FmFreaks

Tyrkisk fodbold, er ikke noget der siger mange i Danmark, særligt meget. Det er en slags fjern verden fra hvad vi kender som danskere. Herhjemme er vi præget af en anden fodboldkultur, vores spillere på landsholdet og i den hjemlige liga er også en slags spillere der er identificerbare med hvad vi kender som danskere. Alligevel følger mange af os med i udenlandske ligaer. Vi har som oftest et hold vi identificerer os rigtig meget med i en af de store europæiske ligaer. I de senere år har medierne fyldt langt mere, sociale medier er en aktiv del af vores hverdag og det gør det langt nemmere at følge "sit hold" på daglig basis - uden at være lokal.

Men jeg er ikke som alle andre. Jeg er faktisk ikke fan af noget fodbold hold i Danmark. Danmark er mit fødeland og det land jeg bor i. Jeg er dansker. Min far er tyrkisk kurder fra Konya og dernede fylder fodbold noget helt andet. Fodbold er liv eller død. Fodbold fylder på samme måde hos den almene tyrker, som det gør i Italien og Spanien - men alligevel er noget anderledes.


Den tyrkiske liga er oftest, i hvertfald i senere år, stærkt identificeret med en destination for stjernespillere i deres karrieres efterår. Her kan man tage hen, tjene rigtig gode penge, spille lidt europæisk fodbold hvis man er heldig - inden man drager videre mod Kina, USA eller nyder sit otium.
Det er jeg ked af, og det er mange af mine "landsmænd" også. For tyrkisk fodbold er meget mere end det. Det er passion, det er lidenskab, det er liv og død. Tyrkisk fodbold er også kendetegnet, ved hurtige og mange trænerfyringer, politisk magt (både regeringsmagt og hos klubpræsidenterne), det er forkælede spillere og krævende og snobbede fans. Det er alt det Danmark ikke er. Hvilket er charmen.



Jeg er selv Fenerbahce fan og har været det siden jeg var 9 år gammel og forstod hvad fodbold var. Jeg er, på trods af mit udseende og rødder, meget dansk opdraget. Derfor var tyrkisk fodbold ikke noget der tiltalte, mange af mine kammerater dengang. Men jeg var alligevel grebet, når jeg så min far og storebrødre, råbe og skrige, ødelægge ting og juble - når de passioneret så Galatasaray spille. Der var noget fælleskab over det og først i de senere år forstod jeg hvad det ville sige at være tyrker. Jeg følte mig som en del af en kultur, som en del af en helhed når jeg så fodbold med min familie.
Ikke desto mindre, ville jeg ikke være som min far og mine brødre. Så jeg begyndte at følge Fenerbahce. Mest fordi de havde en meget kendt brasilianer rendende på holdet - Roberto Carlos! Han blev starten på mit forhold til tyrkisk fodbold. Min far var skam ikke glad - det forstår man godt!
Det var dog svært for mig at følge Fenerbahce på helt tæt hold. Da min far var bosiddende i Danmark, kunne man ikke følge de tyrkiske aviser. Det gjorde det heller ikke nemmere at mine forældre var skilt og boede i hver sin ende af landet. Dermed kunne jeg kun se Fenerbahce hver anden uge - hvis jeg var heldig.
Det var først senere at jeg rigtig begyndte at dyrke et forhold til dem. Jeg fik lokket min mor til at vi kunne få tyrkiske kanaler, jeg købte trøjer og flere stjerner tog forbi Istanbul.
Kulminationen på mit forhold til Fenerbache skete først for "nylig", da Simon Kjær og Robin van Persie spillede på Sükrü Saracouglu Stadion. Siden hen har jeg været i Istanbul og se dem spille 2 gange og jeg køber hvert år en ny trøje.

