triumf i mesterholdenes turnering tilbage i 2004.
Nu var det så Chelseas tur til at finde deres modstander. Ingen ringere end Barcelona blev hevet frem, og der var nu lagt op til to medrivende opgør, der nok skulle ende med at blive meget tætte.
Første kamp skulle spilles hjemme på Stamford Bridge d. 30. marts og den anden kamp på Camp Nou d. 7. april.
Sidste kamp skulle Arsenal møde Real Madrid i et par kampe, der godt kunne gå hen og blive meget målrige.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 13' Only One The Blues
«
Svar #16:
08 Jun 2010, 23:14 »
CHAMPIONS LEAGUE 1. KVARTFINALE
Prematch
Chelsea havde fået alle mand klar til denne vigtige kamp, og hos catalonierne var det kun Henry, der ikke var med i truppen. Derfor var der lagt op til et brag af en kamp, der kunne gå begge veje. Kampens dommer var tyske Babak Rafati.
Startopstilling – Chelsea
Startopstilling – Barca
1. Halvleg
1. min:
Barcalona sætter kampen i gang, og spillet bølger frem og tilbage i de første par minutter. Der er utroligt højt tempo og intensiteten blandt tilskuerne er enorm.
3. min:
Chelsea får frispark på kanten af feltet, efter Pique begår frispark på Drogba. Han vælger selv at sparke, men hans fremragende sparketeknik svigter og bolden ryger lige i muren.
8. min:
Chelsea sætter et angreb i gang. Zhirkov kombinerer med Drogba på venstrekanten og kommer igennem. Han slår et indlæg, der bliver headet ud til Lampard. Den træfsikrer midtbanemand hamrer til bolden langt udefra, men bolden suser over mål.
13. min:
Efter et Barca-hjørne slår Chelsea kontra. Bolden bliver rettet af, da Drogba vil lave et indlæg, og bolden ryger ud til Essien. Lionel Messi er ikke nær så stærk i det defensive, som i det offensive, og han nedlægger Essien. En god situation for Chelsea. Zhirkov står klar ved dødbolden. Han smider den ind i boksen. Stor forvirring i feltet! Valdez kommer på mellemhånd, da en Pique i ubalance header bolden over mål til hjørnespark.
Selve hjørnesparket bliver ikke til noget, men returbolden ender efter lidt småspil hos Lampard, der igen forsøger udefra. Fremragende redning af Valdez! Bolden havde ellers retning mod hjørnet.
22. min:
Et Barca-hjørne ryger tilbage til Xavi, der slår en bold ned bag Carvalho og Terry. Zlatan Ibrahimovich når først til bolden, og han afslutter lige over målet!
33. min:
Der sker ikke meget i øjeblikket, og en svag Xavi-afslutning er det eneste, der sker i øjeblikket. Thurams tropper har trukket sig lidt længere tilbage, og kører nu på kontraer. Det er tydeligt at de vante Barca-kombinationer bliver hæmmet af Chelseas jerndefensiv.
37. min:
Chelsea fører bolden fremad, og bolden bliver spillet ud til Joe Cole. Han spiller hurtigt bolden ind til Drogba, der vifter et par forsvarer af sig og hamrer til bolden. Men den ryger lige over målet.
42. min:
De seneste par minutter har stået på Chelsea-pres og nu ser det ud til at der skal komme en god chance ud af det. Hamsik fører bolden frem på midten og sender den frem til Drogba, der igen sender den ud til en godt spillende Joe Cole. God mulighed for Chelsea! Joe Cole udfordrer Abidal, men han nedlægger den tidligere West Ham-spiller! Var det inde i feltet? Nej, mener dommeren i hvert fald, og dermed bliver den kun til frispark lige op ad kridtstregen.
Frisparket ryger lige ind i hovedet på Sergio Busqeust, der header væk. Barca ser ud til at gå til pause med bevidsthed om at Chelsea nemt kunne være foran.
45+2. min:
En første halvleg med god fodbold og højt tempo afsluttes dermed af et godt Chelsea-pres. Det bliver spændende at se om der kommer mål i anden halvleg, for begge hold synes at komme tættere på som kampen skrider fremad.
2. Halvleg
51. min:
Anden halvleg er godt i gang, der har blandt andet været et par langskud fra henholdsvis Sergio Busquest og Zlatan. Sidstnævntes spark resulterede i et hjørnespark, som Xavi står klar ved. Han sparker bolden langt, mod bagerste stolpe. Her står Pique dækket godt op, men han får lov til at heade! Hvilket hovedstød! BOLDEN RYGER OVER CECH OG RAMMER OVERLIGGEREN!
Joe Cole sender Chelsea på sejrskurs!
54. min:
Stor mulighed til Chelsea! Joe Cole stikkes i dybden af Marek Hamsik. Cole når forbi Marquez, men han afslutter fra en spids vinkel, og bolden flyver ind i sidenettet.
56. min:
Carvalho spiller en lang bold frem mod Drogba, der forsøger at løbe udenom Daniel Alves i højre side. Det lykkedes, men Pique kommer i vejen. Han kikser fuldstændig en clearence, godt presset af Drogba, og bolden flyver over til Joe Cole! Kæmpe chance til Chelsea! HAN ER HELT ALENE MED VALDEZ, OG HAN SENDER BOLDEN I NETTET!
1-0 TIL CHELSEA!
Dermed sender en kæmpefejl, af en ellers stærkt spillende Pique, Chelsea i front.
68. min:
Barca er stadig rystede over Joe Coles føringsmål, og Chelsea bliver ved med at spille bolden op igennem Barcas højreside. Chelsea har nu haft mange gode muligheder, senest da Drogba var tæt på at komme frem til et indlæg fra Malouda. Pique clearede dog ordentligt denne gang.
84. min:
Ashley Cole står klar ved et frispark på egen banehalvdel. Bolden spilles op på Lampard, der sætter Xavi af og finder Essien. Han kører forbi Yaya Touré og finder med en perfekt aflevering Drogba, der er løbet i dybden.
Fantastisk spillet! Drogba vender rundt og sparker bolden indover. Marquez kommer først til, men han rammer ikke bolden! MÅL!!! Anelka kommer stormende ind i det lille feltet og hamrer bolden i kassen!
2-0 TIL CHELSEA!
Euforien blandt spillere og tilskuere er enorm. Hvilket vigtigt mål, det kan vise sig at være.
86. min:
Barca er helt groggy og Messi er tydeligvis frustreret. Da John Terry fører bolden frem, nedlægger han ham bagfra. Første gule kort i kampen tilfalder dermed til Barcas lille tekniker.
88. min:
Chelsea spiller bolden fremad til Joe Cole på højrekanten, han finder en helt fri Mikel på midten af banen. Via Lampard og Essien kopierer Chelsea Barcas velkendte trekantskombination
sspil, og bolden ryger hen til Anelka. Han driver gæk med Barca-forsvaret og ydmyger fuldstændig de forsvarende mestrer!
Derefter slår han en fremragende aflevering mod Joe Cole, der er alene med Marquez. Han afslutter, men bolden afrettes og Valdez redder. Fantastiske spil fra hjemmeholdets side!
90+2. min:
Barca får en sidste chance for at få et brugbart resultat med hjem, men Keitas afslutning går over mål. Dermed kan Cech smide det sidste målspark op i den klarer nattehimmel, inden dommer Rafati fløjter kampen af.
En rigtig godt spillet kamp er nu over, og Chelsea har i den grad sikret sig et fantastisk udgangspunkt, og samtidig fået revanche for sidste kamp.
Kampens spiller blev en fremragende Joe Cole, der scorede det første mål.
