FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrencen 2021 => Emne startet af: Maestrodk 01 Apr 2021, 13:28



Titel: #25 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 01 Apr 2021, 13:28
<img src="https://i.gyazo.com/8700370d842986b51a5388c00c3f5515.png" alt="Image from Gyazo" width="175.2"/>


DEL 1 – Intro

Velkommen til min blog i blogkonkurrencen 2021.

Det er kun anden gang, at jeg giver mig i kast med en blog – og første gang, at jeg deltager i en blogkonkurrence.

En interessant blog skal efter min mening indeholde mindst to (og helst alle tre) af disse tre kriterier:
*Et spændende save, hvor spilleren er passioneret omkring klubben eller udfordringen
*En challenge – et mål, hvor man forsøger at opnå noget. Målet kan både været kortsigtet og langsigtet.
*Bidrage med noget historisk viden eller nostalgi om klubben eller fodbold generelt.

Jeg håber, at jeg kan opfylde alle kriterierne i min blog. Jeg har haft flere klubber inde i overvejelserne:

*Dynamo Kiev – bring klubben tilbage i positionen, som den førende ukrainske fodboldklub med fokus på ukrainske talenter
*BK Frem – få arbejderklubben fra Valby tilbage i den bedste række og stabilisér klubben både sportsligt og økonomisk
*Benfica – vind en europæisk titel og ophæv dermed Guttmann-forbandelsen

Valget er imidlertid faldet på 1860 München, som efter en både sportslig og økonomisk deroute i dag frister en tilværelse i 3. Liga i Tyskland, hvor man pt. må imødese den ydmygelse det er, når man kun kan måle sig op imod ærkerivalernes 2. hold.

Det kortsigtede mål er forsat sikring af klubbens sportslige og økonomiske fremgang – herunder oprykning til 2. Bundesliga indenfor et par sæsoner. På længere sigt er målet selvfølgelig at vende tilbage til det fine selskab i Bundesligaen og måske opfylde drømmen om at farve München blåt.

Det er nu tid til at sige: ”München ist blau – einmal Löwe, immer Löwe”


Titel: Sv: #1 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 01 Apr 2021, 20:10
DEL 2 – Die Geschichte der Löwen – Løvernes historie


Grundlæggelse
Til trods for at klubbens navn er Turn- und Sportsverein 1860 München, så kan klubbens oprindelse spores tilbage til 1848, hvor klubben blev grundlagt, som en fitness- og gymnastikforening ved et møde på pubben Buttlesche Brauerei zum Bayerischen Löwen (herfra kommer tilnavnet ”Die Löwen”, som officiel blev en del af klubbens mærke i 1911). Klubben blev imidlertid forbudt allerede i 1849 på grund af påståede revolutionære tanker i klubben om indførelse af en republik i Bayern, hvor der på daværende tidspunkt var et monarki ved magten.
Klubben blev først lovlig igen i 1860, efter en sammenlægning med andre sportsforeninger. Klubbens fodboldafdeling blev dog først oprettet i 1899 og spillede sine første officielle kampe tre år efter.

Før 2. verdenskrig
Før Bundesligaens grundlæggelse i 1963 blev det tyske mesterskab afgjort via regionale ligaer, hvori man via placering kvalificerede sig til det nationale slutspil. Fra 1920’erne og fremefter var 1860 München at finde i den bedste bayeriske række, hvorfra klubben flere gange kvalificerede sig til slutspillet og blandt andet opnåede to semifinalepladser og én finaleplads i 1941, hvor man dog tabte til Rapid Wien. (Det var dengang, at Østrig var blev indlemmet i det tyske rige under Adolf Hitler)

Efterkrigstiden og grundlæggelse af Bundesligaen
Efter krigen blev klubben placeret den regionale Oberliga Süd, hvorfra den imidlertid var nedrykket fra i tre år i midt-50’erne. I 1963 vandt klubben dog det regionale mesterskab foran rivalerne fra Bayern München, hvilket fik en stor betydning, da det samtidig kvalificerede klubben til den nyoprettede Bundesliga.
DFB havde besluttet, at man ikke ville have to klubber fra samme by til at indtræde i Bundesligaen på samme tid. Derfor måtte Bayern München vente to år, før man kunne indtræde i den bedste række. Således blev 1860 München - imodsætning til Bayern München - et af de stiftende medlemmer af Bundesligaen.
60’erne blev resultatmæssigt for at foreløbigt klimaks for Die Löwen, hvor man i 1964 vandt DFB-pokalen. I 1965 kom man i finalen i Cup Winners Cup og i 1966 vandt man det første og foreløbigt eneste mesterskab til klubben, hvilket blev fulgt op af en andenplads året efter.
Men ligesom, at man troede, at klubben var på vej ind i en storhedstid, forsvandt den gode form. I to sæsoner spillede man middelmådigt, inden man i tredje sæson rykkede ned i den næstbedste række, hvor man forblev i syv år. Herefter agerede klubben elevatorhold imellem den bedste og næstbedsterække i en årrække, inden at man blev tvangsnedrykket til den tredjebedsterække (på daværende tidspunkt den regionale Oberliga Bayern), som følge af økonomiske problemer.

De-ja-vu
Fraværet fra det fineste fodboldselskab i Tyskland varede 12 år. I 1994 rykkede man igen op i den bedste række. Oprykning kom imidlertid uventet og man havde et hold, som man ikke levnede mange chancer for overlevelse i den bedste række.
Klubben præsident, Karl Heinz-Wildmoser, fik dog fundet penge til væsentlig forstærkning af holdet. Man hentede i de følgende år blandt andet Harald Cerny (tjekkisk landsholdsspiller), Jens Jeremies (senere tysk landsholdsspiller), Abedi Pele (ghanesisk landsholdsspiller med fortid i fransk i italiensk fodbold), Thomas Häßler (tysk frisparksspecialist, som opnåede 101 tyske landskampe) og Davor Suker (stjerne og all-time topscorer på det kroatiske landshold).
Klubben leverede stabilt og i år 2000 endte man på en 4. plads i Bundesligaen og fik dermed en plads i den tredje kvalifikationsrunde til Champions League.
Succesen var dog igen midlertidig og allerede i 2004 rykkede klubben igen ud af Bundesligaen. Det var omtrent samtidig, hvor klubbens præsident havde truffet den upopulære beslutning om, at man skulle følge med Bayern München til det kommende Allianz Arena. Samme præsident blev senere stillet for retten i en bestikkelsessag i forbindelse med tildeling af byggekontrakten til det nye stadion.

Glæden ved at eje sit eget, spritnye stadion varede kort. For i sæsonen 2005-06 var klubben igen i økonomiske problemer. Og løsningen blev, at man solgte sin ejerandel af Allianz Arena til Bayern München, hvorefter man i de efterfølgende år måtte leje sig ind, inden at Bayern München i 2017 opsagde lejeaftalen. Klubben er i dag tilbage på sit oprindelige stadion, Städtisches Stadion an der Grünwalder Straße, med plads til 15.000 tilskuere.

<img src="https://i.gyazo.com/4d3cdfaf294f88f8d7be2505370a9cbe.png" alt="Image from Gyazo" width="288"/>

Städtisches Stadion an der Grünwalder Straße



Dette blev problemer dog ikke løst af – og få år efter måtte man igen gå tiggergang hos lokalrivalerne for at optage et lån, der skulle sikre, at klubben ikke gik konkurs.
I 2015 håbede klubben, at de finansielle kvaler var ovre, da en jordansk investor, Hasan Abdullah Ismaik, købte sig ind i klubben. Pengene medførte dog ikke sportslig succes, da man i de efterfølgende år stadig kæmpede en brav kamp for ikke at rykke ned i den tredjebedste række.
Selvom missionen lykkedes i flere omgange, valgte Ismaik at trække sine penge ud af klubben i juni 2017. Dette medførte tvangsnedrykning til den fjerdebedsterække, Regionalliga Bayern, da DFB grundet den økonomiske situation ikke ville forny klubbens ligalicens. 

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #2 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 02 Apr 2021, 11:49
DEL 3 – Tiltrædelse og pre-season

Som nævnt blev 1860 München tvangsnedrykket i 2017, men allerede året efter rykkede klubben igen op i 3. Liga. I sæson 2018-2019 blev det til en 12. plads, mens det sæsonen efter blev til en 8. plads.

Jeg tiltræder 17.08.2020 i klubben og klubbens ledelse har fastsat et mål om at ende i den bedste halvdel af rækken i denne sæson, mens der herefter forventes oprykningen i løbet af to sæsoner.

Når jeg kigger på spillertruppen, så synes jeg, at der er en pæn balance mellem unge og rutinerede spillere og i det hele taget synes jeg, at truppen er uden væsentlige mangler. Enkelte spillere stikker ud og bliver vigtige for mig:

Sascha Mölders: Vores anfører og target man. Han er 35 år og bundrutineret med Bundesligaerfaring fra Augsburg. I vores spilsystem bliver han en vigtig brik, som jeg kommer ind på senere i den taktiske del.

<img src="https://i.gyazo.com/1777fe95d6d3ead33d40d8fa19c5d6f3.png" alt="Image from Gyazo" width="716"/>

Dennis Dressel: Ung midtbanespiller på 21 år. Havde egentlig kontraktudløb i 2021, men jeg har allerede nu sørget for at forlænge med ham. Kan dække både defensive og offensive roller.

<img src="https://i.gyazo.com/0eecf3e81918fc997e2f709bcf17c1ad.png" alt="Image from Gyazo" width="714.4"/>

Keanu Staude: Kantspiller på 23 år. En af de få spillere i truppen, som virkelig kan noget på egen hånd. God teknisk og en-mod-en.

<img src="https://i.gyazo.com/ee95fe282c2e4aef35ffef1d50b0c10e.png" alt="Image from Gyazo" width="718.4"/>

Pengene er ikke store i de sekundære tyske rækker. Således er der ikke noget transferbudget tilgængeligt. Så hvis der skal hentes spillere, så bliver det på lån eller fri transfer. Alternativt skal man give en ung spiller chancen.

Klubben ønsker, at man udvikler egne talenter – og klubben har da også en håndfuld spillere, som på sigt måske kan udvikle sig til førsteholdet. Manden bag udviklingen af spillerne hedder Manfred Paula, som blandt andet har fortid i Augsburg og Kaiserslautern.

I transfervinduet bliver det kan til én tilgang og én afgang. Marius Willsch bliver skippet afsted til en klub i de lavere rækker for at spare lønudgiften. Ind i truppen kommer forsvarsspilleren Romain Genevois, som både kan spiller i midterforsvaret og på backen.

Taktisk ønsker jeg en afbalanceret taktik, som har fokus på en kompakt defensiv og hurtige, direkte omstillinger. Målet er at skabe en spillestil, som jeg også kan benytte, hvis/når jeg rykker op og dermed i flere kampe skal være underdog. Ud fra spillertruppens sammensætning har jeg vurderet, at en 4-4-1-1 er passende.

<img src="https://i.gyazo.com/6c9310c20e1bd777124ef485575267fc.png" alt="Image from Gyazo" width="444"/>

Sascha Mölders bliver en vigtig brik i opspillet, hvor vi vil forsøge at spille en direkte bold op på ham, som han så lægger af til fremadløbende spillere. Når vi kommer op på den sidste tredjedel, ønsker vi at spille meget på standardsituationer, da vi på den måde får rykket flere spillere frem på banen. Defensivt ønsker vi lavt pres, som dog intensiveres jo tættere modstanderen kommer på preslinjen. Højden på forsvarslinjen holdes på standard, da vi ikke ønsker blot at komme til at stå foran feltet og parere modstanderen forsøg. Den overordnede mentalitet holdes på balanceret med mulighed for at omstille til forsigtig eller positiv afhængig af, hvilken modstander vi møder.

Op til sæsonstart spiller vi fem træningskampe:

1860 München – Sandhausen (2. bundesliga) 2-0
Offenbach (reg.liga) – 1860 München 1-2
Schötz (schweisisk sekundahold) – 1860 München 0-1
1860 München – Granada 0-1
Pistoiese (italiensk sekundahold) – 1860 München 0-1

Spillemæssigt er jeg nogenlunde tilfreds. Og selvom vi taber den sidste træningskamp, så spiller vi egentlig en god kamp, hvor det primært er reserverne, der får spilletid.

Næste update bliver med starten på sæson 2020/2021 i 3. Liga.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #3 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 03 Apr 2021, 13:28
DEL 4 – Flyvende sæsonstart

Meppen – 1860 München 3-5
1860 München – Magdeburg 1-0
Zwickau – 1860 München 0-2
1860 München – Lübeck 3-1
Hansa Rostock – 1860 München 1-1
1860 München – Saarbrücken 1-0

3. Liga er skudt i gang med en flyvende start fra Die Löwen. 5 sejre og kun et pointtab ude imod Hansa Rostock, som ligesom os forventes at komme til at ligge i den bedste halvdel af ligaen.

Kamp 1 imod Meppen var en åben affære, som kunne have gået begge veje. Der var fejl fra begge forsvar, men vi reddes af en skarp Sascha Mölders, som scorer hattrick i kampen.

