FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrencen 2022 => Emne startet af: Sarl 01 Apr 2022, 14:25



Titel: 2024
Oprettet af: Sarl 01 Apr 2022, 14:25
21. november 2023 - Prolog

Regnvejr og truende skyer hænger lavt over Østerbro. Som om vejret har besluttet sig for at gå i et med folkestemningen på denne tunge og tidlige tirsdag morgen. En kold vind blæser en håndfuld raslende og tomme ølkrus henover trianglen, og mens en bus samler den første flok danskere op på vej mod deres arbejde, kan man lidt længere nede ad gaden stadig høre sang fra en flok ekstatiske irere. Sidste aften vandt Irland med 2-1 i Parken. Irland skal til EM, og Danmark skal til foråret ud i en play-off turnering, som de færreste danskere ser de store muligheder for at komme helskindet igennem.

Men play-off kampene bliver uden Kasper Hjulmand fortæller avisforsiderne i 7Eleven enstemmigt. Inden aftenen var omme og nederlaget bearbejdet fik han stukket en fyreseddel i hånden fra toppen i DBU. Der er ikke langt fra himmel til helvede i fodboldens verden. Folkehelt under den magiske EM sommer for kun lidt over to år siden. Syndebuk i dag.

Nogle kilometer væk på Frederiksberg står FCK's unge manager af S-toget på KB Hallen station. for selvom han som alle danske fodboldfans også er skuffet, så går fodboldverdenen videre. der er en hjemmekamp mod AaB der skal vindes på søndag. Et mesterskab der skal vindes. Det har hans fulde fokus, mens regnen begynde at falde fra himlen og han går de sidste skridt mod træningsanlægget. Hans fulde fokus.

Lige indtil telefonen begynder at vibrere i hans lomme. Om fem dage fylder han 32, og der er en tidlig fødselsdagsgave på vej.


Titel: Sv: 2024
Oprettet af: Wester Jr. 01 Apr 2022, 14:39
Lyder mega spænende! Glæder mig til at følge med :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010