Kampinformartion
Kampstatistik
Karakterer
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 14' Only One The Blues
«
Svar #17:
08 Jun 2010, 23:15 »
Forårs opdatering
Spænding i mesterskabskampen – Chelsea tæt på at snuble
PL kampe
03/04 |
West Ham (U) 0-2
12/04 |
Burnley (H) 3-0
17/04 |
Wigan (U) 0-0
PL stilling
Efter den imponerende 2-0 sejr over Barcelona på Stamford Bridge, kom antiklimakset mod West Ham på udebane. Chelsea spillede elendigt og Terry begik et tvivlsomt straffespark efter blot 14 min. Ilan scorede sikkert og sendte West Ham på sejrskurs.
Derefter kom der mere gang i Chelsea-maskinen, uden at Thurams spillere kom frem til de store chancer. Til sidst i kampen kom afgørelsen, da endnu et tvivlsomt straffe blev dømt mod Chelsea-mandskabet. Denne gang afsluttede Mark Noble fra 11-meterpletten, og så scorede sikkert.
Næste kamp skulle Chelsea på en nem opgave i form af Burnley på hjemmebane. Yuri Zhirkov havde taget plads på bænken, efter et par svage kampe. Derfor var Florent Malouda at finde i startopstillingen. Og han skulle få en hovedrolle. Allerede efter 12 minutter blev han sendt i dybden, og på trods af at være presset af tre Burnley-forsvarer ved hjørneflaget, sendte han et fantastisk indlæg ind i boksen. Her stod Anelka helt fri og kunne nemt passere Brian Jensen i målet.
På trods af masser af Chelsea-chancer faldt næste scoring først i anden halvleg. Lampard fik bolden lidt udenfor feltet, og han hamrede den helt op i krydset! Fantastisk mål.
Stort set samme situation opstod blot 5 min senere, da Bosingwa spillede bolden tilbage til Hamsik, der skød første gang og placerede kuglen klinet op ad den ene opstander. Dermed var kampen afgjort og luften til forfølgerne fra Tottenham og Man City blev større.
En af disse kommer ikke i det fine selskab i næste sæson
Herefter fulgte en udekamp mod Wigan, der ikke blev helt den samme som den mod Burnley. Malouda havde en decideret off-day og kun forsvaret kunne egentlig være stolte over deres præstation.
Selvom Chelsea havde masser af chancer og langt størstedelen af boldbesiddelsen, kom der intet målgivende ud af det og kampen endte i en skuffende nullert.
Spænding om den vigtige 4. plads
Der er ikke kun forøget spænding i mesterskabskampen. Det største drama står lige i øjeblikket mellem de tre øvrige ”Big Four-klubber”. Alle tre ligger på samme pointtal – men der er kun én Champions League-plads at kunne spille om (hvis ikke Chelsea, Tottenham og City går helt ned).
Arsenal og United mødes i næstsidste spillerunde på Old Trafford i en kamp, der kan afgører meget og der måske kan give Liverpool et forspring. Derudover skal United møde Chelsea hjemme og Sunderland ude.
Arsenal skal udover United også i en direkte duel mod Liverpool hjemme på Emirates i den allersidste spillerunde. Før disse store opgør venter der Nordlondon-klubben en nem hjemmekamp mod Wigan.
Liverpool har heller ikke tre lette kampe. Først venter Aston Villa i en svær udekamp. Dernæst Chelsea på hjemmebane (samtidig med Arsenal – United) og til sidst som nævnt – Arsenal på udebane.
Ingen kampe er sikrer og det bliver ekstremt spændende at følge hvilke tradiontionsklubber, der kommer uden for det fine selskab.
Drama på Camp Nou
Kampen kort
Barca 1|0 Chelsea
36’ | Didier Drogba skadet
45+1’ | 1-0 (Seydou Keita)
71’ | Gult kort (Yaya Touré)
Chelsea skulle på Camp Nou forsøge at forsvare deres 2-0 føring fra det første opgør på Stamford Bridge. 96246 tilskuere havde fundet vej til Barcelonas imponerende hjemmebane, og der var lagt op til et hæsblæsende opgør.
Guardiola og Thuram havde begge alle mand klar og alle var derfor klar til giganternes kamp. Barca lagde ud med deres vante kombinationsspil og lagde et tungt pres på Chelsea.
Det første kvarter forløb efter Barcas principper og de kom frem til tre hjørnespark, hvor Pique var tæt på en enkelt gang. Efter godt tyve minutter fik Zlatan en kæmpe mulighed. Han lobbede bolden over Cech, der var lidt ude af målet, men Ashley Cole kom tilbage og headede bolden ud til hjørnespark.
Han var igen tæt på kort efter, da Essien mistede bolden på midten. Også i denne omgang kom Ashley Cole tilbage og reddede Chelsea.
London-klubben kom frem den første afslutning, da Lampard affyrede kanonen midt i første halvleg. Afslutningen sad dog midt i målet og Valdez kunne parerer.
Derefter fulgte en periode, hvor Chelsea var heldige med ikke at komme bagud. Sløset forsvarsspil var tæt på at blive straffet af Keita og Zlatan, der brændte ekstremt store chancer.
Situationen blev ikke bedre, da Drogba fik et slag ti minutter før pausen. Nu var chancerne for at få et livgivende udebanemål mindsket markant. Anelka blev sendt til opvarmning og derefter på banen.
I første halvlegs overtid gik det galt. Petr Cech ramte bolden dårligt, da han ville sparke den op. Daniel Alves sendte den op til en helt fri Zlatan.
Keita bringer spænding i opgøret!
I første omgang brændte han på en fremadstormende Cech, men i anden omgang fik Keita scoret – lidt heldigt – da Cech ikke nåede tilbage til målet i tide. 1 – 0 til Barca og der var lagt op til en ualmindelig spændende anden halvleg.
Chelsea startede skidt efter pausen. Forsvaret blev presset langt tilbage, uden at have særligt meget styr på begivenhederne. Barca fik i de første par minutter af anden halvleg tilkæmpet sig et par hjørnespark, der dog ikke kom noget ud af.
Chelsea fik dog bedre styr på bagkæden og Barca kom derefter ikke frem til de store chancer. I stedet gik det hurtigt den anden vej, når Chelsea satte kontraangrebene ind. Det resulterede bl.a. i en kæmpe mulighed til Anelka, der dog ikke fik ordentligt ram på bolden.
Thuram havde guidet sit mandskab perfekt og udnyttet hans store taktiske viden for at bremse Barcelona. Det virkede og da den eneste store mulighed tilfaldt Messi med knap ti minutter igen, kom Ashley Cole i vejen i tide for at afværge.
Keita blev dømt offside i et sidste desperat forsøg på at få målet, der ville udløse forlænget spilletid. Dermed var Chelsea endnu engang i en semifinale i Champions League.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 15' Only One The Blues
«
Svar #18:
08 Jun 2010, 23:16 »
Champions League: 1. Semifinale
Prematch
Chelsea FC
Sevilla FC
Sted:
Ramón Sánchez Pizjuán, Sevilla
Tilskuere:
45.000
Dommer:
Claudio Circhetta, Schweiz
Champions League-temaet spiller ind over stadion og begge hold står klar til sæsonens indtil videre største opgør. For et af holdene venter der en endnu større kamp på Santiago Bernabeu den 22. maj.
Stemningen er intens og der gøres klar til kick-off. John Terry vinder over Sebastian Squillaci, og Chelsea starter med bolden:
1. Halvleg
1.min
| Chelsea presser hårdt på. I to omgange begår Diego Capel frispark i Chelseas højre angrebsside. Udeholdet er meget tændte og det ser helt sikkert ud til, at der kommer mål i dette opgør.