Mens kamp 1 var en åben affære, blev kamp 2 det stik modsatte. Kampen blev chancefattig og henimod slutningen af kampen lignede det, at begge hold ville være tilfreds med en pointdeling. Men i 82. minut får Stefan Lex en dyb bold fra Mölders, som han klinisk sætter i nederste højre hjørne. Herefter kører vi sejren sikkert hjem

Kamp 3 og 4 bliver en kontrollerede dage på kontoret, hvor vi styrer kampene fra start til slut. Lex og Staude kvitterer begge med to ud af vores fem scoringer, mens Steinhart i kamp 4 vikarierer på højrekanten, hvorfra han smækker bolden op i krydset.

Vores første store test var i kamp 5 imod Hansa Rostock, der ligesom os har ambitioner om på et tidspunkt igen at indtræde i det fine selskab i tysk fodbold. Vi stordominerer kampen, men får desværre ikke udbytte af dominansen. Neudecker bringer os ellers foran tidligt i kampen på en afslutning fra 25 meter. Desværre scorer Erdmann selvmål efter 40 minutter. Resten af kampen jagter vi sejren, men uden resultat og vi må tage til takke med uafgjort, hvilket vi også havde været tilfredse med inden kampens start.

Sidste kamp i denne update blev imod bundholdet fra Saarbrücken. Kampen dominerer vi og ender med en vinde 1-0 på et straffesparksmål af Mölders. Vi kunne have vundet større, men omvendt kom Saarbrücken heller ikke frem til noget.

Alt i alt en glimrende sæsonstart – og langt over forventning. Efter de seks kampe ligger vi nummer 2 med dårligere målscorer end Dynamo Dresden.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #4 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 04 Apr 2021, 13:33
DEL 5 – Træerne vokser ikke ind i himlen

Unterhaching – 1860 München 0-0
1860 München – Duisburg 2-3
1860 München – Hallescher 2-0
Dynamo Dresden - 1860 München 1-1
1860 München – Uerdingen 1-1
Verl - 1860 München 0-0

Ak ja, den gode sæsonstart var da også for god til det skulle vare ved. 6 kampe, 1 sejr, 4 uafgjort og et nederlag. Bevares, vi er svære at slå. Men præstationerne i nogle af kampene har været bekymrende.

Lokalrivalerne fra Unterhaching spiller vi en fornuftig kamp, men uden at der skabes nogle rigtig store chancer i nogle af enderne.

Vi taber efterfølgende fortjent til Duisburg i en kamp, hvor vi reelt ikke var tæt på at få point.

Vi vinder efterfølgende en pligtsejr på hjemmebane imod Hallescher, men i en kamp, som vi slet ikke kontrollerer og hvor Hallescher med lidt mere held i sprøjten tager point med hjem.

Ude imod Dresden får vi et godkendt resultat med hjem, men vi er reelt spillet helt ud af brættet efter et rødt kort til Staude i starten af 2. halveg.

Efter Dresden-kampen justerer jeg en smule på taktikken. Dressels mentalitet skiftes fra support til defend. Og presintensiteten ændres fra more urgent til standard. I de foregående kampe har spillerne virket trætte – specielt i anden halveg. Derfor forsøger vi fremadrettet at spille mere afventende og mere balanceret.

I de to efterfølgende kampe spiller vi fornuftigt, men ikke prangende og vi kommer afsted med 2 point, hvor vi burde have haft minimum 4, hvis vi kigger på spil og chancer. Især Verl-kampen skuffer, da vi har et markant bedre mandskab.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #5 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 04 Apr 2021, 20:00
DEL 6 – Tilbage på sporet

1860 München – Türkgücü 2-1
Viktoria Köln - 1860 München 0-1
1860 München – Mannheim 2-0
Kaiserslautern - 1860 München 1-0
1860 München – Wehen Weisbaden 2-0

Efter en skuffende periode har vi nu rejst os igen og vundet fire ud af fem kampe. Kun ude imod Kaiserslautern (et af de andre tophold) taber vi.

Vi vinder fortjent imod Türkgücü, som vi deler hjemmebane med. På Türkgücüs hold optræder blandt andet det tidligere Leverkusen-talent Atakan Akkaynak, som er udlejet fra sin tyrkiske klub. Staude og Mölders er vores målscorer.

I den efterfølgende kamp vinder vi 0-1 imod Viktoria Köln i en meget lige kamp. Viktoria Köln er en af de klubber, som vi kæmper med i kampen om den playoff-givende tredjeplads. Vores mål scores af den 20-årige indskifter Fabian Greilinger, som efter 70 minutter drøner bolden op i hjørnet fra 30 meter.

Viktoria Köln-kampen følges op af en sikker 2-0-sejr over Mannheim, hvor Mölders og Staude igen står for vores scoringer.

Herefter er det blevet tid til en kamp i mellem 3. Ligas nummer 2 og 3, da vi gæster Kaiserslautern på Fritz Walter Stadion. Kampen bliver meget chancefattig (nogen vil kalde den kedelig) og kampen afgøres i 43. minut, da Superliga-kendingen, Marvin Pourie, scorer kampens enlige mål.

Efterårssæsonen afsluttes hjemme imod Wehen Weisbaden, hvor vi kører en kontrolleret 2-0-sejr hjem på mål af Genevois og Staude.

Med sejren overvintrer vi på 3. pladsen med en bedre målscorer end Viktoria Köln og med hhv. 5 og 7 point op til Kaiserslautern og Dynamo Dresden.

<img src="https://i.gyazo.com/245e34fb7329a307330a3219ecdf0e9b.png" alt="Image from Gyazo" width="295.2"/>

Stillingen ved vinterpausen




Titel: Sv: #6 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 05 Apr 2021, 10:55
DEL 7 – Dressel-salg, virus-udbrud og spilletid til reserver og talenter

Osnabrück - 1860 München 1-3 (træningskamp)
FC Bayern II - 1860 München 0-0
1860 München – Ingolstadt 04 1-0
1860 München – Meppen 2-0
Magdeburg - 1860 München 3-2
1860 München – Zwickau 3-0

Efter 14 dages kamppause spiller vi en træningskamp ude imod 2. Bundesliga-holdet Osnabrück. Vi spiller en god kamp og vinder sikkert 1-3.

Kort efter træningskampen kommer der en transferforespørgsel på Dennis Dressel fra Borussia Mönchengladbach. Jeg forsøger at overtale Dressel til at blive, men forgæves. Han vil gerne udleve sine ambitioner om Bundesligafodbold og evt. europæisk fodbold, som der er en rimelig chance om at opnå med Gladbach. Så jeg indvilger i sælge ham. Efterfølgende melder Nürnberg og Augsburg sig også i forhandlingerne.

Vores kardinalpunkt i forhandlingerne bliver, at vi ønsker at få lov til at leje Dressel resten af sæsonen på den købende klubs regning. Nürnberg falder fra, da vi fortsætter med at insistere på det. Transfersagaen ender med, at Gladbach køber Dressel for 400.000 euro (markedsværdi 275.000 euro), yderligere 100.000 euro hvis han opnår en landskamp), gratis leje resten af sæsonen og 30 % andel af overskuddet fra videresalg.
Kort efter udbryder der virus-epidemi i truppen. Jeg sender ellers - uden undtagelse - spillerne hjem, når de rammes af sygdom, men skaden af sket. Stamspillere lægger sig på skift – og kombineret med enkelte skader – gør sygdommene, at jeg er nødt til at hive spillere op fra ungdomsholdet og 2. holdet. Mange af dem er unge spillere under 20 år, som nu kommer ind og får værdifuld 1. holdserfaring.

Vi er dog heldige med programmet, da vi i januar – med undtagelse af Magdeburg – kun møder hold fra den dårligste halvdel af rækken.

Kampen imod lokalrivalerne fra Bayern II ender i en kedelig nulløsning, som begge hold virker tilfreds med.

Efterfølgende møder vi Ingolstadt, som for få sæsoner siden lå i Bundesligaen. Nu frister holdet en tilværelse i 3. Bundesliga, hvor det lige nu indædt kæmper imod nedrykning. Kampen vindes 1-0 på mål af Fabian Greilinger sidst i kampen på at lob over keeperen.

Kampen følges op af en pligtsejr på 2-0 over Meppen på mål af Wein og Klassen. Efter kampen melder Klassen dog imidlertid ud, at han ikke forlænger sin kontrakt hos os og i stedet skifter til Osnabrück efter sæsonen er færdigspillet.

Herefter taber vi imod Magdeburg, som ligger på 7. pladsen. Kampen er præget af, at vi har flere stamspillere ude med ovennævnte virus.

Måneden rundes af med en 3-0-sejr over Zwickau på to mål af Lex og et mål af Staude. I kampen får unge Johann Ngounou Djayo debut. Han kommer ind i anden halveg i stedet for Mölders og lægger op til kampens sidste mål.

Vi holder med resultaterne fast i 3. pladsen med 3 points forspring Viktoria Köln.

EINMAIL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #7 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 06 Apr 2021, 16:00
DEL 8 – Vi er svære et slå, men…

… vi har tilsyneladende også svært ved at vinde. Resultaterne i de følgende syv kampe bliver:

Lübeck – 1860 München 0-0
1860 München – Hansa Rostock 1-1
Saarbrücken - 1860 München 1-1
1860 München – Unterhacing 1-1
Duisburg - 1860 München 0-1
Hallescher - 1860 München 0-0
Dynamo Dresden - 1860 München 0-0

Resultaterne symboliserer fint, hvad vi gerne vil have til at virke, omend at vi egentlig gerne ville vinde lidt flere kamp. Vi står kompakt, er svære at score imod og taber sjældent. På en måde er det en rar psykologisk indgangsvinkel til kampene, at man ved, at hvis man scorer et mål, så har man oftest minimum et point på tavlen. Omvendt udstiller det også svagheden ved, at vi ikke kan afgøre kampene.

Kampen imod Lübeck bliver en klassisk 0-0-kamp, hvor ingen af holdene rigtigt skaber nogle chancer.

Imod Hansa Rostock dominerer vi kampen og vi bør vinde den. Men vi er ganske enkelt ikke skarpe nok foran mål. Samtidig scorer Hansa Rostock deres mål på en forsvarsfejl, hvor en af midterforsvarerne går fejl af bolden. En fejl, som gentager sig i nogle af de kommende kampe.

Hansa Rostock-kampen følges op af en miserabel indsats imod Saarbrücken. Saarbrücken tabte ellers de første ni kampe, men er kommet fint igen og er lige nu nr. 3 på formbarometeret i de sidste fem kampe. Vi slipper heldigt fra Saarbrücken med 1-1.

Ugen efter er det tid til lokalopgør, da Unterhaching kommer på besøg på Stadion an der Grünwalder Strae. Vi kommer ellers godt fra start, da Dressel scorer fra 25 meter efter 8 minutters spil. Efter 26. minutter får Mölders en hjerneblødning, da hans gå ned i en to-fodet tackling ude ved sidelinjen og får direkte rødt kort. Resten af kampen handler om ren overlevelse – og da Unterhaching scorer efter 47. minutter, indser vi, at vi bare skal være tilfredse, hvis vi kan hive en uafgjort hjem.

Den efterfølgende kamp vindes 0-1 ude imod Duisburg. Kampen er en lige kamp uden mange højdepunkter. Tallig bliver kampens enlige målscorer.

Kampen imod Hallescher bliver endnu en begivenhedsløs affære i en kamp, hvor begge hold virker tilfredse med 0-0. Vi er i gang med at forsvare vores 3. plads i ligaen, mens Hallescher ligger nr. 8.

Sidste kamp i denne update er imod Dynamo Dresden på hjemmebane. Kampen domineres af Dresden, som kommer frem til mange afslutninger, herunder to halvstore chancer. Kampen ender dog målløs, hvilket vi er fint tilfredse med, da Dresden helt klart er det bedste hold i rækken.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #9 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 07 Apr 2021, 13:13
DEL 9 – taktisk justering bringer os tilbage på vindersporet

Uerdingen - 1860 München 0-4
1860 München – Verl 1-0
Türkgücu - 1860 München 1-2
1860 München – Viktoria Köln 1-0
Mannheim - 1860 München 1-3

4. april 2021, kl. 18.20. Der er pause i kampen mellem Uerdingen og 1860 München. Vi har leveret endnu en uinspirerende 1. halveg, hvor vi ikke skaber noget, men hvor modstanderen er bekymrende dominerende. Jeg skælder holdet huden fuld. Herefter foretager jeg en taktisk justering. Jeg skifter til 4-4-2, hvor Lex bringes på toppen sammen med Linsbichler. I forsvaret ændres rollefordelingen således, at Moll bliver sat til cover, mens Erdmann bliver sat til stopper. Der udover instruerer jeg holdet til at spille ekstremt direkte, samtidig med at vi slækker en smule på tempoet.

Justeringen virker. Vi sætter modstanderen under pres, Lex scorer hattrick, mens Linsbichler lukker ballet med sin første sæsonscoring.

