FmFreaks

Football Manager 2022 => Klubsøgning og -erfaring => Emne startet af: Polaken 19 Jan 2022, 16:49



Titel: AGF
Oprettet af: Polaken 19 Jan 2022, 16:49
[img ]https://i.imgur.com/ETFbXJY.png[/img]

Vi skal selvfølgelig også have en tråd om AGF her på forummet! :) Efter længere tids pause fra FM, har jeg valgt igen at give mig i kast med et nyt save. Valget er igen igen faldet på AGF. Det er hos dem den store interesse ligger.
Jeg tænker at opdatere løbende herinde fra savet, men tiden til at nørde FM er blevet markant mindre de senere år, så jeg kan derfor ikke garantere faste opdateringer. De kommer når jeg lige synes det passer ind. Jeg håber dog stadigvæk nogle enkelte har lyst til at læse med.

Vi er ved at nærme os afslutningen af september måned i den første sæson, så jeg synes det er passende med en lille opdatering på dette stadie af sæsonen.
I Superligaen (https://imgur.com/x2od31Y) er vi med i den sjove ende, og jeg er spændt på hvor holdet kan ende henne. Målet er top 6, men jeg kunne rigtig godt tænke mig et sæt medaljer. Og jeg synes også truppen er til det.

Vi er også videre i pokalturneringen (https://imgur.com/ylSZmQX), hvor B.93 ikke gav mine reserver de store problemer. Vi vandt stensikkert 0-3 på Østerbro Stadion.

Vi er derudover lykkes med at kvalificerer os til UEFA Europa Conference Leauge (https://imgur.com/a6tBpJy). Min personlige holdning til den er at det er spild af tid, for de store klubber, men det at det er en fin turnering for mindre klubber. Med vores gruppe, forventer jeg at vi gør en god figur, og gerne ende som minimum nummer 3. Jeg har ikke de store forventninger til os i Europa endnu. Truppen er alt for uerfaren og ikke bred nok til det.

Jeg har forholdt mig meget roligt på transferfronten, hvor kun norske Albert Braut Tjåland er kommet ind.
Hvis i ønsker billeder eller har nogle kommentarer/spørgsmål skyder i endelig bare løs :)


Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Xsdu 19 Jan 2022, 17:20
Billeder er altid en god ting.
Var det nederlag i gruppen hjemme eller ude?
Håber på kvalifikation videre derfra.
Men hvilke positioner skal forstærkes, nu du antyder en smal trup Og hvad vil du i forbindelse med det gøre omkring scouts mv?


Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Polaken 19 Jan 2022, 17:33
Nederlaget var på udebane mod FK Vojvodina (https://imgur.com/lwE9CoI) fra Serbien. Jeg stiller op med mine reserver i turneringen, men en videre kvalifikation fra gruppen bør være muligt.

Jeg påtænker ikke at truppen skal forstærkes nogle steder i det kommende vindue, men kigger vi frem mod sæson 2 skal der sker noget. Bundu's lejeaftale slutter, så enten skal han købes, den skal forlænges eller jeg skal finde på noget helt andet. Derudover vil jeg gerne have forstærket mine to backs. Det er mine tanker omkring truppen, og hvor vi skal have hentet nye navne ind.


Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Polaken 20 Jan 2022, 16:40
[img ]https://i.imgur.com/ETFbXJY.png[/img]


Så er vi kommet igennem de sidste kampe inden vinterpausen, og jeg tænker at det er på tide med en kort opdatering.

Vi har fået bygget et fint forspring i Superligaen (https://imgur.com/cTwCLm8). Det overrasker mig, specielt at det er SønderjyskE der presser os mest. Vores hovedmål for sæsonen er stadigvæk medaljer i ligaen, og det ser jo fint ud.
Vi er også gået videre i pokalen (https://imgur.com/JZMVP0B), hvor vi nu står overfor AaB i to opgør. Det bliver mine reserver der spiller denne turnering.

