FmFreaks

Football Manager 2018 => Blogs => Emne startet af: Boxx 31 Mar 2018, 11:25



Titel: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 31 Mar 2018, 11:25
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/6btxo70.png?1[/img]


Introduktion til Britain's Got Talent

Hej og velkommen til noget lidt anderledes! Det du kommer til at læse og spændt følge med i, er en udgave af følg mit save. Men det er en lidt speciel udgave. For ikke nok med at du skal høre på Boxx, du skal også høre på Broen13, som kommer til at præge denne blog eller tråd eller hvad man nu skal kalde det.

Hvad er det så du kommer til at læse? Jo, nu skal du se. En snak over steam førte til en idé om et netspil (som desværre ikke blev til noget, grundet Broens aldrende pc), som så gik videre over i en challenge. Broen og Boxx skal konkurrere mod hinanden. Og hvilke hold skal vi så gøre dette med? – jo som banneret viser så er det vores foretrukne klubber hver især der bliver spillet med – Boxx med Tottenham Hotspur og Broen med Manchester United. Så du får hele 2 blogs for 1 blogs pris! Hvem kan sige nej til det!?

For en sikkerheds skyld har vi hver vores eget banner som vi vil bruge, så i nemmere kan gennemskue hvem indslaget omhandler. Det fælles banner i se foroven, vil blive brugt til fælles opslag.

Målet:

Målet er at opnå den perfekte sæson, altså en sæson hvor vi vinder samtlige trofæer der kan vindes. Det indebærer en sæson som skal ende med en af to mulige scenarier:

1. Vind ligacuppen, FA Cup, Premier League, Champions League i en sæson og vind så Community Shield, VM for klubhold og Super Cuppen  i den næste
2. Vind Community Shield, ligacuppen, FA Cup, Premier League, Champions League og Super Cuppen i en sæson og VM for klubhold i den næste

Regler:

Dette lyder i sig selv måske ikke som noget vanvittigt, og derfor har vi da også fremsat nogle regler for hvordan dette skal komme til at fungere. Det er nemlig sådan at vi gerne vil have et lidt længerevarende save, samt udligne eventuelle uligheder mellem de to klubber, så derfor satte vi os for at dette skulle være en nationalisering af de klubber vi endte med. Dette betyder at ovenstående mål skal klares med en trup bestående udelukkende af engelske spillere. Ydermere for at der skulle være mere lige chancer for begge klubber så fremsatte vi nogle regler omkring alderen på de spillere vi kunne gå ud og købe. Derfor har vi valgt at lave en gradvis regulering af den maksimale alder på de spillere vi må købe, som er som følger:

- Første sæson må spilleren maksimalt være fyldt 21 år ved indgåelse af aftale
- Anden sæson må spilleren maksimalt være fyldt 23 år ved indgåelse af aftale
- Tredje sæson må spilleren maksimalt være fyldt 25 år ved indgåelse af aftale
- Herefter er alder uvæsentlig


Herudover er der yderligere regler for hvordan man må finde spillere samt personale. Det skal nemlig være så realistisk som overhovedet muligt, hvilket betyder at alt personale skal finde via jobopslag, og vi kan altså ikke bare gå ud og signe den bedste træner fra starten af, inden andre tager ham. Der er ikke nogen regler for om vi kan sætte sportsdirektøren til at hjælpe – både med køb af spillere og signing af personale. Personale må have alle nationaliteter, hvor spillerne skal være engelsk statsborger. Har de yderligere en nationalitet er dette okay, så længe de ikke har spillet en gældende A-landskamp for den anden nationalitet.

Af spillere må vi selv kigge os omkring i Premier League og KUN Premier League. Der er ikke noget med at bruge spillersøgning til noget som helst overhovedet. Øvrige spillere skal derimod findes igennem klubbens talentspejdere, som vi selvfølgelig må sende hen hvor vi har lyst – vi må dog ikke sende dem til en specifik klub, for at finde en ønsket spiller.

Udgangspunkt:

Når nu vi sidder med hvert vores save, var det vigtigt at vi startede med samme udgangspunkt for vores saves. Det betød at vi fik lavet nogle grundregler omkring savet. Disse er følgende:

- Når man opretter sig som manager i spillet må man have højeste trænerlicens samt være tidligere fodboldspiller på højeste internationale niveau – alder, køn og placering af egenskaber er op til hver manager
- Der spilles med nyeste officielle database uden ændringer eller tilføjelse af øvrige input
- Der må ikke bruges editor af nogen art, hverken in-game eller inden
- Der må ikke benyttes downloadede taktikker

- Ligaer der medtages er, udover alle divisioner i England, den øverste liga i følgende lande (for konkurrencen i Champions Leagues skyld):
 Danmark
 Frankrig
 Tyskland
 Spanien
 Italien

- Derudover er der tilføjet følgende lande grundet geografisk placering i forhold til England:
 Irland
 Nordirland
 Skotland
 Wales

Nu er der så bare at komme i gang – Må den bedste manager vinde!



Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 31 Mar 2018, 11:32
Trofæer med rent engelsk hold

Broen:

Trofæer:
Premier League:
FA-Cup:
Carabao Cup:
Community Shield:
Champions League:
Super Cup:
VM for Klubhold:


Boxx:

Trofæer:
Premier League:
FA-Cup:
Carabao Cup:
Community Shield:
Champions League:
Super Cup:


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: HulkOmaniA 31 Mar 2018, 11:43
bliver en spændende blog gutter! ser frem til at følge med i jeres kamp mod hinanden! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Chul 31 Mar 2018, 12:47
Har aldrig prøvet multiplayer-delen i FM, da jeg tænker, det tager EKSTREMT lang tid?
Held og lykke, især til United ;)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 31 Mar 2018, 12:49
Citat af: Chul 31 Mar 2018, 12:47
Har aldrig prøvet multiplayer-delen i FM, da jeg tænker, det tager EKSTREMT lang tid?
Held og lykke, især til United ;)


Vi kommer ikke til at spille multi-player, da min PC ikke kan håndtere det, så det er på challenge-niveau, hvor vi spiller hvert vores save, og sammenholder engang imellem. :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 31 Mar 2018, 12:50
Citat af: Broen13 31 Mar 2018, 12:49
Vi kommer ikke til at spille multi-player, da min PC ikke kan håndtere det, så det er på challenge-niveau, hvor vi spiller hvert vores save, og sammenholder engang imellem. :)


Jeg har jo sagt til dig du skal købe en ny! :p


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 31 Mar 2018, 12:52
Citat af: Boxx 31 Mar 2018, 12:50
Jeg har jo sagt til dig du skal købe en ny! :p


Jo jo, men man tjener jo ikke noget på at skrive om FM!! :P
Citat af: Chul 31 Mar 2018, 12:47
Held og lykke, især til United ;)


Og TAK selvfølgelig! Jeg satser også på jeg skal trække mig ud som sejrherre! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Chul 31 Mar 2018, 12:54
Ah ok. Havde været sjovt med en heads up.


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 31 Mar 2018, 12:56
Citat af: Chul 31 Mar 2018, 12:54
Ah ok. Havde været sjovt med en heads up.


Var også den oprindelige tanke - men det kommer bare til at kræve enorm meget tilrettelæggelse af tid, og når vi begge skal arbejde ved siden af og aftaler, og så Broens olding af en pc :)
Citat af: Broen13 31 Mar 2018, 12:52
Og TAK selvfølgelig! Jeg satser også på jeg skal trække mig ud som sejrherre! :D


Du var ellers tæt på at indrømme at mine FM skills var dig overlegen i går aftes ! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 31 Mar 2018, 12:57
Citat af: Boxx 31 Mar 2018, 12:56
Du var ellers tæt på at indrømme at mine FM skills var dig overlegen i går aftes ! :D


Arh, du må have misforstået noget!! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Forlan 31 Mar 2018, 13:34
Der er 7 mulige trofæer at hente i en sæson... Har I ikke glemt Super Cuppen... Eller har jeg misset det sted at I skriver at den er uvæsentlig...?


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 31 Mar 2018, 13:48
Citat af: Forlan 31 Mar 2018, 13:34
Der er 7 mulige trofæer at hente i en sæson... Har I ikke glemt Super Cuppen... Eller har jeg misset det sted at I skriver at den er uvæsentlig...?


Du har ret - den har vi ikke fået med - den skal selvfølgelig også være der! Det får Boxx lige tilføjet ved lejlighed! :) Godt der er nogen der nærlæser hvad vi skriver! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 01 Apr 2018, 11:08
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


1| Trupgennemgang
I dette indlæg vil jeg gerne gennemgå truppen. Specielt vil jeg kigge på de engelske spillere og forsøge at finde ud af hvor jeg skal finde forstærkninger på længere sigt. Derfor vil jeg ikke inkludere spillere der ikke har engelsk nationalitet, og spillere jeg vurderer der ikke har en plads på sigt grundet manglende talent, bliver heller ikke medtaget. Det skal dog pointeres, at selvom spilleren ikke er medtaget i her, betyder ikke at jeg ikke vil anvende ham. Cameron Carter-Vickers er et godt eksempel. Indtil jeg får bygget et centralt forsvar op, kommer han til at være i truppen og spille. Måske kan jeg sælge ham for en pæn slat penge, som de engelske indkøb nok kommer til at kræve.

Det står klart at Tottenham har et rigtig spændende trup bestående af nogle engelske stjerne, hvor Harry Kany og Dele Alli er de største. Derudover er der fine spillere på begge backs samt inde centralt på midtbanen. Men for nærmere overblik, går jeg de forskellige områder igennem en for en.

Målmand:
Spillere: Ingen

Dette områder bliver et hvor der skal findes engelske spillere. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen førsteholds spillere i truppen der kan stå på mål, udover Lloris og Vorm som desværre ikke er englændere. Kigges der ned igennem rækkerne er der nogle enkelte talenter, men det er et enormt spørgsmålstegn om de overhovedet bliver klar. Desuden bliver de nok låst fra andre landshold først, fordi deres primære nationalitet ikke er englændere. På sigt skal der købes enten en førsteholds målmand, eller et talent som kan lære bag Lloris.

Forsvar:
Spillere: Kieran Trippier (https://i.imgur.com/a0zBaGO.png), Kyle Walker-Peters (https://i.imgur.com/el7lGzp.png), Danny Rose (https://i.imgur.com/7wVtrhN.png), Connor Ogilvie (https://i.imgur.com/AIBzbEZ.png), Anton Walkes (https://i.imgur.com/gbNbpv5.png), Japhet Tanganga (https://i.imgur.com/3ppVkQN.png)

Forsvaret er dog noget mere positivt end målmandsposten. Specielt er jeg dækket godt ind på backs i fremtiden. Ben Davies tæller ikke med, fordi han ikke har engelsk nationalitet. Det betyder at jeg skal finde en fremtidig venstre back, der kan lære bag Rose i første omgang. Når Danny kommer fri fra skade bliver han højst sandsynlig mit førstevalg, hvorefter Ben Davies må forlade klubben. Højre back er dækket ind igennem Trippier og KWP, der med sin unge alder og talent allerede nu bliver en rotationsspiller.
Centralt er der dog nogle større problemer. Eric Dier kunne spille der, men hans bedste plads er på midtbanen, og der forbliver han fremadrettet. Hverken Ogilvie eller Walkes er centrale forsvarsspillere af natur, derfor kommer jeg til at investere en del i denne position fremadrettet. Det eneste habile talent jeg syntes jeg har på pladsen er Tanganga. Måske kan jeg få gjort ham til noget inden congo snupper ham fra mig. Desværre er Cameron Carter-Vickers amerikaner og bundet til det landshold, så ham kan jeg desværre ikke bruge til målet.

Midtbane:
Spillere: Eric Dier, (https://i.imgur.com/3qwW91P.png) Harry Winks (https://i.imgur.com/jOGword.png), Dele Alli (https://i.imgur.com/o3y0cLQ.png), Tashan Oakley-Boothe (TOB) (https://i.imgur.com/zR5eJCe.png), Joshua Onomah (https://i.imgur.com/2rXvFn4.png), Keanan Bennetts, (https://i.imgur.com/oY0sSLT.png) Samuel Shashoua (https://i.imgur.com/0lvXeGS.png), Marcus Edwards (https://i.imgur.com/oAx6yIC.png), Oliver Skipp (https://i.imgur.com/kQTOabe.png), Luke Amos (https://i.imgur.com/g1n8M5s.png)

Trekløveren af Dier, Winks og Alli betyder at Tottenham er centralt sat op i fremtiden. De er alle sammen unge og vil få en vigtig rolle fremadrettet. Bag ved dem er de største talenter Onoah og Edwards, som er er lejet ud i første sæson, men nok kommer til at florere i truppen derefter. TOB har enormt talent og vil på sigt forhåbentlig blive en dygtig spiller. Derefter begynder det at halte lidt. Der er spændende spillere at holde øje med, Shashoua er en af dem. Generelt for denne del af truppen er at det er primært offensivt kræfterne ligger. Hvis Dier fjernes (måske Winks) er langt de fleste kanter eller kreatører. Oliver Skipp og Luke Amos kan måske blive til noget defensivt, men det må tiden vise. Amos er i øvrigt nigeriansk på nuværende tidspunkt men ikke låst til landsholdet, så derfor kan han være med endnu. Af fremtidige planer vil kanter nok være på sin plads, samt en defensiv makker til Dier.

