Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
21 Maj 2025, 22:37
g00n
Blogs
Minimalistic 2020
15 Maj 2025, 21:08
szukizek
Blogkonkur...
Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37
Eraticator
Omklædning...
Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43
valverde4ever
Pro Cyclin...
Cycling Career - Kan d...
27 Mar 2025, 15:21
NAsMaR
Blogs
Lutz Pfannenstiel FM22...
17 Mar 2025, 14:40
szukizek
Træningsbanen
Fm Tweak
Antal Registrerede Brugere:
23570
1 Bruger, 543 Gæster Online.
Indlæg: 1133081 over 31388 Emner
Nyeste Bruger:
mmb79493
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andet
Kategori: Fodbold
CCC
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
4
5
[
6
]
Forfatter
Emne: CCC (Læst 14891 gange)
Niels
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #75:
01 Dec 2008, 16:55 »
20. runde i CCC
Swansea 2:2 Cardiff
Begge walisiske mandskaber kunne med en sejr rykke i playoffen, men pointdelingen må siges at være fair efter en medrivende og dramatisk match, der så Swansea begynde bedst med Pratleys scoring efter 19 minutter, før Cardiff overtog spillet. Ledley udlignede for gæsterne kort ind pausen, og McCormack bragte endog Cardiff foran kort efter pausen, men så fik McPhail sit andet gule kort, og kampen ændrede igen karakter til Swanseas fordel. Pintado udlignede efter en times spil, hvorpå svanerne lagde et tungt pres på det decimerede udehold, der dog holdt stand. Slutteligt mente Swanseas Britton, han havde fortjent at komme tidligere i bad og lavede en sindssyg tofodstackling, der gav ham rødt. Derpå fløjtedes kampen af, og de to mandskaber ligger nu lige udenfor playoffen og skuer fremad efter en drabelig og underholdende dyst, begge kunne være stolte af.
Burnley 3:0 Derby
Det tog hjemmeholdet 23 minutter at knuse the Rams, hvorpå kampen sådan set døde. McDonald scorede efter blot seks minutter, derpå scorede Paterson to gange efter hhv. 15 og 23 minutter, mens Derby intet havde at komme med. Efter pausen trak Turf Moors højtbesungne helte sig længere tilbage på banen, uden the Rams bød ind med andet end et par sporadiske angreb. Burnley ligger derfor fortjent godt til i playoffen, mens Derby ligeså fortjent sidder fast i midten.
Wolverhampton 1:1 Birmingham
CCC’s nummer et og to bekræftede deres supportere i, de ligner PL-klubber, da de delte point efter en flot kamp, hvor første halvleg var en taktisk affære med fut i, mens anden halvleg viste to hold, der stræbte efter at vinde. Jerome bragte gæsterne foran kort efter pausen, mens Ebanks-Blake udligede med et kvarter igen – men et resultat på 3:3 eller 4:4 havde været mere retvisende for en forrygende fight.
Charlton 0:0 Southampton
Første halvleg tilhørte the Addicks, der dog ikke kendte deres besøgelsestid, mens det samme så kan siges om sydenglænderne, der sad på anden halvleg. At begge mandskaber er at finde i CCC’s nederste fjerdedel, var dog tydeligt. Alt i alt en retfærdig og kedelig pointdeling.
Crystal Palace 0:0 QPR
Londonopgør, der var store forventninger til, som dog skuffedes. Hjemmeholdet lagde pænt fra land, men tabte pusten undervejs, og QPR lignede et mandskab, som var tilfreds med ét point. Med andre ord forbliver begge hold i midten efter en kamp, der ikke var mindeværdig.
Nottingham Forest 1:0 Barnsley
Sherwoodholdet afgav sidstepladsen med denne sejr, som Joe Garner skaffede med en scoring efter en god halv times spil. Barnsley lagde hårdt pres på i anden halvleg, men brændte noget så gevaldigt. Fortjent eller ej betyder de tre point, at Forest er nu kun fire point fra redning, mens Barnsley trods nederlaget hænger ved i den sidste del af midten.
