home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23341
  0 Brugere, 609 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: rodeoneerer
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Herfølge BK [August 2007]
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Herfølge BK [August 2007]  (Læst 2516 gange)
TheDuck
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Herfølge BK [August 2007]
« : 30 Apr 2008, 21:22 »

Indledning

Efter min blog med Reggina døde, har jeg stort set ikke spillet FM. Dette er mit come back og jeg håber i tager godt imod den. PS: Undskyld til jer der fulgte Reggina. Denne blog bliver dog overvejende i samme format.

Enhver fodboldfan gyser ved tanken om det måske største drama man kan opleve som
fodboldklub. Flere europæiske klubber har gjort det og omkring årtusindskiftet skete det i
Danmark. En lille landsbyklub vandt stik mod alle odds det danske fodboldmesterskab, men da
festen sivede ud og det var blevet en ny sæson, var resultatet nedrykning. Jeg taler
selvfølgelig om Herfølge BK.

Dramaet tog for alvor sin begyndelse i 1999, da guldsæsonen blev indledt. 33 runder senere
kunne Herfølge kalde sig dansk mester med skikkelser som Steven Lüstü, Jesper Falck, Thomas
Høyer, Chris Hermansen og ikke mindst den spillende træner John "Faxe" Jensen. Festen var
dog slut i sommeren 2001, da nedrykningen var en kendsgerning. Det blev starten på en
tilværelse som elevatorhold og til sidst et middelhold i den næstbedste danske række.

I disse tider får klubben dog ros for sin placering i toppen af Viasat Sport Divisionen og
Per Ruds købmandsevner for bl.a. at have hentet Fabinho i Randers FC. Det er imidlertid den
virkelighed vi kender i dag. Ingen ved hvad der ville være sket, hvis jeg var blevet træner
i Herfølge i stedet for mit trygge job hos et større rådgivningsfirma. Derfor får I nu et
indblik i Herfølges fremtid, som den kunne have været...
« Seneste Redigering: 01 Maj 2008, 01:39 af TheDuck » Logged

Så gik den ikke længere, FM 2016 er hermed købt som opvarmning til FM 2017.

Jharn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #1: 30 Apr 2008, 21:33 »

Mon ikke du kunne nå at tilmelde dig blogkonkurrencen i stedet? Smiley

http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=13886.0
Logged

kasperbp12
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #2: 30 Apr 2008, 21:34 »

ja skynd dig det kunne da være fedt
Logged


TheDuck
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #3: 30 Apr 2008, 21:38 »

Herfølge er desværre valgt, så jeg håber da stadig nogen vil følge denne.
Logged

Så gik den ikke længere, FM 2016 er hermed købt som opvarmning til FM 2017.

Nemeth
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #4: 30 Apr 2008, 21:49 »

Jeg følger med Peace

Er godt nok mere Køge fan end Herfølge, men da der ikke er blogge om de sort og hvid stribede,
må man jo følge rivalerne Peace
Logged

TheDuck
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #5: 30 Apr 2008, 21:50 »

Det lyder godt  Thumbs Up

Forsæsonen ligger i trykken...
Logged

Så gik den ikke længere, FM 2016 er hermed købt som opvarmning til FM 2017.

Nemeth
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #6: 30 Apr 2008, 21:56 »

Venter i spændning, mens jeg ser Gudholdet (Liverpool) spille mod Chelsea Peace hehe
Logged

BenMusalho
Gæst
 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #7: 30 Apr 2008, 21:59 »

Rigtig god start ! Vil prøve at følge med Smiley
Logged

TheDuck
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #8: 30 Apr 2008, 22:23 »

Forsæson

Først lidt teknisk fnidder

Jeg spiller med følgende indstillinger:
Database:
- 8.0.2
Ligaer:
- Alle danske
- Alle svenske
- Alle norske
Spillere:
- Alle danske
- Alle svenske
- Alle norske
- Alle finske
- Alle islandske

Økonomi

Herfølge BK er bestemt ikke nogen økonomisk sværvægter. Med en kassebeholdning lige omkring £0, et lønbudget på £3.000 om ugen og et transferbuget på £0 må jeg være hurtig, hvis jeg vil have fingerene i forstærkninger til truppen.

Målsætning

Som det første efter min ansættelse meddeler jeg bestyrelsen, at sæsonens målsætning er en plads i den øverste halvdel. Jeg anser det ikke for muligt at samle en trup, der kan hamle op med hverken Silkeborg, Sønderjyske eller Vejle. Derfor vil jeg hellere pleje truppens talenter og skabe et hold, der på længere sigt kan skabe gode resultater.