Angrebet:
Spillere: Harry Kane, (https://i.imgur.com/XbEprra.png) Kazaiah Sterling (https://i.imgur.com/CgN46Yi.png), Shayon Harrison (https://i.imgur.com/D5UQOwB.png), Rodel Richards (https://i.imgur.com/fBhjV3h.png)

Den helt store stjerne i Tottenham er Kane. En fænomenal angriber der forhåbentlig har mange år og mål i sig endnu. Ingen tvivl om at han bliver vigtig fremadrettet. Bag ham er dog et andet spørgsmål. I truppen er jo Llorente og Janssen, men de er jo ikke englændere så farvel. Der er nogle enkelte talenter i truppen, og specielt Sterling bliver spænende at følge. Harrison og Richards har noget længere vej, men måske kan de bevise de hører med. Jeg forventer dog at gå ud og finde en angriber mere, hvis ikke Sterling beviser sig at bare blive vild!




Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 01 Apr 2018, 16:04
[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

INTRO
Dette bliver så mit bud på denne nationaliseringschallenge, som Boxx og jeg begiver os ud på sammen og imod hinanden. Reglerne er jo beskrevet ovenfor, så dette bliver en gennemgang af truppen som jeg ser den, og hvilke spillere jeg forventer skal tage det store slæb i min færd mod store sejre og pokaler i stride strømme. Større introduktion til klubben er vidst overflødig, og årsagen til klubvalget ligger i, at Boxx og jeg jo hver især står i spidsen for vores absolutte helte.

For mit vedkommende skyldes denne livslange loyalitet for en klub udelukkende én person – David Beckham. Uden ham i United er det ikke sikkert at jeg ville have holdt med dem den dag i dag. Derfor er det også meget naturligt at min del af denne blog er inspireret af den periode, hvor Becks slog igennem og blev en del af denne store klub – Class of 92. Så vidt muligt skal jeg forsøge at gennemføre denne challenge med så mange egne talenter som muligt, idet reglerne har gjort det en smule vanskeligt at finde gode spillere at tilføre til truppen, og dem jeg kan finde er meget dyre, og næsten umulige at få til at skifte. Jeg har selvfølgelig øje på Boxx’ to guldfugle i Dele Alli og Harry Kane, men jeg må også være realistisk og forvente at det bliver svært at lokke Tottenham til at sælge.

TRUPPEN ANNO 30. JUNI 2017

Derfor vil jeg i første omgang koncentrere mig om de spillere der allerede er i klubben, og det er det udgangspunkt jeg tager i dette indlæg.

Den trup jeg forventer at starte ud med, ser nogenlunde således ud:
[float=left][img ]https://i.imgur.com/WHkRLFW.png?1[/img][/float]
Det er klart at der er flere steder som bliver svært at finde en fuldgod erstatning for de nuværende spillere – her tænker jeg selvfølgelig meget specifikt på målmandsposten, hvor jeg skal ud og have fundet en klassemålmand, hvis ikke Dean Henderson, som er udlejet, kan blive en god målmand for mig – det bliver nok en af de sidste handler jeg kommer til at foretage.

Derimod føler jeg mig ret godt dækket ind i midterforsvaret, hvor jeg forventer at Chris Smalling og Phil Jones skal husere fra nu af og fremover. Derfor har jeg også gjort Jones til viceanfører, og jeg forventer han overtager armbåndet når Carrick går på pension. Til den tid træder Smalling ind som viceanfører. Udover disse to har Axel Tuanzebe også en mulighed for at blive til noget stort, så jeg er fortrøstningsfuld om disse pladser.

På venstre back får Luke Shaw – modsat virkeligheden - muligheden for at vise at han skal blive, og jeg håber ikke der er behov for udskiftning her, såfremt han kan holde sig ude af de værste skader.

På midten satser jeg på at McTominay ikke vælger Skotland, som i virkeligheden, og så håber jeg på at Lingard, Rashford og Angel Gomes kan styre min offensiv med hård hånd i fremtiden.

Min trup ser på nuværende tidspunkt ud som vist, men jeg forventer at der sker flere salg i første transfervindue, og måske endda en transfer eller to ind i førsteholdstruppen, hvis jeg kan overbevise de rigtige spillere om at et skifte til Old Trafford er en god ide.

Der er interesse for flere af spillerne, og jeg tror jeg vil satse på at udnytte denne, hvis jeg ikke føler at truppen bliver alt for tynd på de positioner.

Jeg forventer at vi skal spille en offensiv gang fodbold med masser af fart på toppen, så jeg skal have fundet ud af hvordan jeg får både Rashford, Martial, Alexis og Lingard til at præstere på samme tid. På sigt er det selvsagt kun Rashford og Lingard jeg skal bruge.

Til slut vil jeg lige tilføje at jeg ALDRIG, som i nogensinde i FM's historie, har haft et godt save med hjerteklubben, så jeg er spændt på om det kan blive denne gang, eller jeg må give op efter at være blevet fyret allerede inden første sæson slutter - lige nu glæder jeg mig dog blot til at komme i gang!


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 08 Apr 2018, 19:21
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


2| Første omgang af talenter
For det første vil jeg lige undskylde det tidsrum, der har været imellem updates. Jeg har forberedt mig på jobsamtale, og har derfor ikke haft tiden, hvilket har skubbet Broen ud i at må vente med at holde jer opdateret. Men nok om det – lad os se på hvordan situationen er!

En af de vigtigste elementer i denne her challenge, er i min optik når talenter kommer ind. Godtnok kan vi gå ud og købe, men hvis man skal betale en 700-800 mil for en Josh Tymon som fremtidig venstreback, så kan det godt gå hen og blive dyrt. Derfor er talenterne vigtige – kommer der noget ind man kan benytte sig af fremadrettet? For mit vedkommende, så ja det gjorde der helt sikkert.

Jeg vil ikke gå dem alle igennem fordi jeg også har andet jeg vil fortælle, men der er et par enkelte jeg vil fremhæve:
[float=left](https://i.imgur.com/jvuKYoa.png?1)[/float]
Matthew Ball: (https://i.imgur.com/pt8mgYG.png)
Den unge målmand for en enormt vigtig rolle i fremtiden. Som 15 årig målmand er talentet tydeligt, foruden en rigtig fin personlighed skal en læremester som Lloris nok få en del ud af ham. Det var virkelig vigtigt, fordi jeg ellers skulle ud og lede efter en målmand. Det er alt for tidligt at vurdere om jeg ikke skal købe en starter, fordi der er år endnu. Situationen er helt klart bedre end den var før.

Shaquille Cox: (https://i.imgur.com/I1r9LoP.png)
En spændende kandidat til rotation på højreback pladsen. En ung gut der har et rigtig fint talent. Med Kieran Trippier lidt oppe i alderen, er det fint at have en ekstra ung back udover Kyle Walker-Peters at kunne benytte fremadrettet. Der er nogle år indtil han måske bliver klar, men det skal nok lykkes

Jake Rodber: (https://i.imgur.com/cPaUy4F.png)
Den helt klar største talent i årets kuld. En ung kantspiller, der allerede nu kan lave larm mod spillere ældre end ham. Jeg har rigtig fine forventninger til knægten der er mit bud på en spiller der kan blive til noget. Som 16 årig, er han dog en rigtig fin spiller. Jeg havde ingen engelske kanter jeg forventede mig ret meget af, men det har jeg nu![float=right]Ligastilling
1. Manchester City - 67
2. Tottenham Hortspurs - 65
3. Manchester United - 58
4. Chelsea - 57
5. Arsenal - 56
6. Liverpool - 54
7. Watford - 50
8. Bournemouth - 37
9. Newcastle - 37
10. Southampton - 35
11. Huddersfield - 35
12. West Brom - 33
13. Brighton - 32
14. West Ham - 27
15. Leicester - 27
16. Crystal Palace - 24
17. Swansea - 24
18. Stoke - 23
19. Everton - 22
20. Burnley - 16 [/float]

Udover talenter, er vi også godt i gang med sæsonen. Det tog noget tid, men taktikken er efterhånden faldt på plads og jeg er et godt bud på en kommende ligavinder. Efter 28 kampe er toppen ikke helt så tæt som den har været, hvor City og Spurs er stukket afsted med hhv. 67 og 65 point. På et tidspunkt var et enkelt nederlag nok til at sende dig ud af top 6. Udover at være gået videre i CL, fra en pulje med Dortmund, Olympiakos og RB Salzburg, er der ikke så meget at juble over. Jeg trak nemlig At. Madrid, der ligner en vinder i det spanske. De er ihvertfald 1'er med 2 point til Real Madrid. Af diverse cups er jeg stadig med i FA. Jeg trak Chelsea i Carabao som jeg ikke kom forbi. De gik sidenhen hen og vandt trofæet, hvilket virkelig gik mig på fordi de slog Middlesbrough i finalen - et hold jeg har meget tilovers for.

Det denne sæson skulle bruges til var at finde ud af hvem af de bærende engelske kræfter jeg kunne regne med. Dier har været svingende, og jeg bliver nok nød til at kigge efter en rotationsspiller der kan presse ham defensivt. Kane har opført sig som Kane nu engang gør. Alli er også kommet i gang efter en sløv sæsonstart. Jeg troede Danny Rose var min fremtidige back, men noget tyder på det ikke bliver tilfældet. Ikke fordi han ikke har leveret, men han har KONSTANT været et bøvl i omklædningsrummet. Først forlangte han mere spilletid, og han var lige kommet tilbage fra skade. Derefter ny kontrakt, som han blankt afvist. Så ville han sælges og skiftede kort efter mening, for så igen senere at bede om ny kontrakt og gud hjælpe mig for så at afvise den blankt. Nu er han igen på salgslisten. Jeg har fået nok! Farvel Rose! Pengene kan bruges til at finde en erstatning!

Nu glæder jeg mig til at sæsonen er ovre så jeg kan begynde at skifte rundt i førsteholds truppen!






Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 08 Apr 2018, 19:27
[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

FØRSTE HALVÅR
Så kom jeg igennem det første halvår og de to transfervinduer, og nu er det tid til en status fra det nordlige England.

OPSTARTSVANSKELLIGHEDER

Vi er startet med at have lidt svingende resultater, men heldigvis ikke en masse nederlag – vores største problem har været at vi ikke kan lukke kampene, så vi spiller en del uafgjorte kampe, som jeg helst så vi vandt. Dertil skal dog retfærdigvis siges at jeg har vaklet lidt mellem det taktiske oplæg, da jeg jo gerne vil have så mange af mine offensive spillere med, men også bliver nødt til at tænke på den defensive organisation. Det har betydet at jeg har spillet 4-2-3-1, 4-3-3, 4-5-1, 4-1-1-4, men er nu endt med en 4-4-2 diamant. Det har desværre betydet at mange af de offensive spillere ikke får så meget spilletid, men jeg satser på at ændre denne tilgang til næste sæson, når jeg har lidt mere mulighed for at præge min trup.

FREMHÆVEDE RESULTATER

Af nævneværdige resultater indtil nu er der et par stykker jeg lige vil fremhæve. Først og fremmest så er første titel på CV’et i hus – en sen 1-0 sejr (95’ min – Chris Smalling) over Real Madrid i Super Cuppen (https://i.imgur.com/c4LPzlr.png), efter en meget lige kamp hvor vi delte procenterne imellem os og begge hold havde 12 skud mod mål.

Første kamp i Premier League var på udebane på Anfield Road, og det skulle blive en seværdig kamp – vi tabte 5-4 – så var vi ligesom i gang!

Af vigtige resultater i PL vil jeg fremhæve 1-0 sejren over Manchester City efter selvmål af Ilkay Gündogan i syvende spilminut, på et tidspunkt hvor City havde spillet 9 kampe uden at tabe. Vores sejr over dem betød at de ikke kunne holde momentum, og i skrivende stund ligger de ned som nummer 5. Herudover er vores udebanesejr over Tottenham på 2-1 også ret vigtig for mig i dette save, når nu det er selvsamme Tottenham jeg kæmper imod i challengen!

Sidst men ikke mindst bliver jeg nødt til at fremhæve et resultat fra CL. Vi blev trukket ud sammen med Anderlecht, Leipzig og Barcelona, og hjemmekampen mod sidstnævnte skulle gå hen og blive historisk. Årsagen til dette var at der blev scoret hele 12 mål i kampen, heraf fire af netop tilbagevendte Zlatan! Vi fulgtes ad indtil pausen hvor der stod 4-3 og Barca fik udlignet umiddelbart efter pausen. Men så så vi os ikke tilbage derfra og vandt kampen 8-4! (https://i.imgur.com/2224TON.jpg) Jeg har aldrig oplevet noget lignende mellem to så store klubber, så jeg blev ret så overrasket over at det kunne blive ved!