Sheffield W 3:2 Norwich
Kanariefuglene sad komplet på første halvleg og kom fortjent foran kort før pausen ved Sammy Clingan. Uglerne overtrumfede dog kanariefuglene totalt i anden halvleg, da McMahon og Clarke bragte hjemmeholdet foran hhv. fem og ti minutter efter pausen. Og nok fik loanee Leroy Lita udlignet, men med godt et kvarter igen satte Marcus Tudgay trumf på, og herefter havde Norwich ikke mere at byde på og måtte se onsdagsklubben bide sig fast midt i rækken, mens de selv må erkende, de skal til at slås for at undgå nedrykning.
Ipswich 1:1 Sheffield Utd.
To gange straffe betød pointdeling mellem to klubber, som gik efter sejren, selv om det nu og da kneb med overblikket, og kampen var derfor også en blanding af god underholdning og nu og da underligt rodede situationer. Ipswich kom foran fem minutter inden pausen ved Tommy Miller, mens den rutinerede James Beattie fortjent udlignede i tillægstiden og dermed holdt United i playoffzonen, som Ipswich stadig jager.
Plymouth 1:2 Blackpool
Derby-loanee og debutant Liam Dickinson vendte i anden halvleg med tre minutters mellemrum et truende nederlag til sejr for udeholdet, der havde tabt fire i streg inden dagens opgør. Paul Gallagher havde bragt hjemmeholdet foran efter 67 minutters spil, ikke helt efter fortjeneste, men hvad der skulle have været et boost og en placering i playoffen, blev en sovepude, som Dickinson altså udnyttede. Hermed er begge hold at finde i midtregionen.
Preston 2:0 Bristol C
City sad på den første halve time, men så bragte Stephen Elliott PNE foran, hvorpå gæsterne komplet døde. Ross Wallace mål efter en lille time til 2:0 var fuldt fortjent, og Preston kunne have vundet meget større, for de spillede fremragende og kom frem til mange, store chancer. Deepdales helte er nu i playoffzonen, mens Bristol C sidder trygt og fast i midten af rækken.
Watford 1:1 Doncaster
To usikre hold, der begge frygter nedrykning, giver sjældent en åbenbaring af en kamp – og således heller ikke her. Uafgjort kunne der ikke indvendes noget mod, efter londonerne havde haft overtaget i første halvleg, hvor Tommy Smith scorede, og the Donnies i anden halvleg, hvor Steve Brooker sørgede for udligningen. Watford holder sig på den rigtige side af stregen, mens det ene point betød, Doncaster overtog sidstepladsen – hvor de vil blive hængende, hvis dagens indsats er en rettesnor.
PS. Reading v. Coventry er programsat til mandag. Der følges op!
Logged
www.derbycountyfc.d
k
-
www.voresfodbold.dk
Niels
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #76:
08 Dec 2008, 20:14 »
21. runde i CCC
Norwich 2:0 Ipswich
Mens hjemmeholdet havde sæsonens hidtil bedste dag og fortjent vandt på to mål i anden halvleg af Lee Croft og Matty Pattison, havde Ipswich deres absolut værste og må nu se sig fanget midt i tabellen. Kanariefuglenes sejr bragte dem fem points afstand til bunden og en smule arbejdsro.
QPR 1:0 Wolverhampton
Wolves bevarede førstepladsen, men mødte i hvert fald på dagen deres overmænd. At det blev ved Martin Rowlands enlige træffer, et drømmehug fra 25 meter, skyldtes alene ulvenes walisiske landsholdsmålmand Wayne Hennessey. 4:2 til QPR, der atter er nær playoffzonen, ville have været et mere retvisende resultat.
Birmingham 3:2 Watford
Londonerne åbnede bedst og kom foran efter syv minutter ved Tamas Priskin. Birmingham satte derpå spillet et gear op og var blot ti minutter senere kommet foran ved Kevin Phillips og Marcus Bent. Cameron Jerome troede, han havde lukket for kampen, da han scorede til 3:1 med fem minutter igen – men Jenkins mål i det 89. minut gav i alt fem minutters panik, som udeholdet dog ikke formåede at udnytte. Hjemmeholdet er nu blot tre point fra Wolves, men Watford blot er to point over stregen.