Malouda står klar med kampens første hjørnespark efter en Joe Cole-aktion på højrekanten. Det udløser dog et kontraangreb til Sevilla. Capel slår den indover.... Men John Terry kommer ned og header væk!
Joe Cole sender Chelsea i front
6. min
| Jesús Navas opsnapper bolden på egen banehalvdel. Han fører den frem i højresiden... Og slår et indlæg... Men lige ind i hovedet på Ricardo Carvalho, der let header den væk.
Nu går det i stedet den modsatte vej! Joe Cole fører endnu engang bolden frem... Han spiller den videre til Anelka, men hans aflevering videre i dybden er for hurtigt og glider ind i hænderne på Varas i målet.
Gult kort
til Chelseas Michael Essien, der spænder ben for Sevillas Negredo ved det efterfølgende angreb.
12. min
| Carvalho står klar med et frispark på egen banehalvdel. Det sparkes kort til Bosingwa, der hurtigt spiller bolden videre til Hamsik på midten. Han finder Joe Cole... Bolden ryger igen hurtigt videre til Anelka... Joe Cole løber indenom forsvaret... Han får den igen! Ikke offside! Joe Cole er alene med målmanden... HAN HAMRER DEN NED I DET FJERNESTE HJØRNE!
1-0 TIL CHELSEA!
14. min
| Sevilla forsøger at svare hurtigt igen! Didier Zokora glider fordi Marek Hamsik på midtbanen og han sender Diego Capel i dybden! Stor chance... Men Petr Cech redder hans skud med en fremragende reaktion!
Efterfølgende er der
gult kort
til Capel, der i frustation sparker Bosingwa ned idet Chelsea generobrer bolden.
19. min
|
Gult kort
til Sevillas Federico Fazio, da han stopper en mulig Chelsea kontra. I den efterfølgende aktion får Sevilla smidt bolden ned til Chelsea-bagkæden. Bosingwa laver en dårlig clearence og Didier Zokora bryder igennem! Han er nu helt alene med Cech! Forsvaret er helt væk... MEN HAN BRÆNDER!
Hvilken kæmpe chance det var for Sevilla at komme tilbage i kampen!
Capel sendes i bad!
Sevilla brokker sig efterfølgende voldsomt, da de mener at Zokora blev skubbet bagfra i afslutningsøjeblikket! Dommeren gider ikke hører på det, og da Sarioglu råber dommeren lige op i hovedet, bliver han tildelt et
gult kort
.
26. min
| Sevilla bliver endnu engang tildelt et
gult kort
, denne gang til midtbanemanden Lolo. Hans tackling på Hamsik bliver vurderet til at være for grov.
Chelsea forsøger at få spillet til at kører. Malouda prøver med et indlæg på venstrefløjen, men den ryger ud til Ashley Cole... Han sender den over til Marek Hamsik... En hurtigt kropsfinte og han er uden om Lolo... Men Sevilla-spilleren er helt oppe i det røde felt, og han nedlægger ham bagfra!
RØDT KORT
... Og Sevilla må spille med 10 mand...
35. min
| Mere dramatik! Ashley Cole afleverer bolden fremad til Essien på midten... Men Diego Capel mister grebet og kaster sig hensynsløst ind i tacklingen, og for sit andet gule, dermed -
RØDT KORT
! Sevilla er helt nede nu og tilskuerne er meget utilfredse...
Det bliver dog meget værre... Ashley Cole finder en helt uopdækket Hamsik midt på Sevillas banahalvdel... Han sætter sine nærmeste modstandere af i nogle giftige ryk... Forsvaret kikser fuldstændig! HAMSIK SKYDER BOLDEN NED I VENSTRE HJØRNE!
2-0 TIL CHELSEA!
45+1. min
| "Kan det blive værre?", tænker mange Sevilla-fans sikkert i øjeblikket - og ja, det kunne det... Essien erobrer bolden på midten. Malouda sendes afsted på fløjen... Ingen opdækning i feltet... Joe Cole er HELT FRI!
3-0 TIL CHELSEA!
45+2. min
| Dommer Claudio Circhetta fløjter til stor utilfredshed blandt tilskuerne halvlegen af. Sevilla-spillerne har garanteret ikke lyst til at gå på banen til anden halvleg, mens et par stykker af Chelsea-spillerne ikke kan undgå at drømme om finalen i Madrid allerede nu...
2. Halvleg
45.min
| Spillerne er klar til anden halvlegs kick-off, men der er en del på den ene halvdel, der ser meget sløve ud. Tilskuerne er fortsat trofaste, på trods af at nogle få har forladt stadion.
Anden halvleg starter som den første sluttede… Lampard trykker af fra distancen, men Varas i målet redder fremragende.
Tilskuerne forlader stadion
57.min
| En lille mulighed for et mirakel-comeback for Sevilla ryger i favnen på Cech, da Negredos frispark ikke har nok kraft.
Første halvlegs største spillere, Marek Hamsik og Joe Cole, har forladt banen og i stedet viet pladsen til mere defensivt anlagte Mikel og Zhirkov.
Publikum har så småt rejst sig fra deres sæder og er på vej hjem… Dem der er der endnu giver ikke en lyd fra sig… I stedet kan man hører de mange engelske supportere, der har valgt den helt rigtige kamp at se.
74.min
| Sevilla forsøger at lægge et pres på Chelsea. Men foruden at være i undertal, slæber de nu rundt på et par småskadede spillere. Den ene af disse, Fazio, forsøger sig med et godt langskud, men Petr Cech har alligevel ingen problemer med at holde bolden.
85.min
| Chelsea bryder igennem i et kontrastød. KÆMPE CHANCE! Essien spilles i dybden af Anelka, men hans skud reddes til hjørnespark af Varas.
90+3.min
| En kedelig anden halvleg fløjtes af, og Chelsea er så godt som sikrer på at være i deres blot anden Champions League-finale! En enestående præstation mod et Sevilla-hold, der ødelagde alt for dem selv i første halvleg.
Kampstatistik
|
Kampinformation
|
Karakterer
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 16' Only One The Blues
«
Svar #19:
08 Jun 2010, 23:17 »
Ligaafslutning
Mesterkskabet endelig tilbage på The Bridge
PL kampe
24/04 |
Man Udt (H) 2-2
02/05 |
Liverpool (U) 1-1
09/05 |
Birmingham (U) 2-1
PL stilling
Topscorerlisten
Chelsea har langt fra været imponerende i dette forår. På trods af det afrundes sæsonen med et meget sikkert mesterskab. Hverken Liverpool eller Manchester United har præsteret bare nogenlunde, og de er at finde langt nede i tabellen – udenfor for alt hvad, der hedder Champions League eller medaljer. Netop disse to kunne få en afgørende rolle i mesterskabskampen, da begge skulle møde Thurams mandskab i de sidste kampe.
Chelsea kom sig over chokstart mod de forsvarende mestrer
Den tredjesidste kamp i London mod Man Udt kunne betyde, at der kom unødig spænding i mesterskabskampen. Kampen startede utroligt dårligt for Chelsea, der var bagud 2-0 ved pausen. Diouf scorede to drømmemål, hvor han snørede Carvalho i flere omgange. Første halvleg bød desuden på et direkte rødt til Marek Hamsik, da han fældede netop Diouf.