PRÆSTATIONER I DIVERSE TURNERINGER

Carabao Cup: Vi er i finalen mod Tottenham, efter at have slået Liverpool ud i semifinalen med en samlet 5-0 sejr over to kampe.
FA Cup: Vi er i femte runde mod Watford, efter at have slået Fulham og Shrewsbury ud.
Europæiske Super Cup: Blev som tidligere nævnt vundet over Real Madrid
Champions League: Vi er gået videre fra vores pulje som nummer 1 (https://i.imgur.com/32LcYST.png), og nu er vi så blevet parret op mod PSG, efter at Barcelona på mystisk vis (læs: SønderjyskE) tabte 1-0 på hjemmebane til Leipzig og derfor skal møde mindre mægtige Shakhtar Donetsk.
Premier League: Som sagt havde vi lidt opstartsvanskelligheder (https://i.imgur.com/wOjvPqe.png), men vi har efterhånden fået bedre styr på taktikken og er på nuværende tidspunkt ubesejrede i ti kampe i træk (hvilket gav en titel som månedens manager i Januar). Det rækker til en førsteplads (https://i.imgur.com/P84gxDT.png) efter at vi i sidste kamp hoppede over Chelsea da vi vandt over Watford, og de spillede uafgjort med West Brom.

TRANSFERVINDUER

Nu til det spændende (synes jeg selv) – vi har jo opstillet nogle regler for hvordan vi skal agere på transfermarkedet, og det giver nogle udfordringer for en klub som Manchester United, som konstant er linket sammen med diverse store spillere. Da det er en nationaliseringschallenge, så giver det jo ikke meget mening at hente spillere af anden nationalitet end engelsk. Når vi derudover skal holde os til spillere under 21 i første sæson, er det altså de færreste spillere der kan gå direkte ind og forstærke truppen som den så ud i foregående indlæg fra min side. Det er dog alligevel lykkedes med en enkelt spiller og det en spiller som kommer til at blive en del af grundstammen i klubben i lang tid fremover! (https://i.imgur.com/uABTVdQ.png) Handlen kom i hus efter at jeg bød på ham, fik afvist mit bud, og han blev utilfreds over det – ellers havde jeg aldrig kunne hente ham til den pris.

Derudover er der hentet et par enkelte spillere i første transfervindue, og så har jeg hentet Ryan Sessegnon i vintertransfervinduet, efter at mine talentspejdere endelig fik øje på ham!

Der har selvsagt også været et par afgange – ikke på grund af økonomien, men fordi jeg simpelthen ikke skal bruge spillerne mere – og første væsentlige mand ude af vagten blev Juan Mata, som gerne ville sidde på bænken i Real Madrid. Daley Blind er min absolutte hadespiller, så han blev sendt til Stoke, som hellere end gerne ville betale prisen for ham. Matteo Darmian er tilovers, idet jeg hellere bruger Ashley Young, Luke Shaw, Joe Riley og Antonio Valencia, så da AC Milan bød hans værdi slog jeg til. Sidste spiller der nåede at forlade klubben i denne sæson var Marcos Rojo (som jeg ellers godt kan lide), da han gerne ville til Kina og tjene penge til familien – jeg skal ikke bruge ham på sigt, så det gav god mening at få gode penge for ham nu, med tanke på hvem jeg ellers har til rådighed i midterforsvaret.

SAMLET TANSFEROVERSIGT (https://i.imgur.com/mkhg2rZ.png)

Det var vidst alt fra mig i denne omgang – Jeg vender tilbage efter sæsonen er slut! (Mine regens kommer i næste indlæg, da jeg har delt det lidt anderledes op end Boxx)



Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 08 Apr 2018, 20:55
Eftersom jeg lige har tabt en kamp 4 - 3 på udebane til Arsenal, har jeg besluttet mig for at stoppe med at spille FM for altid. Et spil der er så urealistisk siger mig intet mere, og jeg magter det ikke!... Så tror nok Broen bliver vinder af denne Challenge. Tillykke :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: jepze 09 Apr 2018, 19:44
Dette lyder som et fantastisk koncept, som jeg også selv ville kunne være med til, hvis jeg nu var blevet inviteret. Håber lidt på at Boxx tager den, da han nok har den mest spændende engelske trup :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 10 Apr 2018, 10:01
Tak for støtten! :) Jeg går bestemt også efter sejren


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 10 Apr 2018, 13:33
Citat af: Boxx 10 Apr 2018, 10:01
Tak for støtten! :) Jeg går bestemt også efter sejren


Haha! :D Du har allerede givet op én gang - det kommer ikke til at ske! :D Jeg køber bare din trup! :P


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 10 Apr 2018, 13:48
Citat af: Broen13 10 Apr 2018, 13:33
Haha! :D Du har allerede givet op én gang - det kommer ikke til at ske! :D Jeg køber bare din trup! :P


Jeg vil faktisk hellere tabe til Arsenal med Spurs, end jeg lader dig få sejren over mig!  :c: Jeg giver aldrig op!


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 10 Apr 2018, 14:25
Haha! Jeg må le!.. .  :f:


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 17 Apr 2018, 11:33
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


2|Afslutning af første sæson
Den første sæson er netop overstået, og en sæson der længe lignede det skulle blive en enorm succes faldt lidt af på den undervejs, men ente alligevel ganske fint syntes jeg.

Transferaktivitet

Engelske talenter har vist sig ufatteligt dyre at købe. Derfor har der ikke været nogen som helst transferaktivitet i hverken sommeren eller vinteren. Jeg har forsøgt at skille mig af med et par spillere som var utilfredse og andre som jeg ikke brugte, men der var ingen bud, så de måtte forblive i Tottenham et halvt år mere.

I det kommende sommer vindue forventer jeg at gå ret amok hvad indkøb angår. Dette skyldes nogle af de hold der rykkede ned – men lidt mere om det senere. Det jeg forventer at hente er talenter på diverse positioner. Jeg må nu købe spillere op til 23 år gamle og jeg mangler engelske talenter hist og her, specielt i forsvaret og på målmandsposten. Så jeg forventer stærkt at der kommer til at ske handler hen over sommeren, både af spillere der smutter men bestemt også nogen der kommer ind.


Opsummering af sæsonen

Sæsonen startede rigtig fint. Som i kan se var jeg aldrig langt væk fra toppen, (https://i.imgur.com/b9TZO8i.png) hvilket gjorde titelkampen ufatteligt spændende (jeg er den blå linje). Netop det at jeg ikke var langt væk fra toppen var en af hovedårsager til jeg kunne holde spillerne tilfredse. At have chancen for at vinde titlen så ud til at være motiverende. Og netop at vinde, det gjorde jeg! (https://i.imgur.com/Rm9iL9M.png) Det holdte utroligt tæt helt til slut og jeg kan derfor kalde mig selv engelske mestre anno 2017/18 afgjort på målforskel over City. Det gjorde mig til Årets manager!

Det endte da også med at blive det eneste der kunne fejres, eftersom lodtrækningerne i diverse turneringer ikke var at prale med, hvilket betød jeg røg ud i alle de forskellige turneringer, undtagen titelkampen i England.

Af spillere der har leveret, (https://i.imgur.com/f3Aq3sZ.png) har det primært været offensivt, og her kan man ikke komme udenom Kane. Med 41 mål og 9 assists på tværs af alle turneringer var der ingen tvivl om hvem der førte holdet fremad. Det gjorde også at han gjorde rent bord hvad priserne i England angår. Dele Alli leverede også varen med 13 mål og 15 på tværs af turneringer efterfulgt af Son Heung Min med 16 og 10. Eriksen spillede ikke optimalt, men sluttede alligevel med 6 mål og 13 assists. Som i kan se var det helt klart min offensiv der trak overskrifter!


Præstationer i diverse turneringer

Carabao Cup: Røg ud i fjerde runde til Chelsea med cifrene 3 – 1. Turneringen blev vundet af Arsenal.
FA cup: Man Utd blev endestationen i semifinalen med en sejr på 0 – 1. Turneringen blev vundet af Bournemouth.
Champions League: Gik sikkert videre fra gruppen (https://i.imgur.com/EttUahh.png), der bestod af Dortmund, Olympiakos og FC RB Salzburg. Trak Atletico Madrid i første knockout runde og måtte vinke farvel til trofæet med de store ører efter et samlet nederlag på 3 – 2. Turneringen blev vundet af PSG
Premier League: Efter en periode med svingende resultater i marts/april, fandt mit hold formen da de sidste store kampe mod top 6 rullede ind. Det betød at jeg stille og roligt hentede ind på City, som havde et godt forspring og med held og hjælp fra Liverpool og Newcastle, kan Tottenham kalde sig Engelske Mestre anno 2017/18


Fremtidsplaner

Jeg går et spændende transfervindue i møde, specielt taget nedrykkerne i betragtning. Everton, Stoke og Burnley formåede ikke at blive oppe, og specielt Everton har spændende spillere jeg gerne vil have fat i. Stoke har også et par muligheder og taget i betragtning de er rykket ned, forventer jeg at prisen dropper signifikant på nogle af spillerne. Det er specielt her jeg håber på at kunne hente et par engelske spillere til førsteholds truppen.

Ellers er mine planer at finde en taktik jeg vil ligge mig fast på. Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg vil spille, men har et par interessante idéer med opstillinger og roller osv. Det regner jeg med at fortælle mere om i næste oplæg. Jeg står samtidig også overfor en masse kontraktforhandlinger med de bærende engelske kræfter så det bliver også spændende om jeg formår at holde på dem alle og gøre dem tilfredse med tilværelsen. Derudover rykker jeg jo ind på et nyt stadion, som helt sikkert også bliver spændende.

Alt i alt en godkendt sæson, som sikrer jeg går en spændende fremtid i møde med Tottenham Hotspurs.






Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 17 Apr 2018, 18:01
[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

SLUT PÅ SÆSONEN
Ja som overskriften siger, så er vi nået til slutningen på sæsonen og det er igen tid til lige at give en lille rundtur i det nordlige England.

YOUTH INTAKE

Men inden vi kommer så langt skal vi lige omkring første akademihold og hvad der egentlig kom ud af det. Lad mig først lige sige, at jeg er meget lidt imponeret af det som en stor klub som Manchester United tilsyneladende kan levere, for der var langt imellem de gode spillere, og derfor har det for mig været lidt svært at finde de tre jeg mener måske kan blive til noget. Men jeg gør forsøget (til de skarpe så er screenshots taget lidt senere, idet jeg glemte at få lavet dem da jeg modtog spillerne):

Jon Scott (https://i.imgur.com/GV9xpA2.png) var umiddelbart den første jeg tænkte jeg kunne bruge til noget i fremtiden. Med gode egenskaber i tackling, hovedstød, markering og fysik, tror jeg han kan udvikles til at blive en fornuftig midterforsvarer. Han er ikke topklasse, og hans to gule og en sorte stjerne er nok en meget god indikator for hvad han kan blive til.

Dan Holmes (https://i.imgur.com/WsFEIMH.png) er en fornuftig keeper, som - med en enkelt gul stjerne mere end Jon Scott – jeg satser på kan blive en god målmand for klubben. Jeg vil forsøge at udvikle ham i klubben, og have De Gea til at give ham lidt tips og råd – jeg tror på han måske kan være fremtiden for Manchester United, dog uden at være prangende, hvor især hans fysik lader meget tilbage at ønske.

Danny Roberts (https://i.imgur.com/jDt77Lu.png?1) er den sidste jeg vil tage fat i denne gang, og her er jeg til forskel for ovenstående to spillere væsentligt mere begejstret. Danny er meget snart klar til at rykke ind i førsteholdstruppen, hvor han skal suge til sig af erfaringer fra de bærende kræfter.

EN TÆT SIDSTE RUNDE

Nåh – nu til sæsonens udfald. Siden sidst har vi mere eller mindre været på top af tabellen i Premier League, men lidt gummiben i de sidste kampe skulle gøre at der blev større tvivl om hvem der skulle tage trofæet. Først i den sidste spillerunde blev det afgjort hvem der blev mestre hvor alle topholdene gjorde deres for at øge spændingen til sidste minut. På papiret havde vi absolut den værst tænkelige udfordring, hvor vi skulle møde et Chelsea-hold i fremgang, og så endda på udebane. Både Liverpool og Arsenal kunne nå at tage trofæet fra os, med henholdsvis 2 og 1 point op til os, så skulle vi ikke være dygtige nok til at tage alle tre point, så var der stor sandsynlighed for at vi ikke skulle blive mestre.

Der skulle gå blot 4 minutter og så var Liverpool på sejrskurs – Roberto Firmino havde nettet på Anfield Road hjemme mod Southampton, som intet havde at spille for midt i tabellen. Så var vi under pres fra starten.

Så heldigvis, efter 36 minutter fik Alexis scoret og vi var igen nummer 1, og jeg kunne begynde at øjne ligasejren i det fjerne.

Vi gik til pause med en snæver føring – allerede nedrykkede Burnley havde holdt Arsenal hen på hjemmebane, og Liverpool var altså foran, hvilket på nuværende tidspunkt var ligegyldigt, idet vi inden kampen havde to point ned til dem på tredjepladsen.