Europæisk (https://imgur.com/lpZDmxZ) er det også gået over al forventning, og vi endte faktisk i toppen af vores gruppe, som endte med at være uhyre tæt. Der er endnu ikke trukket modstander til det næste opgør. Jeg forventer at blande min A-kæde (https://imgur.com/UqEfCLq) & min B-kæde (https://imgur.com/3xGXMh4) til disse opgør. Når vi nu er kommet så langt, skal vi jagte chancen.

Taktisk har jeg arbejdet mig frem til denne opstilling. (https://imgur.com/uT3VOEH) Jeg ønsker at mine to kanter trækker tæt ind omkring min angriber, så derfor har de begge fået besked på at spille mere smalt. Derudover ønsker jeg at min skyggeangriber skal forsøge at finde den plads de andre efterlader, han må derfor bevæge sig mere frit rundt på banen.

Jeg forventer ingen handler i det kommende vindue, og jeg kommer til at gøre meget for at holde på truppen. Skal der nogen ind, skal der først en ud.

Næste opdatering bliver når vi er igennem transfervinduet, hvis der mod forventning er blevet handlet.



Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Polaken 21 Jan 2022, 16:54
[img ]https://i.imgur.com/ETFbXJY.png[/img]


Datoen har nu rundet 01.02.22, og transfervinduet i Danmark er lukket. Jeg havde på forhånd varslet ingen eller få ændringer, og dette lykkedes. Planen var at holde på truppen, men skulle der nyt ind skulle der noget gammelt ud.
Jeg fik muligheden for at hente engelske Sam McQueen (https://imgur.com/3BCszoA) fra Southampton på en fri transfer. Sam dækker venstreback, og skal agere backup til Eric Kahl. Det betyder samtidig et farvel til Jesper Juelsgård. Vi kunne ikke blive enige om en kontraktforlængelse, og derfor er Jesper sendt til den spanske Segunda División, hvor SD Amorebieta har lejet ham for resten af sæsonen. Hans kontrakt hos os udløber efter denne sæson.

Derudover har Yann Aurel Bisseck skiftet hans lejekontrakt ud med en fast aftale, men denne aftale var på plads inden min start i klubben. Ændringen har ingen effekt på min A-kæde (https://imgur.com/11yr69R) som jeg fastholder. Dog bliver min B-kæde (https://imgur.com/LzUJCpr) ændret. Sam McQueen overtager Jesper Juelsgårds plads på venstreback, mens at Albert Braut Tjåland overtager positionen som angriber fra Patrick Mortensen. Jeg modtog nemlig et tilbud fra Rosenborg på 8 millioner DKK på Patrick, og det valgte jeg at takke ja til. Patrick ville ryge ned som 3. angriber hos mig i løbet af sæsonen, og det synes jeg ikke han fortjener.

Jeg er allerede begyndt at kigge på truppen til den næste sæson, og jeg forventer at vi skal ud og handle på disse positioner:

Højreback – Jeg vil gerne have en bedre backup til Alexander Munksgaard. Jeg har fået Mikkel Møller Lassen retur fra et lejeophold i Horsens, og har derudover Anthony D'Alberto. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt mere kvalitet på denne position.

Centralforsvar – Jeg er rigtig godt tilfreds med mine tre stoppere i Hausner, Bisseck & Tingager. Men jeg synes hullet til Oliver Lund er for stort, og ønsker derfor et talent ind på denne position som kan være 4. valg.

Indvending angriber højreside – Mustapha Bundu’s lejeaftale udløber, og jeg er ikke sikker på han er prisen værd. Vi kan køb ham fri for 7,5 millioner DKK. Jeg vil derfor undersøge markedet først, for at se hvad vi ellers kan forstærke os med.

Disse tre positioner bliver dem jeg har først i tankerne, men der kan altid dukke et tilbud op på en anden spiller jeg ikke kan sige nej til.