I anden halvleg stod der også United på det meste, lige indtil en dobbeltudskiftning af Thuram satte gang i tingene. Joe Cole og Carvalho gik ud og blev erstattet af Kalou og Sturridge. Først satte Sturridge Chelsea i gang, efter et hjørnespark til United. Han spillede flot bolden i dybden til en fremadstormende Michael Essien, der sikkert sendte bolden i nettet. Derefter satte Chelsea presset ind. Lampard fandt Kalou med et par minutter igen og han svigtede ikke.
Tottenham stod dagen efter uafgjort ude mod Bolton, og dermed skulle Chelsea blot bruge en enkelt sejr i en af de sidste to kampe.
Næste opgave var ude mod Rafa Benitez’ Liverpool. Chelsea var under pres idet Tottenham havde sendt City ud af guldkampen, med en sejr på White Hart Lane. Dermed var der kun 2 points, der adskilte de to mandskaber. Men endnu engang blev det til en dårlig start, da Steven Gerrard sendte Liverpool i front efter blot 10 minutter. Chelsea havde før denne dag ikke vundet i mere end fire år på Anfield, og sejren måtte vente lidt endnu, på trods af at Lampard sendte bolden i kassen med et kvarter igen.
Stor jubel blandt Chelsea-spillerne
Med det ene point på Anfield var mesterskabet reelt sikret, da det ellers ville kræve at Tottenham skulle udligne en målforskel på seks mål i deres kamp ude mod Everton, samtidig med at Birmingham i den sidste kamp skulle tage point fra Chelsea.
Det startede endnu engang elendigt for Chelsea, der kom bagud midt i første halvleg. Tilskuernes frustrationer udeblev dog, da Tottenham samtidig var bagud på Goodison.
I anden halvleg blev tingene sat på plads, efter en opsang fra Thuram. Dette var ikke en ordentlig måde at vinde et mesterskab på. Kort efter anden halvlegs igangsættelse scorede Drogba et mål, der fik Stamford Bridge til at eksploderer. Yderligere jubel fulgte da Kalou i overtiden scorede sejrsmålet, og det udøste også massiv jubel blandt spillerne.
Efter kampen blev de velfortjente mestrer hyldet af et fantastisk publikum. John Terry kunne stolt løfte pokalen i en sæson, hvor det kun var Chelsea præsterede på et godt niveau.
The Blues sikkert videre til Champions League-finalen
Chelsea skulle blot undgå at indkassere 3 mål i den anden semifinale mod Sevilla. Det lykkedes og ikke nok med det, satte Nicolas Anelka tingene på plads allerede i andet minut. En lang frisparksbold fra egen banehalvdel fik lov at passere hele Sevilla-forsvaret hvorefter Anelka nemt kunne sende bolden i kassen.
Der var derefter ingen dramatik i forhold til den første kamp. Det forhindrede dog ikke Sevilla i også denne gang at blive topscorer i dommerens noteringer af advarsler. Denne gang blev ingen af disse dog vekslet til rødt.
Kanoute var tæt på at bringe balance i regnskabet kort før pausen i to omgange - hans skud fra tæt hold blev reddet på fantastisk vis af en veloplagt Petr Cech. Kort efter fik han chancen igen - men selv uden målmand lykkedes det ikke for ham at heade bolden i nettet.
Anden halvleg bød på et par småchancer til begge hold, men ingen udløste en scoring. Dermed kunne jublen til sidst bryde ud blandt spillere, trænere og tilskuere. Chelsea var i Champions League-finalen!
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 17' Only One The Blues
«
Svar #20:
08 Jun 2010, 23:18 »
Madrid, 22. maj 2010
Champions League - finalen 2010
Prematch
Real Madrid
Træner:
Manuel Pellegrini
Ligaplacering:
1. plads
Chelsea FC
Træner:
Lilian Thuram
Ligaplacering:
1. plads
Sted:
Santiago Bernabeu, Madrid
Tilskuere:
75.328
Dommer:
Massimiliano Saccani, Italien
Chelsea starter ud i deres vante 4-3-3 opstilling, med Essien som bolderobrer. Der er ingen overraskelser i startopstillingen – hvor en stærk midtbane bestående af Lampard, Hamsik og Essien skal gøre forskellen.
Hos Real Madrid manglede man ingen, men Kaka er overraskende placeret på bænken. Alligevel kan de stille med en frygtindgydende offensiv med Ronaldo, Higuain, Benzema og Xabi Alonso som defensiv playmaker.
1. Halvleg
2.min
|
1-0 TIL CHELSEA!
DRØMMESTART FOR "UDEHOLDET"! Didier Drogba finder vej til netmaskerne, da Bosingwa slår et indlæg ind i panden på ham. Anelkas forarbejde er dog det, der skaber målet. Han drev fuldstændig gæk med Real-forsvaret, for derefter at lægge den smart ud til Bosingwa.
Drogba chokstarter kampen!
11.min
| SÅ GIK DET GALT...
1-1
... Et hjørnespark til Real ender hos Marcelo, der sender bolden ind i feltet. Ronaldo opsnapper bolden, og spiller den videre til Benzema, uden der er nogen der presser! Én finte og han snyder tre forsvarer. Terry og co. er helt væk og Chelsea smider dermed hurtigt føringen væk...
19.min
| Real har fuldstændig sat sig på kampen. Chelsea kan ikke komme frem ad banen, og når de endelig gør det, er der ikke nok spillere med.
Benzema har igen været tæt på... Cech kunne ikke holde hans skud, og der gik igen panik i Chelsea-forsvaret...
Ronaldo kører rundt med Ashley Cole, og portugiseren er manden bag alle angreb fra Madrid-mandskabet.
24.min
| KÆMPE CHANCE! Ronaldo løber endnu engang fordi Ashley Cole, samtidig med han modtager en fantastisk indenomsstikning. Men denne gang er Petr Cech sikker og parerer bolden ud til hjørnespark.
Chelsea lever stadig kun på kontraer. Malouda og Anelka har forsøgt at udfordre backerne, men der er ikke kommet mere ud af det end et par hjørnespark.
35.min
| Nu ser det værre ud for Chelsea. Ricardo Carvalho har fået et slag efter en hård duel mod Higuain. Han bliver dog nødt til at fortsætte til pausen, da forsvaret ellers ville blive for uorganiseret. Ivanovic er sendt til opvarmning.
45+2.min
| FANTASTISK REDNING AF PETR CECH! Målmanden når helt ned til Ronaldos hovedstød fra tæt hold. Dette kunne have knockoutet Chelsea fuldstændig, men i sekundet efter fløjter den italienske dommer heldigvis til halvleg. Hvordan skal Thuram guide sine spillere tilbage i kampen igen?
Pause
Ivanovic kommer på banen fra 2. halvlegs start. Real Madrid ser ikke ud til at lave nogen udskiftninger. Det er virkelig nu Chelsea skal vise mental styrke til at komme længere frem, for det er som om Madrid-fansene fornemmer, at de også er på hjemmebane i denne kamp...
2. Halvleg
52.min
| Bosingwa har bolden i højre side. Real er presset langt tilbage nu! Han sender den hen til Hamsik... Hvad gør han? Ingen presser ham, som om Real er bange for hans næste træk... Hamsik sender den i dybden! HVILKEN FANTASTISK AFLEVERING! Anelka er helt alene med Casillas! MEN HAN FALDER I BOLDEN! Hvilken chance! Dette kunne have været den vigtigste scoring i sæsonen, men den udebliver altså...
57.min
| Endnu en Chelsea-mand har fået et slag. Denne gang er det oplæggeren fra det første mål - José Bosingwa. Men han må fortsætte lidt endnu.