I dag har jeg abonnement på digitürk og ser stort set alle SüperLig kampe, og det er blevet "min" liga, udover Premier League og Manchester United. Det har lagt grobunden for en forhåbentlig fantastisk FM historie

Den nye ambitiøse, rige og magtfulde præsident - Ali Koc - satte, med sin ansættelse af den hollandske legende Phillip Cocu, barren og ambitionerne meget højt for Fenerbache fans. Imidlertidig var det ikke sådan det skulle gå. Hr.Cocu forlod med sin fyring et hold i komplet krise og et hold der lå til nedrykning. Assistenten Erwin Koeman var nødt til, midlertidigt at tage over.

Skuden skulle rettes op, og man søgte endnu en gang, udelands. Valget faldt altså på den tidligere professionelle fodboldspiller, Bertil Zeki Akdeniz. Dansk født tyrker. Ikke noget der umiddelbart tiltalte mange fans. Hvordan skulle en så ung (33) træner, kunne løfte klubbens forkælede egoer? Men Ali Koc havde gjort sit forarbejde. Med de nylige FFP restriktioner der hvilede som en mørk skygge henover Fenerbache, var man for en gangs skyld nødt til at satse på unge spillere, og billige spillere - og man havde brug for en mand af den rette støbning til det. En mand der kunne arbejde under konstant pres, internt og fra fansene.
Bertil Zeki Akdeniz overtog fra 1. juni Fenerbahce SK på en 1 årig kontrakt.




Jeg overtog et Fenerbahce hold, i mildest talt forfærdelig forfatning. Som ny mand på posten havde jeg gjort mig en række tanker om hvordan jeg ville drive klubben og hvordan jeg skulle forsøge at omstrukturere klubben. Det var et større arbejde, så jeg måtte forsøge at lægge en strategi for alle parametre i klubben.
Ønsket er ikke kun at få Fenerbahce tilbage som den mest vindende klub i Tyrkiet, men også at overgå Galatasaray som den mest vindende tyrkiske klub europæisk. Jeg blev ansat på baggrund af min filosofi og idealer. Endvidere var min ambition at bygge klubben op om unge spillere, så vidt muligt tyrkiske. Men jeg ville ikke gå på kompromis med kvalitet. Et vinderhold er ikke kun et vinderhold, med den rette træner, eller med den rette spillertrup. Alt det er kortsigtet. Spillerne og træneren er der kun i en bestemt periode. Jeg ønskede at omstrukturere hele klubben, som Cruyff gjorde i FC Barcelona.
Jeg fremlagde dermed det jeg kaldte for "Strategi Türkiye", for Ali Koc, Damien Comolli, bestyrelsen og det sporslige udvalg. En strategi, der indebefattede både filosofi, spillerrekruttering, faciliteter, analyseafdelingen, den medicinske afdeling, scoutsne og ungdomsholdene:

Strategi Türkiye

Fenerbahce, skal være destinationen for topspillere. Vi skal rekruttere tyrkiske spillere, med det formål at præge det tyrkiske landshold så vidt som muligt. Ambitionen er ikke blot at blive en magtfaktor indlands, men også europæisk.

- Vi skal fra 2020, som minimum. nå kvartfinalen i Champions League hver sæson

- Vi skal have vundet mindst 1 europæisk titel inden 2022.

- Vi skal som, udgangspunkt altid have mindst 2 spillere af egen avl i kamptruppen.

- Vi skal have mindst 4 spillere udtaget til det tyrkiske landshold - hver gang.

- Vi skal videreudvikle unge spillere, med henblik på videresalg og dermed opnå økonomisk balance

Følgende punkter fremlægges her til forbedring for at Strategi Türkiye kan opfyldes:

1.0 - Faciliteter

Samtlige faciliteter skal forbedres. Træningsfaciliteter, analyseafdeling, ungdomsafdeling, større fokus på bedre forhold for vores unge talenter.

1.1 - Stab

Her ønskes, en multikulturel, dannet stab, med stor udenlands erfaring. Skal dele førsteholdstrænerens syn på fodbold og leve op til filosofien. Nøje rekruttering her er nødvendig. Endvidere skal antallet af trænere, scouts, fysioterapeuter etc øges. Jo større stab, jo bedre.