Barnsley 0:1 Reading
Kebe mente åbenbart, hans Reading var for dominerende, så han stak hjemmeholdets Souza én efter en god halv times spil. Det ændrede dog ikke på udeholdets dominans, selv om de skulle have hjælp af førnævnte Souza, som midt i anden halvleg fejlede en tilbagelægning og spillede Kevin Doyle fri til scoring. Barnsley har dog seks point afstand til bunden, mens Reading holder fast i tredjepladsen med fire point op til Birmingham.
Sheffield United 2:3 Burnley
Dommer Taylor havde ikke den bedste dag på kontoret, hvilket hældte krudt på bålet i dette i forvejen fremragende og spændende opgør. Før pausen kom Brian ”the Beast” Jensens tropper foran ved Martin Paterson, inden Beattie udlignede på straffe. Graham Alexander øgede for gæsterne, også på straffe, hvorpå man skulle frem til ti minutter før tid, før Chris Eagles scorede til 1:3. Stephen Quinns reducering to minutter før tid bragte lidt kog på tilskuerpladserne, men Burnley reddede stormen af og ligger nu nummer fire. United forblev trods nederlaget også i playoffen.
Cardiff 2:0 Preston
Waliserne sendte PNE ud af og sig selv ind i playoffzonen, da Roger Johnson og Chopra scorede på hver side af pausen og sikrede hjemmeholdet sejren. Kampen i sig selv var intet vidunder, men det var Cardiff mest ligeglade med efter slutfløjtet.
Southampton 1:1 Sheffield Wednesday
Sydenglænderne er kun fire point fra stregen, mens udeholdet ligger solidt midt i tabellen. Forskellen var dog ikke til at se, og at Southampton ikke vandt 5:1, kan de takke sig selv for. Bradley Wright-Phillips bragte St. Marys helte foran 1:0 efter et lille kvarter, hvorpå de sad på kampen og havde mange chancer, indtil Marcus Tudgay dukkede op og udlignede for onsdagsklubben med kun få minutter igen. Udeholdet var endda nær ved at snuppe alle tre point til sidst, men keeper Davis reddede dog hjemmeholdet for den totale ydmygelse.
Derby 1:2 Crystal Palace
Hjemmeholdet ”fejrede” sejren over Stoke i Carling Cuppen med en flovmand af en indsats. Londonerne var ligeglade og tog alle tre point efter en mat affære, der dog så Paddy McCarthy bringe udeholdet foran på et mirakuløst skud fra 30 meter efter blot tre minutters spil. Luke Varney udlignede fem minutter før pausen ved at skubbe både keeper Speroni og bold i mål. Shefti Kuqi ordnede dog sagerne for krystalpaladset efter en times spil og bragte dermed udeholdet nær playoffzonen, mens the Rams sidder fast i midten – med en lille pil ned.
Bristol C 0:0 Swansea
Begge holds angribere kunne have scoret adskillige gange, men i stedet blev det overladt til de to holds keepere, de Vries og Basso, at brillere. Kampen i sig selv var mere underholdende end cifrene antyder – dog ikke så meget at det undrer, de begge er at finde i midten af rækken.
Doncaster 1:0 Plymouth
Efter knap 40 minutters ørkenvandring huggede the Donnies’ anfører Brian Stock til kuglen og sendte den ind bag en sagesløs Larrieu fra 25 meters afstand. Begge hold havde derpå et par chancer, men alt i alt skete der ikke det store. Hjemmeholdet har nu fem kampe i streg uden nederlag og er blot to point fra redning, mens Plymouth rykkede ned i midterregionen efter denne spage indsats.
Coventry 2:2 Nottingham Forest
Udeholdet viste stor moral og kom to gange tilbage, selv om det kneb spillemæssigt. Ward scorede allerede efter to minutter, mens Earnshaw udligende efter 27. To minutter senere havde Clinton Morrison dog bragt Coventry i front igen. Derpå satte the Sky Blue sig på kampen, men Sherwoodfolket gav ikke op, og Joe Garner udlignede efter en times spil. Lee Camp lavede efterfølgende et par mirakler i Forestmålet og sørgede for, sidstepladsen blev overladt til Charlton.