Med de penge, der strømmer i dansk fodbold, er det ikke realistisk at gå efter topresultater. I stedet vil jeg prøve at gøre Herfølge til en talentfabrik i toppen af 1. division eller bunden/midten af Superligaen, der hovedsageligt skal have et overskud på transferbudgettet. Det bliver samtidig et lille benspænd i jagten på succes.

Truppen

Et hurtigt overblik over spillerne siger mig hurtigt, at der er brug for forstærkning. Derfor gennemgår jeg alle spillere og giver dem dommen: hyret eller fyret. Det resulterer i, at følgende spillere bliver solgt:

Christian Knudsen £0 Fri transfer
Lasse Rostholm £9.000 RoPS
Nicolai Jensen £2.000 Frederikshavn
Mikael Rynell £20.000 Enköpings SK
Cícero £1.000 FH
Anders Simonsen £0 FC Inter
Anders Feldtstedt £10.000 KooTeePee
Peter Benjaminsen £10.000 KooTeePee
Rhytis Leliuga £5.000 Fremad Amager

Samlet: 9 spillere, £57.000

Med alle de ubrugelige spillere ude af holdet er det tid til at forstækte sig. Jeg går som udgangspunkt efter at have to kvalificerede spillere til hver plads i min 4-4-2 opstilling, se nedenfor. Det resulterede i, at følgende spillere blev hentet til klubben:

Simon Karkov £0 Varde
Andreas Bønnelycke £0 Fri transfer
Ossi Martikainen £0 Gnistan
Andreas Johansen £0 Brumunddal
Marcelinho £0 Mjällby
Toni Hevonkorpi £0 KOO-VEE
Juha Virkki £0 ÅIFK
Theis Rasmussen £0 Fri transfer
Thor Jørgen Spurkeland £0 Fri transfer
Jonas Gredenborn £0 Karlslund
Titus Mulama £10.000 Västerås SK

Samlet: 11 spillere, £10.000

Med disse spillere føler jeg mig klar til at begynde en svær sæson med Hærfuglene.

Taktikken

Som altid spiller jeg 4-4-2. Den er også beskrevet i Reggina bloggen men går kort fortalt ud på følgende:
- Forsvaret spiller afventende
- Der lægges stor vægt på kontra og kantspil
- På den centrale midtbane er den ene overvejende offensiv, mens den anden er overvejende defensiv. Det minder lidt om diamanten
- I angrebet har jeg en target man og en lille hurtig angriber

Det giver følgende opstilling (1. valg/2. valg)

Saric/Johansen Toft/Bønnelycke


Saraiva/Marcelinho Mulama/Karkov Hevonkorpi/Gredenborn Andersen/Madsen


Ismael/Martikainen TC/Virkki Träger/Virkki Abildgaard/Christoffersen


Rasmussen/Bjerring


De første træningskampe

Inden min ankomst havde holdet spillet tre kampe:

Greve 0-1 Herfølge BK

Herfølge BK 2-1 Randers FC

Herfølge BK 0-1 AaB

Jeg spillede selv de resterende, hvor jeg fik prøvet både 1. og 2. valg til alle positioner:

Herfølge BK 0-2 FC Midtjylland

Herfølge BK 1-0 OB

Herfølge BK 3-1 Greve

Herfølge BK 1-4 Liverpool FC

Herfølge BK 4-0 Stenløse

Nu kan sæsonen begynde...




« Seneste Redigering: 30 Apr 2008, 22:26 af TheDuck » Logged

Så gik den ikke længere, FM 2016 er hermed købt som opvarmning til FM 2017.

Yoggidk
Gæst
 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #9: 30 Apr 2008, 22:26 »

Nogen billeder ville være fedt.
Logged

Birkedahl
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #10: 30 Apr 2008, 22:34 »

En rigtig god start, og en blog som sagtens kunne fange mig. Specielt fordi jeg selv bor i Herfølge.  Peace

Lidt ris skal der også til: Gerne lidt billeder, tak.  Rullende Øjne ...og så er jeg da lidt ked af at du har solgt min nevø. (A. Simonsen)  Græder

Men godt skrevet, og jeg ser frem til næste update. KUTGW.  Thumbs Up
Logged

Veni, vidi, vici

N17
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #11: 30 Apr 2008, 22:42 »

Fatter ikke salget af Rynell og Benjaminsen. Rynell er god nok til flere sas-liga klubber, også i spillet, efter min mening. Meget sjovt med comeback til Karkov. Men synes generelt du har solgt nogle mærkelige spillere, spillere som jeg selv ville have beholdt!
Logged

TOTTENHAM HOTSPUR FC
Hadet af mange - elsket af få

TheDuck
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #12: 30 Apr 2008, 22:48 »

Fatter ikke salget af Rynell og Benjaminsen. Rynell er god nok til flere sas-liga klubber, også i spillet, efter min mening. Meget sjovt med comeback til Karkov. Men synes generelt du har solgt nogle mærkelige spillere, spillere som jeg selv ville have beholdt!

