Operazione Giallo'e'Rosso

 

[Mr.Langlet]

AS Roma

Si torna sempre ai vecchi amori!

Jeg mærkede nu for alvor spændingen i min krop. Artiklen fra Gazzetta Dello Sport lå stadig dybt i mig og overskriften kørte for mine øjne igen, og igen, og igen... "É Rosella Sensi Idiota?". Tvivlen begyndte at ramme mig en smule, og så lige før pressemødet, men var Rosella idiot? Kunne jeg klare det? En massiv historie, krav om solid placering i toppen af Serie A og hovedkvarter i romerigets forrige og Italiens nuværende hovedstad. Kunne jeg opfylde deres krav og bringe "i Lupi" til tops? Hvorfor havde de overhovedet valgt mig? Jeg var ikke den mest kvalificerede, men med Luciano Spalletti's afgang kunne klubben godt trænge til lidt fornyelse. Arbejdet med ungdomsafdelingen havde altid været min passion, men da Rossella spurgte om jeg havde lyst til at lave en "Guardiola", takkede jeg selvfølgelig ja. Jeg kendte gutterne fra livet omkring klubben, men kunne de respektere mig, som den nye træner? Kun tiden havde det svar...

En sød ung kvinde kom ind i lokalet til mig og fortalte det var tid. Gangen til presselokalet føltes, som uendelig. Hvert

sekund havde jeg lyst til at vende mig rundt og sige "Arr tror ikke jeg har klar til det her cirkus", men det var for sent. Døren gik op kunne jeg kun se et hav af journalister og et lysshow af blitz kom farende mod mig. Jeg forsøgte, i blinde, at smile og  finde vej til min navnebelagte stol. Jeg gav Rosella Sensi hånden, jeg satte mig i den gule og røde stol.
Rossella gik i gang med en lang tale og kom med forklaringer på forventninger og forhåbninger omkring klubben, holdet og den nye træner. Det var nu gribbenes tid. Journalisterne fik lov at stille spørgsmål og denne chance for at flå en ny i faget var lige hvad de havde brug for. De første spørgsmål skar lige igennem og gik direkte til sagen, "Hvad kan du tilføre holdet?", "Er du erfaren nok til at overtage Roma?", "Hvordan har spillerne reageret på Spalletti's afgang?".
Jeg tog en dybt, dybt indånding før jeg svarede i en lang sammenhængende tale. De gennemgående ord i talen var, insolenza, offensiva og dinamismo. Altså frækhed, offensiv og gåpåmod.
Jeg følte mig mere og mere tilpas. Det var, som om de før glubske sportsjournalister begyndte at acceptere, at jeg var det nye ansigt på Olimpico. Hele pressemødet varede 2 timer og jeg var lettet, da Rosella sagde de forløsende ord "Tak for i dag" . Jeg gav hende hånden og forlod pressemødet.

Jeg var nu klar til at "erobre" verden!

[Mr.Langlet]

AS Roma

Si torna sempre ai vecchi amori!

Det var formiddag og jeg gjorde mig klar til første dag, som "Head Coach" på Olimpico. Morgen havde forløbet stille og roligt, men med utallige opringninger til forskellige folk, fx Marco Domenichini, som fra nu af var min højrehånd. Det var et smukt vejr på vej ud mod trænningsanlægget og spillerne var allerede omklædte, da jeg trådte ind på plænen. De var alle

spændte på at høre den nye mand snakke og fortælle. Jeg begyndte lidt rustent, da mit italienske endnu ikke var perfekt, men de forstod dog hvad jeg sagde. Efter dette, trak jeg hver kæde til side og fortalte grundigt om taktikken de skulle følge. Selve træningspasset gik udemærket og jeg fik nogle lange snakke med Marco Domenichini, som pt. havde den største viden om hver spiller. Efter træningen inviterede jeg Marco på en kop kaffe i klubhuset, mens spillerne gik til "pause", da vi skulle træne blot 2 timer efter.

Vi gik i klubhuset og fik snakket en lang snak, om hvor vi skulle arbejde og hvem der muligvis skulle udskiftets. Marco frygtede, at Doni var begyndt at tage terræn og måske ikke ville præstere for godt i den kommende sæson, udover problemet med den allerbagerste mand i kassen, mente Marco også forsvaret var i, som han sagde "70 %'s stand". Jeg så på holdkortet og måtte til min ærgelse anerkende dette synspunkt. Hvorfor fanden kunne vi ikke bare have 1 milliard, at købe ind for, som nogen af de andre storklubber. Dog vidste jeg endnu ikke budgettet, men regnede ikke særlig meget med at få over 50 mio. til råddighed. Vi skulle skaffe os af med spillere for at få penge. Det var det eneste valg vi havde...