Blackpool 2:0 Charlton
The Addicks er virkelig gået bagud af dansen og overtog med nederlaget sidstepladsen i CCC. De startede ellers som fyr og flamme, men fik ikke udnyttet chancerne og gik skuffede til pause. Herfra kom hjemmeholdet ud som forvandlet, og efter ti minutters spil havde Derby-loanee Dickinson scoret to gange – og så var den kamp forbi. Londonerne virker fortabte, mens Blackpool sidder sikkert i midten.
Logged
www.derbycountyfc.d
k
-
www.voresfodbold.dk
Suckins
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #77:
08 Dec 2008, 20:50 »
Virkelig imponerende hvad du skriver i denne tråd. Interesant læsning, specielt hvis man som jeg ikke har særlig meget styr på denne liga.
Desværre kan jeg se Derby og Sheffield U. tabte
Logged
former zoesuckins
Niels
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #78:
13 Dec 2008, 19:34 »
22. runde i CCC
Swansea 2:2 Barnsley
Barnsley var så tæt på tre point, men i absolut sidste sekund af det fjerde minuts tillægstid udlignede Jason Scotland med sit andet mål efter Macken og Campbell-Ryce havde bragt udeholdet foran – men altså ikke nok. Kampen var ikke smuk, men spændende, og pointdelingen var rimelig nok.
Burnley 2:2 Cardiff C.
To playoffaspiranter delte i porten efter en hård affære, hvor Blake bragte hjemmeholdet foran, mens Bothroyd og Routlegde satte waliserne på sejrskurs, mens Steven Thompson et kvarter før tid udlignede mod sin gamle klub. Pointdelingen var også her rimelig nok.
Charlton Athletic 1:2 Coventry C.
Coventry var spilstyrende i første halvleg og kom foran kort før pausen ved Robbie Simpson. Deon Burton udlignede på straffe knap fem minutter ind i anden halvleg – men minuttet senere smaskede Daniel Fox det afgørende langskud i mål for Coventry, der ikke var helt så dominerende efter pausen, hvilket heller ikke var nødvendigt mod rækkens svageste mandskab.
Nottingham F. 0 - 1 Sheffield U.
Skulle der være en forskel mellem bund, Forest, og top, United, var den ikke umiddelbart at se – måske bortset fra selve resultatet, der ved Howards scoring efter en halv times spil tippede til topholdets fordel. Alt i alt en fighterbetonet kamp uden skønhedskarakter, hvilket United nok er bedøvende ligeglade med!
Plymouth Argyle 0 - 1 Birmingham C.
Lee Carsley scorede efter en god times spil og skaffede Birmingham de tre point – hvilket ikke stod mål med spil og chancer, men kender man ikke sin besøgelsestid i en kamp mod et hold af Birminghams kaliber, ja, så taber man.
Preston North End 1 - 0 Doncaster R.
Med knap ti minutter igen kom Jon Parkin i spil og scorede snart sejrsmålet for hjemmeholdet, der var bedste hold på dagen uden dog at spille prangende. Doncaster er fanget med Forest og Charlton under stregen – og vil hænge dernede længe endnu, hvis dagens indsats skal stå til troende for, hvad the Donnies kan.
Sheffield W. 1 - 0 Queens Park R.
To mellemhold i et middelmådigt opgør, som fik en vinder, der gik mod spil og chancer, da Leon Clark scorede for onsdagsklubben med et kvarter tilbage. Inden da havde hjemmeholdets Lee Grant reddet Martin Rowlands straffe og blev MoM, da han lavede yderligere redninger af høj, høj klasse.
Wolverhampton W. 3 - 0 Derby County
Wolves behøvede ikke gøre det store væsen af sig. Ebanks-Blake scorede to gange og Edwards en enkelt, og topholdet cementerede sin position. Der var hamrende dårlige og må nu se nedad og begynde at frygte nedrykningsstregen.
Reading 1 - 0 Blackpool
Ingimarssons mål efter knap en halv time var den ene del af dramatikken. Den anden stod udeholdets Hendrie for, da han blev udvist kort tid efter. Ellers var kampen en ørkenvandring, som Reading trods alt kunne glæde sig mest over.
Ipswich T. 3 - 1 Bristol C.