1.2 - Filosofi om egne talenter

Vi skal ikke fungere som en talentfabrik. Vi er ikke Altinordu (Tyrkiets svar på FC Nordsjælland). Vi skal dog være stærke nok til at producere egne talenter, der kan indgå på holdet - hvilket åbner op for videresalg.

1.3 - Transferpolitik

Der skal ikke længere købes spillere fra tidligere bedrifter, eller på baggrund af deres navn. Spillere skal nøje rekrutteres efter spillestilen og hvordan de indgår i gruppen. 30% taktik 70% familie.

1.4 - Filosofi, taktik og DNA
Jeg er inspireret af den tyske skole og det er den primære inspirationskilde. Især Tuchels blanding af Klopp og Guardiola tiltaler mig meget. Vi skal være et dynamisk, intensivt hold med og uden bold, samtidigt med at vi kan være kloge med bolden. Det indebærer højt pres, hurtige omstillinger, overlappende backs og folk i feltet. Vi skal have fysisk stærke spillere, med den rette mentalitet og med fodboldhjerne. Kreative spillere er nødvendige, især fra vores breddespillere der kommer til at spille en enorm rolle.
Denne filosofi skal bygges op omkring alle ungdomsholdene, fra trænerne. På den måde gør vi overgangen fra u-bold til 1.hold så nem som mulig.

Den strategi blev fremlagt til Ali Koc og det sportslige udvalg. Det førte smil og håndtryk af sig. De kunne lide ambitionen.

Næste skridt var at gøre det i praksis. I næste del, vil jeg komme ind på hvordan vi udvalgte nye medarbejdere, trænere, scouts, datanalytikere og lægefagligt personale på holdet (samt u-holdene).
Jeg vil også komme ind på taktikken og udtrykket heraf. Jeg kommer ind på transfers, ind og ud og spillere vi holder øje med for at kunne få det stærkest mulige hold på alle positioner.
Til sidst vil jeg komme ind på hvordan sæsonen indtil videre er gået.

Güle Güle

Stærk intro!

God start - Jeg følger med

Som nævnt var der mange der rynkede på næsen, da jeg først satte mine fødder i omklædningsrummet på Sükrü Saracoglu Stadion. Flere stjerner på holdet for længe nydt godt af den manglende kynisme, og manglende strategi. Jeg vidste, at det var nødvendigt at sætte mig igennem fra start af. Jeg skulle være en autoritet uden videre - det på trods jeg er yngre end Volkan Demirel, anføreren på holdet. Jeg var nødt til at alliere med de højt etablerede figurer i omklædningsrummet og derfor blev Martin Skrtel, Volkan Demirel og Mehmet Topal mine go-to guys. Jeg vidste at hvis de var på min side, så kunne jeg roligt, men radikalt, foretage ændringer i truppen. Derfor var jeg nødt til at bygge holdet op om den ældre stamme.
Der var dog flere figurer i omklædningsrummet, jeg fra start vidste ikke skulle være en del af mit hold. Der var også figurer som hen af vejen ville blive udfaset, men var nødt til at spille en rolle nu. Det var nødvendigt, fordi jeg kunne ikke foretage mig alt for drastiske strukturelle ændringer på holdet fra start af. Nogen af disse spillere var nødt til at blive brugt, som et kort i baghånden, hvis der skulle hentes penge ind fra et salg, som kunne finansiere et køb.