I mit spil kan Rynell hverken tackle eller markere og hans offensive kvaliteter er heller ikke noget at råbe hurra for. Derfor røg han. Benjaminsen har absolut ingen defensive kvaliteter og kan derfor ikke fungere på min arbejdsprægede midtbane.

Jeg skal ikke sige hvor godt de udvikler sig over tid, men pt var de ikke aktuelle på mit førstehold.
Logged

Så gik den ikke længere, FM 2016 er hermed købt som opvarmning til FM 2017.

BenMusalho
Gæst
 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #13: 30 Apr 2008, 23:15 »

Synes der mangler nogle billeder ! Ville helt klart pynte. Men som sagt vil jeg prøve at følge med, hvis jeg husker det Smiley
Logged

TheDuck
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Herfølge BK [Opstart]
« Svar #14: 01 Maj 2008, 01:00 »

August 2007

Den første kamp er ude mod Frem. Der er flere nye spillere, der skal spilles ind, så jeg håbede på lidt begynderheld.

Jeg får en hurtig start med mål til 1-0 af Henrik Toft på hjørnespark, hvorefter kampen går helt i stå. 2. halvleg derimod kommer hurtig i gang med udligning af Tommy Olsen. Herefter bølger det frem og tilbage inden Toft scorer sit andet mål med under 10 min. igen på et perfekt indlæg fra indskiftede Karkov. Glæden varer dog kort, da Hevonkorpi laver straffe og Martin E. Jensen scorer til kampens resultat 2-2

Frem 2-2 Herfølge BK
0-1 Toft (6')
1-1 T. Olsen (57')
1-2 Toft (82')
2-2 E. Jensen (88') STRAFFESPARK

Stadion: Valby Idrætspark, København
Tilskuere: 1.595

Udover det sure pointtab bliver Henrik Toft også skadet, men heldigvis kun for en uge. Jeg vil alt i alt sige at der var mange positive indtryk fra kampen og jeg forventer mere, når først holdet er spillet sammen.

Næste kamp er på udebane mod Albertslund i cuppen. Da det er en midtuge-kamp vælger jeg at stille med et reservehold. Er det nu også klogt?

Kampens første scoring falder allerede inden sekundviseren har været første gang rundt om urskiven. Et fatalt forsvarskoks og 1-0 til Albertslund. Herefter vågner mine spillere op, men først efter 31 minutter kommer den forløsende udligning, da Hevonkorpi banker bolden i nettet. 2. halvleg bliver et lang pres mod Albertslunds mål, men ind vil bolden ikke. Heller ikke i overtiden lykkes det at score, så kampen skal afgøres på straffespark. Her viser spillerne endelig klassen og efter fire forsøg til hvert hold kan jeg trække mig tilbage som vinder.

Albertslund 1-1 Herfølge BK
1-0 Jasar (1')
1-1 Hevonkorpi (31')

Straffesparkskonkur rence
1-0 Martikainen (V)
1-0 Madsen (%)
2-0 Hevonkorpi (V)
2-1 Yusaf (V)
3-1 Marcelinho (V)
3-2 Abdo (V)
4-2 Bønnelycke (V)
4-2 Lindholdt (%)

Stadion: Albertslund Stadion, Albertslund
Tilskuere: 1.688

Det var en stor skuffelse, at der skulle så meget spænding til inden kampen var vundet. Holdet viser ikke ligefrem tegn på stabilitet, men det er nok også for meget at forlange efter to kampe med to vidt forskellige opstillinger.

2. runde i Viasat Sport Divisionen byder på et lokalopgør hjemme mod Køge. Nu er det tid til at rejse sig igen. Det troede jeg i hvert fald, for som kampen skrider frem går det kun tilbage for os. Tofts fravær kan klart mærkes, da Bønnelycke slet ikke er klar til at udfylde hans plads i angrebet. Og værre bliver det i 2. halvleg, da Hassan Bashir gør det til 0-1 til Køge. Stillingen holder trods flere direktører til mine spillere. Skarpheden er der bare ikke.

Herfølge BK 0-1 Køge
0-1 Bashir (47')

Stadion: Herfølge Stadion, Herfølge
Tilskuere: 849

Status er nu 1 point efter 2 kampe og langt til sæsonens målsætning.

3. runde byder på en svær udekamp mod Hvidovre, der har lagt sig i toppen af tabellen.