Chelsea har virkelig sat sig på kampen og nu er det også englænderne, der fører kampen på tilskuerpladserne. Lampard fyrer kanonen af udefra, men den bliver rettet af til et hjørnespark.
63.min
| Real har været en sjælden gæst på Chelseas banehalvdel i anden halvleg, men nu har de inviteret sig selv uden Chelsea gør noget ved det.. Xabi Alonso slår en perfekt aflevering ind mellem Ashley Cole og Carvalho... Cole har været en skygge af sig selv og ser ikke ud til at træde ud af den. Ronaldo smutter igennem... ENE MAND MOD CECH!
2-1 TIL REAL MADRID!
Cech kunne intet stille op mod det skud!
72.min
| Chelsea-spillerne har svært ved at forstå hvorfor de nu er bagud - hvilket er forståeligt efter en imponerende start på anden halvleg... Men Real Madrid er altså holdet, der er i front og derfor burde der snart komme en trodsreaktion fra Thurams mandskab - men den er indtil videre udeblevet.
I stedet skifter bolden konstant fødder og spillet på banen er også derefter - ingen har haft nogle gennemspillede angreb overhovedet! Hos Chelsea har José Bosingwa færdigspillet sin finale, da han ikke kunne fortsætte med smerter efter det slag han fik kort efter pausen.
Ronaldo og Higuain har afgjort kampen
74.min
| Malouda bliver præsenteret for kampens første gule kort - selvom Ronaldo bliver skadet i situation, skyldes det nok mere at han faldt dårligt ned, og det gule burde aldrig have været givet...
Frisparket bliver taget... En lang bold op til Raul, men Ivanovic ser ud til at få clearet... Det gør han også, men bolden ryger lige ud til Higuain! FREMRAGENDE SKUD! BOLDEN RAMMER STOLPEN, MEN DEREFTER PETR CECH I RYGGEN!
3-1 TIL REAL MADRID!
Sort, sort uheld for Petr Cech, der ellers havde stået en fin kamp... Nu ser det i midlertidig ud til at der er rigtig, rigtig lang vej hjem for Chelsea...
87.min
| Chelsea er i opløsning og spillerne er rådvilde... Intet går deres vej i øjeblikket og de muligheder der forsøges skabes løber alle ud i sandet.
Den tidligere Chelsea-spiller, Lass Diara, får et gult kort, men det er også det eneste Chelsea kan juble over i øjeblikket...
Det efterfølgende angreb ser lovende ud, men Anelkas indlæg er elendigt, og nu er der kun 2 forsvarer tilbage til at stoppe Reals kontra!
Raul sender bolden op til Benzema... han løber direkte mod Ashley Cole, men ser ud til at løbe ud mod kanten... Ashley Cole stopper ham! Desværre er det inde i feltet og samtidig ulovligt! STRAFFE TIL REAL!
Kaka er manden ved 11-meter-pletten. Han sparker... SIKKERT I KASSEN!
4-1 TIL REAL MADRID!
Totalt Chelsea-kollaps ødelagde deres anden Champions League-finale...
90+2.min
| Frustrerede Chelsea-spillere begår det ene frispark efter det andet i kampens slutning, og Real-spillerne må bide i græsset for deres Champions League-trofæ.
Essien og Lampard går begge over stregen og får hver et gult kort tildelt. Den italienske dommer har fuld kontrol over begivenhederne i en hektisk slutfase og han kigger nu på sit ur... Chelseas tid er rindet ud...
CHELSEAS FINALE SLUTTER SOM DEN SIDSTE DE VAR MED I - EN KÆMPE SKUFFELSE!
KAMPINFORMATION
|
KAMPSTATISTIK
|
KARAKTERER
«
Seneste Redigering: 08 Jun 2010, 23:19 af matnic_92
»
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 18' Only One The Blues
«
Svar #21:
08 Jun 2010, 23:20 »
London, 12. juli 2010
Overblik over sæsonen
Kåringer
Gennem hele sæsoner er det selvfølgelig andre hold og spillere, der har præsteret på et højt niveau end lige præcis Chelsea. Fx har Tottenham og City imponeret med deres respektive anden- og tredjepladser.
Fra netop disse hold har der været konkurrence om topscorerprisen. Det endte med en Tottenham-sejr på det område. Det er nu tid til at kåre de bedste spillere og trænere i denne sæson:
Årets hold
På mål er Gomes fra Tottenham. På trods af en Tottenham-defensiv, der ikke har været imponerende, har Gomes alligevel gjort sit til at det ikke var værre.
I forsvaret har Chelsea selv en mand med i Ashley Cole, der spillet rigtig godt som offensiv back. Desuden er det blevet til et par kasser.
Midterforsvaret udgør Fulhams nordmand Brede Hangeland og Arsenals Thomas Vermaelen, der har været stærke trods holdenes tvivlsomme præstationer.
Højrebacken bliver ligeledes besat af en spiller fra Nordlondon. Bacary Sagna har endnu engang bevist at han formentlig er Premier Leagues bedste på den position.
På midtbanen er Liverpools playmaker Luka Modric udnævnt til venstrekant, i en sæson der kun var positiv for ham selv, da Liverpool ikke formåede at kvalificerer sig til Champions League.
Chelseas egen Frank Lampard er via nogle fantastiske præstationer på midtbanen også med på holdet. Ved siden af ham, findes Cesc Fabregas, der har været en leder på sit Arsenal-mandskab. På højrekanten findes Uniteds Antonio Valencia, der har været stærkt spillende.
I angrebet er der ingen tvivl om at Adebayor og Defoe skulle have de pladser. Begge endte på over 25 mål i en sæson, hvor de virkelig gjorde forskellen for deres klub.
Årets spiller
Årets spiller
blev ikke overraskende Manchester Citys Emmanuel Adabayor. Han har spillet på sit højeste og været en vigtig faktor.
Nr. 2 på listen blev Chelseas Didier Drogba, der ligeledes har gjort det godt. Han har manglet lidt mål, men er en vigtig spiller i angrebsspillet.
Nr. 3 blev Jermaine Defoe, der har været helt ustyrlig i Tottenham. Han har scoret et hav af mål og endte også som topscorer i Premier League.
Topscorerlisten
Chelsea har slet ingen i top 10, når det gælder topscorerlisten. Tættest på er Lampard og Drogba, der begge nåede 12 sæsonmål. Det må siges at være en smule skuffende for Drogba, der ellers har spillet en fremragende sæson, hvor han langt hen ad vejen har været den bærende kraft på mesterholdet.
I toppen af listen er Jermaine Defoe, der nåede imponerende 28 mål, hvilket klart er personlig rekord. Lige efter fulgte Citys Adebayor med 26 mål, hvilket også er meget flot.
Karakteristisk for Uniteds og Liverpools sæsoner er deres topscorere langt fra toppen, hvor Rooney og Torres ”kun” scorede 17 hver.
Årets manager
Lilian Thuram er i sin allerførste sæson kåret som
årets manager
med stort forspring til de næste. Netop der skal der findes store overraskelser. Både Liverpool og Manchester United kom ikke i Champions League, men begge managere er altså fundet gode nok til en placering som nr. 2 og 3.
Ligaer i Europa
Superligaen
1. Brøndby
2. FCK
3. FCM
11. Sønderjyske
12. HB Køge
La Liga
1. Real Madrid
2. Barcelona
3. Atletico
18. Mallorca
19. Zaragoza
20. Tenerife
Serie A
1. Palermo
2. Fiorentina
3. Udinese
18. Liverno
19. Atalanta
20. Reggina
Bundesligaen
1. Bayern
2. Bochum
3. HSV
16. Hertha
17. Köln
18. Mainz
Ligue 1
1. PSG
2. Stade Rennais
3. Monaco
18. Lorient
19. Strasbourg
20. Boulogne
Real Madrid og Fiorentina konger af Europa
Chelsea var som bekendt i finalen mod Real Madrid, der endte med en sejr til spanierne på 4-1. I den næstbedste turnering, Europa League, endte finalen med en sejr til Fiorentina over Zenit på 1-0.