Jeg sagde til spillerne at de skulle gå ud og sikre at vi ikke blev selvtilfredse, men det var som om at de ikke havde hørt efter, for Chelsea havde overtaget, hvilket resulterede i at Morata efter 69 minutter fik udlignet. Nu havde vi travlt! Alt blev sendt frem, vi spillede med fire angribere og Pogba på den offensive midt. Jeg kunne ikke gøre så meget mere nu, andet end vente og se hvordan holdet klarede den. Men tiden gik.. 80 minutter, 83, 84, 85.. Og så, i det 88’ende minut var det slut.. FOR LIVERPOOL!! Paul Pogba dukkede op uden for feltet efter et hjørnespark, og bragede bolden i netmaskerne til en ny føring til os! Nu skulle alt sikres, vi pakkede holdet ned, Dele, Pogba og Matic på den defensive midt, og Rashford og Martial trukket tilbage på den offensive midt igen. Kontra-mode og tidsudtrækning blev recepten, og det var lige hvad der skulle til, for vi endte med at tage fra Stamford Bridge med en 2-1 sejr, og Premier League pokalen pakket i bussen hjem til Manchester (så vi står ikke tilbage for Boxx)!! :D

Burnley fik et point ekstra med sig ned i Championship efter 0-0 mod Arsenal og Liverpool måtte nøjes med sølvmedaljer og en 1-0 sejr over Southampton, som allerede var gået på sommerferie.

FREMHÆVEDE RESULTATER

Udover kampen mod Chelsea i sidste spillerunde, har der også i denne omgang været et par kampe, jeg synes jeg vil dele. Det første (og andet) er vores CL-opgør mod Paris, som vi havde trukket efter gruppespillet. Vi startede ude og pakkede os – Mourinho-style, og det virkede – 2-0 og et godt udgangspunkt for hjemmekampen. De to mål sat ind af en blændende Ander Herrera, som virkelig viste at han er en fantastisk felt-til-felt midtbanespiller. Kampen på Old Trafford endte 1-1 efter samme opskrift, og på den måde stækker man altså Mbappe og Neymar, som spillede som en pose nødder i begge kampe.

Derudover vil jeg fremhæve vores generelle indsats mod de øvrige top-6 hold. Det eneste hold vi tabte til af disse i sæsonen var Liverpool i den første kamp, hvilket helt sikkert var medvirkende til vores gode sæson. Vi spillede uafgjort med Chelsea og Manchester City en gang hver, og to gange mod Arsenal, og alle andre kampe er vundet for vores vedkommende, så det kan jeg kun være tilfreds med – endnu engang vil jeg fremhæve Mourinho-tilgangen – den virker altså, selvom det måske ikke er seværdigt, og fansene er ligeglade, nu hvor vi har vundet ligaen!

PRÆSTATIONER I DIVERSE TURNERINGER

Carabao Cup: Vi tabte finalen til Tottenham, som på trods af neutral bane (eller…) på Wembley, havde mest at komme med. 0-2 i en kamp hvor vi aldrig rigtig var med.
FA Cup: Vi tabte finalen til Chelsea, efter forlænget spilletid, hvor vi bare ikke havde flere kræfter. 0-2 og færdigt arbejde.
Champions League: Semifinalen blev vores endestation, hvor Atletico Madrid skulle vise sig at være for stærke over to kampe. 0-0 i Manchester, og 1-4 i Madrid, hvor vi satsede alt til sidst (stillingen 2-1) og de fik to hurtige mål på grund af det.
Premier League: Nummer 1 jævnfør ovenstående. (https://i.imgur.com/oO5lGUm.png)

UDVALGTE SCREENSHOTS

Årets spiller (https://i.imgur.com/xrMHWod.png)
Årets unge spiller (https://i.imgur.com/sT0saYm.png)
Årets manager (https://i.imgur.com/8fGpyZl.png)
Årets hold (https://i.imgur.com/1CAooS3.png)
U23-ligaen (https://i.imgur.com/P37R7Uv.png)
Trupoversigt A-hold (https://i.imgur.com/EQInB9o.png)
Trupoversigt U23 (https://i.imgur.com/QjMjbM9.png)
Standardtaktik (https://i.imgur.com/ac7UXTdg.png)
”Mourinho-style” (https://i.imgur.com/mnRFAWr.png?1)

Nu går jagten så ind på et par forstærkninger til truppen, og lidt oprydning af truppen – de første transfers er på plads – mere om det senere!



Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 23 Apr 2018, 10:52
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


Vi er undervejs igen...
En spændene sæson er i gang igen, og vi har netop rundet jul. For mig var sidste sæson en der bare skulle overstås. Det var svært at finde de rigtige talenter at købe, og jeg endte derfor ikke med at lave noget. Mange af mine talenter var enten udlejet og ikke klar, så det var bare lige på uden så meget rotation mv. Nu er det anderledes. Jeg har talenter med i truppen, og rokerer jævnligt så de får masser af spilletid så jeg kan styrke deres udvikling. Der er desuden også blevet handlet, så nu føler jeg rigtig jeg er i gang med challengen.

Lidt af det taktiske:

Inden vi kommer til gennemgang af den halve sæson, så vil jeg lige snakke lidt taktisk – noget jeg føler jeg har forsømt. Jeg kan ikke rigtig give jer nogen opstilling fordi den er meget flydende, og meget forskellig. Det hele afhænger af min modstander og forventninger til kampen. Det vigtigste for mig har været at få gang i Dele Alli og Harry Kane. Derfor spiller de i deres foretrukne rolle – Skyggeangriber og komplet angriber. Det har betydet mit udgangspunkt for min taktik, er noget smal. (https://i.imgur.com/9dxDpPC.png)

Det er derimod en del variation jeg foretager mig. Generelt forsøger jeg at holde på bolden og anvende backs der kommer stormende frem. Det betyder også at jeg ikke nødvendigvis har behov for kanter. Hvis jeg derfor møder et hold hvor jeg forventer at blive presset lidt, så bliver backs mere tilbage og jeg spiller med 2 defensive midt/3 centrale forsvarspillere. Skal jeg fremad kan jeg derefter sætte kanter ind, samt rykke rundt på min centrale midtbane og tilføje flere kræfter fremadrettet. Det giver en rigtig stor fleksibilitet og variation i mine taktikker – hvilket har betydet ret mange af sådanne meddelelser (https://i.imgur.com/qXHg91y.png).


Denne frihed betyder rigtig meget, fordi jeg kan rotere mine spillere, foruden at lade modstanderen gætte hvad jeg stiller op i. Som regel hvis jeg spiller smalt dominerer jeg centralt, fordi jeg har mange personer derinde. Mine backs finder derfor rigtig god plads ude på kanterne til indlæg. I det store hele er jeg rigtig glad, fordi Kane bomber og Alli spiller rigtig godt :) Nu mangler jeg bare Eriksen.


Transferaktivitet

Der har været en ret kraftig aktivitet i Tottenham henover sommeren. Nogle spillere jeg ikke ville have mere blev solgt, mens et par jeg havde tænkt at sælge ikke kom væk, fordi der var ingen der ville have dem. Hele startskuddet til aktiviteten var da Toby Alderweireld kom og sagde han ville skifte til Monaco, for at få mere i løn, selvom jeg havde givet ham en bedre kontrakt. Da Monaco så valgte at smide 510 mil min vej, så stod Alderweireld med en ny klub – og mine egne aktiviteter (https://i.imgur.com/fr7dVLe.png) kunne gå i gang.

Det viser sig at engelske spillere er uhyggeligt dyre! Jeg skulle bruge en ny talentfuld venstreback, og havde udset mig Josh Tymon (https://i.imgur.com/q9Q5Kfh.png) fra Stoke. At knægten skulle koste 415 mil fra en nedrykket klub, var surt show men han er nu Tottenham spiller fra næste sæson. Jeg overvejer ligeledes at hente Luke Shaw fordi Danny Rose ikke rigtig kan finde ud af om han vil være i min klub eller ej – og så er han 28 år.

Derudover blev der købt en ny målmand (https://i.imgur.com/RvOxOc5.png), erstatning for Wanyama, (https://i.imgur.com/6iUpeF2.png) samt lejet en forsvarer til rotationen (https://i.imgur.com/IqPb6Ka.png) (som jeg håber på at gøre permanent) og hentet en spændende kantspiller, (https://i.imgur.com/F803Ftz.png) som jeg dog regner med at omskole til angriber. Generelt har jeg betalt for meget for dem, men det skyldes de er englændere.


Opsummering af sæsonen

Det nye stadion er åbnet med et brag! Sæsonen startede rigtig fint med at jeg vandt Engelske Charity Shield over Bournemouth. [float=right]Ligastilling:
1,Arsenal - 40
2. Manchester United - 39
3. Tottenham - 38
4. Manchester City - 34
5. West Ham - 32
6. Liverpool - 30
7. Leicester - 27
8. Chelsea - 25
9. Southampton - 24
10. Watford - 22
11. Bournemouth - 21
12. Middlesbrough - 21
13. Leeds - 18
14. Swansea - 18
15. Huddersfield - 16
16. Newcastle - 15
17. Bristol City - 14
18. Brighton - 13
19. West Bromwich - 13
20. Crystal Palace - 8[/float]Hvorefter der bare er leveret den ene toppræstation efter den anden, hvilket faktisk betyder jeg er ubesejret i denne sæson. Det holder ikke ved, det er jeg godt klar over, men det er stadig ret fedt ikke at have tabt en kamp. Dette gælder også for Champions League, hvor puljen med FC RB Salzburg, Dynamo Kiev og Leverkusen ikke har været noget problem at gå sikkert videre fra. Hvad der lige er gået af spillerne ved jeg ikke, men de leverer bare som en drøm! (https://i.imgur.com/362qvcD.png)

Man må sige at det også er nødvendigt. For selvom jeg ikke har tabt en kamp, fører jeg faktisk ikke ligaen. Grundet en del uafgjorte har jeg ikke formået at trække væk, hvilket betyder at Arsenal (FANDENS) og United (POKKERS) følger meget godt med. Der er et lille hul efter mig, men de to hold foran mig tager fint fra sig og det lader til at blive en spændende liga igen i år.

Ligaen er dog ikke mit umiddelbare fokus. Barcelona og Real Madrid er på jagt efter mine spillere. Kane, Alli, Dier og Eriksen har henholdsvis været inde til en personlig snak om at få lov til at skifte til de spanske giganter. Eriksen kan jeg lade smutte. Han har ikke spillet som forventet (min egen fejl), og så er han ikke engelsk. De andre derimod…. Av! Så nu er jeg der hvor jeg snart skal vinde champions league hvis jeg skal beholde dem. Noget af en udfordring, men jeg vil gøre mit bedste.


Præstationer i diverse turneringer

Charity Shield: 1 – 0 sejr over Bournemouth
Premier League: (https://i.imgur.com/v7tvKzO.png) Nuværende 3’er selvom jeg ikke har tabt nogen kampe. Har dog spillet for mange uafgjort, hvilket har gjort jeg ikke har været i stand til at trække fra.
Champions League: (https://i.imgur.com/exuuOXI.png)Sikkert videre fra gruppen med kun en uafgjort og resten sejre. Puljen ende med Tottenham 1’er, Dynamo Kiev 2, FC RB Salzburg 3 og Leverkusen en skuffende 4. Har trukket Valencia i første knockout runde.
Carabao Cup: I semifinalen mod Leicester efter solid 3 – 0 sejr over Newcastle i kvartfinalen.
FA Cup: Trukket Scunthorpe i 3 runde.




Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 23 Apr 2018, 20:22
[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

SÅ ER VI I GANG IGEN
Ind I den svære sæson to og med håbet og forventningen om at sidste års trofæ skulle have et par legekammerater i pokalskabet. Der er dog behov for lidt udskiftning i truppen, hvilket godt kan have lidt indvirkning på resultaterne, samt det faktum at jeg endnu ikke føler at jeg har fundet en taktik der virkelig virker når vi møder de andre storhold rundt omkring i Europa – og lad mig sige det med det samme – det har jeg fortsat ikke!

HISTORIEN GENTAGER SIG

Som jeg nævnte ovenfor og som det er lig sidste år, så har vi haft det svært i denne sæson og frem til nu (1. februar 2019). Det har været meget svingende og primært i starten af sæsonen har det knebet med at få lukket kampene, hvilket har betydet for mange uafgjorte kampe, og for mange kampe der blev tabt i sidste øjeblik. Det er helt sikkert noget der skal gøres noget ved i fremtiden!

Det er dog ikke helt skidt, og vi er på ingen måde sat af i kampen om titlen i Premier League. Mere om det om lidt.

FREMHÆVEDE RESULTATER

Det har været en målrig sæson indtil videre, og det desværre både på den gode og dårlige måde, da vi simpelthen har været for dårlige til at lukke af bagved, men ikke har haft problemer med at putte dem ind i den anden ende. Dette er bedst illustreret ved resultater som 4-4 mod Swansea, nederlag på 3-4 til Liverpool, sejr på 4-3 over Watford og en 4-2 sejr over Huddersfield.