Vi tager en opdatering mere når sæsonen er færdigspillet.


Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Polaken 24 Jan 2022, 18:04
[img ]https://i.imgur.com/ETFbXJY.png[/img]


Sæsonen er nu blevet færdigspillet, og der er nok at fortælle om.

Vi starter med Superligaen (https://imgur.com/6fDw0sU), hvor vi for første gang i alt for mange år lykkedes med at hente det danske mesterskab til Aarhus. Det blev tættere end hvad jeg ønskede, men vi oplevede bl.a. en formnedgang undervejs. Heldigvis fik vi vendte kursen inden det blev alt for alvorligt, og vi kunne i næstsidste runde kalde os danske mestre. Vi har haft nogle tætte kampe med FCK, og havde de ikke udlignet til 2-2 i overtiden i Aarhus i 3. sidste runde havde vi sikret os mesterskabet mod dem.

Vender vi blikket mod pokalturneringen (https://imgur.com/mHcp2dP), så blev også denne pokal hentet til Aarhus igen. Vi var aldrig rigtig i problemer i nogle af kampene, hvilket er glædeligt da jeg primært benyttede mig af mine reserver. FCM blev slået på Brøndby stadion i finalen, og vi udbygget nu vores samlede føring af danske pokaltitler.

Den rigtig spændende turnering endte med at blive UEFA Europa Conference League. Som tidligere nævnt gik vi videre fra vores gruppe som nummer 1, og vi trak østrigske Rapid Wien i den efterfølgende runde. De blev slået ud over de to opgør, og så stod vi pludselig overfor FCK i kvartfinalen.
Det blev to meget tætte opgør, hvor vi tabte 3-2 i den første kamp. Returkampen i Aarhus var også tæt, men vi endte med en sikker 3-0 sejr, og vi stod derfor i semifinalen. Her kamp italienske Roma op af hatten, en modstander jeg ikke forventede vi kunne gøre det store overfor. Vi spillede den første kamp på det olympiske stadion i Rom. Kampen endte 2-2, Roma scorede begge deres mål på straffespark. Da returkampen i Aarhus nærmede sig var jeg sikker på vi kunne spille op med Roma, men ikke at vi skulle sikre videre avancement. Men det gjorde vi, via en 2-0 sejr.

I finalen (https://imgur.com/UCrzinH) stod engelske Tottenham og ventede. Jeg var helt sikker på at vi ville få en ordentlig røvfuld. De er på alle parametre markant stærkere end os. Kampens billede blev dog at vi dominerede kampen, havde flest skud & mest boldbesiddelse. Bolden ville dog ikke ind. Skæbnen ville at Tottenham fik scoret 2 mål i henholdsvis det 86. minut & det 88. minut. Der kom klasseforskellen til kende, men jeg kan ikke andet en være stolt af den indsats vi lagde i denne turnering.

Den første signing til den nye sæson er allerede kommet i hus. Jeg valgte at indfri Mustapha Bundu’s (https://imgur.com/fGuLtH8) klausul i vores lejeaftale med RSC Anderlecht. Bundu kender klubben, truppen og vores spillestil, og kan derfor gå direkte ind på holdet.
Derudover tilknyttede jeg i foråret Gustav Marcussen (https://imgur.com/swjjhNA) på en fri transfer. Gustav’s kontrakt med Silkeborg var udløbet, og jeg valgte at hive ham ind. Han har brugt denne sæson på mit reservehold da han har skulle spille sig i form, og lære vores spilsystem at kende. Om han skal udlejes eller have en rolle i truppen til den nye sæson er ikke fastlagt endnu, men han skal have noget mere spilletid denne sæson.

Med disse indkøb er jagten på en højreback & en midterforsvar gået ind. Og så må vi se hvad der ellers bliver tilbudt af spillere. Jeg forventer også der kommer salg, ovenpå vores flotte sæson.