Holland vandt VM
Holland vandt sommerens Verdensmesterskaber, da de i finalen slog England på et mål af Robbie van Persie på straffespark.
Hollands Arjen Robben blev kåret til
VMs bedste spiller
. Danske Nicklas Bendtner scorede hele 5 mål i de tre indledende kampe, som Danmark ikke kom videre fra. Derfor kom han med på
VMs Dreamteam
og vandt desuden den
Gyldne Støvle
.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 19' Only One The Blues
«
Svar #22:
08 Jun 2010, 23:21 »
London, 15. juli 2010
Udvandring fra the Bridge?
Mange spillere i Chelsea har efterhånden rundet de 30 år, og flere er snart nærmere de 35. Samtidig skal det diskuteres om Ballack og Deco fortjener en ny kontrakt. Manager Thuram har sat gang i spekulationerne om et generationsskifte
- Mange af vores bærende kræfter har snart overskredet sidste salgsdato, og det er selvfølgelig noget der bekymrer mig. Vi skal huske at disse spillere besidder en erfaring, der i topfodbold er uundværlig.
Men skal vi have tilføjet nye ansigter til truppen, skal der også nogle spillere den anden vej. Det er klart. Der er ingen der er bedre end sin sidste kamp, men vi må se hvad der sker i de kommende uger.
Tager Ballack hjem til Tyskland?
Disse udtalelser har skabt en del uro i truppen, og et par spillere har også følt sig udsat. Kalou har flere gange i pressen nævnt at han ville have fast spilletid. Han føler sig ikke værdsat nok i truppen. Malouda har i flere omgange været rygtet til det spanske uden og der har også været en del henvendelser fra bl.a. Sevilla. På trods af at han har spillet fast er han også en af dem, der har rundet de 30 år.
Veteraner med kontraktudløb
Ballack og Deco har begge kontraktudløb, og især Deco har ikke fået meget spilletid i den netop overståede sæson. Ballack kan stadig have en rolle at spille i klubben, men han har i et interview med tyske Bild antydet at et skifte hjem kunne være relevant:
- Jamen, jeg har da overvejet min fremtid. Jeg har snart nået en alder, der gør at jeg overvejer hvor jeg vil slutte af.
For mig er Chelsea en fantastisk klub og manageren har sagt, at han ville være glad for at have mig til rådighed i næste sæson. Men samtidig vil jeg gerne have muligheden for at spille en afskedssæson i mit hjemland.
Flere andre spillere har også været rygtet væk. Anelka har ikke de store muligheder på Stamford Bridge, da han ikke har levet op til forrige sæsons præstationer. Ricardo Carvalho har ikke spillet en alt for god sæson, og især Real Madrid og Liverpool har meldt sig som bejlere.
Med portugiserens skadehistorik i mente, har flere spillere været rygtet til Fulham Road. Blandt andre Giorgio Chiellini, der ikke er tilfreds med Juves halvdårlige sæson. Det er dog uvist om den ambitiøse ledelse vil lade deres klart bedste spiller forlade Italien.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 20' Only One The Blues
«
Svar #23:
08 Jun 2010, 23:22 »
Bredden styrkes i Chelsea
Flere talenter til ungdomsakademiet
Thuram vil i samarbejde med Chelseas danske sportsdirektør, Frank Arnesen, forsøge at få flere spillere af egen avl ind i klubbens førsteholdstrup. Derfor er der hentet mange unge spillere ind.
De mest lovende er
Alberto Volpe
, der har store muligheder for at blive fast mand i Chelsea indenfor 5 år.
Benjamin Boenisch
har virkelig også et kæmpe potentiale og han kan meget vel danne den fremtidige centrale midtbane sammen med Jonjo Shelvey og Marco Verratti. Den ældste af de nye, unge spillere er
Maxime Lestienne
, der er udset til at være en del af førsteholdstruppen allerede fra første sæson. Han skal styrke bredden og være et alternativ til kantspillerne Joe Cole, Malouda, Kalou og Zhirkov.
De øvrige spillere der er hentet til ungdomsholdet er
Mark Spencer
,
Paul Thomas
,
Emilio Casalino
.
Konkurrencen øget i førsteholdstruppen
Trænerstaben er selvfølgelig klar over at ungdomsspillere ikke kan vinde mesterskaber, og derfor skal der også investeres i mere etablerede spillere.
Forsvaret var i sidste sæson Premier Leagues bedste, men Ricardo Carvalho er ved at være oppe i årene og derfor er der hentet en stærk og yngre udgave i italienske Genoa -
Sokratis Papastathopoulos
. Han er kun 22 år og derfor skal han ikke nødvendigvis starte inde lige med det samme. Dette er måske et overraskende køb, og det primære mål var også Juventus’ Giorgio Chiellini, men han viste sig at være for dyr.
I angrebet er der ligeledes aldrende spillere, som ex Didier Drogba og Nicolas Anelka. Anelka er udlejet til Milan efter klubben forsøgte at sælge spilleren.
Grunden ligger i at
Artem Milevskyi
er hentet ind. Den høje ukrainer skal agere backup til Drogba, og derefter tage kampen op med Romelu Lukaku, når han kommer tilbage fra Schalke efter sæsonen.
Milevskyi er væsentlig billigere end fx en Edin Dzeko eller Balotelli, der ville have kostet over 300 mio. Chelsea eller nærmere Abramovich har stadig masser af kapital, men klubben skal klarer sig selv og de store indkøb bliver der nok ikke så mange af som tidligere.
Der er også røget en del spillere den anden vej. Som nævnt er Anelka og Lukaku udlejet. Ballack og Deco, som de mest nævneværdige, har ikke fået deres kontrakter forlænget.
En del ungdoms- og reserveholdsspiller
e har heller ikke fået forlænget kontrakterne og flere har også forladt klubben for småbeløb.
Thuram tilfreds med nye ankomster
Chelsea manager Lilian Thuram er yderst tilfred med de nye spillere, der er ankommet til Stamford Bridge. Han er godt klar over at der ikke er tale om stjernespillere, men han mener alligevel de passer godt ind hos mestrene:
- Jeg er utrolig glad for de folk vi har hentet. Sokratis passer rigtig godt ind i forsvaret og når Carvalho engang takker af, har han erfaring til at spille fast i Premier League.
Hvem ved? Måske bliver han allerede fast mand i år. Alle spillere i truppen skal gøre sig fortjent til en startplads og nu er der bare endnu mere konkurrence.
Papastathopoulos er hentet i Genoa
Vi har fulgt ham et stykke tid, og til sidst stod det kun mellem ham og Chiellini. Men at han er den udvalgte har både noget at gøre med økonomi og alder. Sokratis er bare 22 år og derfor er han stadig i en udviklingsperiode. Vi tror på at vi har fundet den helt rigtige mand.
Thuram har også været med i købet af Milevskyi, og han ser store ligheder mellem ham og klubbens stjerneangriber Didier Drogba:
- Artem er en spiller, der passer godt ind i vores system. Hans store arbejdsområde, fysik og hovedstødsevner er alt sammen noget, der spilles på i Chelsea. Han vil forhåbentligt falde hurtigt til i truppen og jeg forventer alle tager godt i mod både ham og Sokratis.