Stern John bragte City foran efter blot fem minutter, og udeholdet sad derefter på første halvleg, men fik ikke lukket kampen. Det gjorde the Tractor Boys til gengæld kort inde i anden halvleg, da de fik tre mål på syv minutter. Walters og Counago scorede med to minutters mellemrum, og Fontaine til sidst lavede et klodset selvmål – og så var der ikke mere i den match.
Watford 2 - 1 Norwich C.
Londonerne var bedst i dette nervepirrende brag mellem to nedrykningstruede mandskaber, men selv om Priskin bragte dem foran, var det ikke sikkert spil, der prægede hjemmeholdet. Kanariefuglene udlignede efter en god times tid ved Lee Croft – men tre minutter senere viste Tommy Smith igen sit værd for hjemmeholdet og scorede det vigtige sejrsmål.
Crystal Palace 3:0 Southampton
Da Kuqi og Beattie allerede efter et kvarter havde bragt CP foran med to, var den kamp forbi. Londonerne slappede af, og sydenglænderne kunne ikke presse dem, så målet til 3:0 ved Ifill med knap et kvarter tilbage af kampen, var en fortjent og flot afslutningen på en rolig dag på krystalpaladsets kontor.
Logged
www.derbycountyfc.d
k
-
www.voresfodbold.dk
Szczesny
Manager
Offline
Sv: CCC
«
Svar #79:
17 Dec 2008, 20:18 »
Har slet ikke fået kommenteret i denne tråd et stykke tid nu. Blev vældig glad da det lykkedes QPR at slå førerholdet Wolves, men at de så efterfølgende taber til Sheff W er noget hø. Cardiff høster fortsat point og det er jo meget godt.
Ærgerligt med Derby. De virker til at være gået helt i opløsning
Logged
Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika
Niels
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #80:
18 Dec 2008, 18:44 »
23. runde i CCC
Charlton 2:2 Derby
Et bundholds lod er uheld. Det gjaldt også for hjemmeholdet, der med pointet på the Valley ganske vist slap fri af sidstepladsen, men blev snydt af udeholdet for de tre point efter at have spillet mindst ringe i en forfærdelig kamp og ført to gange ved hhv. Gray og Waghorn. Føringerne blev begge nulstillet af Derbys Nathan Ellington, hvor det sidste mål, der ødelagde Charltons håb om sejr, faldt i dommerens yderste overtid. Det bragte altså et hamrende ufortjent point til the Rams, der spillede hovedløst og hæsligt, men hermed faktisk udvidede afstanden til nedrykningsstregen til seks point.
Nottingham Forest 0:0 Blackpool
Sådan en kamp skal hjemmeholdet vinde, hvis de skal overleve. Chancerne var der faktisk mod et passivt Blackpoolmandskab, men blev ikke udnyttet, så Forest er fortsat under stregen, mens Blackpool forbliver i midten af ligaen.
Crystal Palace 2:1 Doncaster
Hjemmeholdet skulle have hjælp af dommer Hall for at klare the Donnies, der ellers kom foran efter et kvarter ved Paul Heffernan. Fem minutter senere så dommeren udeholdets Matthew Mills begå straffe og viste ham ud, og Shefki Kuqi scorede til 1:1. Doncaster havde dog ikke i sinde at overgive sig og kæmpede flot, men faldt et minut før tid, hvor Lee sikrede krystalpaladset sejren og minimerede afstanden til playoffzonen efter en ikke overbevisende indsats mod et reduceret bundhold, der med nederlaget faktisk overtog sidstepladsen i CCC.
Reading 2:0 Norwich
Kanariefuglene var bedst i første halvleg, men udnyttede ikke overtaget, hvorfor rækkens nummer tre langsomt kunne køre udeholdet tør for kræfter – og slå til. Med syv minutter igen scorede Stephen Hunt på et tvivlsomt straffe, og to minutter senere lukkede Shane Long kampen. Reading har nu kun ét point til direkte oprykning, mens Norwich blot er fem point fra nedrykning.