Den fine 2. halveg imod Uerdingen følges op af en god præstation imod Verl, hvor vi vinder 1-0 på mål af Lex. Forsvaret spiller en rigtig god kamp og rollefordelingen virker.

Lokalopgøret imod Türkgücü bliver en chancefattig kamp, som indtil 90. minut tegner til at ende 1-1. Ud af det blå dukker indskiftede Linsbichler op i feltet og med et blødt lob, sikrede hans sejren til os.

Herefter er det tid til kamp imod Viktoria Köln, som kæmper for at hænge på i kampen om playoff-pladsen. Vi dominerer kampen, som ender 1-0 på mål af Mölders.

Vi slutter april af med en 1-3 sejr ude imod Mannheim. Vi lukker reelt kampen allerede i første halveg, da Staude med to mål og Lex med et mål bringer os foran 0-3. Og selvom Mannheim reducerer kort før pausen, så lukker vi fuldstændig af i 2. halveg.

Med fem sejre på stribe, står vi foran at kunne sikre playoff-pladsen i næste spillerunde, hvor vi spiller imod topholdet Kaiserslautern.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #9 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 08 Apr 2021, 13:58
DEL 10 – Antiklimaks

1860 München – Kaiserslautern 1-1
Wehen Wiesbaden - 1860 München 0-1
1860 München – FC Bayern II 2-2
Ingolstadt 04 - 1860 München 2-0
1860 München – Jahn Regensburg (playoff-kamp) 1-1
Jahn Regensburg - 1860 München (playoff-returkamp) 2-1 (efter forlænget spilletid)

Hvis april måned kan beskrives, som sæsonens klimaks med fem sejre på stribe, kan maj modsat blive beskrevet, som sæsonens antiklimaks.

Maj startes med en uafgjort hjemme imod rækkens tophold fra Kaiserslautern. Kaiserslautern dominerer kampen og vi er heldige at slippe afsted med uafgjort. Det uafgjorte resultat betyder imidlertid at playoff-pladsen er sikret, mens 2. og 1. pladsen, som giver direkte oprykning, til gengæld synes helt uden for rækkevidde.

I den efterfølgende kamp vinder vi 0-1 ude imod Wehen Wiesbaden. Kampen er tæt med en mindre overvægt til os. Kampen afgøres af Linsbichler, som har fået en startplads sammen med Greilinger for at hvile vores normale startere.

Sæsonen sidste to resultater afspejler i høj grad et ønske om at spare de stamspillere, som har spillet flest kampe. Jeg vil helst ikke risikere skader op til playoff-kampene.

Vi er herefter klar til de to playoff-kampe imod Jahn Regensburg. Som nævnt bliver kampene et antiklimaks. I træningskampe imod Osnabrück og Sandhausen har vi tidligere vist, at vi godt kan begå os imod hold fra den tunge ende af 2. Bundesliga. (Osnabrück ender sidst og Sandhusen nr. 15 i den forgangne sæson)

Men i Jahn Regensburg må vi konstatere, at vi bare var oppe imod et bedre hold. I begge kampe spiller Jahn Regensburg klart bedst. Og i begge kampe er vi heldige at slippe afsted med 1-1. Dysten skal derfor afgøres i forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence. I 114. minut dukker Opoku dog op og scorer det afgørende mål til 2-1, som sikrer hans holds forbliven i den næstbedste række.

Hvis vi skal samle op på sæsonen, så har resultaterne og placeringen været over forventning. Vi var forventet til ende i den bedste halvdel af ligaen og ender med at spille med om oprykning og har samtidig ligaens næstbedste forsvar. Når det er sagt, så mangler vi i den grad evnen til at kunne afgøre tætte kampe. Det vidner 14 uafgjorte kampe om.

Staude ender med at blive holdets topscorer med 14 scoringer fra venstrekanten.

Målet for næste sæson er allerede udstukket – at vi skal gentage sæsonens resultat og opnå en playoff-plads.

<img src="https://i.gyazo.com/28012f13b796d349b6d87fad8888f46e.jpg" alt="Image from Gyazo" width="1138.4"/>

Slutstilling sæson 1



EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #10 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 09 Apr 2021, 10:43
DEL 11 – Farvel til profiler, goddag til nye

Efter en god første sæson er det nu tid til at kigge fremad imod sæson to. Bestyrelsen har justeret forventningerne en smule, således at de nu kun forventer, at vi igen ender i den bedste halvdel af ligaen. Personligt håber jeg dog stadig på, at vi minimum kan gentage sidste sæsons tredjeplads.

Målsætningen skal dog opnås uden sidste sæsons profiler Dressel, Genevois og Mölders, som alle har sagt farvel sammen med Klassen og Johann Ngounou Djayo. Der udover er Greilinger blevet lejet ud til Bayreuth i Regionalliga Bayern. Dressel er som tidligere nævnt allerede blevet solgt til Gladbach. Og selvom Gladbach gerne ville leje ham ud igen, så var Dressel ikke interesseret i at spille 3. Liga. Mölders meldte allerede i starten af sidste sæson ud, at han havde en målsætning om at spille 2. Bundesliga – og da vi ikke rykkede op, så ville han ikke forlænge sin kontrakt.
Genevois’ kontakt udløb og jeg valgte ikke at forlænge. Han var efterhånden blevet 34 år og var begyndt at lave flere fejl sidst på sæsonen, hvor jeg efterhånden foretrak Erdmann foran ham. Han skiftede på fri transfer til Ajaccio i den næstbedste række i Frankrig. Klassen er nu i Osnabrück, hvor vi nu skal møde ham i 3. Liga efter at klubben rykkede ned fra 2. Bundesliga.
Sidst, fik vi et bud på Djayo fra Würzburger Kickers, som vi valgt at tage imod. Buddet indeholdt blandt andet en videresalgsklausul på 50 % af overskuddet ved fremtidigt salg.

Med et farvel til så mange profiler er det nødvendigt at finde nogle nye. Jeg forsøgte at finde nogle spillere, som mindede om dem, som vi har sagt farvel til. Men som 3. Liga-hold måtte jeg sande, at man ikke bare kan vælge og vrage.
Først forsøgte jeg at finde en ny targetman i stedet for Mölders. Jeg fandt dog ikke nogen, som var i nærheden af den klasse, som Mölders havde. Derfor valgte jeg at fokusere på fart i stedet. Her fandt jeg Osayamen Osawe på fri transfer i Uerdingen – en 27-årig englænder, som i sidste sæson scorede 17 mål i 3. Liga. Med 15 i acceleration og 18 i fart skal han fremadrettet gøre livet surt for de tunge forsvarsspillere i ligaen.

Han skal fremover suppleres af enten Anthony Koura (fri transfer fra Lausanne-Sport) eller rutinerede Nolan Roux (klubløs med erfaring fra bl.a. Nimes, Lille og St. Etienne).

Til kanten har jeg hentet Marin Popovic på fri transfer i Hannover – en spiller med OK all-around-stats, men uden store spidskompetencer. Og til Dressels plads har jeg hentet Jose Mauri (klubløs med erfaring fra bl.a. Milan, Empoli og Parma).

Sidst forsøgte jeg at hente forstærkning til forsvaret. Jeg scoutede adskillige spillere, ligesom jeg havde flere spillere til prøvetræning. Men enten var de pågældende spillere alt for dyre på lønposten – eller også var de ikke en væsentlig forstærkning til vores hold. Jeg har derfor valgt at fastholde forsvarsbesætningen, som den er og har forfremmet Semi Belkahia og Niklas Lang fra 2. holdet, som fremadrettet skal udgøre bredden i vores forsvar.

De nye transfers gør, at jeg er nødt til at justere taktikken, så rollerne og instrukserne passer til de nye spillere.

Vi fastholder det defensive fundament fra i sidste sæson, hvor vi står lavt og kompakt på banen. Vi ændrer dog tilgangen i forhold til omstillingerne. I sidste sæson ønskede vi at spille en direkte bold op på kroppen af Mölders, som herefter lagde bolden af til en af de øvrige spillere. Men med de hurtige spillere oppe foran ønsker vi nu i stedet at spille bolden i dybden til især Osawe. Og da vi i denne sæson har færre stærke spillere i luften, ønsker vi fremadrettet i højere grad at holde bolden i spil, fremfor at spille på dødbold.

<img src="https://i.gyazo.com/c5a6d02d84afedc2ae0c1855f724580a.png" alt="Image from Gyazo" width="568.8"/>

Taktik ved 2. sæsonstart


Op til den 2. sæson har jeg spillere tre træningskampe:
1860 München – Mlada Boleslav 1-0
1860 München – Kaiserslautern 4-1
1860 München – Willem II 3-2

Kampen imod Mlada Boleslav var en tæt kamp, som kunne have gået begge veje.

Vi vinder stort over Kaiserslautern, men i en kamp hvor cifrene i den grad lyver. Kaiserslautern var ekstremt dominerende og vi udnydder så godt, som alle chancer, som vi skaber i kampen. Hillers står en god kamp og vores fire nyindkøb Osawe, Koura, Popovic og Roux står for hver et mål.

Sidste test imod Willem II vindes 3-2 i en kamp, som vi dominerer. Vi fører 3-0 ved pausen og kampen bliver reelt kun spændende pga. en lidt ukoncentreret indsats i anden halveg.

Vi står nu foran sæsonstart, hvor Mannheim venter i første kamp.

München ist blau! EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #11 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 10 Apr 2021, 15:26
DEL 12 – Netop, som man troede at truppen var på plads…

...var den det ikke alligevel. Få dage efter, at jeg skrev sidste update, kom der et bud på stortalentet Lorenz Knöferi, som ellers var udset til at skulle have en del spilletid i den kommende sæson. Knöferi meddelte, at han ønskede at forlade klubben, og adskillige klubber fra både 1. Bundesliga og 2. Bundesliga henvendte sig. I sidste ende valgte han at skifte til Holstein Kiel og jeg sikrede klubben er videresalgsklausul på 50 % af overskuddet ved en fremtidig transfer.

Ugen efter skiftede Daniel Wein til Würzburger Kickers og på transfervinduets sidste dag skiftede Stephan Salger samme vej.

De uventede transfers gjorde naturligvis, at vi måtte indhente nogle erstatninger. Først hentede vi Nils De Wilde på lån fra Anderlecht. 18-årigt stortalent, som skal husere på den offensive midtbane.
Dernæst hentede jeg Herbert Paul på fri transfer. Han kan spille alle pladser i forsvaret og har tidligere spillet tre sæsoner i klubben.
To dage efter hentede jeg Kolbeinn Birgir Finnson i Dortmund. 22-årig islænding, som både kan spille venstre back og central midtbane.
På vinduets sidste dag hentede jeg Simon Lorenz, som erstatning for Salger. Lorenz kommer fra Holstein Kiel og har også tidligere været på leje i klubben i 2018/19.

Med trupændringerne er vi nødt til at ændre spillestilen endnu mere end først antaget. De Wilde skal være et af omdrejningspunkterne på holdet – og her passer en direkte spillestil rigtig dårligt. Vi ønsker dog stadig en spillestil, hvor vi står kompakt og spiller på omstillinger. Vi ændrer derfor afleveringerne til et større fokus på korte afleveringer.

<img src="https://i.gyazo.com/25b43190035bb3eddb82a492fa3fa363.png" alt="Image from Gyazo" width="577.6"/>

Sæsonstarten har været fornuftig med følgende resultater:
1860 München – Mannheim 1-0
Aubstadt - 1860 München 1-2
1860 München – Oberhausen 2-0
Wehen Wiesbaden - 1860 München 0-0
1860 München – Hansa Rostock 4-1
1860 München – Eintracht Frankfurt (DFB-pokal) 0-1 (efter forlænget spilletid)
1860 München - Hallescher 1-0
1860 München – Viktoria Köln 2-0
Ingolstadt 04 - 1860 München 1-1
1860 München – Duisburg 2-2
Magdeburg - 1860 München 1-1

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #12 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Alfster 10 Apr 2021, 16:02
Bittert med misset oprykning. Hvad er forventningerne fra klubben?  Har 1860  moderklub, hvor man måske kunne leje nogle spillere i jagten på 2 bundesliga?


Titel: Sv: #12 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 10 Apr 2021, 20:56
Citat af: Alfster 10 Apr 2021, 16:02
Bittert med misset oprykning. Hvad er forventningerne fra klubben?  Har 1860  moderklub, hvor man måske kunne leje nogle spillere i jagten på 2 bundesliga?


Jeg var pænt træt af det, men jeg havde også skruet forventningerne lidt op, baseret på, at jeg havde klaret det fint imod Sandhausen og Osnabrück i træningskampene, hvor jeg ikke følte, at der var problemer.

Der er ingen affiliated clubs. Kun 2. holdet. Så det er en forhandling fra gang til gang.