Statistikker for sæsonen del 1 (https://imgur.com/919TDPh)
Statistikker for sæsonen del 2 (https://imgur.com/liWDOtV)

Hvis i ønsker billeder af andet må i endelig sige til! :)


Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Polaken 02 Feb 2022, 15:31
[img ]https://i.imgur.com/ETFbXJY.png[/img]


Det er vist blevet tid til en lille opdatering igen efter at sommerens transfervindue er lukket.

Det lykkedes mig at få hentet de forstærkninger jeg ønskede mig, og i samme omgang lykkedes det mig at holde sammen på vores trup.

Hvis vi starter med at kigge på hvilke tilgange der er kommet ind så har jeg allerede afsløret af Mustapha Bundu blev købt fri af hans aftale med RSC Anderlecht.
Derudover ønskede jeg at forstærke truppen med en højreback & en midterforsvar. Og begge dele er lykkes med to herrer jeg er meget tilfredse med.

Første nye tilgang blev hollandske Anfernee Dijksteel (https://imgur.com/8hHzpjn) som er hentet i Middlesbrough for 4,25 millioner DKK. Anfernee skal dække højrebacken og kæmpe med Munksgaard om spilletiden.
Anfernee er først og fremmest en defensiuv spiller, da kan supplere vores offensiv i løbet af kampene, men hans primære force og grunden til han er hentet ind er hans defensive styrke.

Tyske Bright Arrey-Mbi (https://imgur.com/wQYX5HK) er kommet til på en fri transfer fra Bayern München, og med hans ankomst indstiller vi jagten på en ny midterforsvar. Jeg var i en hård kamp om hans underskrift, med markant større klubber end os. Men muligheden for spilletid vægtede højest, og derfor lykkedes det os at hente ham til Aarhus.
Bright har også sin styrke i defensiven, men har derudover glimrende egenskaber til det opbyggende spil.

Begge disse spillere træder i første omgang ind i min B-kæde. (https://imgur.com/8aUlaPj)

Nicolai Poulsen har desværre brækket hans ben, og med ham som en af de bærende kræfter på holdet valgte jeg at hente en erstatning ind. Benjamin Hvidt er selv lige kommet tilbage fra en meget lang skade, så jeg turde ikke at gå med ham i min bedste opstilling.
Jeg fik muligheden for at leje Jacob Lungi Sørensen (https://imgur.com/DY6Sskq) i Norwich, og han træder direkte ind i A-kæden (https://imgur.com/PdtT3Tf) og erstatter Nicolai Poulsen. Jeg kan købe Jacob fri for 30 millioner DKK, men jeg forventer egentlig at Nicolai tager den plads tilbage i næste sæson.

Jeg har derudover denne "C-kæde" (https://imgur.com/9vPXLke) som er spillere jeg forventer vil få spilletid i pokalen og for reserverne.

Jeg har sendt disse spillere afsted på lejeaftaler. (https://imgur.com/1DHVhQQ) Det er primært ungdomsspillere som jeg ønsker skal få noget fast spilletid, og så kigger William Eskelinen langt efter spilletid hos mig. Jeg forventer han er fortid i klubben efter denne sæson.
Det lykkedes mig også at få solgt lidt spillere. (https://imgur.com/cab41or) Anthony D'Alberto fik jeg et bud på jeg ikke kunne sige nej til. Han var 3. valg på højrebacken. Oliver Lund røg ned som 5. valg blandt mine midterforsvarer, og vi blev derfor enige om at det var bedst han kom videre.

Det overraskede mig der ikke var mere rift om mine spillere efter vores flotte sidste sæson, men det glæder mig endnu mere at det er lykkedes at holde så godt på truppen.

Næste opdatering bliver når vi er igennem transfervinduet til januar!



Titel: Sv: AGF
Oprettet af: Sir-pelski 19 Feb 2022, 09:41
Jeg er også startet op med AGF. Det kører sq ikke helt. Hvilken taktik bruger du?
Vh Rene


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010