Wolverhampton 2:0 Barnsley
Ulvene er nu seks point klar af andenpladsen efter et opgør, som de stort set dominerede fra start til slut. Heinz Müller i gæsternes mål stod dog fremragende og lavede kun én fejl. Den kom efter tyve minutters spil og åbnede for målet til 1:0, da Müller gik galt ud i feltet og missede bolden, der ramte Bobby Hassell, som derved lavede selvmål. Barnsley havde en god periode lige efter pausen, men faldt sammen igen, så Kevin Foleys mål til 2:0 kort før tid var fuldt fortjent. I Barnsley må de sidde og frygte for afstanden til nedrykningsstregen, der pt. er på syv point, hvis dagens indsats er betegnende for holdets styrke.
Watford 2:1 Coventry
For anden uge i træk sejrede londonerne og må siges at have vendt bøtten. De er kommet op i midterfeltet, hvor Coventry også befinder sig. Selve kampen blev spillet under frostsvære betingelser, og første halvleg var målløs og ingen skønhed. I anden halvleg blev det lidt bedre, og målene kom. Først scorede Tommy Smith efter godt en time for hjemmeholdt, fem minutter senere udlignede Clinton Morrison, og atter fem minutter senere satte John-Joe O’Toole sejrsmålet ind efter koks i det usikre Coventryforsvar. Derpå pressede the Sky Blue hjemmeholdet i bund, men uden effekt. Alt i alt et gennemsnitsopgør mellem to gennemsnitsmandskab
er.
Preston 1:0 Birmingham
PNE skal aldrig undervurderes og slet ikke hjemme på Deepdale, hvor også oprykningsfavoritte
rne fra Birmingham kom til kort efter en kamp, der var ganske lige og præget af hård fight frem for poleret fodbold. I overtiden slog Jon Parkin til, og Preston kom dermed tilbage i playoffen, mens Birmingham må føle andenpladsen presset af Reading, der efter runden kun er ét point fra dem.
Burnley 3:2 Southampton
Efter sølle 11 minutter var de nedrykningstruede sydenglændere nede med 3:0. Chris Perry havde scoret selvmål, og Joey Gudjonsson havde lavet to – og det store kollaps truede. Men Turf Moors helte satte tempoet lidt ned, faktisk så langt, at de havde svært ved at få startet efter pausen, hvor Skacel efter fem minutter og Surman efter en time fik reduceret til 3:2. Herpå tog Burnley dog over, og kun ødselhed iblandt angriberne gjorde, Southampton ikke fik en gigantisk sæk. Hjemmeholdet konsoliderede sig i playoffen, men udeholdet stadig må frygte, de fire point ned til stregen ikke er nok.
Swansea 1:1 Sheffield United
Swansea sad på det hele mod playoffaspiranterne fra Sheffield. De spillede endda en halvleg mod ti mand og havde efter knap en times spil ydermere dommertække, da et frispark udenfor feltet blev bedømt indenfor. Jason Scotland kunne forvandle sparket til mål. Men det var altså ikke nok. At Chris Morgans mål efter 87 minutter var det udlignende og ikke blot et trøstmål, har waliserne således kun sig selv at takke for. Dog sidder Swansea solidt i midterfeltet, hvilket er et stykke over drømmene før sæsonstart.
Sheffield W 0:0 Bristol C
En dårlig kamp mellem to midterhold, hvor de enkelte chancer ikke kunne skjule det ringe spil. Ét point til hver – og videre.
Plymouth 1:1 QPR
Den objektive tilskuer glædedes over, det med syv minutter igen lykkedes Plymouths Steven MacLean at udligne Heidar Helgusons føringsmål, der var faldet allerede efter et kvarter, for hjemmeholdet var klart bedst på dagen. Efter kampen var londonerne skuffede over, heldet ikke rakte hele vejen, mens Plymouth var glade for, det dog blev til et point på en uheldig dag. Begge klubber er således begge at finde iblandt midterholdene.
Ipswich 1:2 Cardiff
Cardiff sad på åbningen og scorede to gange på de første 26 minutter ved Jay Bothroyd og Gabor Gyepes. Herpå tog Ipswich over og fik reduceret inden pausen ved Jonathan Stead, og de fortsatte presset efter theen, til Ben Thatcher lavede to grove frispark på Routledge, der gav et gult kort pr. styk. Reduceret til ti mand havde hjemmeholdet ikke mere at komme med og sidder dermed fast i midten, mens waliserne kørte kampen sikkert i hus og understregede deres plads i playoffen.