Titel: Sv: #12 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 10 Apr 2021, 21:02
DEL 13 – Ubesejret stime

1860 München – Osnabrück 2-0
Zwickau - 1860 München 0-2
1860 München – Energie Cottbus 3-0
Uerdingen - 1860 München 1-4
1860 München – Darmstadt 0-0
FC Bayern II - 1860 München 1-4
1860 München – Weiche Flensburg 2-1

I kampen mod Osnabrück står vi også foran den franske legende Jean Pierre Papin, der er tiltrådt som træner i klubben efter nedrykningen fra 2. Bundesliga. Kampen bliver tæt, men afgøres tidligt i første halveg ved scoringer af Staude og Roux.

Osnabrück-kampen følges op af en sejr på udebane imod Zwickau. Kampen afgøres indenfor den sidste halve time med to scoringer af Roux. I kampen mangler vi Neudecker, som er skadet. Finnsson spiller en god kamp på hans plads.

Herefter venter Energie Cottbus på hjemmebane. Cottbus var fra slutningen af 90’erne til 2014 et elevatorhold i mellem den bedste og næstbedsterække. I dag er klubben imidlertid blevet elevatorklub i mellem 3. Liga og Regionalligaen – og er netop rykket op til denne sæson. Selve kampen dominerer vi og De Wilde, Roux og Staude står for vores scoringer.

Imod Uerdingen spiller vi en super kamp. Popovic scorer to gange, mens Roux og Staude hver scorer en gang.

Ugen efter venter nedrykkerne fra Darmstadt. Kampen bliver chancefattig og bærer tydeligt præg af, at Darmstadt er kommet til München for at få ét point med hjem. Finnsson og Mauri skiller sig ud fra en generelt middelmådig indsats.

Nu venter sæsonens første store test, da vi møder FC Bayern II. Bayern II stiller blandt andet med stortalenterne Zirkzee, Batista Meier og Jann-Fiete Arp. Vi kommer godt fra start og efter 21 minutter scorer Staude fra kanten af feltet til 0-1. Fire minutter efter får vi et frispark på kanten af feltet. Frisparket eksekveres af De Wilde, som scorer til 0-2. Batista Meier reducerer kort før pausen og vi går til pausen med en føring på 1-2. Anden halveg åbnes med et forsøg fra Bayern II om at tage teten på kampen. Dette ødelægges dog efter 63 minutter, da Popovic scorer efter noget klumpspil i feltet. Herefter kontrollerer vi kampen, som reelt afgøres efter 73 minutter, da Bayerns højre back, Brückner, får direkte rødt kort. Kampen lukkes helt efter 81 minutter, da Moll scorer på straffespark til 1-4.

Herefter tror vi, at vi kan gå på vandet – og det er en følelse, man skal passe på med at have i 3. Liga, hvor niveauforskellen på holdene normalt ikke er kæmpestor. Vi møder oprykkerne fra Weiche Flensburg på hjemmebane. Weiche er blandt de store nedrykningskandidater, og derfor har jeg valgt at spare Staude, Popovic og Moll, mens Mauri har karantæne. I kampen kan man dog ikke se, at der skulle være tale om et kamp mellem et hold fra den bedste halvdel og en nedrykningskandidat. Weiche står godt på banen i en 4-1-4-1 og vi har svært ved at spille os frem til chancer. Først i 75. minut bliver vi rigtigt farlige, da indskiftede Staude afdribler to mand ved kanten af feltet og herefter lægger bolden over i det lange hjørne. Kampen er dog langt fra slut – Weiche presser på og i 89. minut udligner Hajtic for Weiche og det ligner herefter en skuffende uafgjort. I 95. minut får vi et indkast i venstre side ved deres felt. Bolden kastes ind til Staude, der forlænger bolden ind imod midten af feltet. Her dukker indskiftede Osawe op og banker bolden ind i nærmeste hjørne til 2-1. Der er vild jubel blandt spillerne og på tilskuerpladserne.

Efter 17 kampe kan vi nu notere 12 sejre og 5 uafgjort. Vi er nummer 1 i tabellen, 4 point foran FC Bayern II og endda med en kamp i hånden. I de næste kampe møder vi Verl og Mannheim, som ligger hhv. nr. 4 og 3 i tabellen. To sejre her kan for alvor tænde håbet om oprykning.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #13 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 11 Apr 2021, 20:26
DEL 14 – Kurs mod oprykning

Verl – 1860 München 1-1
Mannheim – 1860 München 2-1
1860 München – Aubstadt 4-0
Oberhausen - 1860 München 1-2
1860 München – Wehen Wiesbaden 1-1
Hansa Rostock - 1860 München 0-1
Hallescher - 1860 München 0-2

Resultaterne i den seneste tid har været en smule svingende.

Som jeg sluttede med at skrive i sidste update, så ventede der to nøglekampe imod Verl og Mannheim, hvor vi kunne lægge stor afstand til begge klubber med to sejre. I stedet for 4 eller 6 point i de to kampe blev det desværre kun til ét.

Kampen imod Verl på bliver en tæt kamp, men hvor vi dog skaber de største chancer. 1-1 synes dog ikke helt uretfærdigt og vores mål falder 10 minutter før tid, som en udligning af Erik Tallig, der er kommet ind midt i 2. halveg.

Kampen imod Mannheim kommer til at ligne Verl-kampen. Kampen er ligne, men med større chancer til os. Og da Tallig igen scorer efter 8 minutter, tror vi at det tegner godt. Mannheim er dog mere effektive, og Martinovic scorer to mål, som afgør kampen i Mannheims favør.

Efter et skuffende resultat kommer vi dog tilbage på sporet, da vi besejrer oprykkerne fra Aubstadt med 4-0 hjemme på Stadion an der Grünwalder Straße. Sejren var ventet og vi har til kampen benyttet lejligheden til at spare en masse spillere. Således spiller unge Gresler på venstre back, Belkahia i midterforsvaret, Tallig på højre kant og Koura på venstre kant. De Wilde får ligeledes en pause, hvor Neudecker er rykket op på hans position. Aubstadt får ikke et ben til jorden. Koura scorer to mål, Neudecker ét, mens Aubstadts Benkenstein scorer selvmål syv minutter før tid. Gresler spiller en god kamp og får herefter interesse fra flere klubber og ender med at blive solgt til Würzburger Kickers inkl. en videresalgsklausul på 50 % af hele den fremtidige salgssum.

Ugen efter møder vi endnu en oprykker, da vi skal til Oberhausen. Kampen kommer til at minde om Aubstadt-kampen, hvor vi stordominerer – og Oberhausen pyntet reelt kun på resultatet, da de reducerer til 1-2 langt inde i overtiden. Finnsson og Roux står for vores scoringer i en kamp, hvor vi sparede Neudecker.

Herefter er det tid til sidste kamp i efterårssæsonen, da rækkens nr. 8, Wehen Wiesbaden, gæster os i München. Kampen er lige med et lille overtag til Wehen Wiesbaden, som blandt andet brænder straffespark sidst i 1. halveg. Vores målscorer bliver De Wilde, der udligner Wehen Wiesbadens pauseføring kort inde i 2. halveg.

År 2022 indledes på Ostseestadion i Rostock. Mange i Hansa-lejren mener efter kampen, at der var tale om tyveri ved højlys dag, da Rostock i den grad var dominerende. Kampen afgøres allerede i 3. minut, da Staude bryder igennem i venstre side og lægger bolden blødt til venstre for målmanden. Resten af kampen er en forsvarskamp, hvor målmand Hillers har flere store redninger.

Vi slutter denne update i Hallescher med periodens lavpunkt, da vi taber fortjent 0-2. Hallescher har gjort sig positivt bemærket i denne sæson med en foreløbig 5. plads. Og det er ikke så meget nederlaget, men mere måden nederlaget kom i hus, som generer mig. Hallescher skaber masser af store chancer overfor vores normale så uigennemtrængelige forsvar. Offensivt lider vi tydeligt under fraværet af De Wilde, som har karantæne, og vi skaber ikke meget i kampen. Reelt kan kun Jose Mauri på midtbanen være sin indsats bekendt.

Trods lidt svingende resultater er vi stadig placeret på 1. pladsen med en bedre målscorer en Mannheim. Bayern II ligger på 3. pladsen, men da holdet ikke kan rykke op, så ligger Hallescher nu på playoff-pladsen, som nummer 4. Med reelt 15 points forspring ned til playoffpladsen, synes oprykning rimelig sikker – nu handler det således mest om, hvem der skal løbe med titlen, som mester af 3. Liga.

<img src="https://i.gyazo.com/5d8d142a0eea928f6639e5148e3a7b68.png" alt="Image from Gyazo" width="896.8"/>

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #14 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 12 Apr 2021, 11:26
DEL 15 – De Wilde is coming to town

1860 München – Türkgücü 3-1
Viktoria Köln - 1860 München 6-4
1860 München – Ingolstadt 04 2-1
Duisburg - 1860 München 0-3
1860 München – Magdeburg 0-0
Osnabrück - 1860 München 1-2
1860 München – Zwickau 1-1

Nils De Wilde – vores lejede, belgiske stortalent – is coming to town! Han har underskrevet en ny 3-årig kontakt med os foran flere 2. Bundesliga-klubber. Hans kontrakt med Anderlecht udløber til sommer, hvorefter han er transferfri. Ved kontraktunderskrivelsen meldte han samtidig ud, at han er blevet fan af klubben og derfor var glad for at kunne fortsætte karrieren her.

Denne stime af kampe indledes med en sikker 3-1-sejr over Türkgücü. Vores mål scores af Finnsson, Staude samt Steinhart på direkte frispark. Türkgücü pynter på resultatet 8 minutter før tid.

Den fine præstation følges op af en skuffende en af slagsen imod Viktoria Köln. 6-4 i en kamp, hvor ingen af holdenes forsvar havde styr på noget som helst. Under kampen forsøger jeg både med høj og lav forsvarslinje, uden resultat. Köln scorer til 1-0 efter seks minutter. Tre minutter efter udligner Moll på straffespark. Köln bringer sig igen foran efter 33 minutter, hvorefter der igen udlignes efter en dyb stikning til Osawe.
Efter 39 minutter udvises Viktoria Kölns Lorch for en tofodet tackling. Jeg ser frem til at kunne gå til pausen med uafgjort og få opmuntret spillerne til at skulle dominere anden halveg. Et minut før pausen får dog en spand kold vand i hovedet, da Klefisch banker bolden ind fra 35 meter til en 3-2 pauseføring til Köln.
I 2. halveg starter vi, som lyn og torden, da Staude igen udligner. Herefter starter katastrofale 20 minutter for os, hvor forsvaret holder op med at forsvare. Köln skaber flere store chancer, hvor McKinze Gaines II scorer i hhv. 52. og 68. minut.
Steinhart vækker et lille håb i os, da han reducerer direkte på frispark efter 71 minutter. Håbet slukkes dog helt to minutter efter, da McKinze Gaines II fuldender sit hatrick til 6-4.
Resten af kampen bølger frem og tilbage uden flere scoringer.

Trods en hæsblæsende kamp, hvor vores forsvar ikke havde styr på noget som helst, panikker jeg ikke. Det er stort set første kamp i sæsonen, hvor vi føler os helt ude af kontrol og ikke kan lukke af overhovedet. Ugen efter spiller vi en mere kontrolleret kamp imod Ingolstadt, som besejres 2-1 på mål af Tallig og Osawe.

Herefter vinder vi sikkert 0-3 i Duisburg på mål af Finnsson (straffespark), Osawe og Popovic. Vi styrer kampen sikkert og Moll får en pause i en kamp, hvor Belkahia spiller en god kamp, som erstatning.

I den efterfølgende kamp spiller vi 0-0 imod Magdeburg hjemme i en kamp, hvor det er helt vanvittigt, at vi ikke vinder. Vi har 29 afslutninger i kampen, xG siger 3,01-0,73 og holdet spiller en rigtig god kamp. Vi rammer stolpe/overlægger 4 gange og Osawe brænder to chancer, hvor han normalt ville score på minimum den ene. Alle spillere får fine karakterer. Der er ikke andet at sige end, at det er sort uheld og hamrende ineffektivitet, som er skyld i, at vi ikke vinder. Jose Mauri er i karantæne – Moll erstatter ham på midten, mens unge Niklas Lang tager hans plads i midterforsvaret.

Mens vi (ufortjent?) taber point imod Magdeburg, vinder vi til gengæld en smule ufortjent i Osnabrück, som fyrede Papin tidligere på sæsonen og erstattede ham med Andre Schubert, der har fortid som manager i Gladbach, Braunsweig og Holstein Kiel. Osnabrück spiller en god kamp, men vi slipper alligevel afsted med 3 point på mål af Tallig og Roux.

I denne updates sidste kamp spiller vi skuffende 1-1. Vores kamp ødelægges dog af, at Erdmann begår et tåbeligt straffespark ude i højreside af feltet. Han satser fuldstændig sin glidende tackling, kommer for sent og får rødt kort. Sidst han fik spillertid var i målorgiet imod Viktoria Köln, hvor han heller ikke gjorde en god figur. Denne præstation bliver nu afgørende for, at han ikke får forlænget sin kontrakt, der udløber til sommer. Vi spiller uafgjort 1-1 i en kamp, hvor begge hold fortjente point.