Problemerne er primært som resultat af svingende præstationer fra de bærende kræfter, en nylig afgang af Valencia og Fellaini som ikke ville være i klubben længere, og skader til Phil Jones og David De Gea, og manglende styrke og rutine hos dem der skulle overtage pladserne for dem. I front har Lukaku til gengæld været helt som jeg havde håbet, og scorer nærmest efter behag, hvilket betyder en delt førsteplads som topscorer med 16 mål i 22 kampe, hvilket er bedre end Troy Deeney som han deler pladsen med, idet Watford har spillet en kamp mere.

PRÆSTATIONER I DIVERSE TURNERINGER

Carabao Cup: Vi prioriterede ikke denne turnering, og spillede derfor med alle 11 spillere skiftet ud, og det bragte os til semifinalen, hvor Arsenal sendte os ud af turneringen. Vi sendte Burnley, Bolton og Liverpool ud af turneringen.
FA Cup: Vi er i fjerde runde mod Norwich, efter at vi i tredje runde slog Arsenal med 2-1 på udebane – ikke noget dårligt resultat og noget der var med til at udbygge en stime på indtil videre 12 sejre i træk i alle turneringer.
Community Shield: Vi tabte 4-0 til Chelsea…. En sørgelig fornøjelse der understregede hvor langt vores taktik og form var fra det optimale.
Champions League: En helt igennem ringe indsats, som kun bragte 7 point med sig og et exit til Europa League, efter at Monaco og Leipzig slog os. Vi endte kun over Roma fordi vi vandt den første kamp over dem. Plads til forbedring!
Europa League: Vi er trukket mod Ajax – det bør være en kamp vi kan være med i.
Premier League (https://i.imgur.com/sDFZasW.png): Vi ligger toer på nuværende tidspunkt – otte point op til Arsenal, der dog har spillet to kampe mere end os. Vi har lagt tre point ned til Chelsea og årets overraskelse – Bournemouth, som dog også har spillet to kampe mere end os, så jeg føler vi er rimelig godt med i denne turnering – trods alt. Jeg håber dog fortsat at vi kan finde noget væsentligt bedre spil frem, så vi kan være konkurrencedygtige helt oppe hvor det er sjovt at være med.

TRANSFERVINDUER

Så til transferdelen af denne sæson, og hvad jeg synes har været fornuftigt. Vi har et hav af penge til rådighed, hvilket helt sikkert er blevet udnyttet, også med tanke på at engelske talenter jo ikke er er jordens billigste. Det har været lidt en blandet omgang, hvor jeg især har været på rov i Arsenal hvor jeg har brugt 500 mio. kr. på tre spillere. Reiss Nelson MÅTTE jeg bare have, og så var jeg spændt på om Josh Dasilva nu også er så god som de to Mathias’er fra den danske FM-podcast – Defensiv Angriber – har fået det til at virke som om, så han er også hentet. Derudover er der hentet et par yngre spillere fra rundt omkring i England, som jeg håber måske kan blive til noget.

På afgangssiden har jeg allerede rundet et par stykker, og det er da umiddelbart også de mest nævneværdige. Jeg har kun solgt Sam Johnstone til Stoke, samt udejet Sergio Romero (i håb om at de vil købe ham) af væsentlige afgange.

SAMLET TANSFEROVERSIGT (https://i.imgur.com/ZUlJj6w.png)

Forhåbentligt vender jeg tilbage efter sæsonen med i hvert fald et enkelt trofæ, men jeg føler at denne sæson allerede er overstået i den forstand at jeg ikke rigtig føler at det har været en god sæson, og at jeg ikke rigtig tror på at vi kan hive ret meget i land for denne omgang. Vores gode stime på det seneste skal i hvert fald fortsætte i et stykke tid, for at det er realistisk, med tanke på hvad der sker med vores defensiv for tiden!



Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Wester 25 Apr 2018, 22:50
Super fed blog I har gang i. Syntes dog det er så æv, at sådan en blog ikke deltager i konkurrencen. I poster første indlæg dagen før konkurrencen. Hvorfor ikke deltage og skabe liv om den event? Ikke nogen kritik at jeres blog, tværtimod


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 26 Apr 2018, 06:19
Det er udelukkende fordi vi først fandt på det dagen før og fordi vi endnu ikke vidste hvor det bar hen af, og vi allerede på det tidspunkt vidste at vi ikke kunne få indlæg ud i en lind, kontinuerlig strøm, så vi følte ikke vi var helt klar til at skulle deltage i det felt af blogs som du selv er en del af. Set i bakspejlet så ville vi ikke have været den blog med færrest indlæg, men det var ikke så nemt at vide på forhånd jo. :)

Men tak for roserne - er sikker på jeg taler på Boxx’ vegne også når jeg siger at det betyder ekstra meget når det kommer fra en af de garvede FM-nørder som dig! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 26 Apr 2018, 15:52
Mange tak for roserne! :) Det betyder helt sikkert meget!

Som Broen skriver var vi udmærket godt klar over situationen, og vi snakkede også om det. Men eftersom min april har været presset til andetside, har jeg haft svært ved at finde tiden, og ville derfor ikke ligge ekstra pres på i forhold til at skulle spille FM for at være med. Det er en skam, fordi det kunne have været sjovt - men desværre havde vi ikke helt tiden til at være med i konkurrencen


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 02 Maj 2018, 10:38
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


Slut på anden omgang!
Den kritiske anden sæson er netop overstået, og med store forhåbninger om medaljer efter en solid start, må det siges at have endt i skuffelse. Der blev hentet et par enkelte trofæer, men ikke dem jeg ville have og da slet ikke efter at have været så tæt på! Taktisk buldrer jeg derudaf, men når spillerne har dårlige perioder er det svært at overleve. Det har vist sig at være et faktum, at når Harry Kane ikke leverer, så falder holdet fra hinanden. Nøjagtig som i virkeligheden. Så sommeren skal bruges på at finde en ordentlig backup og rotationsmakker til min superstjerne!

Opsummering af sæsonen


Sæsonen startede rigtig fint da jeg i første kamp efter optaken, slog Bournemouth i Charity shield. Det startede et fuldstændigt mirakuløst run, hvor det første nederlag skulle vise sig at komme i 2/1/2019, da jeg tabte ude til Newcastle, der har opbygget et ry for at være et big team killer. De har taget mange skalpe undervejs! Derfra begyndte det at gå lidt ned ad bakke. Selvom jeg konsekvent vandt flere kampe end jeg tabte, så begyndte jeg at tabe de forkerte kampe. Det betød at topholdende omkring mig sneg sig forbi, og desværre viste det sig at situationen skulle fortsætte, så det i stedet for en kamp om titlen, blev til en kamp om at komme i champions league. Undervejs skulle der dog være lidt forløsning eftersom jeg formåede at hente Carabao cup’en i en 2 – 0 sejr over Liverpool. Så to trofæer var da indtil videre godkendt, og det tegnede godt, fordi jeg var med i kampen om alle. Det stoppede dog ret hurtigt for United smed mig ud af FA-cuppen 2 uger efter min finale sejr.

Undervejs var Real Madrid og Barcelona ude efter mine spillere. Ufatteligt mange rygter og også et par enkelte samtaler med spillerne betød at jeg stod i en situation hvor jeg var tvunget til at komme langt i champions league. Efter et sikkert avancement fra gruppen trak jeg Valencia, som med sikre 8 – 2 blev sendt ud af turneringen. Derefter ventede min banemand fra sidste sæson, nemlig At. Madrid. Takket være en overraskende 3 – 1 sejr ude, var jeg klar til semifinalen efter at jeg knebent tabte 1 – 2 hjemme, og gud ske tak og lov trak jeg Inter fremfor Bayern eller Barcelona. Det viste sig at Inter var sværere end beregnet, men på reglen om udebane mål sneg jeg mig videre med samlet resultat på 2 – 2. Nu stod jeg altså i CL Finalen, hvor de tyske giganter fra Bayern ventede. Sikke en kamp. De bølgede frem og tilbage og min absolutte stjerne Kane brændte flere store chancer. Heldigvis for mig var Bayern ikke skarpere og kampen måtte ud i forlænget. Desværre var det for meget for mine spillere, og et klodset straffespark satte Bayern i gang. Jeg satsede naturligvis alt, hvilket betød kontra. Så efter forlænget kunne Bayern løfte CL trofæet med en samlet 3 – 0 sejr. Cifre der ikke retfærdiggør hvor godt jeg egentlig var med.

I ligaen kom jeg mig aldrig over de sure nederlag til de tætteste rivaler. Det betød at jeg måtte slås for at holde mig i CL pladserne. Takket være Uniteds dumheder til sidste, kunne jeg med 3 nederlag i de sidste 3 kampe lige akkurat snige mig ind på 4 pladsen, og jeg er derfor heldigvis med i CL næste sæson igen. Titlen blev snuppet af Liverpool, der med en fantastisk slutspurt nåede at overhale Arsenal. Nu venter en spændende sommer hvor jeg skal opruste til en ny jagt på trofæer.


Præstationer i diverse turneringer

Charity Shield: 1 – 0 sejr over Bournemouth
Premier League: (https://i.imgur.com/eL7tQtM.png) Trods nogle triste nederlag hist og her lykkedes det mig at med nød og næppe at snige mig med i champions league til næste sæson. Sluttede 4, 14 point efter Liverpool der løb med sejren.
Champions League: (https://i.imgur.com/jjLnVWa.png) Det blev en fantastisk sæson hele vejen igennem, der bare ikke fik sin rigtig afslutning. Bayern var for meget i finalen, og efter at have satset offensivt tabte jeg samlet 3 - 0 i forlænget, et resultat der slet ikke afspejler hvordan jeg spillede!
Carabao Cup: (https://i.imgur.com/eDGrhSA.png) Det blev en vild finale, hvor Tottenham kunne trække sig ud som vinder efter straffesparks sejr over Liverpool! Vandt 4 - 3 på straffe efter 2 - 2 i ordinært spil.
FA Cup: United blev for meget. Tabte i 6 runde på straffespark efter 2 - 2 i ordinært spil.


Fremhævede spillere:

Sidste sæson afslutning snakkede jeg lidt om fremtidsplaner. Det gør jeg ikke her. Nu vil jeg opsummere min sæson, og derfor også fortælle lidt om mine spilleres præstation.

Den helt store stjerne blev Kane. Med an absolut fabelagtig sæson formåede manden at hente alle individuelle trofæer der var muligt.  Med 60 mål, 11 assists i 52 kampe var de ingen tvivl om hvem der var årsagen til min ganske fine sæson. 33 af målene var i PL, mens han med 17 mål blev årets topscorer i CL. Det betød at Ballon D’or, (https://i.imgur.com/EY0tZiO.png) Årets spiller i verdenen (https://i.imgur.com/pu35ZnD.png), Årets spiller i europa (https://i.imgur.com/AW2SMQS.png), England (https://i.imgur.com/X7W60oP.png), Spillernes spiller (https://i.imgur.com/oPl47q6.png) og den gyldne støvle i både PL og CL tilfaldt ham. Sikke en sæson!

Hvis det ikke var for Kane var det nok svært at overleve. Mit forsvar spillede nemlig ikke alt for godt. Det var primært det Centrale der ikke leverede, for Kieran Trippier og Danny Rose gjorde. Med 14 assists tilsammen og et par enkelte scoringer leverede mine backs ganske fin kvalitet. Forhåbentlig kan jeg få mere ud af mit center forsvar fremadrettet.

Resten af truppen spillede ganske fint (omkring de 7 i bedømmelse), men Dele Alli leverede også varen med 17 mål og 15 assists på tværs af alle turneringer var den næst mest farlige offensive kræft hos Spurs. Jeg har desværre endnu ikke fået fuld gang i Eriksen, men 7 mål og 13 assists i alt er heller ikke dårligt.


Transferplaner:

Også bryder jeg min egen påstand! Jeg kan ikke lade være med lige at nævne nogle af de transferopgaver jeg står overfor:

1. Find en habil backup til Harry Kane
2. Udbyg dybden i det centrale forsvar, og find en starter
3. Erstat de udenlandske kanter med Engelske talenter
4. Find ud af hvad filan du går med Eriksen!

Jeg har de her opgaver, prioriteret i den rækkefølge. For som flere gange i virkeligheden falder Spurs sammen når Kane ikke leverer fra øverste hylde. Jeg vil ikke være afhængig af en enkelt spiller, så der skal findes en backup! Forsvaret skal forstærkes fordi mine backups ikke var gode nok, og mine startere spillede under niveau. Nu handler det om at gøre klar til fremtiden. prioritet 3, giver lidt sig selv - mangler udenlandske kanter! Min 4 prioritet er dog lidt speciel. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre med Eriksen. Ja, på et tidspunkt skal han sælges, men han viste til slutningen af sæsonen at han var guld værd! Jeg har ikke en klar backup til ham, og syntes ikke der er engelske kreatører på hans niveau. Så enten betyder det et taktisk skift, ellers må jeg satse på andre kan levere. Tror i første omgang jeg venter på et bud, og så må vi se. Under alle omstændigheder bliver sommeren spændende!



Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 02 Maj 2018, 19:51
[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

SLUT PÅ SÆSONEN
Nu hvor Boxx igen har lagt sit seneste indlæg op, så er det igen tid for mig til at redegøre for hvordan vores sæson er gået, og det er som ”vanen” tro det årlige Youth Intake der er første punkt på dagsordenen.

Stephen Farrar (https://i.imgur.com/9VE6LTU.png) er det tredjebedste regen i år, og med tre guldstjerner er han nok desværre heller ikke en spiller jeg får ret meget gavn af i min tid i Manchester. Han er på denne liste i mangel på bedre – slet og ret.

Joey Stevens (https://i.imgur.com/cjgiPhK.png) ligner mest af alt en angriber som jeg ikke rigtig kommer til at bruge – dertil er han simpelthen for fysisk svag i forhold til hvad jeg gerne vil have på toppen. Og det desværre, for hans egenskaber som afslutter er faktisk ret gode og hans målrettethed, som jeg vægter højt, er også oppe hvor jeg synes det er tilfredsstillende. Tre guldstjerner er nok hvad han kan drive det til, og jeg forventer ikke at han bliver en del af mit fremtidige superhold, men han er bare den næstbedste af de spillere der er kommet til i år.

Chris Jones (https://i.imgur.com/LvvVGwL.png) er heldigvis dette års undtagelse til et rigtig dårligt Youth Intake, og der er slet ingen tvivl hos mig om, at han kommer til at husere på højrebacken i fremtiden! Som 15-årig at have den slags egenskaber er ret godt, og jeg har derfor også valgt allerede i år at give ham kampe på førsteholdet. Han vil helt sikkert være inde over førsteholdet meget snart!

Sidste års regens har udviklet sig som forventet – de spiller fast på U23-holdet og får sig en masse uvurderlig læring på dette niveau – de er endnu ikke klar til at komme på førsteholdet.

SIDSTE ÅRS MODSÆTNING

Som overskriften siger så er denne sæsons afslutning slet ikke i nærheden af at være så tæt som sidste år. Dertil var Arsenal bare ALT for dominerende, og kunne længe før den sidste kamp sikre sig Premier League pokalen. Med kun to nederlag var de langt bedre end de øvrige hold, hvor vi på andenpladsen havde tabt hele 9 kampe, men på trods af dette stadig fik skrabet 79 point sammen. Nummer tre blev årets helt store overraskelse Bournemouth som flere gange satte de store klubber til vægs.

Vores relativt dårlige afslutning hang sammen med at Lukaku ikke fandt netmaskerne helt så ofte, men han blev dog stadig vores absolut bedst præsterende spiller, med 21 mål i PL (delt nummer to på topscorerlisten efter Troy Deeney), syv gange kampens spiller i PL (delt etter) og et gennemsnit på 7,45 kun overgået af Bellerin på 7,65.

FREMHÆVEDE RESULTATER

Der har i denne halvsæson også været et par helt Igennem vanvittige resultater, og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Først synes jeg vores kampe I EL mod Ajax er værd at fremhæve – først på udebane, hvor vi taber 2-0 efter at have været spillemæssigt fraværende. Vi burde have tabt væsentligt større, men heldigvis blev det ikke værre. Heldigvis er Old Trafford et fantastisk sted at spille for os for tiden, så da Ajax besøgte os, var det som om de sad på tribunerne – vi var foran 5-0 ved pausen og det endte kampen da også og så var vi ellers videre mod Liverpool I næste runde.

Dernæst vil jeg fremhæve sæsonens næstsidste kamp mod West Brom, som vil nok var sæsonens mest medrivende affære for hele ligaen. Vi kom bagud efter 14 minutter, for udlignet og scoret til 2-1 efter 23 minutter, de fik udlignet og vi scorede til 3-2 tre minutter senere i det 35. minut på et tyndt straffe og det var så resultatet ved pausen. Anden halvleg var kun tre minutter gammel da Chris Wood fik bragt balance i regnskabet, og i det 59. minut kom West Brom så foran igen. Heldigvis ville Rashford og Pogba det anderledes og fik scoret til hvad der blev kampens resultat – 6-4 til os på udebane!

Den sidste kamp jeg lige vil runde er 4-1 nedsablingen af Tottenham (af den ene årsag at det piner Boxx), hvor især Zlatan var helt fantastisk. Han lagde op til to mål (selvmål og Ander Herrera, som virkelig også har vist format i denne sæson) og scorede selv de to andre.

PRÆSTATIONER I DIVERSE TURNERINGER

Carabao Cup: Som tidligere nævnt blev Arsenal endestation for os I semifinalen.
FA Cup: Vi kom forbi Norwich, men ende med at blive slået ud af Chelsea i femte runde.
Europa League: Ajax blev sendt ud af turneringen med sikre sejre, men som alle andre kampe mod topholdene i England i denne sæson, så blev Liverpool endestation for os i anden knockout runde.
Premier League (https://i.imgur.com/7qro8g1.png): Som beskrevet ovenfor.

UDVALGTE SCREENSHOTS

U23 Premierliga International Cup (https://i.imgur.com/CvgN1Ec.png) (jeg gætter på det er en form for CL for ungdomshold – jeg har ikke undersøgt dette nærmere)
Årets hold (https://i.imgur.com/09ga7eD.png) – Luke Shaw og Paul Pogba
Trupoversigt (https://i.imgur.com/D01ehR8.png)

Nu står den nye sæson så for døren igen, og jeg glæder mig som altid til at få taget hul på et godt transfervindue og får ryddet yderligere op i truppen, og jeg vil allerede nu gerne love et par overraskelser i den kommende sæson!


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 02 Maj 2018, 20:01
Hvad filan! Jeg har glemt mit youth intake - fik alligevel ikke noget men en skam! Skal have fundet en rød tråd i min oplæg :p

Og hva' fan! Skuffende spurs! Skuffende!


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: b0nb0n 03 Maj 2018, 10:04
Gode resultater i to. Selvom det kunne være meget bedre ;)

U23 Premierliga International Cup - Tror det er sådan en slags træningsturnering. Med NEC blev jeg inviteret til at deltage i denne med mit reserve hold de sidste 3 sæsoner.


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 03 Maj 2018, 10:27
Citat af: b0nb0n 03 Maj 2018, 10:04
Gode resultater i to. Selvom det kunne være meget bedre ;)

U23 Premierliga International Cup - Tror det er sådan en slags træningsturnering. Med NEC blev jeg inviteret til at deltage i denne med mit reserve hold de sidste 3 sæsoner.


Tak :) Ja det kunne have været bedre - men jeg har været ret aggresiv i udskiftning af truppen, det har påvirket lidt


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 03 Maj 2018, 18:00
Citat af: b0nb0n 03 Maj 2018, 10:04
Gode resultater i to. Selvom det kunne være meget bedre ;)

U23 Premierliga International Cup - Tror det er sådan en slags træningsturnering. Med NEC blev jeg inviteret til at deltage i denne med mit reserve hold de sidste 3 sæsoner.


Resultatmæssigt er jeg faktisk ligeglad indtil jeg hat et rent engelsk hold, så det betyder egentlig intet i min optik. Men jeg skal selvfølgelig beholde mit job, det er jo lidt et krav. ;)

U23 - okay - så blev jeg så klog! :D


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 10 Maj 2018, 12:23
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


BRITAIN'S GOT TALENT - Boxx


Tredje rodeo er igang!
Bayern, Barcelona, Real Madrid, Juventus, PSG, At Madrid og Kina har allesammen været forbi kontoret på Hotspur way anlægget i North London. Alle og en har de fået at vide at Harry Kane, Eric Dier, Dele Alli, John Stones, og Tashan Oakley-Boothe ikke er til salg. Real kunne ikke vente og bød 1,1 milliard for Kane, men når en spiller som Dymbala kan gå for 1,5 skal jeg dælme også have mere for Kane, der nu har 2 Ballon D'ors til hans navn (https://i.imgur.com/muHpbUe.png).  Det har puttet mig i en lidt spændende situation, men mere om det senere. Under alle omstændigheder er vi undervejs i 3 sæson, og Tottenham er startet for fuld skral!

Transferaktivitet:

Vi starter dog et lidt andet sted. Da sidste sæson lakkede mod enden lavede jeg disse fire problemstillinger som jeg mente kunne essentielle for at komme videre, men:

1. Find en habil backup til Harry Kane = ikke løst
2. Udbyg dybden i det centrale forsvar, og find en starter = 50/50
3. Erstat de udenlandske kanter med Engelske talenter = 50/50
4. Find ud af hvad filan du går med Eriksen! = ikke løst

Som i kan se er jeg åbenbart ikke den helt rigtige investor i truppen. Jeg har ihvertfald ikke gjort det godt nok. Jeg har ellers haft et travlt vindue (https://i.imgur.com/Br2204W.png). TIl at løse min første prioritet hentede jeg Zach Clough (https://i.imgur.com/FGcBWR3.png) til 100 mil, og han har ikke gjort det ringe (8 mål og 4 assists i 22 kampe), men han scorer kun når Kane er på banen og en falsk 9'er passer bare ikke ind i min taktik. Så som backup og erstatning for Kane fungerer det jo ikke.
Til min anden prioritet valgte jeg at foretage den dyreste handel jeg nogensinde har foretaget. John Stones, 700 mil, bum! Han har gjort det fint, men tror mangel på en kvalitetsmakker hæmmer ham. Derfor har jeg ikke lykkedes med at finde dybde i forsvaret, og eftersom Davinson Sanchez og Juan Foyth ikke er englændere, mangler jeg endnu en starter. Jeg håbede på at Alfie Mawson (80 mil var godt at sige nej til) kunne levere bedre, men han ligner en backup og rotations mand.
Min tredje prioritet er løst til dels. Jadon Sancho (https://i.imgur.com/5U03UOq.png) er super spændende og gør det også fint og sammen med Jack Harrison (https://i.imgur.com/6z20tSo.png)er de fremtiden. Problemet er at jeg stadig har Lucas Moura og Jarrod Bowen jeg købte sidste vindue (lejet ud til Hull) har fået debut på det walisiske landshold, så nu kan jeg ikke bruge ham. Den sidste prioritet har jeg bare ikke fundet en løsning på. Han er satme god, men spiller ikke så godt og er meget eftertragtet. Men han er vigtig for min nuværende spillestil.

I det store hele betyder det dog at jeg nærmer mig en ren engelsk trup! (https://i.imgur.com/RB0RGgY.png)Har kun 5 udlændinge tilbage! Har også være ret så aggresiv for at få det til at ske.


Opsummering af sæsonen

Som nævnt i starten er Tottenham kommet buldrende derudaf. Efter 20/21 spillerunde ligger vi solidt 1'er med 7 point ned til City og 1 kamp mere at spille. Det ser lovende ud. Liverpool var længe lige i hælene, men fordi de udelukkende køber spillere der er kanter og angribere, lukker de ret mange mål ind og det har i sidste ende bidt dem i hælen. City fungerer også fint, men Kane, Alli, Moura, Tashan Oakley-Boothe og Kieran Trippier har sat sig for at de vil vinde, så de buldrer derud af.

Tottenham er stadig med i alle turneringerne, CL vandt vi gruppen - ikke overbevisende, men alligevel videre som 1'er. Derudover er der næsten ikke andet end gode historier. Men, ak ja. Netop fordi Kane og mange af de andre har spillet godt, er der kommet rigtig mange rygter omkring dem. Det har ført til samtaler med de enkelte og problemet for dem alle, er at de vil vinde trofæer. 3 trofæer på 2 sæsoner er åbenbart ikke nok. Så jeg står nu i den ulykkelige situation at jeg skal levere trofæer, og det skal være snart - og det skal være de store. Det ligger enormt pres på, et pres jeg gerne have ville være foruden.

Jeg har nemlig det problem at jeg generelt starter som lyn og torden, men når vi nærmer os enden af sæsonen så fejler resultaterne lidt. Derudover har min defensiv ikke været solid som jeg havde håbet, hvilket gør at de store kampe er meget spændende, tætte og oftest desværre falder ud til modstanderes fordel. Jeg laver en del mål, hvilket glæder bestyrelsen og tilskuerne, men jeg vil dælme også gerne spille til 0 mod nogen af de store modstandere. Så der er helt klart noget at arbejde med i den kommende tid - specielt taktisk


Præstationer i diverse turneringer

Premier League: (https://i.imgur.com/sjkaWjx.png) 1'er efter 20 kampe. Solid lille føring der kan nå 10 point.
Champions League: (https://i.imgur.com/6u8n2hr.png) Videre sammen med Inter til trods for 2 nederlag i gruppen. Har trukket Shakhtar der meget overraskende gik videre fra pulje C, med PSG, Milan og Real Madrid, hvor selveste Madrid måtte bukke under. De her ukrainere er farlige og skal ikke undervurderes.
FA Cup: I fjerde runde mod Cardiff, efter komfortablet at sende Sheffield Utd, ud med en 4 - 1 sejr.
Carabao Cup: Sikkert videre til finalen, selvom der mangler en kamp. Cardiff er modstanderen og de blev besejret 6 - 0 i første omgang af semifinalen.


Udvalgte Screenshots

Her til sidst har jeg valgt at tage et par SS med. Mange af dem er for illustrere hvor dominerende Harry Kane har været for mig. Absolut bæst!