Når det så er sagt - så havde jeg nogle problemer i starten. På trods af min fremlagte strategi, var Ali Koc ikke just gavmild med økonomien. Vi var underlagt FFP. Han ville se resultater før han investerede, ganske klogt. Et af problemerne var, at den oprindelige taktik, som jeg forsøgte mig med, ikke fungerede fyldestgørende. Bevares, der kom resultater, men den var ikke bulletproof, vi var for usikre i opspillet, og formåede at benytte os vores styrker. Oprindeligt gik jeg efter at bygge holdet op omkring en 4-4-2 diamant. Mest fordi vi ikke var forfærdelig stærke på siderne, men vi var rigtig gode centralt, og havde mange forskellige muligheder i spillermaterialet centralt. Endvidere var vi forsynet med gode wingbacks, Victor Moses fra Chelsea, Sener Özbayrakli, samt Hasan Ali Kaldirim og Ismail Köybasi.
Imidlertidig, kunne jeg ikke få klubben til at reagere på denne taktik, og det blev tit for usikkert, fordi vi ikke var i stand til at presse ordentligt igennem på siderne. Vi blev oftest ramt af undertal, når modstanderne spillede med 2, nogle gange 3 overfor backs. Jeg var nødt til at ændre kurs.

Vi begyndte strategien med at rense ud personnelet i klubben, og det var nødvendigt at skabe en stærk intern organisation med målet om at være et high-performance team. Målsætningen for mig og for medarbejderne skulle være: " One team, One dream". Derfor var det nødvendigt at jeg rensede i trænerstaben, og fik flere kvalificerede folk ind. Rekrutteringsstaben stod også for skud, og her blev der 3 nye scouts med langt bedre færdigheder og viden omkring lande der var aktuelle for os. Medicin staben, blev fyldt ud med kvalificeret lægefagligt personale. Det betyder at vi nu har den bedste medicinstab i hele ligaen. Trænerstaben er også den bedste, bortset fra målmandstræning.

Alt dette blev foretaget på alle niveauer i klubben - som sagt ønskede jeg at vi skulle være topproffesionelle fra top til bund.

Med det krav in mente, var vi nødt til at få renset ud i truppen, og vi skulle have lagt en ny retning på vores transferstrategi, da min oprindelige formation ikke fungerede. jeg valgte imidlertidig at gå med en 4-3-3, bygget op om højt pres, intensiv generobring af bolden, overlappende backs, direkte kantspillere og en løbestærk midtbane. Valget faldt på denne:




Af transfers var jeg som sagt nødt til at få ryddet ud i truppen, da alt for mange desværre trak en høj årlig hyre, som vi ikke kunne tolerere. Hvis vi fik dem ud, ville vi kunne købe yngre spillere, med større potentiale og mulighed for videresalg på kort sigt.
Jeg identificerede mig ret hurtigt, at vi havde brug for en ny stærkere venstreback. Ismail Köybasi, ville vi lade gå efter sæsonen på en fri transfer. Derfor skulle vi hente en ny ind, som kunne indgå direkte i startopstillingen. Der var flere kandidater, men vi var i stand til at lokke Guillerme Arana fra Sevilla, til klubben. 7 mio euro blev prisen med en årsløn på 1.8 mio euro. Fint for en spiller af hans kaliber. Pressen var da også ellevilde over, at vi var i stand til at lokke en spiller af den kaliber til klubben, på trods af det er et skridt ned i forhold til Sevilla.
Moise Kean blev også hentet på en 2-årig lejeaftale. Det levede op til min filosofi omkring yngre spillere + at hans kvaliteter er enestående. Endvidere kan han spille på LW også, så det giver noget fleksibilitet rent taktisk. Jeg var specielt glad for at kunne hente ham på en 2 årig lejeaftale, da det ville give mig råderum og ro til at finde en erstatning. Her har vi nogle targets i sigte, som vi dog nok først kan gå efter om 1-2 sæsoner.

Samir Nasri blev også hentet, dog på en fri transfer. Jeg tænkte at han ville kunne give lidt erfaring, samt kvalitet i en sæson eller to, til vores nu lidt yngre trup. Han var tiltænkt en rolle på den centrale midtbane, men fungerer også fint på kanterne.
Antonio Marin fra Kroatien, er der nok mange der før har hentet i FM regi. Ikke desto mindre er det første gang jeg henter ham i FM. Han var forholdvis billig, ung og med masser af potentiale. Han mangler at få noget direktethed ind i sit spil, men når han gør det bliver han klasse. Han er tofodet og det ham fleksibel. Han var oprindeligt tiltænkt en plads på LW, men udfylder pt vores RW da vores førsteprioritet Trezeguet fra Kasimpasa ikke har været mulig at hente indtil nu. Han har en imponerende statistik med 12 mål i 15 kampe i SüperLig. En spiller jeg regner med kommer til holdet til sommer.