Vi skriver nu 2. april 2021. Vi ligger aktuelt på 2. pladsen i 3. Liga med ét point op til Mannheim på 1.  pladsen og med 15 point ned til Viktoria Köln på 4. pladsen, som nærmeste oprykningskonkurrent. (FC Bayern II ligger på 3. pladsen).

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #15 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 13 Apr 2021, 13:59
DEL 16 – Oprykning og uventede henvendelser

Energie Cottbus – 1860 München 0-1
1860 München – Uerdingen 1-0
Darmstadt - 1860 München 0-3
1860 München – FC Bayern II 2-0
Weiche Flensburg - 1860 München 0-2
1860 München – Verl 0-0
Türkgücu - 1860 München 1-1

Oprykning til 2. Bundesliga samt 3. Liga-titlen er i hus efter at have sat en stime sammen på 12 ubesejrede kampe i træk!

Vi indleder ovenstående stime i østtyske Cottbus, hvor vi vinder 0-1 på mål af Staude.

Ugen efter gentager vi resultatet hjemme imod Uerdingen, hvor Osawe står for det enlige mål lige efter pausen. Begge kampe kontrollerer vi fuldstændig.

Endnu mere kontrollerende er vi imod Darmstadt, som besejres 0-3. Igen er Staude og Osawe på pletten med hhv. to og én scoring. Oven i købet i en kamp, hvor Lorenz og Neudecker bliver hvilet. Unge Niklas Lang tager Lorenz plads i midterforsvaret, mens Steinhart vikarierer på venstre back i stedet for Finnsson, som spiller på Neudeckers plads.

Herefter er det tid til lokalopgør imod Bayern II, hvor vi spiller en strålende kamp og holder Bayern nede på 0,1 xG. Staude og Moll står for vores scoringer i en kamp, hvor Bayern presses så meget, at seks af deres spillere får gult kort.

Oprykningen er så i hus og vi kan derfor begynde af give spilletid til nogle reserver og unge spillere. Koura kommer ind på Staudes plads imod Weiche Flensburg og kvitterer med en scoring. Ligeledes får 16-årige Manuel Börner debut på venstre back med en karakter på 7,1. I målet gives der spilletid til reserven Kretzschmar, idet at førstevalget Hiller fortsat ikke har forlænget sin kontrakt. Han er gået ind til forhandlingerne med meget store krav til sin status på holdet samt en klækkelig lønforhøjelse. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at enderne kan nå hinanden.

Hjemme imod Verl spiller vi 0-0 i en kamp, hvor begge hold er tilfreds med uafgjort. Igen spiller Börner fra start, ligesom Steinhart for en sjælden gangs skyld spiller i midterforsvaret pga. skader og karantæner.

I sidste kamp imod Türkgücu spiller vi 1-1 i en kamp, som er præget af, at vores modstander har alt at spille for, mens vi er sikret ligatitlen. Türkgücu har desperat brug for et point for at sikre sig overlevelse, mens vores attitude til kampen er præget af feriestemning. Vores østrigske tredjemålmand, Jorganovic, får debut – han blev hentet ind i foråret på fri transfer, da vi pludselig fik en lille skade til Hiller. Popovic scorer vores mål og herefter kan jublen bryde ud.

Staude bliver igen vores topscorer, mens Neudecker bliver årets spiller i klubben. Jeg bliver nummer 2 i afstemning af årets træner, bagved Florian Schnorrenberg fra Hallescher, som sensationelt får sin klub i playoff og ender med at rykke op i 2. Bundesliga sammen med os, efter samlet sejr og Eintracht Braunschweig.
Knap var sæsonen slut, før det lå uventede henvendelser i indbakken. Hannover, som sluttede 5’er i 2. Bundesliga vil have mig til samtale om overtagelse af managersædet i klubben. Indstillingen fra min side er umiddelbart kølig, men en samtale kan jo ikke skade. Jeg bliver imidlertid ikke tilbudt jobbet, da deres valg falder på Peter Bosz, som har en noget mere velrenommeret CV end jeg har.

Hannover er dog ikke eneste klub, som viser interesse. Dagen efter inviterer HSV mig til samtale i Hamborg. Og her var jeg straks mere i tvivl om jeg skulle tage jobbet, såfremt jeg skulle blive tilbudt det. HSV vil være en stor udfordring, som ligner min nuværende klubs. Men på mange parametre ville det være et stort spring i min managerkarriere.
Jeg tog til samtale, som gik fint, hvilket HSV også meldte tilbage. Deres valg faldt imidlertid på Sandro Schwarz, som har managererfaring fra blandt andet Mainz og Dynamo Moskva.

I næste update ser vi frem imod den nye tilværelse, som 2. Bundesliga-hold.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #16 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 14 Apr 2021, 20:33
DEL 17 – Transferupdate og lussing i DFB-pokalen

Den nye status, som 2. Bundesliga-hold kræver forstærkning. For selvom vi vinder 3. Liga i ganske overbevisende stil, så vurderes vi til at være blandt nedrykningskandidaterne i den kommende sæson.

Umiddelbart er jeg enig i oddssetternes betragtning. Jeg har allerede udset mig et par positioner, hvor vi bør forstærke os. Først og fremmest er der målmandsposten, hvor Hillers og klubben ikke kan nå til enighed om en ny kontrakt. Der udover kommer vi til at lede efter en erstatning for Herbert Paul på højre back. Paul er en fornuftig 3. Liga-back med OK all-around stats, men uden kompetencer, som for alvor stikker ud. Jeg vurderer dog, at der vil være stor risiko for, at han bliver overrendt i 2. Bundesliga.
I midterforsvaret vil jeg gerne have tilføjet en forstærkning på over 190 cm. Mine nuværende midterforsvarer er alle under – og har i den forgangne sæson vist, at de godt kan blive pressede på fysikken. Dette pres bliver nok ikke mindre i den kommende sæson.
Endelig vil det være godt, hvis vi kan får tilføjet lidt til bredden, så vi ikke kun er afhængige af unge spillere i tilfælde af skader.

Som tidligere nævnt, så er pengene ikke store i de lavere tyske rækker. Det samme er gældende for 2. Bundesliga, hvor pengene slet ikke kan sammenlignes med Englands pendent, The Championship.

Det er stadig vigtigt, at vi ikke belaster klubbens økonomi unødigt, så vi undgår en gentagelse af tidligere fadæser, som har ført til flere tvangsnedrykninger. Derfor er det mest realistisk, at vi skal hente forstærkninger i de 3. Liga-klubber, som er rykket ned fra 2. Bundesliga i den forgangne sæson og forrige sæson, der givetvis har spillere med en vis 2. Bundesliga-erfaring og som måske ikke har alt for voldsomme lønkrav. Det er klubber, som Eintracht Braunschweig, Darmstadt, Bielefeld, Dresden og evt. Osnabrück.

Følgende spillere har forladt klubben:
*Herbert Paul (Uerdingen)
*William Boateng (ungt talent, St. Pauli)
*Erik Tallig (lån til Verl)
*Nolan Roux (karrierestop)
*Marco Hillers (fri transfer)
*Philipp Jorganovic (Erzgebirge Aue)
*Stefan Lex (fri transfer)
*Dennis Erdmann (fri transfer)

Følgende spillere har jeg hentet til klubben:
*Nils De Wilde (offensiv midt, kontraktudløb, Anderlecht)
*Christian Früchtl (målmand, kontraktudløb, Bayern München)
*Heinz Mörschel (offensive midt, kontraktudløb, Dynamo Dresden)
*Gustav Marcussen (kantspiller, Uerdingen)
*Kolbeinn Sigurbjörnsson (ung målmand, 45K euro, Breiðablik)
*Haktab Traoré (højre back, 75K euro, Uerdingen)
*Thomas Isherwood (midterforsvarer, 150K euro, Darmstadt)

Früchtl, De Wilde, Traoré og Isherwood er udset til at gå direkte ind i startopstillingen. Früchtl er en ung målmand, vis karriere er gået i stå i Bayern München, hvor han kun fik spilletid på 2. holdet. Han har stor ambitioner og skrev kontrakt med os med løfte om, at han kunne bruge klubben, som et springbræt til en større klub. Isherwood er også opdraget i Bayern Münchens ungdomsafdeling. Efter nogle år hjemme i Sverige, vendte han tilbage til tysk fodbold. Sigurbjörnsson er en 18-årig målmand, som jeg havde til prøvetræning i foråret. Han viste gode takter og kan blive fremtidens mand. Gustav Marcussen er en dansker med fortid i Lyngby. Han kan spille begge kanter samt angriber. Han er udset til at skulle være gardering på kanterne. Mörschel er en teknisk god spiller, som er udset til at være gardering for De Wilde på den offensive midtbane.

Opstarten forløb fornuftigt med følgende resultater:
Preußen Münster – 1860 München 1-2
Babelsberg - 1860 München 1-4
1860 München – Bochum (oprykket til Bundesliga) 4-0
1860 München – Feyenoord 3-1

Med ovenstående resultater gik vi indtil sæsonpremieren med store forventninger. Vi skulle starte imod oprykningsfavoritterne fra HSV på udebane. Og hvis vi havde glemt, at man skal tage træningskampresultater med et gran salt, så blev vi mindet om det efter allerede 17 sekunder, da Jatta bringer HSV foran 1-0. Vi får rystet chokket af os og efter 23 minutter lukrerer Osawe på, at holdene i 2. Bundesliga formentlig vil stå højere på os end i 3. Liga. Med sin enorme fart sætter han HSV-forsvaret og udligner til 1-1. I pausen roser jeg spillerne for indsatsen og minder dem om, at vi er underdogs. Det finder vi ud af i anden halveg, da HSV lægger ekstra tryk på. Efter 55 minutter kommer deres belønning, da Novoa bringer HSV foran 2-1 efter klumpspil i vores felt. HSV fortsætter med at presse på og i 87 minut scorer Jatta til 3-1, inden at indskiftede Marcussen pynter på resultatet i sidste minut.
Vi taber kampen fortjent, men vi bliver i pressen rost for indsatsen, da man havde regnet med, at HSV ville køre os over.

Efter et resultat, som vi kan leve med, er det blevet tid til første runde af DFB-pokalen. Vi har trukket Borussia Mönchengladbach. Vi er rimeligt med i første halveg, og selvom Kramaric bringer Gladbach foran, så er vi tæt på at udligne, da Osawe spilles fri i dybden. Desværre brænder han friløberen på Yann Sommer. I pausen minder jeg spillerne om, at de kan spille uden pres med det resultat, at holdet falder sammen i anden halveg. Gladbach sætter tempoet op, Pléa scorer to gange, inden at Kramaric lukker kampen til 0-4.

Efter exit i pokalen kan vi nu koncentrere os om ligaen. Vi rejser os og får følgende resultater:
1860 München – Sandhausen 3-1
Karlsruhe - 1860 München 0-4
1860 München – St. Pauli 2-0
Jahn Regensburg - 1860 München 1-1

Vi slår Sandhausen sikkert i en kamp, hvor Osawe gjorde livet surt for de langsomme Sandhausen-forsvarer. Han scorer to mål, mens Staude scorer et.

Ugen efter tager vi til Karlsruhe, hvor Osawe igen er på spil. Karlsruhe står alt for højt på banen og det er rent guf for Osawe, som scorer hattrick, inden Staude lukker ballet til slutresultatet 0-4.

Herefter er det tid til mødet med en anden kultklub, når Hamborgklubben St. Pauli gæster Stadion an der Grünwalder Straße. St. Pauli byder ikke ind med meget og kampen afgøres i anden halveg, da Osawe spilles fri i dybden og lobber den over målmanden. I overtiden afgøres kampen endeligt, da indskiftede Marcussen scorer til 2-0 fra højre side af feltet.

Inden landskampspausen i september står den på revanchematch, da vi gæster Jahn Regensburg. Vi mødte senest Regensburg i playoffkampene i sæson 1, hvor vi tabte efter forlænget spilletid. Kampen bliver yderst chancefattig og ender 1-1. Igen er Osawe vores målscorer.

Nu står den på landskampspause, efter en god start på sæsonen, hvor vi efter 5 kamp har skrabet 10 point sammen.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #17 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 15 Apr 2021, 20:00
DEL 18 – Krise

1860 München – Greuther Fürth 0-0
Paderborn - 1860 München 2-0
1860 München – Erzgebirge Aue 1-1
Hannover - 1860 München 2-0
1860 München – Kaiserslautern 0-0
Hallescher - 1860 München 1-0
1860 München – Holstein Kiel 0-2
Heidenheim - 1860 München 0-0
1860 München – Union Berlin 1-0
Mannheim - 1860 München 0-0

Den fine start til trods, så har jeg hele tiden forventet, at vi også ville møde medgang og svære tider. Men ni kampe i træk uden sejr er hårdt – også for et oprykkerhold, der er påregnet til at være en del at bundstriden.
På transfervinduets sidste dag tikker der et tilbud ind på Steinhart fra Eintracht Braunschweig. Jeg er ambivalent omkring tilbuddet. Dels er tilbuddet ikke højt, og selvom Steinhart ikke er stamspiller (og ikke har specielt gode stats), så har han leveret stabilt, når han har spillet. Der udover har han gode venstreben stået for både frisparksmål og assists på kritiske tidspunkter. Jeg ender dog med at komme med et modbud, som er en smule højere, som Braunschweig accepterer. Med få timer at handle i, skal det gå stærkt.