Der er stadig en stor del af
transferbudgettet
til rådighed, men det er kun af nød, hvis der skulle ankomme endnu en spiller til januar.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 21' Only One The Blues
«
Svar #24:
08 Jun 2010, 23:23 »
Thurams dispositioner
Taktisk
Lilian Thuram har i den netop overståede sæson kørt en meget stram taktik, der ikke har efterladt mange huller i eget forsvar. Dette er noget den gamle forsvarsstyrmand er utroligt stolt over, men samtidig er der også plads til forbedringer.
Angrebet har savnet mål og klassespillere som Frank Lampard, Didier Drogba og Marek Hamsik skal snart til at scorer flere af slagsens, hvis drømmen om at løfte Champions League-trofæet skal realiseres. Derfor er
taktikken
ændret en smule.
Mere bevægelsesfrihed skal skabe chancerne, mens holdet skal kontrollere kampene mere. Bolden skal stadig spilles direkte op på Drogba og derefter fordeles på kanterne. Hårde indlæg skal skabe forvirring i feltet og det kan ikke undgås at en løs bold opsnappes af en fremadstormende Lampard eller Hamsik.
Truppen
Målmænd
Petr Cech
Ross Turnbull
Hilario
Forsvar
John Terry
Sokratis Papastathopoulos
Ashley Cole
Branislav Ivanovic
Ricardo Carvalho
José Bosingwa
Alex
Midtbane
Frank Lampard
Marek Hamsik
Michael Essien
Yuri Zhirkov
Joe Cole
Florent Malouda
John Obi Mikel
Nemanja Matic
Maxime Lestienne
Angreb
Didier Drogba
Artem Milevskyi
Salomon Kalou
Franco Di Santo
Talenter
Jonjo Shelvey
Romelu Lukaku
Marco Verratti
Målmand
Petr Cech er en sikker sidste skanse og der er reelt kun kamp om hvem der skal agere andenmålmand.
På trods svingende form er er ikke investeret i en ny målmand. Desuden har Chelsea en Matej Delac der er et glimrende talent og som nok vil tage over for Cech en dag.
Forsvar
I forsvaret er to spillere selvskrevet. Det er englænderne John Terry og Ashley Cole. På de øvrige pladser er der lagt op til to tvekampe. På højrebacken slås José Bosingwa med Branislav Ivanovic. I sidste sæson agerede Ivanovic med stor succes vikar på pladsen, mens Bosingwa var skadet. I denne sæson ser Thuram ikke ud til at ændrer på den diposition.
I midterforsvaret har den nyankomne Sokratis Papastathopoulos ikke alene bragt trøjetrykkeriet problemer med hans usædvanlige lange efternavn, men også Ricardo Carvalho.
De to kæmper om én enkelt plads og kampen er meget lige må man sige. Den unge græker fik chancen i opstarten. Den har han udnyttet i en sådan grad, at han i øjeblikket er i startopstillingen (Dog vurderer Ray Willkins stadig at Carvalho er en smule bedre).
Alex er den eneste, der ser ud til at være meget langt fra fast spilletid. Han har heller ikke taget chancen, når han er blevet brugt.
Midtbane
Midtbanen er helt utrolig stærk og den centrale del består fast af Essien på den defensive, mens Lampard og Hamsik tager sig af de offensive dele af spillet. Hamsik er playmakeren på holdet og skal forsøge at sætte spillet i gang. Lampard, der en en af de bedste to-vejs-spillere i verden, har fået netop den rolle og hans mange mål vil forhåbentlig igen være tilstede i denne sæson.
På kanterne har Malouda pådraget sig en skade i opstarten og derfor har Zhirkov indtil videre patent på venstrefløjen. Joe Cole er omend endnu mere sikker på højrekanten, hvor Anelka ikke længere er en konkurrent.
På bænken sidder John Obi Mikel, der snart håber på sit endelige gennembrud i London. Derudover er Kalou, Lestienne og Matic alle spillere, der ikke skal regne med så meget spilletid.
Angreb
Didier Drogba er trods sin efterhånden høje alder en sikker starter. Hans fysik er stadig eminent. Han får konkurrence fra en lignende type i Artem Milevskyi, der nemt kan komme ind på startkortet, hvis ivoriarneren ikke præsterer.
Salomon Kalou kan også bruges i angrebet, men skal kun forvente spilletid i Liga Cuppen eller hvis en skadeskrise skulle indfalde.
Franco Di Santo kommer nok til at tilbringe mere tid med andetholdet end førsteholdet, hvis ikke en udlejning kommer på tale.
VURDERING AF STARTOPSTILLINGEN
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 22' Only One The Blues
«
Svar #25:
08 Jun 2010, 23:24 »
London, 12. september 2010
Fremragende start på sæsonen!
Charity Shield
14/08
West Ham (N) 2-0
Premier League
14/08
West Brom (U) 1-0
22/08
Aston Villa (H) 2-1
28/08
Bolton (H) 6-1
01/09
Man Udt (U) 3-0
11/09
Blackburn (U) 0-1
STILLING 5. RUNDE
VENSKABSKAMPE
CHARITY SHIELD
Trofæjagten er indstillet
Forberedelserne til den nye sæson forløb godt, med undtagelse af et par enkelte svipserer. Dermed var holdet klar til den første betydningsfulde kamp – Charity Shield.
FA Cup vinderne fra West Ham udgjorde den anden halvdel af kampen. Det blev hurtigt en forestilling, hvor kun et enkelt hold ville noget.
Chelsea satte en imponerende offensiv ind, mens debutanten Sokratis Papastathopoulos udgjorde sammen med John Terry en mur i forsvaret.
Salomon Kalou scorede kampens første mål i første halvleg. Derefter kørte den velsmurte Chelsea-maskine videre i et rasende tempo. En Drogba i verdensklasse splittede gang på gang West Hams forsvar ad.
Scenariet fortsatte i anden halvleg, men naboerne fra West Ham modstod flot det tunge pres - i hvert fald i det meste af anden halvleg. Med blot fire minutter igen satte Joe Cole trumf på og afgjorde en kamp, der var ualmindeligt ulige. Dermed har Chelsea fået en god start på sæsonen – og Thuram kan tilføje endnu et trofæ til sit CV.
PREMIER LEAGUE
Chelsea indtog Old Trafford
Flere spillere må siges virkelig at træde i karakter i de første par kampe i Premier League. En halvkedelig åbningskamp mod West Bromwich resulterede i en alligevel sikker sejr.
Derefter gjaldt det Aston Villa, som Chelsea generelt ikke har de bedste erfaringer med. Dette endte dog også med en halv-sikker et-målsejr, som ikke vil gå i gemmebogen. Den næste kamp vil dog blive husket, i det Bolton blev ekspederet hjem med en sæk på hele 6-1. Drogba tegnede sig i øvrigt for et hattrick.
Hamsik er i sublim form!
Det var dog Marek Hamsik, der var kampens helt store oplevelse med ikke mindre end 4 assist og én enkelt kasse.
Old Trafford var i 4. runde genstand for et fremragende spillende Chelsea-mandskab, hvor Didier Drogba, Frank Lampard og Papastathopoulos brillerede. United-supporterne har fået den værste sæsonstart i årtier og fire nederlag i samme antal kampe, vidner om at Sir Alex ikke har den samme gnist mere.
Denne kamp kunne såmænd sagtens have været foruden United-spillere, der blev decideret ydmyget af Thurams mandskab.
De lovende takter endte i en spillemæssig fiasko, da turen derefter gik til Blackburn. Ingen præsterede optimalt, og Blackburn formåede at udnytte ét af de to straffespark de blev tildelt i kampen.