Logged
www.derbycountyfc.d
k
-
www.voresfodbold.dk
Niels
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #81:
23 Dec 2008, 16:14 »
24. runde i CCC
Barnsley 2:0 Plymouth
Plymouth blev hængende i midtregionen og fik selskab af Barnsley, der vandt denne ikke prangende kamp. Udeholdets Simon Walton blev udvist efter knap en halv times spil, og ti minutter senere havde Anderson De Silva bragt hjemmeholdet foran. Anden halvleg blev præget af forsigtigt spil og skulle helt frem til sidste minut, før der kom en smule dramatik. Plymouths McNamee fælede Leon i feltet, Campbell-Ryce forvandlede straffesparket til mål.
Norwich 1:0 Charlton
14. kamp uden sejr til Charlton, der synes forladt af selvtillid og vilje og således også tabte til et ellers ikke imponerende Norwich. Leroy Lita scorede efter en times spil i en kamp, som Norwich var nærmere 2:0 i end udeholdet på udligning. Kanariefuglene fik luft til bunden, hvor the Addicks altså blev siddende.
QPR 3:2 Preston
En flot kamp på Loftus Road, som Dexter Blackstock afgjorde fire minutter før tid, da QPR for tredje gang kom foran. Heidar Helguson scorede til hhv. 1:0 og 2:1, mens først Chris Sedgwick og dernæst Callum Davidson udlignede, sidstnævnte da han scorede på det straffe, QPR-keeper Cerny havde begået mod Sean St. Ledger. Begge mandskaber er tæt på playoffzonen og spiller en god omgang fodbold, og selv om PNE tabte, kunne de tage fra London med oprejst pande, og Rangers kunne glæde sig over det mod, de udviste ved at lægge pres på til sidst og ikke bare fedtspille pointet hjem.
Derby 1:0 Watford
Tallet syv var dagens lykketal for the Rams, der konsoliderede sig i midten, mens Watford stadig kan mærke nedrykningsstregen. Slutresultatet i denne livlige kamp kunne sagtens have været 4:3, for holdene vadede i chancer, dog med en lille overvægt til hjemmeholdet, men kun Rob Hulse fik kuglen i nettet – med syv minutter igen. Det var samtidig hans syvende scoring og Derbys første sejr i syv kamp. Jo, syv var the Rams’ tal på dagen.
Cardiff 2:0 Sheffield W
Waliserne var altdominerende mod uglerne fra Sheffield, der kunne takke keeper Lee Grant for, man skulle frem til anden halvleg, inden der kom hul på bylden. Roger Johnson scorede efter fem minutter på et afrettet skud, og et kvarter senere øgede Michael Chopra på straffe. Herpå kørte Cardiff den sikkert hjem og sikrede sig på femtepladsen, mens the Owls hænger fast i midten og må være bekymrede over det dårlige spil.
Doncaster 0:1 Wolves
Bundholdets evige uheld og topholdets evige held var i fuldt flor, for the Donnies var bedst. Men det var Neill Collins ligeglad med og headede sejrsmålet ind med ti minutter igen, og Doncaster sidder hermed fast i bunden, mens ulvene sidder tungt på førstepladsen.
Birmingham 1:3 Reading
Udeholdet overtog hermed andenpladsen fra Birmingham efter et rigtigt topbrag mellem to PL-nedrykkere, hvor Reading var bedst og således også kom foran efter knap et kvarters spil ved Noel Hunt. Kevin Phillips udligende efter en times spil på et tidspunkt, hvor Reading kunne have ført med mere – men det knækkede dem ikke. Kevin Doyle gjorde det til 1:2 seks minutter efter udligningen, og Kalifa Cisse lukkede kampen med knap ti minutter igen.
Southampton 0:2 Nottingham Forest
Med et mål på hver side af pausen ved Chris Cohen og Joe Garner sikrede udeholdet sig tre vigtige point i kampen mod nedrykning, der samtidig betød, hjemmeholdet nu er gevaldigt under pres med blot ét point til Forest og den kritiske side af stregen. Kampen i sig selv lignede, hvad den var: Et bundopgør.