I slutningen af sidste sæson havde jeg kort kig på Mathias Nielsen fra Randers FC, som har kontraktudløb med klubben. Nielsen ville dog ikke skrive kontrakt på daværende tidspunkt. Nu er situationen imidlertid ændret. Vi er rykket op og Nielsen er stadig uden klub. Vi giver ham en kontrakt, hvor han accepterer at være rotationsspiller til en løn, som er en smule lavere end Steinharts. Alt i alt win-win. Vi får en rutineret spiller ind i truppen, som fra sin tid i Randers og Horsens i den grad ved, hvad det vil sige at kæmpe med i den tunge ende af tabellen. Og Nielsen får udlevet en drøm om at komme til at spille i udlandet.

Vi starter september med en 0-0 kamp hjemme imod Greuther Fürth, hvor xG efter kampen hedder 0,41-0,16 – altså en særdeles chancefattig kamp.

Herefter taber vi 2-0 i Paderborn i en kamp, som Paderborn styrer.

De to første resultater ryster os ikke – som oprykker vinder man langt fra hver gang. Og vi ligger stadig fint midt i tabellen. Imidlertid får jeg rynker i panden, da vi må nøjes med 1-1 hjemme imod Erzgebirge Aue, som på daværende tidspunkt kun har skrabet et point til sig. Én ting af den uafgjorte kamp, en anden ting er, at vi er heldige at slippe afsted med resultatet. Erzgebirge Aue er klar bedre end os og havde vundet med en angriber, som var en smule mere effektiv.

I Hannover taber vi 2-0. Et forudsigeligt resultat, da Hannover også er et af holdene, som forventes at skulle være en del af oprykningskampen. Den seneste tids dårlige resultater, får mig dog til at skifte formation i pausen til en 3-5-1-1. Selve spillestilen er den samme, men med 3 midterforsvarer efterlades rummet midt for mål mindre sårbart – og vi vil sjældent kommer i undertal her.

<img src="https://i.gyazo.com/52e7a7f8513ae73d7645ec513d088c7d.png" alt="Image from Gyazo" width="632"/>

Den første fulde kamp med formationsskift kommer i kampen mod Kaiserslautern, hvor vi spiller 0-0 i en chancerig affære.

Vi taber herefter 1-0 i Hallescher, men i en kamp, hvor jeg egentlig føler (for første gang i lang tid), at vi har styr på kampen og er uheldig med ikke at få et point med hjem.

Herefter taber vi hjemme til Holstei Kiel. Igen spiller vi OK, men Kiel har marginalerne på sin side. Mens vi ikke får et potentielt straffespark, får Holstein Kiel selv tildelt et papirstyndt straffespark.

Efter 3,5 kampe med formationsskift konstaterer jeg, at vi i de fleste af kampene egentlig har OK styr på kampen, men har været lidt uheldig med resultaterne. Jeg tolker, at det bliver endnu bedre, når spillerne har vænnet sig til formationen.

På de tanker tager vi til Heidenheim, som forventes at ende i den bedste halvdel af tabellen. I en kamp, hvor målmand Früchtl og forsvaret udmærker sig, hiver vi et godt 0-0 resultat med hjem til München.

Vi indleder herefter november hjemme, hvor vi tager imod nedrykkerne fra Union Berlin. Union Berlin har haft en svær start på sæsonen, hvor holdet ligger og roder rundt på kanten af nedrykningsstregen.

I kampen giver jeg den første start til Koura på toppen, efter at Osawe ikke har scoret i mange kampe i træk. Koura takker for tilliden, da han efter 40 minutter scorer kampens enlige mål på et hovedstød efter assist fra 17-årige Manuel Börner, som vikarierer på venstre wing back for Finnsson.

<img src="https://i.gyazo.com/067b5fb3cb351fb0c03ca24755ccac48.png" alt="Image from Gyazo" width="780"/>

Med første sejr i lang tid tager vi med fornyet selvtillid til Mannheim, som ligesom os er rykket op i denne sæson. Vi dominerer kampen og holder stort set Mannheim fra chancer. Desværre er vi ikke effektive nok foran mål og vi må derfor tage til takke med 0-0.

Efter 15 runder ligger vi nummer 10 i 2. Bundesliga med 8 point ned til Würzburger Kickers, der ligger på playoff-pladsen. (Würzburger dog med en kamp i hånden)

Netop Würzburger Kickers møder vi i næste kamp, når VM i Qatar er overstået.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #18 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 17 Apr 2021, 20:44
DEL 19 – Betondefensiv, Neudecker-farvel og interesse fra Berlin

1860 München – Würzburger Kickers 2-0
Stuttgart - 1860 München 1-0
Osnabrück - 1860 München 0-1 (træningskamp)
AS Trencin - 1860 München 1-3 (træningskamp)
1860 München – St. Gallen 1-0 (træningskamp)
1860 München – Hamburger SV 0-1
Sandhausen - 1860 München 0-1
1860 München – Karlsruhe 0-1
St. Pauli - 1860 München 1-0
1860 München – Jahn Regensburg 2-0

10 kampe spillet, heraf 3 træningskampe, og kun 5 mål lukket ind. Det kan vi være godt tilfredse med – særligt henset til, at 3 af målene er faldet imod Hamburger SV, Stuttgart og St. Pauli, som er rækkens top 3.

Vi scorer heller ikke selv mange mål – men følelsen af at være svære at score imod giver en kontrol, hvilket er værdifuldt, når man er udset til at været af de tunge hold i tabellen.

Efter et overstået VM i Qatar, hvor Italien blev verdensmestre, vi vinder sikkert over Würzburger Kickers og lægger dermed afstand til bunden. Sejren følges op af en hæderlig indsats i Stuttgart, som dog tabes 1-0.

I vinterpausen sker der ting og sager på transfersiden. Talenterne Greilinger og Fanta lejes ud til hhv. Energie Cottbus og Würzburger Kickers, mens vores anfører Neudecker sælges til Kaiserslautern.

Allerede i sommers var der bud på Neudecker fra Heidenheim. Handlen faldt dog på gulvet, da Heidenheim slet ikke ville forhandle om deres bud. Kaiserslautern er dog villige til at forhandle og vi ender med at blive enige om en handel på 2,1 mio. euro, stigende til 2,5 mio. euro via klausuler samt videresalgsklausul på 20 % af overskuddet fra en fremtidig transfer. Beløbet er en smule over Neudeckers markedsværdi og luner godt i vores slunkne pengekasse. Neudecker takker i vores afskedssamtale mig for at give ham muligheden for at komme afsted, idet han også selv ønskede at prøve sig af i en større klub.

Med Neudeckers farvel forfremmes Moll til ny anfører og Isherwood til viceanfører. På midtbanen udfyldes skal tomrummet efter Neudecker udfyldes af den unge 17-årige regen Andreas Skov, som er lejet i Dortmund. Der udover har jeg hentet Iurii Pertsukh – 26-årig angriber fra Kasakhstan med 22 landskampe på cv’et. Jeg havde ham til prøvetræning, hvor han gjorde det fornuftigt i træningskampene. Han skal tage konkurrencen op med Koura og Osawe.

<img src="https://i.gyazo.com/fc2498342ba5c8a5b4b5c8f249216167.png" alt="Image from Gyazo" width="747.2"/>

Sidst har jeg hentet Kristian Eltong – en 17-årig dansk forsvarsspiller med opdragelse i AGF, men som var klubløs. Transferen kom i stand, da Eltong var til prøvetræning og Niklas Lang (vores unge forsvarsspiller) ikke ville skrive under på en forlængelse af aftalen, som udløber til sommer. Da flere Bundesligaklubber henvendte sig til Eltong, slog jeg til med løftet om, at han ville få førsteholdsminutter ind i mellem.

<img src="https://i.gyazo.com/b9bf605d3c84c6462b72a11c6c637ebc.png" alt="Image from Gyazo" width="747.2"/>

Sidst, har jeg skrevet kontrakt med den 22-årige nordmand Tobias Christensen, som senest har tørnet ud for Molde i den norske Eliteserie. Papirarbejdet blev dog ikke færdig til tiden og han er derfor først tilgængelig til kampe i næste sæson.

I træningskampene møder vi hold af varierende kvalitet: Osnabrück fra 3. Liga, Trencin fra den bedste slovakiske række samt St. Gallen fra den bedste schweiziske række. Alle tre kampe vindes sikkert og med gode præstationer.

Dermed er vi klar til vores første kamp i forårssæsonen, hvor HSV gæster Stadion an der Grünwalder Straße. Men hvor vores første møde med HSV var en offensiv og hæsblæsende affære, bliver denne kamp defensiv og kontrollerende med en xG-score på 0,72-0,87. Kampens enlige mål falder på hovedstød af Opoku i 68. minut.

Den gode præstation imod HSV giver os gode forhåbninger, da vi tager til Sandhausen, som pt. indtager rækkens 8. plads. Vores forsvar spiller en pragt kamp sammen med Kretzschmar i målet, som vikarierer for en influenzaramt Früchtl, der netop har skrevet ny kontrakt med en højere frikøbsklausul. Kampen afgøres i 64. minut, da Mörschel dukker op i feltet og lægger bolden fladt til venstre for keeperen.

Vi begynder et gøre os forhåbninger imod en placering i den bedste halvdel af rækken, da Karlsruhe kommer på besøg. I vores første møde i Karlsruhe, gav vi dem en afklapsning på 0-4. Denne kamp bliver ganske anderledes. Karlsruhe kontrollerer kampen, mens vi ikke rigtig skaber noget. Kampens enlige mål scores af Sobiech på et straffespark begået af Finnsson.

Herefter venter St. Pauli i Hamborg. St. Pauli ligger pt. nr. 3 i tabellen. I forsvaret har vi rokeret en smule, således at Moll nu spiller til højre, mens Lorenz tager pladsen i midten med en libero-rolle i håb om, at han måske kan komme mere til sin ret med sine fremadrettede afleveringer. Kampen bliver lige med et lille overtag til St. Pauli. Og netop som begge hold tror, at kampen skal ende i en nulløsning, laver Früchtl en forfærdelig fejl, da han sparker bolden direkte ud i hovedet på Lorenz. Bolden opsnappes af Melone, som scorer kampens enlige mål i overtidens 4. minut.

Efter kampen modtager jeg en besked for præsidenten i Union Berlin, som gerne vil se mig til en jobsamtale. Union rykkede i sidste sæson ned fra Bundesligaen og ligger lige nu på en skuffende 15. plads, få point over nedrykningsplayoff-pladsen. Hovedstadsklubbens tilbud er fristende og giver et indblik i, hvor ulige vilkårene er for mit stakkels 1860-hold.
Union Berlin kan tilbyde en lønbudget på i omegnen af 475.000 euro om ugen – vores ligger på i omegnen er 130.000 euro. Der udover tilbyder de et transferbudget på omkring 20 mio. euro med at krav om, at de forventer, at jeg bruger så meget, som muligt af det. Vores transferbudget startede på 0 euro og blev arbejdet op via salg og budgetjusteringer. Vores nuværende transferbudget på 1 mio. euro er kun kommet i hus takket være salget af Neudecker.
Union kan tilmed tilbyde et projekt, som minder om mit – mal Berlin rødt og overtag positionen, som hovedstadens førende fodboldhold fra Hertha Berlin.
Samtalen forløber fint og da klubben vender tilbage med et kontrakttilbud er jeg meget fristet. I sidste ende beslutter jeg dog at takke nej til tilbuddet. Jeg føler, at jeg lige nu står et spændende sted med mit 1860-hold, hvor vi klarer os over forventning og med nogle dygtige unge spillere, som langsomt kommer ind og får spilletid på holdet. Måske fortryder jeg beslutningen senere, men lige nu føles den, som det rigtige at gøre.
Union ansætter herefter i stedet Martin Schmidt fra Sandhausen.

I denne updates sidste kamp, møder vi Jahn Regensburg, som vi slår sikkert med 2-0 på hjemmebane. Vores mål scores af Staude og Finnsson, som i dagens anledning spiller på midtbanen i stedet for en skadet De Wilde.

Trods lidt svingende resultater, så er jeg godt tilfreds med den seneste periode. Vi taber fire kampe, men tre af kampene er imod top 3-holdene – heraf to af dem på udebane. I ingen af kampene føler jeg, at vi er spillet ned under græstæppet – og vi er langt henad vejen i rimelig kontrol.