Den sidste svipser gør at det er to nordlige klubber, begge med baseret i Liverpool, der indtager en delt førsteplads med maksimum point. Meget imponerende af de to, når man tænker på, hvor rædselsfuld deres forrige sæson endte med at blive.
I bunden har United fået selvskab af Aston Villa, der har haft et meget svært opstartsprogram. Det har de dog ikke formået at udnytte til egen fordel.
Chelseas sæsonstart er mere end godkendt, og især Drogba og Hamsik har fundet hinanden på banen, hvilket har resulteret i at sidstenævnte er kåret til
månedens spiller for august
.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 23' Only One The Blues
«
Svar #26:
08 Jun 2010, 23:24 »
London, 12. september 2010
Thurams tropper tæt på uovervindelige!
Premier League
18/09
Arsernal (H) 2-0
25/09
Tottenham (U) 1-1
03/10
Liverpool (H) 3-0
16/10
Everton (U) 2-0
STILLING 9. RUNDE
TOPSCORERLISTEN
PREMIER LEAGUE
The Blues holder sig til i toppen
Chelsea har fået noget nær det maksimale ud af deres møde med fire meget kompetente modstandere. Arsenal gav ingen problemer hjemme, da Didier Drogba endnu engang viste at han er verdens bedste angriber.
To gange i første halvleg måtte Almunia hente bolden ud af nettet, mens ivorianeren jublede sammen med resten af Chelsea-holdet. Først på en strålende enkeltmandspræstation og dernæst ved en kontra.
Endnu et London-derby ventede efterfølgende, men det blev kun til en uafgjort, selvom Lampard havde bragt gæsterne i front.
De to mest afgørende kampe i denne sæson skulle efterfølgende udspille sig. Først mod Liverpool på hjemmebane og derefter mod Everton ude.
Første kamp var ren opvisning fra hjemmeholdets side, og det var ikke til at se at netop Liverpool skulle være førsteudfordrer til Chelsea. Første halvleg endte uden mål, og da Drogba for en gangs skyld ikke så ud til at ramme dagen, lignede det dog ikke en sejr til drengene fra Fulham Road.
Men herefter eksploderede kampen så også. Marek Hamsik satte Chelsea i gang med et dommedagshug, uden chance for Reina.
Manden der scorer målene i Chelsea
Selv samme Hamsik havde igen en rolle i den anden scoring, da han på elegant vis fandt Joe Cole, der ikke svigtede.
Chelsea dominerede virkelig kampen, som de har gjort stort set hele sæsonen, og Joe Cole fik også lov at lukke og slukke for begivenhederne til allersidst.
Liverpools ærkerivaler fra Everton var som sagt de næste til at få ørerne i Chelsea-maskinen. Det gjorde de også, men ikke i samme grad som Liverpool. Kampen udformede sig meget som den tidligere. Det var i anden halvleg spillet blev underholdende. Drogba trådte i karakter og gav Chelsea føringen, inden Jack Rodwell ødelagde kampen for hjemmeholdet med et direkte rødt kort.
Det sidste søm blev hamret i kisten, da Papastathopoulos pressede Jutkiewicz til at lave selvmål i overtiden.
Kampen i toppen er nu utrolig tæt, og hvis Liverpool vinder deres to udsatte kampe, kan de finde dem selv på førstepladsen. I bunden ser det stadig meget sort ud for både Aston Villa og Manchester United, der har utroligt langt op til de europæsiske pladser. Sæsonen er dog stadig ung, så meget kan nå at ændre sig.
Didier Drogba har været ustoppelig i denne måned og fik meget fortjent også prisen som
september måneds spiller
. Han har båret Chelsea-holdet frem og der havde ikke været så gode resultater uden ham.
Liga Cup
21/09
Aston Villa (H) 4-1
LIGA CUPPEN
Reserverne sikkert videre i den lille cupturnering
Liga Cuppen betyder ikke det store for mange af de store klubber, så derfor får reserverne lov til at vise sig frem. Men det var dog en stamspiller, der endnu engang trådte i karakter. Marek Hamsik var ikke anfører, men det lignede det meget, da han med to scoringer og et oplæg var stærk medvirkende til at Chelsea vandt sikkert.
Artem Milevskyi, Ross Turnbull, Salomon Kalou og Nemanja Matic klarede sig glimrende. Det er meget positivt for trænerstaben, der er sikker på at have andre spillere, der kan træde i karakter end dem der spiller fast i ligaen.
Champions League
15/09
Olympiakos (H) 3-1
28/09
Sion (U) 5-1
19/10
Marseilles (H) 3-0
LODTRÆKNING
GRUPPE F EFTER 3 KAMPE
CHAMPIONS LEAGUE
Chelsea kører på cruise-control i Europa
Chelsea har fået en ualmindelig god lodtrækning. Selvfølgelig er ingen kampe lette, men i denne gruppe skal man helst ende som nr. 1.
De græske mestrer Olympiakos, schweiziske Sion og den sydfranske havneby Marseilles udgør sammen med de blå fra den rige del af London gruppe F i Champions League.
De første tre kampe har også afspejlet, at der er stor forskel mellem sidste års finalister og de øvrige hold. Chelsea har fejet al modstand af banen uden de store vanskeligheder.
Første kamp mod Olympiakos endte med en sikker sejr, hvor kampen allerede var afgjort ved pausen, da der stod 3-0 til Chelsea. Malouda og Drogba stod for scoringerne.
Terry starter op med et skadeshelvede
I næste kamp fandt Sion ud af, hvor højt niveauet er i Champions League. De blev udraderet og igen var Malouda i hovedrollen med to fremragende scoringer.
Marek Hamsik har udviklet sig til arkitekten i stort set alle Chelseas opspil og beviste endnu engang hvilken fantastisk kreativ spiller han er. To oplæg blev det til i denne kamp.
John Terry var ikke med i de to første kampe, da han havde været skadet i stort set hele sæsonstarten. Først med en brækket kæbe og dernæst problemer med ankelen. Han var i spil til denne kamp, men Thuram turde ikke satse og i stedet faldt valget på Alex, da Carvalho også var ude.
Hans bekymringer var ligegyldige, da Chelsea endnu engang viste sig fra deres offensive side. Tre gange måtte Mandanda hente bolden ud af nettet, mens der ikke skete meget i den anden ende.
Drogba spillede sædvanligvis fremragende, og sørgede for to scoringer for jubel på Stamford Bridge.
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 23' Only One The Blues
«
Svar #27:
08 Jun 2010, 23:26 »
Så er alt smidt ind endnu en gang! Som det nu fremstår endnu tydeligere har designet ændret sig en del, men det har jeg ikke taget højde for, da det er en del af udviklingen i blogskrivningen
Logged
matnic_92
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: 23' Only One The Blues
«
Svar #28:
20 Jun 2010, 20:32 »
Jeg er ked af at aktiviteten har været meget langt nede, men jeg har simpelthen ikke tid til updates. Roskilde-festival og ferie til Frankrig gør at jeg ikke er hjemme den næste måned (stort set). Derfor er bloggen fra i dag død, og jeg tror ikke den genopstår.
Det har været spændende at blogge, så det er helt sikkert noget jeg vil forsøge igen. Måske næste gang med en mindre klub
Logged
MBJ
Landsholdsspiller
Offline
Sv: [Stoppet] 23' Only One The Blues
«
Svar #29:
27 Jun 2010, 09:42 »
Fantastisk blog du ellers har kørt her.
Logged
Sider:
1
[
2
]
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
=====> Blogkonkurrencen 2025
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »