FmFreaks

Football Manager 2018 => Træningsbanen => Emne startet af: Newcastle 07 Feb 2018, 15:38



Titel: Fantastisk taktik
Oprettet af: Newcastle 07 Feb 2018, 15:38
Jeg faldt for et par uger siden over en taktik på FMbase. Jeg har været ret træt af at alle de gode taktikker har været 5-3-2, altså uden kanter, så jeg besluttede at prøve denne som minder om en 4-5-1 taktik. Fokus er på en god defensiv og knap så mange mål.

Taktikken var okay til at starte med, forsvaret solidt, men scorede ikke rigtigt nok og spillede mange kampe 0-0 eller tabte 0-1. Jeg valgte at tweake den lidt selv, jeg trak min defensive line lidt tilbage, ændrede mentalitet fra normal til offensiv og ændrede et par roller hos mine spillere, bl.a ændrede trequartista til advanced playmaker.

Det bar frugt og jeg har nu den klart bedste taktik jeg har brugt i FM18 indtil nu og heldigvis også en taktik hvor jeg kan bruge mine kantspillere. Hvis nogen vil teste den, så værsgo på linket herunder. Giv den lidt tid, så kommer den.

Jeg vil sige at det er vigtigt selv at stå for teamtalks og halftime talks, sørg for at opmuntre spillerne før kampen. Hvis du møder et bedre hold, så underspil din rolle. Igen ved pausen, fortæl spillerne det er noget lort hvis du er bagud eller ikke vinder.

Brug shouts i løbet af kampen, dem jeg primært bruger er Demand more og get creative. Kommer jeg bagud, så show some passion.

Jeg startede med taktikken i slutningen af 3 sæson. I 4 sæson vandt jeg Carabao Cup, Europa League og Premier League. i 5 sæson vandt jeg Community Shield, European Super Cup, Carabao Cup, FA Cup og Premier League. Nåede finalen i CL men tabte til Porto.

Min egen opfattelse er at jo bedre dit hold bliver og efterhånden som spillerne lærer taktikken, jo bedre bliver din offensiv også.

En sidste ting, jeg aner ikke om det har noget at sige, jeg er begyndt selv at stå for min preseason. Booker som regel et par ok modstandere (Torino, Bilbao, PSV, Kiev, Celtic f.eks.) og derefter 4 træningskampe mod non league hold hvor selvtilliden og offensiven får lov at folde sig ud.

Hvis nogen tester den, så meld gerne tilbage. Som sagt er grundtaktikken ikke min, har blot tweaket den lidt.

Original taktikken kan findes her

http://www.fm-base.co.uk/forum/share-download-fm-18-tactics/371194-4-4-1-1-roma-renaissance-goalscoring-wingers.html

Min version kan downloades her

http://s000.tinyupload.com/?file_id=46771461717312119004


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010