Efter 22 spillerunder ligger vi nr. 12 med 27 point med 8 point ned til Holstein Kiel på 16. pladsen.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #19 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 18 Apr 2021, 20:45
DEL 20 – Talentfiskeri på akademiet og rollen, som party-pooper

Greuther Fürth – 1860 München 3-1
1860 München – Paderborn 1-0
Erzgebirge Aue - 1860 München 0-2
1860 München – Hannover 1-0
Kaiserslautern - 1860 München 1-1
1860 München – Hallescher 2-0
Holstein Kiel - 1860 München 0-3
1860 München – Heidenheim 0-1
Union Berlin - 1860 München 0-0
1860 München – Mannheim 0-0
Würzburger Kickers - 1860 München 0-1
1860 München – Stuttgart 1-0

Vi må gøre vores talentarbejde godt, når to Bundesligaklubber ser sig nødsaget til at tage på ”fiskeri” hos vores akademi. Først får jeg besked om, at Nürnberg (pt. sidst i Bundesligaen) har hentet en ung spiller fra vores akademi. 2 uger efter får jeg lignende besked om, at Mainz også har hentet en 15-årig højre back. Det er selvfølgelig en cadeau til vores akademi, men vi så selvfølgelig helst at talenter forblev i klubben. Forhåbentlig kan en status, som 2. Bundesligaklub hjælpe med at fastholde de unge spillere.

<img src="https://i.gyazo.com/87f27b1e6f7d0f9f8db791770e61125f.png" alt="Image from Gyazo" width="769.6"/>

Efter en god kamp imod Jahn Regensburg skal vi til Greuther Fürth, som vi spillede uafgjort med i vores første indbyrdes møde. Vi spiller dog en særdeles ringe kamp, hvor vi både defensivt og offensivt leverer meget dårligt. Vi er bagud 2-0 ved pausen og får reduceret kort inde i 2. halveg ved Staude. Reduceringen bringer desværre ikke energi ind i holdet og kampen afgøres i 72. minut på et straffespark til Greuther Fürth.

Med bange anelser gå vi derfor ind til kampen imod Paderborn på hjemmebane. Vi tabte til Paderborn i første kamp, men denne kamp bliver helt anderledes. Vi spiller en god kamp, hvor vi fortjent vinder 1-0 på et straffesparksmål af Moll i 1. halvegs tillægstid.

Herefter spiller vi en ret begivenhedsløs kamp imod Erzgebirge Aue. Begge hold ligger under 1,0 xG i kampen, som ender 0-2 på mål efter dødbolde.

Fra et møde med rækkens suveræne bundhold venter nu et møde med en oprykningskandidat fra Hannover. Hannover dominerer kampen og Früchtl må flere gange vise sit talent frem i målet. Kampen afgøres på en kontra, hvor Osawe afslutter med et lob over målmanden.

I Kaiserslautern spiller vi en stor kamp, men må nøjes med 1-1. Osawe scorer vores mål og bliver man-of-the-match. Der er dog det malurt i bægret, at Osawe skylder mindst 1 – måske 2 – scoringer mere i kampen i situationer, hvor han er alene med målmanden.

Det gode spil tager vi dog med til kampen imod Hallescher, hvor vi igen spiller godt og holder Hallescher helt væk fra chancer. Kampen afgøres i 89. og 90. minut af Traoré på hovedstød og Osawe på en kontra, hvor Hallescher-holdet fanges langt fremme på banen i et forsøg på at udligne.

Holstein Kiel ligger på en skuffende 16. plads, mens vi indtager 10. pladsen, da vi møder hinanden i Kiel. Kampen bliver ensidig, da vi sikkert vinder 0-3 på mål af Isherwood og to mål af Osawe.

Med sejren lægger vi nu så stor afstand til bunden, at det ikke længere er matematisk muligt at rykke ned. Derfor benytter vi de resterende kampe på at hvile nogle stamspillere og samtidig give unge spillere chancen for at vise deres værd. Manuel Börner på venstre wingback har allerede vist sit talent og er nu en integreret del af 1. holdstruppen, hvor han jævnligt er at finde i startopstillingen. Bagkæden roteres, hvor Isherwood, Moll og Lorenz får pause på skift og Eltong får chancen. På den offensive midtbane for 17-årige Umar Boakye chancen efter nogle finde præstationer på 2. holdet. Han er kun 159 cm. høj, men er god teknisk og arbejdsom. Sidst, giver vi også spilletid til en 16-årig midtbanespiller fra Kosovo, Ardit Haliti. Han er OK teknisk og har godt mentale stats af hans alder.

<img src="https://i.gyazo.com/6f74c7b674fd3f5c4725a821adc04fb8.png" alt="Image from Gyazo" width="784.8"/>

<img src="https://i.gyazo.com/9e8994780fee1944b194c3b27c722ac4.png" alt="Image from Gyazo" width="781.6"/>

Den meget spilletid til de unge spillere har en smule indvirkning på resultaterne, hvor vi taber imod Heidenheim og spiller 0-0 imod Union Berlin og Mannheim. Især i det to sidste kampe, havde vi nok vundet, hvis vi havde stillet med stærkeste hold.

I næstesidste runde spiller vi imod Würzburger Kickers, som allerede er rykket ned. Haliti starter på banen og spiller en god kamp, hvor han kontrollerer holdets offensive spil fra sin position, som deeplying playmaker. Kampen afgøres af Osawe i 84. minut, efter at han blev indskiftet i stedet for Pertsukh, som havde fået chancen fra start. Kretschmar står en god kamp i målet, hvor Früchtl har fået hvile.

Hermed er der lagt op til sidste runde, hvor vi skal møde rækkens førerhold, Stuttgart. Stuttgart er allerede sikker på oprykning og fører med 3 point ned til HSV på 2. pladsen, som dog har en bedre målscore en Stuttgart. En sejr til os og sejr til HSV betyder dermed, at HSV tager 2. Bundesliga-titlen. Vores situation er, at vi ligger på 8. pladsen med 3 point bagefter Greuther Fürth og Kaiserslautern – men med bedre målscorer end dem begge. Så med en sejr har vi mulighed for at avancere med op til to pladser på sidste spillerunde.

Kampen bliver en tæt affære med et lille overtag til os. Stuttgart-spillerne virker tydeligt påvirkede af risikoen for at smide 1. pladsen på sidste spillerunde. Omvendt kan vores spillere spille helt frit, da vi allerede langt har overgået forventningerne til sæsonen, hvor vi var udset til at skulle kæmpe for at undgå nedrykning. Vi kommer til flere gode afslutninger, hvor både De Wilde og Osawe er tæt på at bringe os foran. I 72. minut sender De Wilde en bold ind foran mål. Her dukker Osawe op og banker bolden over i højre hjørne af målet.
Herefter presser Stuttgartspillerne meget på uden at blive rigtigt farlige – og kampen ender 1-0 til os.
HSV vinder samtidig deres kamp og tager titlen, som 2. Bundesliga-mester. Både Kaiserslautern og Greuther Fürth får dog også point, hvilket betyder, at vi ender på 8. pladsen, hvilket er langt over forventning. Samtidig ender vi med kun 22 scoringer imod os og har dermed det bedste forsvar i ligaen. Früchtl opnår flest clean sheets med 17 af slagsen, mens Osawe ender på 3. pladsen på topscorerlisten med 17 scoringer.

Vi har nu sikret os en ny sæson i 2. Bundesliga. Spørgsmålene begynder dog at melde sig:
*Kan vi forlænge låneaftalen med Andreas Skov?
*Skal vi have flere unge spillere fast op i 1. holdstruppen? Og skal vi samtidig sælge nogle af de ældre spillere?
*Kan vi holde på stamspillerne og de unge spillere, som har gjort det godt i slutningen af sæsonen?

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #20 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 20 Apr 2021, 20:48
DEL 21 – Gang i svingdøren fører til taktiske overvejelser på Stadion an der Grünwalder Straße

Knap er sæsonen forbi, før rygterne begynder at svirre om, at der skal bygges nyt stadion i München. Og få dage efter kommer bestyrelsen med en meddelelse om, at man ønsker at bygge sit nye, eget stadion med plads til cirka 21.000 tilskuere. Formålet er at få sit eget stadion, hvor man tjene flere penge på tilskuerindtægterne og i højere grad kan leve op til efterspørgslen efter billetter, som er støt stigende efter klubben succesrige sæson i 2. Bundesliga. Stadion er næsten fyldt til hver hjemmekamp, når de trofaste fans kommer på stadion for at følge deres helte fra den blå del af München.

<img src="https://i.gyazo.com/a2a50298cac859b2e06fb4bca24fc024.png" alt="Image from Gyazo" width="753.6"/>

Mange af vores transfers til den kommende sæson er på plads inden 1. juli. Herefter er det blot et spørgsmål om, hvem vi skal skille os af med og hvem vi kan holde på.

Vi henter følgende spillere:
*Maxwell Woledzi (midterforsvar, fri transfer, FC Nordsjælland)
*Finley Burns (midterforsvar, fri transfer, Manchester City)
*Emincan Tekin (offensive midt/angriber, fri transfer, Hertha Berlin)
*Dujon Sterling (højre wingback, fri transfer, klubløs (tidl. Chelsea-talent)
*Tobias Christensen (central midt/offensiv midt, fri transfer, klubløs (tidl. Molde)
*Jan Pavlik (18 årigt målmandstalent, 56K Euro, Sparta Prague)
*Koya Yoshino (central midt, 1 mio. euro, Kawasaki Frontale)
*Andreas Skov (ung regen fra Dortmund, hvor jeg har fået forlænget lejeaftalen for endnu en sæson)

<img src="https://i.gyazo.com/15c5e5972da760a5a8f2f9f17a99d2aa.png" alt="Image from Gyazo" width="768.8"/>

<img src="https://i.gyazo.com/d07eec1e1a63bcf0e0b1cb7698e20768.png" alt="Image from Gyazo" width="769.6"/>

Som I kan se, er der flere spillere, som kommer fra klubber, der opdrager spillere til at spille en boldbesiddende spillestil. Overvejelserne går på, om man langsomt kan omvende den offensive spillestil til at være mere boldbesiddende fremfor kontrabaseret uden at gå på kompromis med den defensive stabilitet. En evt. omvendelse vil foregå langsomt og forsøg vil starte i kampe på hjemmebane, hvor vi er store favoritter.

Ud af de mange indkøb skiller Yoshino sig ud på flere måder. En 18-årig japaner på 154 cm. med god teknik, som er købt for 1 mio. euro. Købet krævede bestyrelsens godkendelse, som krævede en del overtalelse. Han er vurderet af mine scouts til at være et super indkøb – og håbet er, at han enten kan blive en stor profil for os eller indbringe en stor profit. Han har fået en frikøbsklausul på 9,5 mio. euro.

De hentede spillere skaber naturligvis pres på lønbudgettet, som bestyrelsen dog har hævet til omkring 150.000 euro/uge.

Følgende spillere har vi skilt os af med:
*Marin Popovic (kontraktudløb)
*Semi Belkahia (kontraktudløb)
*Erik Tallig (kontraktudløb)
*Daniel Kankam Kyerewaa (kontraktudløb)
*Niklas Lang (kontraktudløb)
*Gustrav Marcussen (200.000 euro til Eintracht Braunschweig)
*Robert Grimm (90.000 euro til HSV)
*Fabian Greilinger (18.250 euro til Lübeck)
*Heinz Mörschel (150.000 euro til Mannheim)
*Kolbeinn Sigurbjörnsson (88.000 euro til Sandhausen)

I de fleste af salgene er der tale om spillere, som enten er egenudviklede eller hentet gratis. Og de fleste af salgene er foretaget med videresalgsklausuler, som kan øge værdien yderligere.

Jeg ville egentlig gerne have holdt på Sigurbjörnsson, men han ville gerne videre til en klub, hvor han kunne få en større rolle end hos os, hvor han var tredjemålmand/ungt talent. Vi fik et mindre overskud ud af handlen, samt en videresalgsklausul.

I stedet har vi hentet Jan Pavlik for billige penge i Sparta Prag. Han er godt nok kun 176 cm. høj, men har mange gode stats. Jeg ser et fint fremtidspotentiale i ham, når Früchtl vil videre eller evt. som videresalg.

På transfervinduets sidste dag tikker der bud ind på Thomas Isherwood – vores høje svenske midterforsvarer, som spillede en god sæson i sidste sæson. Han er vurderet til omkring 1,5 mio. euro, men Union Berlin starter med at byde langt under den værdi. Heldigvis meddeler Isherwood, at han ikke er interesseret i at snakke med hovedstadsklubben og derfor kan vi tillade os at tage os godt betalt for et salg. Union Berlin fortsætter med at byde højere og højere i løbet af dagen, uden resultat. Sidst på dagen kommer de med et bud, der løber op i 1,6 mio. euro. Jeg vurderer dog, at vi er så tæt på transfervinduets lukning, at vi vil have svært ved at finde en forsvarer af samme kvalitet til rimelige penge. Så vi afslår og Isherwood bliver i klubben.

Op til sæson 4 spiller vi følgende træningskampe:
Linth 04 (schweizisk hold fra lavere rækker) – 1860 München 0-4
Babelsberg (regionalliga) - 1860 München 0-2
1860 München – St. Gallen (schweizisk hold fra den bedste række) 1-1
Stade Lausanne-Ouchy - 1860 München (schweizisk hold fra den næstbedste række) 0-2
1860 München – Nimes (Ligue 1) 1-0

Alt i alt tilfredsstillende resultater i kampe, hvor vi ind i mellem justerede taktikken til en langsommere og mere boldmasserende stil.

I første ligakamp venter Bundesliganedrykkerne fra Bochum på udebane.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #21 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 21 Apr 2021, 16:28
DEL 22- 4 point imod to nedrykkere og videre i pokalen for første gang

Bochum – 1860 München 0-0
1860 München – Karlsruhe 2-1
Nöttingen (Oberliga Baden-Württemberg) - 1860 München 1-3
Sandhausen - 1860 München 1-2
1860 München – Fortuna Düsseldorf 3-0
Mannheim - 1860 München 0-1

Kampen indledes på udebane imod rivalerne fra Bochum, der netop er rykket ned fra Bundesligaen. Kampen bliver et eksempel på forskellen imellem at være et midterhold i 2. Bundesliga og et hold, som er vant til Bundesligatempo. Bochum styrer kampen og vi slipper afsted med 0-0 pga. en pragtkamp af Früchtl.

Med et point på tavlen tager vi imod Karlsruhe på hjemmebane foran et udsolgt Stadion an der Grünwalderstraße. Kampen bliver tæt, men lukkes reelt allerede i første halveg, da Staude og Osawe bringer os foran 2-0. Først i kampens tillægstid får Hofmann pyntet på resultatet for Karlsruhe.

Herefter venter en kamp i DFB-pokalen imod Nöttingen, som frister en tilværelse i Oberligaen, 3 rækker under os. Kampen bliver helt ensidig, selvom vi lufter de fleste af vores reserver i kampen. Vores mål scores af Pertsukh, Tekin og Moll.

Turen går ugen efter til Sandhausen til en kamp, som kommer til at ligne Karlsruhe-kampen til forveksling. Tæt kamp, som dog stort set er afgjort efter 18 minutter, hvor Isherwood bringer os foran 0-2 efter Staudes tidlige scoring. Igen reduceres der først i kampens tillægstid på et straffespark.

Sæsonens anden store test kommer imod en anden Bundesliganedrykker, da Fortuna Düsseldorf gæster os i München. I en chancerig kamp viser vi os mest effektive, da De Wilde, Skov og Staude sørger for sejr til os. Früchtl står endnu en stor kamp og holder nullet for os.

I sidste kamp før septembers landsholdspause, spiller vi imod Mannheim, som i sæsonens start virker langt fra sidste sæsons styrke, hvor man som oprykker fik en flot 13. plads med et komfortabelt forspring til nedrykningsstregen. Kampen afgøres 1 minut inde i 2. halveg på et hovedstødsmål af Osawe.

Efter landskampspausen venter Paderborn på udebane.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #21 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 22 Apr 2021, 21:04
DEL 23 – Tiki-taka-planer skrinlagt

1860 München – Paderborn 1-1
Hansa Rostock - 1860 München 0-0
1860 München – Greuther Fürth 4-1
1860 München – Eintracht Braunschweig 0-2
Darmstadt - 1860 München 0-1
1860 München – Union Berlin 0-0
St. Pauli - 1860 München 1-2

Det er en blæsende tidlig-oktoberdag i München. Løverne fra 1860 München tager imod oprykkerne fra Eintracht Braunschweig på et næsten udsolgt Stadion an der Grünwalder Straße. Hjemmeholdet lægger overraskende nr. 2 i 2. Bundesliga bagved nedrykkerne fra Bochum og har i sæsonen blandt andet slået topholdet fra Bochum, nedrykkerne fra Fortuna Düsseldorf og man kommer netop fra en 4-1-sejr over Greuther Fürth, som man ellers havde det lidt vanskeligt med i sidste sæson. Opstillingen ligner med få undtagelser de øvrige kampes, hvor man har spillet godt. Man det kampen går i gang, virker 1860-holdet anderledes nervøst. Boldomgangen er langsom, man spiller konsekvent ud fra forsvaret og man viser slet ikke samme killerinstinct i kontraspillet, som man tidligere har gjort….

Ovenstående kunne meget nemt have været indledningen på en artikel i Süddeutsche Zeitung den 3. oktober 2023, dagen efter at vi har tabt til Eintracht Braunschweig med 0-2 på hjemmebane. I de forgangne kampe har jeg i løbet af 2. halveg forsøgt at omstille spillestilen til en mere boldbesiddende spillestil. Transformationen har ikke været god, men heller ikke decideret skidt – og jeg er fast besluttet på at give stilen et skud fra starten af Braunsweig-kampen, henset til, at vi møder en oprykker på hjemmebane, hvor vi skulle have alletiders chance for at dominere.
Jeg forsøger at spille decideret tiki-taka – men fortsat med lavtstående pres for ikke at revolutionere det hele på en gang. Men det er alt andet end vellykket. Vi er under pres. Opspillet virker krampagtigt og vi forærer hele tiden bolden væk på egen halvdel. Kun Isherwood og De Wilde leverer acceptable indsatser – resten er under middel. Vi taber kampen fortjent 0-2.

Jeg er ikke romantisk anlagt i forhold til spillestil – det vigtigste vil altid være resultaterne, som trods alt har været fornuftige i vores lidt over 3 sæsoner i klubben. Men indhentningen af gode tekniske spillere, gjorde mig nysgerrig på, om en decideret tiki-taka-spillestil kunne gå an i 2. Bundesliga. Jeg må dog sande – som jeg tidligere har gjort – at jeg ikke bryder mig om idéen om at låse mit hold for meget fast på at skulle spille den ud nede bagfra. Ligeledes prioriterer jeg også, at min defensiv står godt, fremfor at min offensiv fungerer – jeg spiller hellere 0-0 end 3-3.

Spillestilen lægges derfor om til den hidtidige spillestil – dog leger jeg med tanken om en mindre formationsjustering, som kan giver en smule mere firepower oppe foran.

Da vi lægger spillestilen om igen, kommer stabiliteten og sejrene tilbage, da vi vinder over Darmstadt og St. Pauli samt spiller uafgjort med et storsatsende Union Berlin.

I næste update vil vi kigge nærmere på mine planer om formationsændringen.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #23 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 23 Apr 2021, 15:04
DEL 24 – Formationsskift og vice-herbstmeister i 2. Bundesligaen

Hallescher – 1860 München 1-2 (DFB-Pokal)
1860 München – Jahn Regensburg 2-1
Kaiserslautern - 1860 München 0-3
1860 München – Heidenheim 2-0
Nürnberg - 1860 München 0-3
1860 München – Hallescher 2-1

Slutningen af oktober byder på velkomsten af en ny angriber fra Aserbajdsjan, da vi henter Renat Dadashov på en fri transfer. Han har spillet 34 landskampe for sit land og har spillet ungdomsfodbold i Frankfurt og RB Leipzig, inden turen gik til Estoril Praia i Portugal og senere Wolverhampton. Her udlejes hans dog hurtigt først til Pacos de Ferreira og senere til Grasshopper i Schweiz, inden at den stod på to års reserveholdsfodbold i England. Spillestilsmæssigt træder hans fysiske egenskaber klart ud, men er heller ikke ringe teknisk.
Dadashovs ankomst effektuerer samtidig mine planer om et taktikskifte. Vi har i noget tid virket lidt låste rent offensivt. Vores kontraer kører ikke helt så glat længere og vi virker for afhængige af Osawes hurtighed oppe foran.

Efter kampene imod Hallescher og Jahn Regensburg, hvor Dadashov introduceres til holdet og vi vinder med hiv og sving, beslutter jeg mig for at skifte formation til 3-5-2 (3-4-1-2) ved at flytte en midtbanespiller op foran. Formationen skal give mulighed for at spille en smule mere direkte, da vi nu har to spillere i angrebet samt en spiller lige bagved dem.

Det nye system introduceres imod Kaiserslautern, som tages på sengen af vores formationsskifte. Defensivt skal vi finde vores ben med en mand mindre på midtbanen. Men offensivt er vores modstander slet ikke forberedt på det ekstra tryk der skabes med en ekstra angriber. Vi vinder 0-3 på mål af Börner og to mål af Dadashov.

Ugen efter gæster Heidenheim os i München. Vi dominerer første halveg og kommer foran på mål af Osawe og Tobias Christensen, som har erstattet en skadet Staude efter 20 minutter. Der skabes dog spænding i kampen, da Isherwood får direkte rødt kort efter 53 minutter. Vi formår dog at lukke af og vinde kampen. Kampen giver desuden debut til Jan Pavlik, som erstatter Früchtl, der har fået en skade i læggen og forventes ude i hele december måned.

Uden førstemålmand og forsvarskrumtap tager vi med nervøse anelser til Nürnberg, hvor vi skal møde sidste sæsons nedrykkere fra Bundesligaen. Holdet gør dog mine bekymringer til skamme, da vi fuldstændig nedspiller dem. Allerede efter 3 minutter bringer Osawe os foran efter et indlæg til bagerste stolpe. Dadashov bringer os på 0-2 efter en times spil, inden Osawe med sin anden scoring lukker kampen til slutresultatet 0-3. xG siger efter kampen 0,3-2,67 – altså en fuldt fortjent sejr.

Efterårssæsonen sluttes af på hjemmebane imod Hallescher. Vi styrer kampen og Yoshino bringer os foran med 1-0 med en helflugter fra kanten af feltet. Burns bringer os på 2-0 efter en dødbold, inden Hallescher reducerer to minutter efter. Vi holder egentlig Hallescher fint fra chancer, men det bliver alligevel lidt spændende i tillægstiden, da De Wilde modtager sit andet gule kort. Sejren kommer dog aldrig i fare og vi kan dermed overvintre på en sikker 2. plads.

EINMAL LÖWE, IMMER LÖWE!


Titel: Sv: #24 - München ist blau! Einmal Löwe, Immer Löwe!
Oprettet af: Maestrodk 25 Apr 2021, 14:06
DEL 25 – Exit Börner ☹

Med julen og nytåret veloverstået starter vi veltilfredse opstartstræningen på vores træningsanlæg i München. Knap er vi dog kommet i gang, før det tikker en besked ind om, at Schalke 04 ønsker at forhandle en aftale på plads om vores megatalent på venstre back, Manuel Börner. Schalke 04 byder omkring 800.000 euro, hvilket er et godt stykke over hans markedsværdi, men som i forhold til potentiale m.m. er under, hvad vi er tilfredse med.

Jeg afviser, men fornemmer godt, at det kun er begyndelse på forhandlingen. Börner har en frikøbsklausul på 2,1 mio. euro, som jeg ikke forestiller mig, at de vil hoste op med. Derfor kommer det også, som en stor overraskelse, da de netop byder dette beløb upfront. Jeg indleder kontraktforhandlinger med den unge mand, hvor jeg lover ham guld og grønne skove. Den unge mand er høflig og siger, at han vil tænke over tilbuddet, men få dage efter accepterer han tilbuddet fra Schalke 04. Jeg er selvfølgelig dybt ærgerlig, men set fra hans perspektiv, så forstår jeg det godt. Og så er det kun godt, at klubben kan lave en god handel på ham.

Nogle af pengene skal selvfølgelig geninvesteres. Og helst i noget ungdom. Jeg har løbende haft en scout i Danmark for at kigge på jyske talenter i Sønderjyske, Esbjerg og Randers. Skæbnen vil, at der render en hurtig U19-landsholdsspiller rundt i Randers, som jeg hurtigt udser mig, som en erstatning. Han foretrækker ganske vist højre back, men er ikke uvant med at spille i venstre side. Der indledes en forhandling og vi ender med at betale 800.000 euro for ham. Et beløb vi forhåbentlig får rigeligt igen, hvis han sælges videre.

<img src="https://i.gyazo.com/6a0ad83152655eb786ff7b306cef2838.png" alt="Image from Gyazo" width="768.8"/>

Der udover lejer jeg en ung angriber i Dortmund, Ivan Mehanovic, som skal tage kampen op med Dadashov og Osawe i angrebet.

<img src="https://i.gyazo.com/8afc78f92bc2b1eb3daa3efe66612c7a.png" alt="Image from Gyazo" width="776"/>

Træningskampene forløber således:
1860 München – Zaglebie Lubin (Polen) 1-0
1860 München – Rijeka (Kroatien) 0-0
1860 München – Grasshopper (Schweiz) 3-1
1860 München – Zürich (Schweiz) 0-1
Yverdon (Schweiz) - 1860 München 0-1

I alle kampene spiller vi faktisk fint og i kampen mod Zürich, som vi taber, viser xG 1,98-0,89 i vores favør, hvor deres mål falder 5 minutter inde i tillægstiden.

I næste kamp venter rivalerne fra Bochum, inden at vi skal spille 3. runde-kamp i DFB-Pokalen.

EINMAIL LÖWE, IMMER LÖWE!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010