Kane - Årets spiller i verdenen (https://i.imgur.com/I80BZuY.png)
Kane - Årets fodboldspiller i verdenen (https://i.imgur.com/HVEBQuk.png) (hvad er forskellen på den og så den øverste?)
Årets verdenshold (https://i.imgur.com/t7aYy3h.png)
Spiller præstationer (https://i.imgur.com/h42GZd3.png) - Jordan Pickford mangler, men han står til 7,11 i snit.




Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 10 Maj 2018, 12:24
Beklager jeg har stjålet lidt af dit design, men min manglede lige nogle finishing touches :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 10 Maj 2018, 12:34
Citat af: Boxx 10 Maj 2018, 12:24
Beklager jeg har stjålet lidt af dit design, men min manglede lige nogle finishing touches :)


Du giver den bare gas! :) Jeg har jo også stjålet fra dig (mere om det lige om lidt!)! ;)


Titel: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 10 Maj 2018, 12:35

[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

NY SÆSON
Der er flere måder at anskue denne sæson på indtil videre. På den ene sidder ligger vi på en acceptabel fjerdeplads ved starten af februar og er stadig med i kampen og direkte Champions League kvalifikation. På den anden side har vi kun vundet 12 af vores 26 kampe i denne sæson, og halter håbløst efter både Liverpool og Manchester City med hele 20 point på nuværende tidspunkt!

Hvad der helt præcist er gået galt kan jeg ikke rigtig svare på. Vi har tabt ni kampe og det er i hvert fald en håndfuld for meget i forhold til hvor vi gerne skulle og vil være. Derudover har de to førnævnte klubber bare ikke haft problemer af samme art, og derfor har de noget nær det maksimale pointantal der er realistisk på dette tidspunkt af sæsonen, og så er det svært at hamle op med dem efter den sæson vi har haft indtil nu.

PROBLEMERNE KOR FORTALT

Vores største problemer hænger sammen med at vi ikke scorer nok mål, og vores forsvar slet ikke viser den styrke som man ellers tidligere har været så kendt for i Manchester United. Det er egentlig mærkeligt for vores tilgange i denne sæson har været af en sådan kaliber at det burde hænge meget bedre sammen, men tilsyneladende har fraværet af Valencia været så start at vi ikke har evnet at lukke modstanderne ned over kanterne.

Derfor har jeg i sæsonen vaklet en del mellem et par forskellige taktikker, som helt sikkert også har været medvirkende til de svingende præstationer. Vi har både spillet med en, to og tre angribere, to og tre midterforsvarer og en og to defensive midtbanespillere, og til tider fungerer det, men efter lidt tid render vi ind i dårlige stimer, som gør at jeg ikke længere stoler på taktikken.

PRÆSTATIONER I DIVERSE TURNERINGER

Carabao Cup: Exit i kvartfinalen mod Everton – heldigvis ikke vigtigt i ledelsens øjne
FA Cup: vi er i femte runde mod et godt spillende Liverpool-hold, så det bliver vanskeligt!
Champions League: Vi gik videre fra en gruppe med Bayern, Sporting Lissabon og Lyon og skal nu møde vores tidligere banemænd fra Atletico Madrid – endnu en hård kamp, på trods af at vi endte øverst i gruppen.
Premier League: Som tidligere nævnt ligger vi langt efter toppen på en fjerdeplads (https://i.imgur.com/sRIF68d.png) – der er masser af arbejde foran os endnu!

TRANSFERVINDUER

Vi er nu gået en aldersgruppe yderligere op og det betyder nu at vi kan købe et par spillere mere af en klasse lidt højere end dem vi har kunnet tidligere. Jeg har som tidligere nævnt fokuseret lidt på at styrke defensiven og det har betydet at Jamaal Lascelles fra Newcastle og Eric Dier fra Tottenham er kommet til Old Trafford! Lascelles er tænkt som ny forsvarsgeneral (Smalling mangler noget synes jeg), og Dier skal styre den defensive midtbane.

Derudover har vi købt et par regentalenter der forhåbentligt bliver gode, og så fik jeg muligheden for at hente Jack Grealish og så slog jeg til! Han har huseret i Championship hos Aston Villa, men han ville prøve nye udfordringer. Jeg er sikker på han bliver en vigtig brik i min færd mod toppen af engelsk fodbold!

Solanke og Adarabioyo er hentet som wildcards, som måske/måske ikke bliver til noget. En samlet pris på godt 45 mio. kr. kan jeg godt leve med – jeg ca. 1,5 mia. kr. at handle for hvert år, hvis jeg bruger alle pengene.

Der er selvfølgelig også solgt nogle spillere, og her er der primært tale om spillere med anden nationalitet end engelsk – kun Bortwick-Jackson er englænder, men han er bare ikke god nok. Martial elskede at være i klubben og nød at spille under mig, men hans agent hader mig og vil derfor ikke forhandle kontrakt med mig, så jeg blev nødt til at sælge ham for et væsentligt lavere beløb end jeg ellers ville slippe ham for (*tre-fire sæsoner længere fremme i savet har han været i Chelsea og er nu i Bayern for en samlet handlet sum på 830 mio. kr. hvilket jeg stadig synes er for lavt). Slutteligt har jeg solgt begge Pereira.

SAMLET TANSFEROVERSIGT (https://i.imgur.com/rhrsk3t.png)

Jeg håber på resten af sæsonen er væsentligt bedre og vi trods alt får en ordentlig sæsonafslutning. Målet var Champions League kvalifikation i Premier League, så det går vi selvfølgelig målrettet efter!

*Indsat senere



Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 10 Maj 2018, 13:19
Til høflig orientering har jeg syv spillere i A-truppen der ikke er englændere (otte i alt hvor den sidste er egen regen fra Holland):

David De Gea
Victor Lindelöf
Eric Bailly
Nemanja Matic
Paul Pogba
Ander Herrera
Romelu Lukaku


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: b0nb0n 14 Maj 2018, 13:34
Flotte reultater Brozz - Dog er jeg ikke så imponeret over dine indkøb, håber de overrasker.

Broen13 - Jeg er skuffet over du ligger nr.4, det kan og skal du gøre bedre! Jeg tror på dig :)

Fortsæt i 2 :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 14 Maj 2018, 15:36
Du kan tro jeg heller ikke selv er tilfreds, og det er ledelsen bestemt heller ikke! Jeg arbejder på bedring på den del!.. ;)

Hvilke indkøb synes du ikke er gode nok? Det kunne være sjovt at høre. :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: b0nb0n 15 Maj 2018, 07:18
Hov, jeg svarede ellers igår.

Men jeg har bare store forventninger til dig Broen, så derfor "udbruddet" :)

Med hensyn til de "dårlige" indkøb, kiggede jeg på evnerne og potentialet, og der var nogle stykker som kun havde 2½ stjerne, det mener jeg er alt for lidt, uagtet alder.  F.eks. Zach Clough og Jack Harrisson.


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 15 Maj 2018, 07:42
Citat af: b0nb0n 15 Maj 2018, 07:18
Hov, jeg svarede ellers igår.

Men jeg har bare store forventninger til dig Broen, så derfor "udbruddet" :)

Med hensyn til de "dårlige" indkøb, kiggede jeg på evnerne og potentialet, og der var nogle stykker som kun havde 2½ stjerne, det mener jeg er alt for lidt, uagtet alder.  F.eks. Zach Clough og Jack Harrisson.


Haha! Jeg skal nok komme stærkt tilbage! Som tidligere nævnt er de første sæsoner blot et spørgsmål om at holde på jobbet, hvilket selvfølgelig kan være mere besværligt end som så.. :)

De indkøb skal du snakke med Boxx om - Clough kan dog overraske og blive til noget efter min mening, men det kommer selvfølgelig an på hvor tidligt man kan fiske spillerne og begynde at udvikle dem. :) Jack H kender jeg ikke rigtigt, så ham tør jeg ikke udtale mig om.


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 15 Maj 2018, 20:24
Citat af: b0nb0n 15 Maj 2018, 07:18
Hov, jeg svarede ellers igår.

Men jeg har bare store forventninger til dig Broen, så derfor "udbruddet" :)

Med hensyn til de "dårlige" indkøb, kiggede jeg på evnerne og potentialet, og der var nogle stykker som kun havde 2½ stjerne, det mener jeg er alt for lidt, uagtet alder.  F.eks. Zach Clough og Jack Harrisson.


Beklager lige det tog lidt tid at svare :) Nu er det ikke fordi de er tiltænkt en startende rolle. Clough skulle være bacup for Kane, men jeg syntes ikke rigtig han fungerer  Harrison er heller ikke tiltænkt en startende rolle - der ved jeg endnu ikke hvilket system jeg vil køre helt. Men han leverer for mig. I den rolle han spiller syntes jeg 9 mål og 5 assists er godt i 22 kampe i alle turneringer :)

Jeg kan godt forstå hvad du mener med mine indkøb, men det største problem er at jeg simpelthen ikke er villig til at give 1,5 mia for en som Oxlade Chamberlain. De priser jeg skal betale er katastrofalt ude af proportioner, hvilket gør jeg leder lidt efter kompetente backups til en anden pris - noget jeg dog nok bliver nød til at lave om hvis jeg vil vinde denne challenge


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: b0nb0n 16 Maj 2018, 09:32
Citat af: Boxx 15 Maj 2018, 20:24
Beklager lige det tog lidt tid at svare :) Nu er det ikke fordi de er tiltænkt en startende rolle. Clough skulle være bacup for Kane, men jeg syntes ikke rigtig han fungerer  Harrison er heller ikke tiltænkt en startende rolle - der ved jeg endnu ikke hvilket system jeg vil køre helt. Men han leverer for mig. I den rolle han spiller syntes jeg 9 mål og 5 assists er godt i 22 kampe i alle turneringer :)

Jeg kan godt forstå hvad du mener med mine indkøb, men det største problem er at jeg simpelthen ikke er villig til at give 1,5 mia for en som Oxlade Chamberlain. De priser jeg skal betale er katastrofalt ude af proportioner, hvilket gør jeg leder lidt efter kompetente backups til en anden pris - noget jeg dog nok bliver nød til at lave om hvis jeg vil vinde denne challenge


Kan sagtens forstå problemet, at de engelske spillere, ligesom i virkeligheden har overpriser.

Håber der dukker noget godt op lige pludselig!


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 16 Maj 2018, 09:58
I forhold til økonomi er både Boxx og jeg enige om at det jo efterhånden ikke er penge der er problemet - det er mere ideen om at skulle give så mange penge for en spiller som aldrig kan vægtes på det niveau. For mit vedkommende er jeg meget tilfreds med at jeg ikke skulle betale større penge for eksempelvis Dele, Dier og et par yderligere spillere, men det hører også til sjældenhederne - hvorfor eksempelvis Tottenham ikke ville have flere penge er mig fortsat en gåde (med Dier - Dele var utilfreds).

Jeg forsøger hver sæson at byde på Joe Gomez, Trent Alexander-Arnold (Liverpool) og John Stones (City), men uanset beløbets størrelse (har budt 2,5 mia. kr. for Trent AA bare for at prøve) og buddene er bare blevet afvist som uacceptable! Boxx skal være glad for at han overhovedet fik lov til at købe Stones, og der er jeg lidt misundelig!

Vi samler hver sæson masser af penge sammen ved salg af ikke-englændere, og begge klubber har i forvejen en sund økonomi, så derfor har vi væsentligt flere penge end vi kan bruge. Jeg har hver sæson ca. 1 mia. kr. mere end sæsonen før, og jeg får dem simpelthen ikke brugt - dels grundet priserne, og dels grundet kvaliteten rundt omkring. Efterhånden begyder der at blomstre talenter op i klubben, som jeg håber snarligt at gøre brug af oftere, og så kommer der ikke til at være så mange indkøb fra min side af.


Lige en lille bemærkning til den generelle blogskrivning - der kan godt gå hen og blive lidt ventetid på bloggen da kæresten og jeg skal til at bygge hus, og i den forbindelse har en del ting der skal være på plads og bliver derfor prioriteret (det er åbenbart vigtigt at jeg deltager i udvælgelse af gulv, køkken mv. :P ), og så ved jeg også at Boxx har ekstra travlt i dagligdagen for tiden, men vi kæmper os frem til næste skrivepunkt alt vi overhovedet kan overskue! :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: b0nb0n 16 Maj 2018, 10:01
TYNDT!!!! Er det ikke konen der skal stå i køkkenet???? :D
Ej, det er ok!

Tillykke med det nye kommende hus, det må være spændende!

Jeg nyder dog at bo i min gamle 70er parcel hus :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 16 Maj 2018, 10:57
Citat af: b0nb0n 16 Maj 2018, 10:01
TYNDT!!!! Er det ikke konen der skal stå i køkkenet???? :D
Ej, det er ok!

Tillykke med det nye kommende hus, det må være spændende!

Jeg nyder dog at bo i min gamle 70er parcel hus :)


Hos os er det faktisk mig der er det kulinariske geni. ;) Og tak - jeg blev nødt til at bygge hvis jeg skulle have opfyldt drømmen om et poolrum! ;)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 19 Maj 2018, 09:16
Lige en advarsel - hvis man er Arsenal fan, skal man ikke glæde sig til mit næste oplæg :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 27 Maj 2018, 18:21
[img width=600 height=92]https://i.imgur.com/Rr2rOR3.png?1[/img]


BRITAIN'S GOT TALENT - Boxx


Den perfekte sæson?
Desværre har jeg leveret fremragende resultater (https://i.imgur.com/7JwPSOl.png) for tidligt. Det har simpelthen været en sublim sæson hvor Tottenham hentede ikke mindre end 4 trofæer! Sæsonen blev endnu bedre når man tager kampene mod Arsenal i betragtning. Jeg var bange for at de vigtigste spillere ville forlade mig, fordi jeg ikke kunne hente trofæer, men det har sæsonen bestemt lavet om på! Desværre har jeg præsteret for tidligt – og måske alligevel ikke. For hvis jeg får en totalt engelsk trup i sommerens transfervindue, har jeg mit første skud på stammen om at vinde alle turneringer – også klub VM!  :D

Youth Intake:

Men vi starter et andet sted. Jeg har ledt efter en rød tråd i mine oplæg, og har valgt at kopiere fra Broen. Så vi starter med de nye kommende stjerner i Tottenham Hotspurs. Det har ikke været det bedste kuld af spillere, og faktisk så syntes jeg at der har været meget få bemærkelsesværdige engelske talenter generelt. Ud af mit kuld, har jeg fået 3 spillere jeg vil fremhæve.

Brian Smith (https://i.imgur.com/S7K80sC.png): Jeg forventer mig ikke alverden af knægten, fordi jeg syntes ikke hans stats er de helt bedste. Men han er talentfuld, og kan på sigt måske overraske mig og få en rolle på den defensive midtbane – han skal dog være noget hurtigere! Men han ryger ind på u23 holdet, fordi jeg tror han er for god til u18. Og med Eric Dier som rollemodel kan alt jo ske!

Phill Shaughnessy (https://i.imgur.com/dkBCNRL.png): Lidt længere fremme har jeg måske en kommende afløser til Harry Winks. Jeg kan godt lide at han har god vision, fordi en Regista type som Pirlo kunne være fed at have! Han er der nogle år fra at være klar!

Ken Dolke (https://i.imgur.com/d89FRFe.png): Ung Målmand med talent. Jeg har desværre et par stykker allerede, så det er ikke en plads jeg mangler noget på. Men han er stadig en af de bedste fra det seneste kuld, og måske skal han være med i samtalen om at være backup keeper i fremtiden – når min nuværende mand bliver træt af det.


Transferaktivitet:

I Vinteren skete der ikke så meget i forhold til handler. Der var dog rigtig mange rygter. Bayern syntes de skulle gå Tottenham amok! Først bød på de 800 for Kane, og da de ikke kunne få ham gik de efter Alli, så Dier og til sidst Eriksen. Egentlig ville jeg gerne have solgt Eriksen, men fordi de bød på deadline regnede jeg ikke med at kunne hente en habil erstatning, også syntes jeg 400 mil var for lidt. Ellers var det et stille og roligt vindue hvor der ikke skete så meget.

I den kommende sommer går jeg efter at ende med en fuld engelsk trup!


Opsummering af sæsonen

En sæson fyldt af momenter man vil elske som Tottenham fan. Normalt er der 2 North London Derby i sæsonen, men efter at have trukket dem i Carabao Cup, FA Cup og Kvartfinalen i CL, kunne denne sæson byde intet mindre end 6 opgør! Samlet blev det 20 – 10 i Tottenhams favør, hvilket kastede 5 sejre og et enkelt nederlag af sig. Nederlaget var i kvartfinalens andet opgør, men efter jeg vandt 6 – 0 i første, kunne jeg godt overleve med et 3 – 2 nederlag.

I ligaen startede jeg ud som fyr og flamme og det holdte ved. De tidligere sæsoner har resultaterne haltet lidt efter Jul, men ikke her. Tottenham kunne derfor lade sig hylde som Ligamestre efter 38 kamp (https://i.imgur.com/vCWXzui.png)e, med 91 point og 11 point ned til Liverpool på anden pladsen. Netop Liverpool satte rekord for flest ligamål med 127 af slagsen. En vanvittig offensiv sæson for dem, men fordi de lukkede 73 ind kunne de ikke følge med. De tabte for mange af topkampene.

Undervejs mod Ligasejren blev ligeledes FA cuppen og Carabao Cuppen sikret. Carabao leverede ikke ordentlig modstand, indtil jeg mødte Arsenal i finalen. 3 – 1 og jeg kunne løfte trofæet i fjæset på Arsenal - hvilket måske har medført et jubel skrig fra undertegnede. FA Cuppen var meget af det samme. Jeg havde ret nem lodtrækning indtil det hed Arsenal i Semifinalen. Denne gang hed det 1 – 0 til mig, og jeg kunne igen sende Arsenal hjem – kæft en fed følelse. City ventede i finalen og det blev overraskende til 2 – 0 til Spurs (https://i.imgur.com/SlrDJyL.png) i en kamp hvor jeg troede et hold i topform som City ville dominere.

Som sagt slog jeg Arsenal i kvartfinalen i CL, samlet 9 – 3, hvilket næsten var bedre end de senere resultater. Kæft jeg har taget mange trofæer fra Arsenal i år! I semi ventede sidste års mestre fra Bayern, men fordi de var decimeret af skader til anden kamp kunne jeg med samlet 7 – 4 spille mig i min anden finale på 2 år. I Finalen ventede Liverpool! Jeg troede det ville være en forfærdelig kamp efter jeg var bagud 0 – 3 efter 40 minutters spil. Men Liverpools forsvar eller mangel af samme gav mig en mulighed, og 10 minutter senere var der udlignet. Så kunne Kane, Eriksen og Moura fortsætte stimen og til slut kunne jeg jublende kalde mig vindere af Champions League efter en 6 – 3 finale (https://i.imgur.com/TgZhCUc.png)! Kæft en sæson!


Præstationer i diverse turneringer

Premier League: 1. plads med 91 point.
Carabao Cup: Vinder med en 3 - 1 sejr over Arsenal i finalen
FA CUP: Vinder med en 2 - 0 sejr over Manchester City i finalen
Champions League: Vinder efter en 6 - 3 sejr over Liverpool i finalen


Udvalgte Screenshots


Spillerpræstationer (https://i.imgur.com/TEqsEWC.png)
Harry Kane kan lidt af hvert (https://i.imgur.com/xXsg7ym.png)
Men han er bedst til at score mål! (https://i.imgur.com/JlN0ukt.png)
Rekord! (https://i.imgur.com/Xt6YaiZ.png)
CL Drømmehold (https://i.imgur.com/LTlNN2j.png)
Stærkt repræsenteret (https://i.imgur.com/5BpjnhB.png)
Årets Manager (https://i.imgur.com/ecSyCZO.png)

Og til sidst, men bestemt ikke mindst. Til Broens store fornøjelse!: United (https://i.imgur.com/dSFiEQ5.png)





Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 27 Maj 2018, 18:28
[img ]https://i.imgur.com/x50m7Tc.png?1[/img]


BRITAIN’S GOT TALENT – Broen13

SLUT PÅ SÆSONEN
Som det efterhånden er ved at være tradition, vil jeg igen lige runde talentmassen i den røde del af Manchester. Jeg signer altid alle spillere i håb om at min assistenttræner tager grueligt fejl, når han bedømmer mere eller mindre alle spillere til mindre end 2½ stjerne samlet.

Josh Hope (https://i.imgur.com/sGcfU4t.png) ser jeg umiddelbart ikke det store potentiale ii på trods af at han er vurderet til den tredjebedste spiller i dette års regenpulje, men jeg kan jo tage fejl. Jeg er dog ret sikker på at det ikke er denne gang, og han vil derfor nok snarest muligt blive lejet ud, og solgt når der er lidt mere interesse for spillerne.
Martyn Bonner (https://i.imgur.com/4AhHTHc.png) er jeg lidt I tvivl om kan blive til noget brugbart. Han har gode egenskaber for en tacklende midtbanespiller, så det vil være her han vil blive tiltænkt en rolle – skulle det være aktuelt – han mangler dog noget fysik for at jeg helt tror på ham.
Callum Whitaker (https://i.imgur.com/qxeFcOx.png) er dette års absolut bedste talent, og der er ingen tvivl om at han er den eneste jeg tror på kan have en mulighed for at komme i betragtning til at spille fast på et tidspunkt. Han er ikke helt oppe at ringe, men har nogle solide egenskaber som nok skal bringe ham det længste stykke.

AFSLUTNING PÅ SÆSONEN

Så skal vi til det – de sidste fire måneder af sæsonen er blevet afsluttet og jeg må hellere gøre status som altid… Men jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg lige skal skrive til det.. Vi lå ikke prangende sidst jeg skrev men jeg følte en fremgang rent spillemæssigt, så jeg håbede på det bedste. En række dårlige præstationer har dog gjort at vi ikke på nogen måde kunne gøre os gældende i den øverste gruppe af klubber, hvilket er medvirkende til at Boxx helt klart har fået en væsentligt bedre sæson end jeg i denne omgang.

Det var faktisk så dårligt at vi ligeledes måtte kæmpe en kamp for bare at holde os inde i kampen om Europa League pladserne. Vi sluttede på en post-SAF-lignende syvendeplads (https://i.imgur.com/RfyYOqU.png), og altså lige akkurat godt nok til en plads i kvalrunderne i Europa League, hvilket selvfølgelig ikke var særlig godt i ledelsens øjne. Det har betydet at jeg måtte ind og stå skoleret hos dem, og love at skaffe 10 point i de næste fem kampe (efter jeg fik dem forhandlet ned fra 13). Heldigvis betød det at jeg havde opstarten af den nye sæson med, så jeg satser på at nogle gode resultater i EL og solide indkøb til den kommende sæson, hjælper mig bedre i gang end vi i hvert fald sluttede den netop forgangne sæson af med!

PRÆSTATIONER I DIVERSE TURNERINGER

Carabao Cup: Kvartfinalen mod Everton blev sidste kamp i denne turnering – de var bare bedre i den periode, hvor vi i øvrigt smed alt! Tottenham vandt turneringen.....
FA Cup: Liverpool blev endestation I en kamp hvor vi aldrig rigtig var tæt på at gå videre.
Champions League: Atletico Madrid blev endnu engang endestation – vi har åbenbart store problemer mod Diego Costa og Simeone!
Premier League: Skuffende syvendeplads som beskrevet ovenfor, og altså derfor det dårligst placerede top seks hold, og slået af Stoke!..

UDVALGTE SCREENSHOTS

INTERESSANTE LINKS
U23 ligasejr (https://i.imgur.com/o1rOrZd.png)
U23 trup del 1 (https://i.imgur.com/dq7jQHe.png)
U23 trup del 2 (https://i.imgur.com/EPDNyev.png)
A-trupoversigt (https://i.imgur.com/Rk3p6CP.png)
EM’s bedste spiller (https://i.imgur.com/cykkRe9.png)
EM’s gyldne støvle (https://i.imgur.com/iQH0t61.png)
EM’s bedste unge spiller (https://i.imgur.com/yxzauV6.png)
EM’s bedste mål (https://i.imgur.com/YHL9zS4.png)

På trods af den mildest talt elendige sæson, så er der alligevel lys for enden af tunnelen. Ovenstående screenshots er tydeligt bevis for at ungdommen spirer i det nordlige England, med sejr i U23-ligaen.

Derudover var Rashford bare vanvittig god til EM, og jeg forventer mig rigtig meget af ham i den kommende sæson – så håber jeg bare jeg kan bruge ham på den måde som England gjorde til EM. Et EM hvor England røg ”overraskede” og røg ud så sent som i semifinalen på straffespark, til de senere vindere fra Holland.

Modsat i Boxx' save, så har vi flere penge end vi kan bruge, og kommer aldrig i problemer med FFP i den tid jeg er i klubben - hvor lang tid det så end må være....


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: b0nb0n 28 Maj 2018, 09:36
Flotte resultater BRoxx, det er sgu fedt :)

Broen, du må op på hesten igen, og vise dem hvor skabet står :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Boxx 28 Maj 2018, 16:46
Citat af: b0nb0n 28 Maj 2018, 09:36
Flotte resultater BRoxx, det er sgu fedt :)

Broen, du må op på hesten igen, og vise dem hvor skabet står :)


Mange tak :) Jeg er selv utroligt overrasket over det lykkes at levere sådanne resultater. Må vi se om jeg kan genskabe dem igen :)


Titel: Sv: Boxx og Broen - Britain's got talent!
Oprettet af: Broen13 28 Maj 2018, 21:01
Citat af: b0nb0n 28 Maj 2018, 09:36
Flotte resultater BRoxx, det er sgu fedt :)

Broen, du må op på hesten igen, og vise dem hvor skabet står :)


Jeg forventer bestemt også at det kun går en vej fra nu af! Og én vej for Boxx, og det er ned!! :P Ellers blev dette en kort fornøjelse!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010