Efter en nervøs start på kampen er der noget at glæde sig over efter 12 minutter. Marcelinho, som jeg nu prøver i angrebet, opfanger en returbold og fra en spids vinkel udplacerer han Kim Drejs. Stillingen holder til 2. halvleg, hvor jeg for 3. ligakamp i træk inkasserer et tidlig mål. Efter klumpspil i feltet får Karkov sat en uheldig fod på bolden og stillingen er 1-1. Hårdt presset skifter jeg tre mand ud og med kort tid igen sker miraklet. Indskiftede Nikolaj Madsen sender en stikning frem til Andreas Johansen, der overløber forsvaret, afdribler målmanden og sender bolden sikkert i nettet til 2-1. Dramaet er dog ikke slut, for kort efter modtager midtbanens hårde hund Hevonkorpi sit andet gule kort og bliver sendt i bad. Med 10 mand holder vi stillingen hjem, og sæsonens første sejr er i hus.

Hvidovre 1-2 Herfølge BK
0-1 Marcelinho (12')
1-1 Karkov (50') SELVMÅL
1-2 Johansen (86')

Udvisning: Hevonkorpi (89')

Stadion: Hvidovre Stadion, Hvidovre
Tilskuere: 746

4. Runde er hjemme mod HIK, som ligger én plads under mig på 9. pladsen. Nu har jeg chancen for at trække fra og kigge opad i stedet for at skulle balancere på nedrykningsstregen.

Endelig ser det ud til, at holdet er kommet i omdrejninger. Henrik Toft ejer luftrummet omkring sig, og med ham som sikker spilstation flyder angrebsspillet eminent. Efter 25 minutter bliver bolden sendt ud på kanten til Saraiva, der med et milimeterpræcist indlæg finder Tofts pande og 1-0. 10 minutter senere viser Toft fantastisk overblik, da han stopper op med bolden, og sender en stikning igennem HIK's forsvar til en fremstormende Marcelinho, der gør det til 2-0. I starten af 2. halvleg er det endelig vores tur til at score. I Hevonkorpis fravær har Gredenborn fået chancen fra start, og han gør hvad han kan for at få mere spilletid. Efter en frisparkskombinatio n tordner han bolden i nettaget helt ude ved stolpen. Med et kvarter igen reducerer Ake (eller hvad han vælger at kalde sig) til 1-3, en stilling der holder resten af kampen.

Herfølge BK 3-1 HIK
1-0 Toft (25')
2-0 Marcelinho (37')
3-0 Gredenborn (47')
3-1 Ake (76')

Stadion: Herfølge Stadion, Herfølge
Tilskuere: 497

Med sejren rykker jeg op på 6. pladsen og kan se tilbage på en turbulent første måned, der trods alt er endt godt. Jeg skal dog lige spille en pokalkamp mod upåagtede Aabyhøj inden måneden rundes af. Til trods for mine dårlige erfaringer stiller jeg igen med et meget reservepræget hold. Er marginalerne på min side igen?

Fra kampens første fløjt presser vi Aabyhøj i bund, og efter 18 minutter gør unge Andreas Johansen det til 1-0 på indlæg fra Marcelinho tæt under mål. Men få minutter senere dummer mit forsvar sig og Martin Kopp gør det til 1-1. Midt i 2. halvleg må jeg gøre noget drastisk og skifter tre spillere ind. Få minutter senere sender Saraiva et frispark op i feltet, Sebastian Andersen modtager bolden og trykker resolut af til kampens resultat 2-1.

Aabyhøj 1-2 Herfølge BK
0-1 Johansen (18')
1-1 Kopp (26')
1-2 Andersen (71')

Stadion: Åbyhøj Stadion, Århus
Tilskuere: 1.690

Det blev lidt for spændende, men jeg kan trods alt slutte måneden af med tre sejre på stribe.

Opsummering

Resultater

I ligaen er jeg placeret som nummer 6 med syv point efter fire runder. Jeg har 3 point til 2. pladsen (oprykning) og 6 point til 14. pladsen (nedrykning). I pokalen har jeg klaret mig gennem to runder og er klar til 3. runde.

Økonomi

Jeg kom igennem måneden med et overskud på £19.180 og har dermed et samlet overskud på £33.166 for hele sæsonen.

Mit lønbudget har jeg overskredet med ca. 33%, og bestyrelsen forventer, at jeg gør noget ved dette problem.

Spillere

De mange nye spillere er faldet godt til, og jeg har efterhånden styr på min foretrukne startopstilling. Marcelinho har efter et par stærke præstationer spillet sig ind på 1. holdet, og Henrik Toft har både via sit spil, men i særdeleshed også ved sit fravær vist, hvor vigtig han er for holdet.
Logged

Så gik den ikke længere, FM 2016 er hermed købt som opvarmning til FM 2017.

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010