Santiago Ascacibar, blev hentet som vores aggresive 6'er. Han skal udfylde de samme roller som Fabinho gør i Liverpool. Han skal dog have trænet sine boldfærdigheder, men han er ung og det er bestemt muligt. Han bliver en kæmpe succes. En små dyr herre, som vi sprang klubbens transferrekord for, men han er det værd på langt sigt.
Heldigvis for os, fik vi også hentet en ung LW fra Braga i Portugal. Francisco Trincão er 19 år gammel og har masser af kvalitet. Han skal nok vokse i rollen og blive en faktor for os. Han fik skrevet en frikøbsklausul ind i hans kontrakt, der lyder på 35 mio euro. Den regner jeg bestemt med nogen klubber opfylder indenfor et par sæsoner.

Transfertargets for sommer vinduet 2019/2020

Joakim Mæhle - RB - KRC Genk

Vi har brug for en ny højreback, en med stamina til at løbe langt og hele tiden. Joakim har imponeret mig i Fenerbahce, men pga europæisk succes i Genk, bliver han lidt dyrere end som så. Vi satser dog på at han bliver en del af truppen fra sommer af.

Trezeguet - LW - Kasimpasa

24 år gammel egypter, har scoret imponerende 12 mål i 15 SüperLig kampe, krydret med 6 MoM præstationer. Et must have for os. Har erfaring med sproget, kulturen og kender ligaen. Han kommer til at koste os 5 mio euro, da det er hans frikøbsklausul, men vi kunne ikke opfylde hans lønkrav i januarvinduet.

Merih Demiral - CB - Sassuolo

Tyrkisk midstopper på 22 år, har haft en fin sæson i det italienske og er i virkeligheden rygtet til Juventus. Har kvaliteter som vil kunne pynte på vores CB position, er ung og mulighed for at forbedre sig. Kan erhverves for 3 mio euro.

Ertugrul Ersoy - CB - Bursaspor

Ligesom Demiral, ung tyrker dog kun 19 år. Taler sproget, kender ligaen og har fine kvaliteter med mulighed for at viderudvikle sig. Hentes ind som back-up i en sæson eller to for Serdar eller Skrtel. Ham og Demiral kan forhåbentlig blive udtaget til det tyrkiske landshold, så vi lever op til vores strategi.

Ozan Tufan - CM - Alanyaspor (lån)

Vores kommende B2B spiller. Dynamisk, aggresiv, og kommer i feltet. Dog pt udlejet til Alanyaspor. Får noget erfaring, og kommer tilbage til sommer og spiller for os.

Baris Alici - LW/RW - Yeni Malatyaspor (lån)

Endnu en af vores unge spillere der er udlejet, som kommer tilbage til truppen til sommer og skal på et specialiseret træningsprogram. Kommer til at veksle på begge kanter, og få en indskiftninger samt cupkampe. Er lidt usikker på hans kvaliteter, så han får en sæson på prøve og så evaluerer vi efterfølgende.

Overblik over til og afgange fra truppen

Vi var nødt ti at sælge spillere, som jeg helst ville have ventet med. Men vi havde brug for at lufte ud i lønbudgettet og få nogle summer for disse spillere, så vi kunne styrke os på andre punkter.

Af spillere der har kontraktudløb kan her nævnes:

Robert Soldado

Ismail Köybasi

Vi arbejder på sommersalg af Miha Zajc og Alper Potuk, der skal finansiere ovenstående transfertargets.

I næste del, kommer jeg ind på starten af sæsonen og vores resultater indtil februar måned 2019.

Güle Güle

Spændende projekt! Ikke mange der blogger om Tyrkiet :D