Der var endnu en time til vi skulle have dagens andet trænningspas, så jeg brugte tiden til at gå på Rosellas kontor. Jeg gik igennem de lange gange, med billeder af tidligere mesterhold og ekstra betydningsfulde spillere, inden jeg nåede til Rosella's kontor.  Jeg bankede på den flot lakerede mahoniedør og kunne høre Rosellas stemme kalde mig ind. Jeg hilste pænt, før jeg satte mig i den bløde læderstol foran hendes bord, hvilket hun sad bag ved. Hun startede hård og kontant ud med en udmelding omkring min kontrakt og budgettet for sæsonen. "Kære Esben.. Vi har kigget længe på det og den kontrakt vi tilbyder dig svarer til 85.000 kr. om ugen, du får det fri, der er tid til og det du har brug for, så vi tager det hen ad vejen og du får en bil stillet til rådighed. Er det ok?". Jeg var ved at vælte omkuld på min stol. Sagde hun lige 85.000 KR?! Hold da helt k... Det er fanme, da mange penge. Jeg kunne slet ikke fatte, at det var mig hun talte til. Min forrige løn var 45.000 kr om måneden, så det kan man da vidst kalde en lønforhøjelse. Jeg svarede, stadig i chok over lønnen, "Ja det lyder rigtig udemærket, men jeg vil gerne vende blikket på noget mere alvorligt, ikke for nedtone min egen kontrakt, men hvordan står vi i forhold til transferbudget og løn?". Roselle vendte blikket en smule væk fra mig, og tøvede lidt inden hun svarede. Jeg var ikke sikker på at det vilde blive et særlig godt svar... "Hm vi har ikke uendelige resourcer, så vi kan højest tilbyde dig 39 mio. til indkøb og 5,8 mio. i lønbudget, altså hvad vi har nu. Vi bliver altså nød til at sælge...". Jeg kunne mærke det var det der trykkede hende, altså det at man var nød til at skille sig af med nogen for at få fat i andre. Det var selvfølgelig en hård beslutning, men Marco og jeg havde jo snakket om det, så jeg var indstilet på dette. Hun gav mig "frit" valg til at bestemme, hvem der skulle indgå i min førsteholdstrup og hvem der var til salg. Jeg fik overrakt en mappe med ting jeg skulle udfylde og en anden mappe med information omkring budgettet. Jeg gav Rosella hånden og forlod kontoret med et problem på hånden. Hvem skulle blive på Olimpico og hvem skulle der siges farvel til?

Efter det andet trænningspas, kaldte jeg Marco til et møde omkring spillersalg og indkøb. Marco kom ind på mit kontor med en liste over de spillere, som ham mente kunne have en fremtid og hvem der kunne undværes i forhold til et indkøb. Vi diskuterede længe og kom op med dette resultat:

-

-


- var nu alle til salg.

Udover dette svirede rygterne om Daniele De Rossi måske var på vej til FC Barcelona for et kæmpe mio. beløb.
 

[Danielsen]

Mirko Vucinic og Doni til salg. Er du Vanvittig

[Mr.Langlet]

Ja , kendt for det
Vent og se

[MagnusChristiansen]

Glæder mig da til at se hvad du vil gøre med pengene, hvis de bliver solgt.

[Mr.Langlet]

AS Roma

Si torna sempre ai vecchi amori!

Der havde gået en uge siden vi havde taget den hårde beslutning at sætte Doni, Juan, Julio Baptista, Mirko Vucinic og Matteo Brighi til salg og jeg fik et uventet besøg på mit kontor. Klokken var omkring 18.00 og jeg var endtlig på vej hjem, da det bankede på døren. Jeg forventede intet besøg og var forbavset, da Francesco Totti trådte ind ad døren. Jeg hilste pænt og

  spurgte hvad han havde på hjerte. Francesco fortalte, at han syntes det var en dårlig ide at skille sig af med Mirko Vucinic, da han var ung og han havde en god fremtid i klubben. Jeg gav ham forklaringen på hvorfor vi var "nødsaget" til at sælge ham. Vi manglede simpelthen resourcer. Jeg vidste Francesco var en ulv helt ind til hjertet og han kun ønskede det bedste for klubben og for sit hold. Han bedte om at jeg ville tænke mig om før jeg solgte Mirko.

Dagen efter blev jeg kaldt ind på Daniele Pradé's kontor, Daniele Pradé som arbejdede som sportschef. Inde på kontoret sad Rosella og Daniele med en kæmpe bunke af tilbud på forskellige spillere. Vi kiggede dem igennem og diskuterede frem og tilbage. Hvem skulle vi af med og hvor meget kunne vi få. Det var en, som ikke var udvalgt til salg, som kunne give den største profit. Jeg hader normalt "pengeklubber", altså hold som bare køber et hold og tror det skaber historie, men denne gang måtte jeg nok bøje mig en smule for det var Manchester City der bød. De ville gerne have fat i Daniele de Rossi og de var klar til næsten at betale alt. Vi lagde deres bud lidt til side og så på de spillere, som vi endtlig havde sat til salg. Juan, vores forsvare, skabte interesse hos Shaktar og AC Milan. Vi kiggede begge tilbud igennem og besluttede at give dem begge en chance for at give Juan en kontrakt, altså vi gav ham muligheden for at vælge, da deres tilbud begge lå omkring 100 mio.kr. og det var ca. det vi ville have. Doni kunne ikke trække nogle direkte bud, men adskillige klubber ville gerne leje ham, noget vi dog valgte at afslå. Matteo Brighi var virkelig eftertraktet og det bedste bud kom fra Sunderland, men også Everton, New Castle og Parma havde nogle udemærket bud. Julio Baptista kunne også kun få lejekontrakter, men dette valgte vi dog at takke ja til.

Der gik få dage inden jeg blev inviteret til Manchester, hvor jeg skulle et møde med City, men ikke mindst med Dr Sulaiman Al Fahim. Jeg skulle dog ikke alene afsted. Jeg havde Daniele Pradé med og tog afsted fra Rom tidlig morgen, ankom til Manchester omkring middag og var ude ved Dr Sulaiman Al Fahim's kontor blot en halv time efter ankomst. Vi fik en kop te, inden vi begyndte at tale om det alvorlige. Dr Al Fahim lagde ud "Vi har et godt øje til Daniele de Rossi, faktisk så godt vi er interesseret i et køb". Vi snakkede længe og inden mødet var vi nogenlunde opsatte på, at vi skulle slippe Daniele, men for hvor meget? Dr Al Fahim skrev et tal på et stykke papir og viste det til Daniele Pradé. Han nikkede og svingede lidt med hovedet, før han viste papiret til mig. Jeg var godt tilfreds og sagde "ok.". Vi gav hinanden hånden og aftalte, at vi ville sende det fornødne papirarbejde. På flyet hjem fejrede Daniele og jeg handlen med et glas champagne. Nu skulle der købes ind.

Efter møder med de spillere, som så ud til at skulle sige farvel til Olimpico, begyndte vi jagten på nyt "kød". Vi skulle altså på jagt efter en centerforsvare, en centralmidtbane og gerne en ekstra mand. Marco og jeg satte os sammen og lavede en liste over de spillere, som vi kunne hente med de nye midler, hvem der var interessante, men urealistiske. Listen endte sådan:

Andrea Pirlo         
Gareth Barry
Luca Toni
Kaka
Mario Balotelli
Gerson
Daniel Agger
Naldo
Rafael van der Vaart
Xavi

 
Vi arbejdede i 2 - 3 uger, holdte utallige møder med utallige klubber og endte til sidste med dette resultat.

Solgte/ Udlejede spillere:

Daniele de Rossi - Solgt til Manchester City for 350 mio.kr.
Juan - Solgt til AC Milan for 90 mio.kr.
Matteo Brighi - Solgt til Sunderland for 60 mio.kr.
Julio Baptista - Udlejet i en måned til Aston Villa for 10 mio.kr med retten til at købe for 55 mio.kr.

Indtægt: 510 mio.kr.

Indkøbte spillere

Gareth Barry - Købt i Aston Villa for 250 mio.kr.
Gerson - Købt i Gremio for 1,3 mio.kr., dog kommer han først til klubben i 2011, da han er fra Brasilien
Luisäo - Købt i Benfica for 70 mio.kr.
Mario Balotelli - 50 % af ejerskabet købt i Internazionale Milan for 70 mio. Delejerskabet varer i 2 år. (red. 2010)
Mauricio - Hentet på fritransfer

Udgift: 390 mio.kr.

[S]

Hmm sælge De Rossi for 350 millioner og erstatte med Barry for 250 millioner. Underlig transfer.

[Balslev]

Hmm sælge De Rossi for 350 millioner og erstatte med Barry for 250 millioner. Underlig transfer.

Der må jeg sige at jeg helt klart deler din undren. Rossi må da klart siges at være mange mange gange bedre.
Udover det, ja så ser det skam spændende ud (: , KIU

[S]

Der må jeg sige at jeg helt klart deler din undren. Rossi må da klart siges at være mange mange gange bedre.
Udover det, ja så ser det skam spændende ud (: , KIU

Ikke nok med at han er bedre, han er jo en del af Romas sjæl, ligeeså vel som Totti er det.. Derudover er bloggen rigtig god, og de andre transfers ser rigtig gode ud,