Har kigget lidt i mine gemmer
C H R I S T O P H E ::
B E R R A
Stjerne i en stor skotsk klub. Meget ung landsholdsspiller, og 191 centimer høj. Sådan kan man definere den unge Christophe Berra, der til dagligt slår sine folder ud i Hearts-forsvaret. Christophe er en meget overset spiller hos managerne i Football Manager, da han udvikler sig til en klasse-spiller, der har høje stats i de vigtigste ting for en forsvarsspiller.
Allerede som 22-årig modtog han erhvervet som bannerfører for Heart of Midlothian. Grunden var at de tidligere anførere valgte at skifte klub. Steven Pressley valgte at drage til Celtic for at spille på et lidt højere niveau. Han havde anfører-bindet på dette tidspunkt. Derefter overtog målmanden Graig Gordon posten, men i sommeren 07, blev han solgt for et rekordbeløb til Sunderland. Derfor har den unge forsvarsspiller modtaget jobbet som feltherre, hvilket han i den virkelig verden har haft svært ved at udføre. Hearts havde i sidste sæson nemlig en fortvivlende placering, og derved var det svært for ham at give gejst til spillerne på holdet. Han egner sig dog til jobbet, da han er meget indflydelsesrig og toneangivende.
Den overhørte stjerne Christophe Diddier Berra, der er hans rigtige navn, er meget forbigået. Hans stats er rimelig gode fra start af, men han er et talent og de bliver derfor naturligvis bedre med tiden, og den rette skoling. Han er en super-spiller, der er frontfigur for et forsvar. Han kan med sine flotte indgreb gøre ens forsvar meget sikkert og skabe god harmoni i bagkæden.
Berra har en excellent beslutsomhed der gør ham svær at spille overfor. Han er også en fighter af karat, hvilket heller ikke hjælper modparten meget. Den halve-franskmand skulle man nærmest tro var født med en fabelagtig kondition, da hans naturlige form er enestående og derfor er han næsten fit til alle kampe. Han undgår også ofte skader, hvilket er et kæmpe plus hos en spiller.
Christophe Berra kan godt egne sig som backup i storklubberne, men i fremtiden burde han godt kunne udvikle sig til en starter. I starten af Football Manager kan han fint fungere som en bænkevarmer, men ikke i alt for lange perioder da han er meget ambitiøs. Derfor skal man passe på med at have ham på bænken for ofte.
2007 :
2013 Hvordan bruger jeg Berra?Berra skal selvfølgelig spille i det centrale forsvar, uanset hvad, da han klart er bedst der. Han har dog muligheder for at kunne benyttes på diverse andre positioner, men jeg vil råde dig til at holde ham centralt.
Christophe Berra er intet vidunder med bolden for fødderne, derfor skal han spille korte afleveringer og hurtigt slippe af med bolden. Han er ikke manden der skal føre bolden frem ligesom Agger gør for Liverpool. Det kan han nemlig ikke. Da Berra er forsvarsspiller skal han selvfølgelig ikke rende rundt oppe i den anden ende af banen, hvorfor han bare skal skærme af/lukke af ved egen felt. Hans kreative frihed er naturligvis lav, da han ikke er den store tekniker, der som Cristiano Ronaldo kan hive nye finter op af lommen, gang på gang.
Berra’s mentalitet er selvfølgelig lig med hans position på banen, altså ikke særlig offensiv. Han skal aldrig for langt frem, selvom han besidder en fin hurtighed, så siger mine erfaringer at forsvarskæden altid skal holdes lidt nede. Berra skal heller ikke have fri rolle eller holde på bolden, da han slet ikke mestre dette, overhovedet ikke.
Mine indstillinger (egne erfaringer)Udvikl Christophe BerraFor at udvikle Berra skal der faktisk ikke ret meget til, men alligevel skal han naturligvis have sin del af træningen. En god omgang fysisk-træning er godt for alle, også for Berra. Han skal have rimelig højt der i, da forsvarsspillere med hurtighed og styrke er utrolig hårde at spille overfor som angriber. Samba fra Blackburn er stærk som et hornkvæg, hvorfor mange store angribere lettere kan blive dæmmet op for af ham. Berra bliver aldrig så stor, men han kan altid blive større og stærkere.
Berra er forsvarsspiller, så derved skal han have intensiv forsvarstræning. Han kan udvikle sig enorm meget, ved at man fokusere meget på dette aspekt i træningen. Utrolig meget. Berra skal også trænes en del i sit angrebsspil, ikke meget, men lidt, da han derved kan styrke sin svaghed om at spille bolden fremad. Det er altid dejligt, når man lærer sine spillere at forbedre deres svagheder. Berra er ung og har derfor muligheden for at opnå at blive perfekt. Næsten.
Berra behøver intet træning i dødbolde. Han er ikke den fødte frisparksskytte eller straffesparksskytte, så det ville bare være unødvendig træning til ham. Det skal man helst intet have af. Taktik skal også trænes en del for den unge komet, da han trods sin modenhed godt kan falde ud af kampe og lave store fejl. Han er dog ung, men med taktisk-træning og rutine bliver han bom sikker.
Mit træningsskema til BerraSkal jeg så købe ham?Det er blot et spørgsmål om tid, før at man kan sammenligne ham med fodboldens elite. Han bliver stor, meget stor. Berra mangler blot at nye udfordringer, og måske kunne han passe perfekt i din trup. Han er ikke klar til førsteholdsfodbold i Chelsea med det samme, men med det rette træning kan han komme til at danne forsvar med John Terry et par år fremme. Han vil uden tvivl være habil i midterklubber i de bedste rækker rundt i Europas store ligaer.
NB: Nu spiller han i Wolves - dog stadig en talentfuld spiller!