Bristol C 1:2 Burnley
En spændende og velspillet kamp fik Nicky Maynard som første målscorer, da han efter 52 minutter passerede Brian Jensen på straffe og dermed bragte hjemmeholdet foran. Fem minutter senere havde Paterson dog udlignet, og det fortjente sejrsmål til gæsterne kom med knap et kvarter igen, da Thompson bankede kuglen ind bag den ellers ferme Basso i Citys mål. Således forsvarede Burnley sin playoffplads, mens City efterhånen kan skimte nedrykningsstregen.
Coventry 2:2 Ipswich
En god kamp, der fik Clinton Morrison som første målscorer, da han bragte hjemmeholdet foran efter blot 37 sekunders spil. Kevin Lisbie udlignede godt ti minutter senere, hvorpå begge hold havde chancer for at udbygge føringen, hvilket dog først skete, da Freddy Eastwood scorede ti minutter inde i anden halvleg. Kevin Lisbie lavede dog sit andet mål på dagen, da han efter en god times spil udnyttede, Coventrys forsvar snorksov. Begge hold er dermed stadig at finde i midten og kunne roligt være stolte af kampen.
Blackpool 1:1 Swansea
Svanerne spillede hermed uafgjort for sjette kamp i træk, hvilket i dette tilfælde egentlig ikke var nødvendigt. Muligheden for sejr var i hvert fald til stede, selv om kampen generelt set ikke var god. Jason Scotland lavede dog en flot solopræstation inklusiv scoring efter en god times spil, men Alan Gow udlignede med et kvarter tilbage, og så gik gassen fuldstændig af dette opgør mellem to midtermandskaber, hvor waliserne var mindst ringe på dagen.
Sheffield United 2:2 Crystal Palace
En fremragende kamp mellem to hold, der ligger a point i kanten af playoffzonen og virkelig spiller positiv fodbold. Nathan Dyer bragte hjemmeholdet foran lige inden pausen, mens Patrick McCarthy udlignede lige efter. Herpå bølgede kampen frem og tilbage, til the Blades troede, de havde sikret sig hjemmesejren efter James Beatties straffescoring med blot to minutter igen – men Carle udlignede temmelig dybt ind i dommer Taylors tillægstid og ødelagde dermed festen for Uniteds fans.
PS. Pga. juleræset kan det blive nødvendigt for mig ikke at skrive om de kommende tre runder hver for sig, men som en samlet reportage. Jeg håber, det kan accepteres!
Logged
www.derbycountyfc.d
k
-
www.voresfodbold.dk
Szczesny
Manager
Offline
Sv: CCC
«
Svar #82:
24 Dec 2008, 02:06 »
Hehe.. selvfølgelig kan det accepteres... det er jo et kanonje arbejde du laver her
Fantastisk at Cardiff er så gode i år - kan de bare holde den hele sæsonen igennem! QPR er også godt med, men har stadig svingende præstationer og mister nu Daniel Parejo, der smutter tilbage til Real Madrid, næppe noget godt!
Forest scorer også point nu og er kun et point fra en redning, hvilket ville være kanon - dog hellere QPR og Cardiff i play-offs
Og Derby med lige langt fra play-off til nedrykning... lad os se hvordan de klarer resten af juleprogrammet, jeg tror det vil forme deres sæson!
Logged
Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika
Niels
Reserveholdsspiller
Offline
Sv: CCC
«
Svar #83:
24 Dec 2008, 15:25 »
Citat af: StormQ 24 Dec 2008, 02:06
Og Derby med lige langt fra play-off til nedrykning... lad os se hvordan de klarer resten af juleprogrammet, jeg tror det vil forme deres sæson!
To af kampene er mod Preston og Ipswich. Fire point og vi er med. Nul eller ét og vi er væk - og med nedrykningsstregen i nærheden ... Det blir juleuhygge!
Logged
www.derbycountyfc.d
k
-
www.voresfodbold.dk
Sider:
1
...
4
5
[
6
]
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
=====> Blogkonkurrencen 2025
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »